tirsdag den 24. marts 2015

Candi

Candi, 10 % belgisk trippel fra Old Dominion Brewing Company, (Delaware, USA). En voldsom sødlig bananduft klasker en på snuden, når man uforvarende forsøger at indånde bouqeten! Der er vel også noget krydderi som nellike og kardemomme i duften. Lige så sødlig i smagen som aromaen lover/truer, med en fin cremet mundfylde. Skumbanan er det fremmeste smagselement ovenpå en let bund af krydrede noter. En stund efter at bryggen har forladt mundhulen, fyldes denne af en let metallisk bitterhed/eftersmag, men skal vel ikke kaldes bismag, selv om det skurrer lidt? Alkoholen er medspiller og det er nok som det skal være i en trippel. Samlet for sød og for spruttet - 2-3 skumfiduser.


Et par ord om etiketten: I dag laver man vel sådan en sag med et glimt i øjet - for der er vel ikke nogen der tror, at det sælger ekstra? Og dog; RateBeer'er rosenbergh fra Finland skriver bl.a.: "I was allured by the label... nice tits I have to admit... and was deceived by the external beauty... again." - suk ...


#1096

Ingen kommentarer:

Send en kommentar