tirsdag den 5. august 2014

The Days of Barley and Roses

The Days of Barley and Roses, 10,0 % barley wine fra Amager. Dobbeltmæsket bryg, der er lagret på portvinsfade (Niepoort) i knap et år. Dufter tung-sødligt af rosiner, sherry og portvin. I munden så sandelig en barley wine, med en meget vinøs og fadlagret smag. Har en sødlig grundtone, men et ret bittert og til sidst næsten, men også kun næsten, syrligt aftryk hindrer den klart i at blive til en bolchevand. Svesker, rosiner, sprut, næsten mere som sherry end som portvin, men er nu ikke velbevandret i nogle af de to genrer. Dette er så absolut en nydeøl og som oplevelse tættere på vin end øl, men det er jo meningen. Drukket i højsommerlig varme, ville nok egne sig bedre en kold og ruskende efterårs-/vinteraften. 4 skumfiduser.

#746

Ingen kommentarer:

Send en kommentar