Trussetyven

Trussetyven, 7,2 % tørhumlet røgbock fra Nordic Brewing Co. Det kunne lyde som en 2-3 stilarter blandet sammen. De har før fået lavet deres øl hos Ørbæk; hvor denne er brygget fremgår ikke af flasken. Der er mest røg, men også lidt brød og karamel i duften. Røgen har lidt karakter af brændt flæsk og noget sødlig-vammelt. Den mørke øl smager en del af karamel inden den sødlige og våde røgsmag trænger sig på. Tørhumlingen med den franske sort Aramis gør sig i denne flaske kun svagt bemærket - hvis man anstrenger sig anes lige akkurat noget svag frugt, men ingen syrlighed. Røgøl bliver som regel vel modtaget i min mund; her er det som om at røgen er for våd, og ikke af den tørre slags, og derfor bliver en anelse vammel. Ved ikke om disse skrevne indtryk giver mening for andre, men det er sådan jeg bedst kan beskrive den mindre vellykkede røgsmag. Men det er slet ikke katastrofalt, og der gives 3-4 skumfiduser.

#1184

Amagers svenske forbindelser

Amager bryghus har vokset sig store og brygger lystigt løs ude i Tårnby. Kvaliteten af deres øl har gjort dem attraktive som samarbejdsbryggere. For et par måneder siden kom fire øl brygget med svenske mikrobryggere og i disse dages tappes øl fra det årlige Copenhagen Beer Celebration samarbejdsbrygevent, til release 4. juli (pokkers at jeg er til Roskildefestival). Det er derfor på høje tid at tage de fire svenskere under kærlig besmagning. Så uden yderligere omsvøb: The Swedish Connection.

Building Bridges, 7 % IPA i samarbejde med Oppigårds Bryggeri. Brygget under/i løbet af Amagers julefrokost. Rygterne vil vide, at den var særdeles fugtig ... Begge bryggerier har en forkærlighed til og store evner for at brygge IPA, så denne er en amerikansk west coast type, med humlesammenrend af Herkules, Chinook Columbus, Citra, Centennial, Cascade og Amarillo. Den river fint i næsen med dens fyrrede duft med dejlig harpiks, iblandet grape og andre frugter. I munden giver den først et ret venligsindet indtryk, hvor øllet fornemmes blødt, tørt og uden megen sødme. Efter et kort stykke tid, folder humlerne sig ud og giver et mix af tropiske frugter, krydrede og blomstrede indtryk samt en tør og halvstram fyr, som fører over i en ikke overvældende bitterhed. Der er som vanligt mere fokus på aroma end bitterheden i humleprodukterne fra begge bryggerier. Et dejligt bryg, der først stryger smagsløgene ømt og blidt, for derefter at pirke til og spanke dem. 5-6 skumfiduser.

Aronia my love, 5,0 % frugtøl (pale ale) i samarbejde med Dugges Ale og Porterbryggeri (Göteborg). Meget sjældent at Amager giver sig ud i frugtøl, her er der som navnet antyder brugt aronia(saft). Øllet har den svageste røde nuance, som det måske kan ses på billedet. Den syrlige duft er klart også af frugtkarakter og ikke noget humlen frembringer. I glasset er der to smagsindtryk, der gør sig gældende. Dels aroniaens syrlighed, der forekommer ret afdæmpet og dermed understøttende, samt en hel del humle (Columbus og Simcoe), der er tør og til dels ret fyrret. På en eller anden måde er der også en svag frugtsødme til stede, og det slutter af med en erkendbar, men aldrig dominerende bitterhed. Har smagt eksempler på frugtøl, hvor balancen slet ikke er til stede; her er det stadig en øl, med en fin antydning af noget passende frugt. Havde egentlig på forhånd troet, at denne ville stå svagest i min mund, men med 5 tildelte skumfiduser, skal de andre være særdeles gode for at den spådom skal gå i opfyldelse.

  
The amazing Gotland campfire beer, 7 % røgøl i samarbejde med Malmö brewing. Brygget til ære for et gotlandsk sagnmonster, der ynder at riste marshmellows ved campisters bål. Og der er kommet skumfiduser (!) og kaffebønner i bryggen, der dufter fint af bålrøg og lidt af kaffe. Smagen består af let chokoladesødme, med antydning af lakrids. Røgen smages men fylder ikke overdrevet meget. Kaffen og skumfiduserne er svært erkendelige, men ligger længst nede i smagspaletten. Bryggens grundsubstans er så relativt let, at de enkelte smagsindtryk ikke fastholdes, med undtagelse af røgen. Sødmen gør røgen en anelse vammel og jeg mangler en smule modspil, for at tæmme røgen og afbalancere smagen. Så ja, lidt utraditionel som de skriver, men rimelig god - 4 skumfiduser.

International men of mystery, 8,5 % double IPA i samarbejde med Beerbibliotek. Brygget med passionsfrugter - dermed anden øl i denne omgang med frugt. Næsen opfanger ganske rigtig nogen frugt som kan associeres til passionsfrugt. Derudover den stiltypiske lidt tunge sprutduft. Men det er intet mod hvad munden kommer til at smage! Passionsfrugterne dominerer fra første øjeblik, først mest frugtigt med en anelse sødme, men det forsvinder hurtigt, da et veritabelt frugtsyreangreb er under opsejling. Det er en mellemting mellem syrligt og frugtbittert. Bitterheden varer længe ved og jeg kan slet ikke mærke noget andet, hverken den normale tunge maltbase eller noget af humlen. Jo, der er vel noget tør fyr i bunden, men den har det svært. Da jeg fortsat er en novice indenfor surølsgenren, skal jeg ikke kunne sige, om den ville kunne gøre sig godt der, men det er sikkert ikke tiltænkt som en sådan. Men for Dude Beering er det svært og jeg må på en samlet baggrund nøjes med at tildele 2 skumfiduser. Chokerende, rystende og forhåbentlig en engangsforeteelse, når det gælder Amager.

For en gangs skyld faldt en øl fra Amager mig ikke i smagen, men ellers var det fine øl, de har fået brygget med svensken. Og det er klart positivt, at der forsøges med lidt eksperimenterende opskrifter - bare fordi man er verdensmester i IPA, behøver man jo ikke udelukkende holde sig til den stilart! Nu er jeg så klar til næste store produktrelease - bare ikke på selve dagen ...

#1180-1183

Siste dans

Siste dans, 5,6 % pale ale fra Lervig Aktiebryggeri. En bastardbryg, kalder de det, som en hyldest til Kaizers orkester. Det har en frisk duft af grape og fyr. En anelse mere fyldigt end den gennemsnitlige pale ale. Men ikke mere maltsmag på den baggrund. Det er den friske humle, hvor de har puttet Amarillo, Citra, Chinook, Cascade og Centennial i, som smager. Af grape og fyr. Og af tropiske frugter. Mest smag, men også en behagelig bitterhed, der aldrig bliver ekstrem. Samlet en rigtig fin pale ale, en af de bedre af typen, så 4-5 skumfiduser er fortjent.

#1179

Plead the 5th

Plead the 5th, 11 % imperial stout fra Dark Horse brewing. Brød, mørk chokolade og lidt tørret frugt fanger min næse. Munden bliver derfor ikke så overrasket, når smagen indeholder de samme elementer. Chokoladen er ganske bitter, frugten har spirituøs karakter med en let syrlig bund, der er svage røgede noter, mens bitterheden er initielt let, men kommer snigende efterhånden i den næsten olierede øl. En øl, der står til 100 på RateBeer (men "kun" 95 indenfor stilarten). Den er da også rigtig god, men helt oppe at ringe kommer den ikke her, men 5 store skumfiduser må da også være godt nok!

#1178

Brygger- og gærsamarbejde

Farmhouse IPA, 6 % samarbejdsbryg mellem Magic Rock Brew og Lervig Aktiebryggeri. En fusion af kærligheden til humle og funky smage. Gæret både med belgisk alegær og Brettanomyces. Det er mest IPA delen, der kan mærkes i duften; en mangofrugtig sødme, med noget harpiks i bunden. Smagen er til gengæld mere funky end IPAsk: let og småsprudlende, med både Brettens staldindtryk og alegærens krydrede indslag; sidstnævnte dog mindst repræsenteret. Selv om den forekommer let, sørger alegæren alligevel for en vis tyngde/fylde. Humlen giver smag af grapefrugt og et fyrret aftryk, men der er ikke megen bitterhed tilbage efter oplevelsen i munden. Endnu en god blanding af Brett og IPA, hvor man her ydermere har brugt normal gær. Det giver en kompleks, men samtidig på en måde lidt for strittende oplevelse, men 4 store skumfiduser er nemt opnået.

#1177

Arrowhead

Arrowhead, 5,2 % IPA fra Bøgeskov Bryg. Anden gang jeg stifter bekendtskab med denne brygger, kort tid efter premieren ved ølfestivalen. Duften river lidt i næsen med dens friske og fyrrede indhold. Samtidig føles det lidt tungt og sprittet, henad en dobbelt IPA. Men smagen er nu ganske tilforladelig IPA'sk, og fylden næsten pale ale'sk. Ganske let grundsubstans fra maltindholdet, der klart overdøves af de som sådan fine humler, der er tilsat, så de smager. Der er fyr, der er harpiks og noget spruttet-floralt underneden. Humlerne er dyrket i Yakima dalen, hvor der er et reservat for indianere. Bryggen er opkaldt efter de pilespidser, deres forgængere brugte i kampen for deres jord. Det er vel i virkeligheden et ganske fint eksempel på amerikansk IPA. 4-5 skumfiduser, væsentlig bedre end deres Cherry stout, som var den jeg smagte på Ølfestivalen.

#1176

Rocket Brewing triplet

Bedst som man lige er ved at erkende Rocket Brewings dejlige koncept, støder man på dem på et gademarked på Østerbro. Der blev derfor indhandlet alle de tre, jeg ikke kendte tidligere.

Club Tropicana, 5,4 % pale ale. Dejlig jordslået duft med dyriske undertoner - Bretten gør sig bemærket. Øllet gør et frisk indtryk ved en ganske pæn karbonering sammen med syrlig humlesmag fra Citra og Centennial. Det hele bundet pænt sammen og understøttet af Brettanomycesgæren. Det giver en frugtig start, der afsluttes ret tørt, med en fin bitterhed, der til dels må skyldes gæren, men selvfølgelig også humlerne. 4 skumfiduser.

Total Eclipse, 8,8 % havrestout. Jeg fanger egentlig ikke så megen duft fra denne stout. Vel indenbords er den mere opmærksomhedskrævende. I den meget bløde bryg ( havrens indflydelse? ) er der kaffe, chokolade og en pæn mængde lakrids som førstemundsindtryk. Derunder ligger noget næsten vinøs sprut. Sluttelig gør en ret brændt smag sig gældende - der må være blevet ristet hårdt. Det ristede går med over i en hård slutbitterhed. Der er således mange indtryk, der gør sig gældende, men velopdragent venter de pænt på hinanden og afløser efter tur. Denne bryg er ikke lavet med Brett, men det kan de også finde ud af. 5-6 skumfiduser.

Sign of Life, 7,5 % belgisk ale. Udover Brett er der i denne også brugt belgisk trappistgær. Det giver en meget karakteristisk duft med banan og koriander iblandt, men ikke helt så meget Brett. I smagen mærker man mere kombinationen af de to gærtyper, med det for blondetypen typiske søde brød og peberkrydrede noter, mens Bretten sørger for det tørre og lidt jordslåede. Det bløde bryg efterlader ikke så megen humlebitterhed, det er snarere nogle af de andre ingredienser, der gør den lidt metalbitter til sidst. Samlet er der mest blonde over den, med en rimeligt tung og mundfyldig smag, men med et smagsfremmende aftryk af den "vilde" Brett. 4 store skumfiduser.

#1173-1175

Ghost Brewing - Black Beast på fade

Ghost brewing har taget deres udmærkede Black Beast, som fik fem skumfiduser tidligere på året, og lagret dem på forskellige fade. Uagtet at Dude Beering ikke just er vildt begejstret for sådan en (mis)handling af øl, investerede jeg alligevel i to af eksperimenterne.

Whisky-sherry edition, 11,11 %. Lagret på fade hvorpå Stauning Whiskys Pedro Ximenez Cask Finish har lagret. I duften er der ikke så megen antydning af turen på fad - det er chokolade, men ikke så megen kaffe og røg, som jeg bemærkede i originalen. Smagen indeholder meget mørk, bitter chokolade, brændte noter og lakrids - hertil som den ulagrede. Den humlede citrussmag jeg fangede den gang er næsten væk; til gengæld er slutbitterheden blevet uddybet/suppleret med en ret prikkende alkohol. Alkoholen holder sig til at være prikkende og giver en afrundet, blød kant. Den bliver aldrig smagsdominerende. Se, det kan jeg lide - en lagring der tilfører, men ikke overtager grundbryggens indtryk. At noget er fordampet undervejs kan gå an. Det her virker rigtig fint - den kan ikke få ringere bedømmelse end originalen, og mon ikke den er et hak bedre? 5-6 skumfiduser.

Whisky - peated edition, 11,11 %. Her er der lagret på fade, hvorpå Staunings Peated Single Malt har lagret. En tørverøget whisky. Og der mærkes klart røg i duften, af den lidt kvalme type, sammen med noget chokolade. Den mørke chokoladesmag er bevaret også i denne fadudgave, sammen med det brændte og der er klart en omgang let røg til stede. Den overdøver nu ikke de brændte noter, men underbygger dem. Der er ikke megen antydning af ren whiskysmag, kun et lille efterslæb med over i eftersmagen. Humlesmagen er også næsten forduftet her, men der er en god bitter finish. Igen en god øl, der sådan set bliver bedre af opholdet i fadene, og det er vel også meningen?! Det belønnes ligeledes med 5-6 skumfiduser.

#1171-1172

Lottrup - Red copper ale

Red copper ale, 5,3 % fra Lottrup, endnu et specialølsbrand fra Ceres/Unibrew. Til ølfestivalen smagte jeg en mummeøl fra et andet, Schiøtz. Det må modsvare Carlsbergs Jacobsenøl, her bruger man blot flere alternative brands. Dette øl dufter meget maltet og karamelliseret, med lidt rosin iblandet. Det udstråler tunghed, men selve bryggen er nu ikke synderlig fyldig. Der er også malt og karamel i smagen og det føles blødt og behageligt pga. lav karbonering. Der er også et strejf af tørret frugt i smagen. På etiketten udloves oversøiske humler; de er anført at være NZ Green Bullit, NZ Pacific Gem og Amarillo. De første er nye for mig, men ingen af dem sætter i væsentlig grad præg på øllet, der må siges at stå i maltens tegn. Således er også bitterheden ret moderat. Lidt for meget maltbolche over det - 2-3 skumfiduser.

#1170

IPA møder whisky

Boilermaker, 6,5 % walisisk whisky ipa, et samarbejdsbryg mellem Brains Craft Brewery og Thinking Drinkers. Har som bekendt lidt svært ved spritlagrede mørke øl, så hvordan en ipa, lagret på originale fade med egestykker vædet med whisky, fandt vej i indkøbskurven, er lidt af en gåde. De gode humler, der skal forsøge at modstå whisky angrebet er Chinook, Simcoe, Cascade og Willamette. Duften er tydeligt mærket af røg, eg og en noget vammel sprutånde. Smagsoplevelsen er til gengæld lidt underlig at beskrive. Det starter som en ganske almindelig ale med let karamel. I stedet for at der tilkommer flere nuancer mens fluidummet risler henover de let spændte smagsløg, så sker der på en underlig måde ikke rigtig noget. Humlerne med frugt og smag og whiskyen med saft, sprut og kraft neutraliserer hinanden. Jovist, en anelse citrus og noget røget sprut kan erkendes, men slynget sammen i ganen er summen næsten nul. Sent i eftersmagen kommer whiskyen frem og ligger som en lidt billig udgave og tilbyder sig. Humlerne kan have mistet noget power - der er ligesom på langt de fleste øl ikke angivet produktionsdato, så det vides ikke hvor lang tid, de har været spærret inde. Samlet ender det som en øl, der har whiskykarakter - jeg tænker stille hvorfor og er heller ikke denne gang blevet overbevist om whiskyens berettigelse i ølproduktionen. To skumfiduser.

#1169

Braukunstkeller

Tysken har måske ikke gjort sig så bemærket i bølgen af opskydende mikrobryggerier verden over. Måske pga. deres reinheitsgebot? Men de senere år er der også sket noget der - her præsenteres to fra Braukunstkeller - fra Michelstadt i det midt-sydtyske.

Mandarina IPA, 6,1 %. En ipa brygget med en ny bayrisk humle Mandarina. Der opstiger en duft blandet af frugtige noter over en lidt sprittet bund. Og det er vel mandarin, man kan associere til. Smagen er smækfyldt med florale og krydrede elementer fra humlen, båret af en fin frugtbund, så smag og duft følges ad. Initielt synes det som om at der ikke er megen bitterhed, kun en tør finish. Men efter et stykke tid mærkes en fin skarphed i mundhulen. God og rigtig fin ipa - 5 skumfiduser.

Amarsi, 7,1 % ipa. Jeg fornemmer mere frugtet malt end humle i duften. Og smagen er også mest med en god maltbund af stenfrugter med en gæret-sprittet undertone. Humlerne Simcoe og Amarillo giver dog noget fyr og fin bitterhed til frugtsødmen. Heller ikke i denne øl megen bitterhed, ej heller kommer den snigende efterfølgende. Må nok betegnes som en dobbelt ipa - fire skumfiduser.

#1167-1168

Drømmeøl

Morpheus, 6,7 % brown ale fra Rocket Brewing. Brygget, som næsten alle øl derfra, med Brettanomycesgær. Har en lidt mælkechokoladet duft, men også med noget næsten sprittet i bunden, evt. rosiner. En meget fyldig øl, som byder på træ, nødder, på en måde noget chokolade, men der er stort set ingen sødme til stede, og noget krydring i smagen. Brettsmagen er der, men den kommer til et andet udtryk i denne mørke øl end den gør i lyse ales. Jeg fornemmer at det er den, der bidrager til krydringen og kun en anelse jordslået hestedækken. Der er et strejf af et syrligt humleaftryk til sidst (Simcoe og Amarillo er brugt) og så afsluttes der med en bitterhed, som er lidt spids og ender med at være mest nøddebitter. Ja, ordene bliver lidt søgte, for det er ikke helt nemt at beskrive indtrykkene. Konklusionen er dog klar, dette er med stor margin den bedste brown ale jeg har smagt og de meget komplekse smagsindtryk, der er smukt sat sammen, sikrer faktisk denne øl seks skumfiduser!

#1166

To af de tunge drenge

Toft vine reklamerede for et par uger siden, at de meget heldigt havde fået nogle flasker KBS fra Founders Brewing på hylderne. Det skulle i følge ekspedienten være svært at få fat i dem, selv i deres hjemland. Nu viste det sig efterfølgende, at man også kunne smage på den til den netop overståede Ølsfestival. Jeg tog også en mere prisbillig stout med hjem fra samme bryggeri.

Imperial stout, 10,5 %. Den ser ved ophæld dejlig ud med det mokkafarvede skum. Øllet dufter af kaffe og mørk chokolade. Ud fra procent og øltype, er mundfylden ikke overraskende cremet og næsten olieret. Det er smag af mørk bitter chokolade, brændt kaffe og måske tillige noget røg samt i eftersmagen en vis bitterhed, der magter af trænge igennem. På trods af kun let smagssødme fornemmes den sødere end den rent faktisk er. Den må være fluidummets kærlige omgang med min tunge der udløser det indtryk. Meget fin imperial stout - 5 skumfiduser.

KBS (Kentucky Breakfast Stout), 11,2 %. En af de øl på Ratebeer der står til rating 100. Og som nævnt ikke nem at få fat i, selv i USA. Der er sprit (fra lagringen på bourbonfade), bær, kaffe og chokolade opstigende fra glassets munding. Smagen er kraftig kaffe, der er ret brændt, meget mørk  chokolade, og et nogenlunde sobert aftryk af bourbon, der ikke overdøver grundbryggen. Markant bitter afslutning. Ulig den foregående almindelige imperial stout, så er denne knap så fyldig, cremet eller olieret i munden, omend man nok ikke ville kunne kalde det for en letflydende væske. Og når de to netop smagte øl skal sammenlignes, så synes jeg ikke at bourbonfadlagringen tilfører noget (og det kan sagtens være to forskellige grundbryg). Som det er skrevet en del gange før på bloggen, så er min mund mere indrettet til ikke-fadlagrede mørke øl. Det gør nu ikke denne decideret dårlig, men jeg har smagt bedre eksemplarer af typen og denne må nøjes med 4, ganske vist pæne skumfiduser.

#1164-1165

Hanseatisk skibsøl

Westküsten, 6,3 % ipa fra Ratsherrn Brauerei. Hvis mit rustne skoletysk ellers står til troende, så er denne en gammel skibsøltype, der var om bord på de hanseatiske handelsruter. Som en slags forgænger til legenden om de engelske india pale ales og deres tur til Bengalen. I det første indsnus synes jeg at fange en lidt tungere maltduft, tenderende næsten mod marmelade. Den har også begyndelsesvis en fin, let malt-frugt smag, der hen mod slutningen får tilført lidt fyr og en let snerrende bitterhed; sidstnævnte bevares i munden. Samlet fremstår den en del som en ipa og nærmere dagens, amerikanske udtryk, end den klassisk engelske udgave, der ikke plejer at give den gas med (aroma)humler. Fire lidt mindre skumfiduser.

#1163