Gypsy Inc - nyt fantombryggerkollektiv

Gypsy Inc. Fandt det tilfældigt i min SuperBest. Selv om de var markedsført der, følte jeg mig fristet til at smage. Men hvem de egentlig er, er det ikke rigtig lykkedes for mig at finde ud af. RateBeer har oplysning om at Mikkeller er med i det nye kollektiv. På deres hjemmeside angiver de, at de er et kollektiv af bryggere, uden egne faciliteter, som hver for sig samlet har udgivet over 600 øl, men nu er gået sammen. De vil rejse verden rundt og komme tæt på ingredienserne. De store bryggeriers standardøl skal udfordres. Det lyder meget pænt. Næsten for pænt til Mikkeller. Men lad os smage på de første fire øl fra fantombryggeriet. Fælles er, at de alle er på 4,7 %, altså kunne man kalde dem sessionsøl. I hvert fald kan man drikke både en og to flasker uden at blive fortumlet. Alle i dette batch er desuden brygget hos De Proefbrouwerij, Belgien.

Tipsy Gypsy (Gyp nr. 1), 4,7 % pilsner. Ret svag duft, hvis noget så af græs. Smager og føles en anelse mere fyldig end en standardpils, som den vel skal måles op imod. Har en vis frugtsødme. Samtidig er der en svag metallisk bismag, som man kan se i pilsnere. Den fører med over i eftersmagen. Humlerne giver mest noget let syrlighed og en ren, man kan næsten kalde det klassisk pilsnerbitterhed, uden eksotiske florale eller fyrrede elementer. Hvis man kun må drikke pilsner er denne en af de bedre jeg har smagt, men i den store ølpalette springer den ikke i munden. Hoster alligevel op med halvkarakteren 3-4 skumfiduser, men pilen peger nedad.

Pale Trail (Gyp nr. 2), 4,7 % american pale ale. En frisk citrus og faktisk noget tør fyr i næsen. I munden traditionelt meget let men med en næsten ipa'sk humleprofil, hvor en let grape og en noget mere fremtrædende tør og fyrret smag slår tonen an. Der er ikke megen maltsødme eller -fylde i bægeret men i denne fortolkning begynder jeg at kunne forstå pale ale genren. Der vedbliver en behagelig let tørhed i munden et pænt stykke tid. Dette er en rigtig fin pale ale - 4-5 skumfiduser.

Soft Focus (Gyp nr. 3), 4,7 % amerikansk hvede øl. Frisk duft af appelsin og grape møder næsen ved åbning. Den smager og føles som en slags blanding af hvedeøl og en pale ale, tilsat ekstra humle. Dvs. den er indledningsvis hvedeblød, men uden hvedeøls typiske smage. Næsten med det samme kommer der først noget let sødmefuldt appelsin der bliver lidt skarpere for til sidst at tørre ud i en næsten IPA agtig fyrretørhed som afslutning. En tørhed, der næsten stikker lidt efter blødheden. Langt nede anes måske lidt koriander som man ikke ville blive overrasket over i en hvedeøl. Jeg er ikke helt sikker på, at hvedemaltbasen kan bære en ellers sympatisk tilsætning af en god mængde Amarillo og Tettnanger humle. Hveden plejer sjældent at give en særlig fyldig maltbund. Men bryggen er frisk og lækker og tilpas balance mellem frugtsødme og humletørhed. 4 skumfiduser.

Gyp Wit (Gyp nr. 4), 4,7 % belgisk hvede (wit). En sødlig bananduft mærkes klart men også noget underliggende citrus og næsten fyr. Bananen er næsten væk i smagen, der først har en frisk citrus fra de anvendte appelsinskaller og den tilsatte koriander smages også. Er stadig blød som hvedeøl. De ikke specificerede anvendte humler giver for hvedeøl en atypisk tør og fyrret smag, men ikke helt så kraftigt som i Gyp 3. Bryggen virker også en tand mere fyldig end den anden hvedeøl i serien. Jeg begynder at ane hvad brygstilen og intentionerne er hos Gypsy Inc: tilsæt humle til klassiske, traditionelle øl. Det virker sådan set fint her, hvor banan/tyggegummismagen holdes strengt i ave. 4 skumfiduser.

#763-766

Samarbejdspilsner

My Antonia, 7,5 % imperial pilsner fra Birra del Borgo, opskrift delt med Dogfish Head. Nydt på Roskilde Festival 2014, i restricted camp! Pæn fylde med lidt let frugt appelsinsmag og solbær. Pågående humle der har lidt eksotika men mere en ren bitterhed. Som pils nok den bedste jeg har smagt selv om humlen er lidt udiskret. 4-5 skumfiduser.

#762

Ørbæk som kontraktbryggeri

Humle over fjorden, 6 % amerikansk IPA fra Nordic Brewing Company. Ambitionen er på etiketten beskrevet som at lave en humlet øl der ikke er for bitter. Hvordan det rimer med det proklameret amerikansk inspirerede må smagningen vise. Dufter svagt af sødlig malt med abrikos. En noget let bryg med en fin tør grundsmag indeholdende let maltsødme, med sprittede solbær. Det var forkanten af smagen og der stopper øllen så - i hvert fald trænger der sig ikke nye smagsindtryk på, og de første damper hurtigt af. Langt ind i eftersmagen kommer en ren (nødde)bitterhed, der mere er antydende end påtrængende. Resultatet er en let, let-humlet og næsten ikke-bitter øl, som det næsten er synd at kalde for en IPA. Kan drikkes hurtigt og glemmes nok i samme tempo, men ikke ubehagelig. 3-4 skumfiduser. Efter smagningen gik det op for mig, at øllet tilsyneladende er brygget hos Ørbæk ...

Sorte Alken, 9,4 % vist nok sort IPA fra Klosterbryggeriet. Ser på nettet, (inden smagning) at den skulle være brygget hos Ørbæk - oh ve og rædsel! Syrlig duft af mørke bær, svedsker, sprut. Blød og olieret i munden, med en sødlig lakridssmag med en forkant af noget krydderier og en bagkant/eftersmag som er noget humlebitterhed, som mest er nøddebitterhed men dybt i den mørke smag også gemmer lidt blomstrede elementer og let alkohol. Hele kornpaletten rundt med byg, rug, hvede og havre og tilsat honning, sirup, lakridsrod. På trods af en del sødme er det på en måde holdt i ave af lakridsen som er af en ren, bitter slags, og formentlig også humlen. Fortjener fire pæne skumfiduser - Ørbæk skulle måske holde sig til at være kontraktbryggeri?

#760-761

Ny Nordisk - medløber

Økologisk Ny Nordisk, 5,3 % pilsner fra Slotsbryggeriet Gavnø. Let duft først identificeret som citrus men med anelser mere af syrligt æble. En blød pilsner, med en noget karamel-maltet krop. Føles først næsten rar i munden, men eftersmagen er af en metallisk-bitter karakter som ikke er rar. Ny Nordisk øl er et koncept udtænkt af Anders Kissmeyer, som vil forandre måden at tænke øl på hos nordiske bryggere og forbrugere. Nordiske råvarer skal generobre pladsen i øllet og det er nu øllets tur til at drage nytte af de skatte af velsmag, som gemmer sig det det nordiske terroir. Så langt, så godt. Ved ikke om Gavnø vil være med eller blot lægge sig i læ af en positiv slipstrøm. At ingredienserne er økologiske er sympatisk nok, men det alene gør ikke et øl godt. 2 skumfiduser.

#759

Nyt og nygammelt fra Green Flash

Road Warrior,  9,0 % imperial rug ipa. Duft af svedsker og harpiks. River næsten lidt i næsen. Tung øl med masser af malt,  mørk stenfrugt, næsten uden sødme. Hidsig og bitter god humle får sat et prægtigt slutaftryk. Det river også lidt i ganen. Alkoholen er også pænt til stede. Voldsom i udtryk og skal omgås med forsigtighed. Fem store skumfiduser.

West Coast IPA, 8,1% dobbelt IPA. Bemærkede naturligvis den nye etikette da jeg fik flasken i hånden men kun subliminalt alkohol angivelsen og brygtypen der tilkendegiver at der er tale om et nyt bryg/ny opskrift. Den gamle version ser ud til at være udgået. God duft af grape og sødlig malt. Meget mere fyldigt bryg end forgængeren hvor malten foruden let karamel sødme indeholder noget tørret frugt og en anelse sprit. Humlen (Simcoe, Columbus, Cascade, Centennial, og Citra) bidrager med blomstret smag og noget næsten ren bitterhed, uden fyr og harpiks og ret afdæmpet. Green Flash har valgt at opgradere en klassiker til noget lidt mere svært bryggeligt. Det er "nemt" nok at lave en almindelig IPA men i dobbelte skal man kunne håndtere en meget mere tilstedeværende maltsmag og spille den op mod og sammen med humlen. Jeg synes de slipper godt fra det og får skabt en mere kompleks øl der dog godt kunne have haft lidt mere aggressiv humle smag. Nu bliver det for en garvet humle fan en anelse for meget malt. Men, det er stadig en rigtig god øl men lige en tand mindre god end før.  Fem skumfiduser.

#757-758

Igen en hyldest til Papsø

Papsø Goes Pommie, 9,1 % (engelsk) barley wine, brygget af Det Lille Bryggeri for at fejre Papsøs 25000 anmeldelser på RateBeer. Der er brugt de engelske humler Brambling Cross og East Goldings. Brygget er lagret på sherry fade med egetræsspåner. Der er et stærkt æblepræg over duften. Ligeledes i smagen som er med meget æblejuice/-cider præg, inkl. en masse sødme. Ciderindtrykket forstærkes ved en let perlen. Aftrykket fra lagringen på sherryfadene med eg er nok forsvundet i denne flaske; det er vist et godt stykke tid siden den gode Papsø rundede de 25K  - og derefter stoppede med at anmelde. Formoder/håber for ham, at han stadig drikker og smager på godt øl! Til gengæld er der heller ikke megen barley wine over det - de plejere at være væsentlig tungere. Æblesødmen er lige dominerende nok, men en 3-4 skumfiduser kan den godt tåle.

#756

Mongo - Port Brewing stadig på toppen

Mongo, 8,5 % IPA fra Port Brewing. Bryggeriet der har leveret udødelige West Coast klassikere som Hop 15, Wipe Out og Anniversary Ale. Her udloves der blandt megen storytelling på etiketten en mere modig og fræk IPA end normalt for WC-IPA! I duften mærkes fyr, henad harpiks samt noget grape. En relativt let øl, uden voldsom maltfylde, og ej heller mærkbar indtryk fra malten i smagen. I stedet et veritabelt humlechock fra start og hen langt efter slutningen. Den er af den knastørreste slags, med rå fyr og flydende harpiks hvor kun lige en let sprittet bund af tørret abrikos anes. Femkløveret af humler er Columbus, Amarillo, Centennial, Cascade og Simcoe. Mundhulen føles så tør som havde man suttet på et sugende støvsugerrør i en halv times tid! Visse steder står den angivet som en dobbelt IPA hvilket alkohol % også kan retfærdiggøre. Men smagsmæssigt minder den helt klart om en "almindelig" IPA, omend i ekstrem West Coast format. En kompromisløs øl for humleafficinados - 5-6 skumfiduser.

#755

Big Job - small value

Big Job, 7,2 % dobbelt IPA fra St. Austell brewery (UK). "Massively hopped", og "jammed full of hops" loves der på etiketten. Englænderne har normalt en anden målestok på humlethed end overseas så ... En frisk citrusduft, næsten som opvaskemiddel.. For at være en dobbelt IPA er øllet og maltfylden rimelig tyndbenet. Upfront er der en næsten sur bitterhed, der ikke virker behagelig. Det dækker over en let frugtsmag med både fersken og banen. På trods af brug af velrenommerede humler som Nugget, Centennial, Citra og Cascade fremstår øllet rimelig uhumlet og det der er virker ikke harmonisk. Er det brugen af bl.a. engelsk og lager malt, eller er det bryggeriets egen gærstamme, der ikke formår at frembringe noget der i denne smagers mund overhovedet kommer i nærheden af god IPA? Ender med at blive en lettere sød ale med et for rent bittert slutbid. 2-3 skumfiduser.

#754

Supermarkedsøl

Gudenådalens IPA, 5 % fra Gudenådalens bryggere. Maltrig duft, med en sød smag henad honning. Som sådan OK maltsmag, bare lidt for ensidig sød. Ikke megen smag i mellemperioden og en ren nøddebitter eftersmag. På etiketten prales der med at der er sat humle til flere gange under brygningen og igen under gæringen. Det er vel det andre kalder bitter-, aroma- og tørhumling? På trods af dette må man spørge: hvor er humlesmagen blevet af? Gudenådalen tegner baseret på denne ene smagning til at være endnu et såkaldt mikrobryggeri, med fokus  på supermarkeder og det brede publikum. Ikke værd at drikke - 2 skumfiduser.

#753

Rugbrødsøl!

RYEnoceros, 6 % rug IPA fra Fanø bryghus. Brygget med bl.a. Fanø Rugbrød! Dette giver en mørk farve i glasset. Den meget svage duft indeholder måske en anelse brødagtig malt? På trods af reklamering for humlerne Citra, Cascade, Simcoe og Colombia der nok plejer at kunne give god smag, så bidrager de nok mest, for ikke at sige udelukkende, med en nøddebitter finish. Samlet fremstår øllet tørt og lidt brown ale bittert, men bringer ingen som helst mindelser frem om IPA. Er før blevet skuffet over Fanø, men de lavede dog et godt samarbejdsbryg. De vil med min gode vilje ikke smages igen. 2 skumfiduser.

#752

Mochaccino Messiah

Mochaccino Messiah, 7 % coffee brown ale fra To Øl. Min sommerforkølede næse har svært ved rigtig at fange nogle duftindtryk. Fra smagen er det lidt samme problem, og så forkølet er jeg heller ikke! Der skulle ellers være brugt kaffe til fremstillingen. Smager mest noget delvist let sødt - let bittert mørk chokolade. Den bløde, næsten cremede øl lægger sig ellers fint over tungen og penetrerer sikkert helt ned til de spædeste smagsløg. Afslutningen er tør, nøddebitter, men ikke den store humlepåvirkning og de mellempæne 7 alkoholer finder jeg heller ikke tilstedeværende. En anmeldelse vil altid være et produkt af (mindst) øllet, anmelderen, tid og sted, og ikke mindst dagsformen hos de to førstnævnte. Summen af alt dette giver denne gang moderate 3 skumfiduser.

#751

Fredagsøl

Kollega Paal havde fundet en anledning til at tage et nyt bekendtskab udi IPA genren med på arbejde som vi drak en fredag eftermiddag.

Smells like a safety meeting 8,5% dipa fra Dark Horse. Hengemt frugtig duft. Fyldig øl med let frugt og sødlig malt, henad abrikos. Bitterheden er rimelig til stede og er mest af ren karakter men de florale og fyrrede elementer dukker op og er fint til stede i bunden. Den sniger sig op på fem skumfiduser. Tak til Paal for den fine oplevelse.

#750

De Dolle Brouwers

Belgisk øl var noget af det første eksotiske jeg smagte for efterhånden mange år siden, men det har ikke fyldt meget her på bloggen. Indlægget her er et beskedent forsøg på at rette op på dette underskud.

Arabier 8 % blonde. Kraftigt skummende ved ophæld resulterende i tyndt hvidt skum. Duft gær og lidt stald. God blanding af blonde og Brettanomyces med banan og fersken. Alkohol fornemmes fint. Alt spiller rigtig fint sammen - man skal bare ikke bruge den til bæl. Fem skumfiduser.

Boskeun, 9 % påskeøl/blonde. Banan/tyggegummiduft fra glasset. Meget sødligt og tykt bryg der indeholder duftens elementer også i smagen samt en ret markant alkoholisk afbrænder. Sødmen må stamme fra det tilsatte rørsukker og den honning der er tilsat til eftergæringen. Under sødmen og alkoholen er der en del krydderier, der blandt andet bidrager med noget bittert - jeg tror ikke humlen alene står for det. Samlet er det vist belgisk for fuld skrue, med lidt ekstra sødme end normalt - 3-4 skumfiduser.

Dulle Teve 10 % trippel.  Sød fylde med banan smag. Spritten smager som typisk for tripler pænt igennem. Koriander og andre sødlige krydderier sætter præg. Her fornemmes ingen Brett men kun den lidt vulgære blanding af sødme og sprit som kendetegner mange belgiske tripler. Nærende og sund! 4 skumfiduser.

Der er ingen grund til at gå udenom Belgien og deres fine øl!

#747-749

The Days of Barley and Roses

The Days of Barley and Roses, 10,0 % barley wine fra Amager. Dobbeltmæsket bryg, der er lagret på portvinsfade (Niepoort) i knap et år. Dufter tung-sødligt af rosiner, sherry og portvin. I munden så sandelig en barley wine, med en meget vinøs og fadlagret smag. Har en sødlig grundtone, men et ret bittert og til sidst næsten, men også kun næsten, syrligt aftryk hindrer den klart i at blive til en bolchevand. Svesker, rosiner, sprut, næsten mere som sherry end som portvin, men er nu ikke velbevandret i nogle af de to genrer. Dette er så absolut en nydeøl og som oplevelse tættere på vin end øl, men det er jo meningen. Drukket i højsommerlig varme, ville nok egne sig bedre en kold og ruskende efterårs-/vinteraften. 4 skumfiduser.

#746

Verdens nordligste bryggeri

Macks ølbryggeri påstår at de er verdens nordligste bryggeri. Man bør nære mistanke når det er det fremmeste salgsargument. Fik via en privatimport smagt hvordan det egentlig står til.
 
Ipa 4,5%. Ingen ipa duft, snarere henad klassisk pils. Og smagen er ligesådan. Hvis det er en ale så er det en pale ale. Næsten ingen smag af den "mye" humle de påstår anvendt. Falsk reklame og en fuser. To skumfiduser. 

  
Ipa 6,5 %. Samme type som alko-lillebror med stort set samme kedelige smagsprofil men naturligt nok en anelse mere sprut på en billig guldølsagtig måde. To skumfiduser.

Nordlys 4,5 % mørk pilsner fra. Ganske klassisk pilsner med måske en anelse mere (syntetisk) karamelsmag. Så hvorfor denne øl er lavet forbliver en gåde. 1-2 skumfiduser.

Juleøl, 4,5%. Tyndt duftende, udseende og smagende. Lidt karamel som vel også er det der giver farven. Let nøddebitterhed i eftersmagen. Ingen fylde eller noget ekstra som man kan forvente fra en juleøl. Den lave procent gør at den kan købes i de norske supermarkeder. Lad vær, også med denne øl. To skumfiduser.

Således en ret kedelig og tam affære. Danmark har lidt vores egen version i Skagen ...


#742-745

Igen To Øl

(Music Non Stop Techno) Pop, 4,5 % pilsner. Hvordan kan man lade være med at købe en øl med Kraftwerk association? Samarbejdsbryg med restaurant Pop. Frisk citrus, mest grape duft, selv om der er puttet både appelsin skræl og mango i. Meget let og superfrisk bryg, hvor der er godt med friske frugter og tør fyrrethed som nemt vinder over en næsten ikke eksisterende maltkrop. Svært at smage at det er en pilsner og ikke en ale, for der er proppet så godt med humle i. Det giver en rigtig fin sessionsøl (betyder vist bare øl man kan bælle af, for de indeholder ikke flere procenter end øl normalt gjorde i "gamle" dage) som kan hældes direkte indenbords uden at det får de store konsekvenser - ej heller på langtidslagret for storslåede øl. 4 skumfiduser for en meget velsmagende pilsner.

Garden of Eden, 6,4 % IPAl. Aggressiv dejlig duft af fyr/harpiks og grape. Der er smækket en masse eksotiske frugter i øllen: abrikos, guava, papaya, passionsfrugt og mango - smage, som også humle til en vis grad kan give. Smagen er todelt: frugtigheden stammende fra de mange frugter giver et ret påtageligt syrligt-surt indtryk. Som modsvar er der en ekstrem humlet harpiksbombe der detonerer og giver en meget tør og fyrret eftersmag. Fyldigheden er let og jeg savner måske en anelse (malt)sødme midt i frugtsyre-harpiks kampen. Kan kun svinge mig op på 3 skumfiduser - en af de laveste karakter To Øl har fået hos en ellers dedikeret fan som Dude Beering.

#740-741