Saint's Devotion

Saint's Devotion, 6,66% ale fra Lost Abbey. Skulle være samme bryg som Devotion ale, men her tilsat Brett et sted i processen. Brygget af dem selv (Devotion ale hos Port Brewing). Stærk Brett duft. Smagen af den lette bryg er kraftig domineret af Brett gæren med de tørre toner gående over i næsten noget røg. En fin citrus ligger underneden og giver lidt modspil. Hvis det er samme udgangspunkt så har Bretten ændret øllet en del - og i min mund til det bedre. Fin terasseøl til de varme eftermiddage. 4-5 skumfiduser.

#690

Shipas

Shipas 7,5 % ipa fra Fanø bryghus og Kreativbrauerei Kehrwieder. Let citrusduft. Single hop med Simcoe. Den giver en tør smag med abrikos, sprut og let fyr. Der er så meget maltsmag at det næsten må være en dobbelt ipa. Afslutningen er fortsat knastør og sprutbitter. Fint samarbejde - 4-5 skumfiduser.

#689

Nebuchadnezzar, nu fra flaske

Nebuchadnezzar, 8,5 % imperial IPA fra Omnipollo. Anmeldt før, da den blev drukket på Bryggens ølbar (desværre lukket igen). Sådanne ude-i-byen anmeldelser er altid lidt mere kortfattede, så denne gaveøl får en rigtig anmeldelse med. Malttung og frugtig-vammel duft med citrus og abrikos. Tung maltfylde der knap kan hamle op med en ekstremt fyrret, tør og bitter humle. Sprittede bær/frugternoter står op imod harpiksen fra humlen. Der tages ingen gidsler i humleangrebet. Det er en tung og ultrahumlet sag, lige som blogbestyreren vil have det. 5-6 skumfiduser. Tilsvarende karakter blev også givet første gang.

#stadig 688

Dansk-svensk lagersamarbejde

Total Hubris, 4,5 % lager fra To Øl og svenske Ölrepubliken (Göteborg). I følge etiketten, en velhumlet lager/pilsner. Ret skummende, skød op ad flaskehalsen ved åbning. Lidt mere, men stadig meget let, citrusduft end i en almindelig lager. Humlens lette citrus er også første smagsindtryk i den typiske lager, der efterhånden får sat sit præg på øllen, med den lidt tørre græssmag og noget tynde bitterhed. Samlet ikke særlig meget ud over en standard pilsner andet end at den forekommer lidt friskere. Så når pilsner/lager er en af de øltyper jeg bryder mig mindst om og man ikke får gjort mere ved produktet, så skal den være tilfreds med de 3 skumfiduser jeg lige akkurat kan give den.

#688

Easter Brew fra Semper Ardens

Easter Brew, 6,5 % pilsner fra Semper Ardens. Baseret på den ældste bevarede opskrift på påskeøl fra Carlsbergs gemmer (1907). Malt, karamel og noget let syrlighed i duften. Også et tydeligt maltpræg i den lette, meget flot kobberrøde drik. På trods af guldølsprocenten så giver den grundliggende øltype stadig et let indtryk, og malten bliver ikke tung eller kvalmende. En let karamelsødme og noget nød findes, inden en let syrlig humle slutter af, men ikke giver nogen (efter)bitterhed af udpræget karakter. Hvis en pilsner-øl opjusteres på alkohol, kan man godt pakke den med fine smagselementer, uden at det bliver sprittet. Nok bedst ratede danske pilsner - 4 skumfiduser.

#687

To skandinaviske saison

Saison, 6,5 % fra Brekeriet, Sverige. Med blandt andet hvede og Brettanomyces. En Brett duft i den lette ende af skalaen, iblandet nogen syrlighed. Smagen kan karakteriseres som let og frisk, hvor friskheden skyldes en bid frugtsyrlighed, og så ligger Bretten et antydningens skær af smag henover. I eftersmagen er det dog Brett, på en lidt røget måde. Den friske syrlighed er som antydet fint doseret, og alt-i-alt er dette en super øl til når græsplænen er slået. Burde nok derfor anskaffe mig en plæne ... 4-5 skumfiduser.

Højsaison, 7,5 % saison fra Ugly Duck i samarbejde med Kolding bryglaug. Fin duft af Brett, men det reklameres der ikke med skulle være brugt? I stedet omtales der noget fransk gær. Smagsindtrykkene indeholder også Brettnoterne, der fletter sammen med en saisons tørre, græssede, pebrede og fintkrydrede udtryk. Citra humlen, der i følge etiketten (kun?) er anvendt til tørhumling, tilfører yderligere citronsyre, men ikke så megen bitterhed. Der er en fin underliggende sødme. Krydringen og citrusen er de efterblivende elementer. Samlet en meget fin forårsøl der er mere funky end saisony, der nok bør nydes og ikke bælles! 5 skumfiduser.

#685-686

To fra Dagmar bryggeriet

Dagmar bryggeriet ligger i Ringsted og øl fra deres sortiment er ikke prøvet før. Her er to af deres øl anmeldt:

Bengerds forår, 7% ale. Svagt hvis overhovedet duftende. Fyldig ale med en udtalt sødme og en svag underliggende syrlighed. Nogen krydring men kun antydet. Kanel? Eftersmagen er ikke helt harmonisk metal-bitter og efterlader munden lidt negativt stemt. To-tre skumfiduser. 

Øllet er fotograferet blandt blomster fra planten kærmindesøster!

Dagmars Gylden, 6 % ale. Diskret ale duft, mest af malt. Fløjlsblød drik, med en rummelig sødme der omslutter tungen. Der er anvendt en anelse hvedemalt som lige anes. Karamelsødmen skjuler evt. andre smage, men der er noget let krydring, herunder lakrids og kardemomme. Mangler noget modspil fra bitterhed og/eller humle - her bliver det til lidt for meget karamelvand. 2-3 skumfiduser.

Samlet bedømt er der vist ikke nogen grund til at køre langt efter øl fra dette bryggeri

#683-684

Munkebo Mikrobryg

Dagens firling stammer fra Munkebo Mikrobryg, et relativt nyt dansk mikrobryggeri, der lægger fra med et pænt højt bundniveau! 

Gleipner, 9,4 % imperial sort ipa. Fem malte og fem humler: Chinook, Nugget, Colombus, Centennial og Simcoe. Svag frisk citrusduft. Smagen er en blanding af porterens tørre, lette lakridsede og tobakkede smag, kombineret med en fløjlsblød fylde og så en imperial ipas noget sprittede frugtmalt og her noget undertrykte humleprofil af blomst og harpiksbitterhed. Sejrherre i dysten er iipa men det er mere en våbenstilstand og konstruktivt samarbejde end en smagskrig. Fem skumfiduser.

Note: En øl med samme navn er smagt før men den gang var brygger Claus Christensen blot en hjemmebrygger som fik lavet et batch hos Midtfyn. Da denne er en tand mere alkoholstærk end tidligere og nu brygget på hjemmebane, lader jeg den tælle som en ny anmeldelse. I øvrigt anmeldes den også bedre denne gang!

Sleipner, 9,4% imperial ipa. Formentlig en slags søsterøl til Gleipner, den mørke. Det er de samme fem humler der er anvendt. Vammel duft som det skal være, marmelade duft. I munden fyldig, frugtig (abrikos), blomster-krydret, tør og så et veritabelt humleangreb. Munden og dens bestanddele snerpes bastant sammen men på en behagelig måde. Bundet sammen af en let sprittet note.  Meget fin iipa, 5-6 skumfiduser.

Folkvang, 5,0 % hvedeøl. Duft af banan og tyggegummi. Frugtig og syrlig blød smag med banan og måske anes de på etiketten beskrevne nelliker. Ikke megen bitterhed og slutsmagen noget metallisk. Fin og letdrikkelig men lige en anelse for tyggegummi præget til  at score højt. Fire skumfiduser er stadig en pæn karakter.

Alstærk, 9,4 % skotsk ale. Med brug af 7 forskellige malte og en begrænset mængde humle, udloves og forventes der en maltbombe. Duften er næsten af belgisk karakter, tung, karamelsødlig og medicinskabsduftende!. Blød bryg med intens malt, der kan specificeres med ordene/indtrykkene: karamel, muskat, nød, peber, kardemomme. Den initielle sødme holdes i skak af det krydrede og bitre, mens humlen som lovet er svær at erkende. På trods af alkoholen virker den ikke helt så tung og fyldig som en belgier, men er klart mere potent end en standard mørk ale. Rigtig fin, 5-6 skumfiduser.

#679-682

Imperial Lynghvede

Imperial lynghvede, 10,2 % hvedeøl fra Fanø Bryghus. Brygget med hedelyngs-, kamille- og lavendelblomster foruden honning fra heden på Fanø. Duften mest af malt og lynghonningens lidt skarpe-mørke sødme. Super sød og blød, det er næsten en klump gele der rammer munden. Især lavendelen kan smages af de tilsatte blomster. Den mørke sødme fra honningen går igen fra duften og smages, ligesom der er banan og kanel i smagen. Det er nok tænkt at blomsterne skal være modvægt til sødmen, men jeg synes nu kun at de accentuerer den allerede rigelige sødme. Bryggen savner derfor kant, afrunding, en noget anden eftersmag. Nu bliver det lidt for meget flydende slikpose. Kan være godt som dessertøl, selv om de mørke, søde er mere oplagte. 2-3 skumfiduser.

#678

Dobbelt mørkt

Imperial Russian Stout, 9,8 % fra Emelisse. Tung duft af svesker, rosiner, mørk chokolade. Cremet og blød sag i munden,lægger sig tungt på tungen og k(v)æler kærligt overfladen. Første smag er en noget underlig sød tangsmag! Det er understøttet af en duft der først erkendes via munden! Dernæst mørk, sød chokolade, tunge mørke bær, en rimelig pænt tilstedeværende alkohol der prikker og varmer samt en slutbitterhed der sammen med alkoholen spiller op imod den søde start. Der er også mandel, peber og andre krydderier i den samlede smagspalette. En tung stout som ikke er helt lige som de andre, og forskellen er i den positive retning. 5 skumfiduser.

Bumaye, 16 % imperial stout fra 8wired. Deres frækkeste stout nogensinde, og derefter et år på pinot noir fade. "How far can we take it" spørger danske brygger Søren Eriksen på etiketten. Tung duft af rosiner, svesker men også vinøse druer, der er lidt skarpe. I munden først blød og indsmigrende som en kælen kat, men bløde noter af kaffe og rosinerne, sveskerne, læder og malt. Derefter bliver katten trukket i halen og den hvæser med kløerne fremme: en skarp alkoholisk-krydret smag trænger sig frem og hænger ved ind i eftersmagen. Det er vin, det er lidt rødvinseddike, det er en skarp nøddeagtig bitterhed der river. Som det fornemmes synes jeg modsætningerne er trukket lidt vel meget op over for hinanden. Måske drikker jeg den for tidligt; den er brygget i 2011, tappet i 2013 og har en mindste holdbarhed til 2028! Den kunne sagtnes blive portvins blød ved længere lagring, men en bange anelse hvisker at den underliggende bitterhed kunne vinde. Nuvel, ved dagens opknapning får den 4 skumfiduser, hvor især første del af smagen trækker op.

#676-677

To øl fra To Øl

Sofa King Pale, 4,7% pale ale. Fra deres session serie. Svag citrus duft. Dejlig let øl med en rigtig fin bitter humle der har tør fyr med i smagen. Også noget let blomstret. Synes jeg får en meget let Brett smag i munden? Uanset hvad så fungerer det og fint med så meget smag i så let en øl. Fem skumfiduser - det er vist første gang en pale ale opnår det.

Black Maria, 8,1 % sort IPA. Dufter af chokolade og lidt tørt læder. Blød og indsmigrende i munden, hvor maltens ristede tørhed med chokolade, læder og tobak er fremmeste smagselement. De anvendte, normalt så, potente humler Galaxy, Centennial, Colombus og Cascade holder sig/holdes pænt i baggrunden. En let syre anes underneden, mens den tilsatte laktose ikke rigtig smages. Fremstår mere som blød og god porter end som en IPA. 4 skumfiduser.

 #674-675

Mexas Ranger

Mexas Ranger, 6,6% ale fra Mikkeller. Brygget med alskens ting herunder bønner, chokolade, avokadoblade og chili. Meget tyk og viskøs væske der danner et tykt og fyldigt skum der ligner milkshake! En noget røget duft. Mange smagsindtryk: chokolade, let forbigående chili der lige prikker diskret på tungen, let salt (!) og afsluttende med fyldig røg. Meget stoutagtigt og en øl der kun drikkes langsomt. Anderledes og noget vildt eksperiment men det holder. Fire skumfiduser.

#673

Copenhagen Beer Celebration 2014

Dette indlæg var tænkt som en lang, fin opremsning og vurdering af de gode øloplevelser jeg havde under CBCs blå session, fredag eftermiddag. En imponerende forsamling af gode bryggerier fra det meste af verdenen var for tredje år i træk forsamlet i Spartahallen, medbringende deres ypperste og i nogle tilfælde, sjældne produkter. Som det udviklede sig i løbet af de 4½ time sessionen varede, kommer indledningen til at være en kritisk anmeldelse af selve festivalen.

Det var blevet reklameret med at de 40 deltagende bryggerier (som vist var 42) ville have to øl med hver til sessionen. Jeg havde studeret Beertickers ølliste nøje og udvalgt mig 33 som jeg gerne ville smage, vel vidende at det nok ville blive i overkanten af hvad jeg kunne nå. Jeg havde også lavet en smagsrækkefølge, så de lyse og lette øl blev smagt før de mørke og tunge.

Den oprindelige farvelagte plan, som ikke blev fulgt og som blev løbende revideret

Vi (havde min gode ven og kollega Jesper med) kom hurtigt ind og fik en plads ved et bord hvor der sad to unge ølentusiaster. De havde også været til fredag formiddags session og kunne fortælle om store logistiske problemer med at komme ind; det havde taget dem en time. De var allerede i gang med smagningen og mens Jesper og jeg nød de første øl og snakkede om hvad Jesper skulle smage, anbefalede de den ale de havde i glasset fra Cigar City. Ihukommende sidste års festival hvor jeg lige knap nåede at smage en Hunahpu fra Cigar City før de løb tør, sprang jeg rækkefølgen over og vi fik hver et glas (se alle anmeldelser senere). Men oplevelsen fra sidste år blev gentaget og det i en meget kraftigere målestok. Kl. 17.30, sølle to timer efter start, ville vi smage et par øl fra Three Floyds. Udsolgt. Dette var starten på en pæn lang række af tomme fade fra de forskellige stande/bryggerier. Da jeg endnu en gang var gået forgæves, denne gang til Hoppin' Frog, spurgte jeg dem lettere sarkastisk om de syntes det var en god service. De fortalte at de overholdt reglerne - de måtte kun have to fade med. Fandt ikke ud af om det var to fade i alt = et fad per medbragt øl, eller om det var to fade per øl. Men det er også lige meget, for det var alt for lidt for alt for mange af de gode bryggerier. Fandt faktisk arrangøren Mikkel Borg Bjergsø tappende de sidste sjatter og fortalte ham at det var alt for tidligt der var udsolgt. Han svarede lettere irriteret at så skulle alle bryggere have haft 30 kegs med for at undgå det. Jeg mente derefter at det ikke var fremgået at alle øl var i, af arrangøren påtvunget, begrænset mængde, men det afviste Mikkel.

Når jeg har betalt 450 kr for en indgangsbillet med alt øl betalt, forventer jeg at jeg kan få alt det øl jeg vil have, til den tid jeg vil have det. Kan forstå hvis et enkelt fad eller to løber tør, men at så mange løb tør i god tid før lukketid, holder bare ikke. I gamle dage kaldte man det vist for bondefangeri. Selv om der findes mere nutidige ord for det samme, lader jeg det stå som den endelige konklusion af selve festivalsarrangementet.

Fingeren på glasset er måske hvad CBC tænker om deltagerne?

Efter den indledende bitterhed, som desværre ikke er fremprovokeret af humle, kommer her i sædvanlig festivalkortfattethed noterne fra de 19 øl, jeg fik smagt.

Biere Blanca, 4 % Berliner Weisse fra Evil Twin (DK/USA). I år lykkedes det at få tvillingbroren med på festivalen. Den første dufter let af mælk. Meget syrlig smag, der må være tilsat noget citrus i rå mængde. Mælkesmagen ligger underneden og afbalancerer en smule. Frisk smag, men for stram. 2-3 skumfiduser.

Ryan And The Gosling, 4 % All Brett Pale Ale med citrus frugt og honning. Samarbejdsbryg mellem Evil Twin og Crooked Stave (USA). Snakkede med Jeppe som sagde at der var brugt tre forskellige Brett gærstammer i øllet. Det giver en god klassisk duft, som er til den urinskarpe side. Smagen er dog i den lettere Brett-ende, med en svag, og lidt sødlig, appelsinsmag. Fin rund Brett til 4 skumfiduser.

Good Gourd Almighty, 11 % Imperial Pumpkin Ale lagret i rom fade fra Cigar City (USA). Dufter sødt og af rom. Smager som flydende kage! Der kan smages kanel, kardemomme og selvfølgelig også rom, men med en diskret tilstedeværelse. Grundlæggende er den sød, men det bliver aldrig for meget, for det holdes i ave af krydderier og sprut. Ingen mærkbar humle. Bør nok nydes alene. Godt vi nåede at smage den, 4 skumfiduser.

Wilder Boar, 6 % Brett IPA fra Buxton Brewery (UK). Duft af Brett. Meget let i munden, fylder ikke nær så meget som Ryan G, trods de flere procenter. Den smager nu ikke som en IPA - i så fald af en meget humlelet udgave. Ingenlunde dårlig, føles frisk og Brett-dejlig. 3-4 skumfiduser.

Belgian Pale Ale, 5 % IPA, fadlagret på hvidvinsfade og med Brett fra Brodie's Beers (UK). Igen en god Brett duft. Hvidvinsfadlagringen har givet en noget syrlig og ikke helt harmonisk smag. 2 skumfiduser.

Lervig Art Collection Rye Saison, 6,5 % fra Lervig Aktiebryggeri (Norge). Brygget med humlerne Saaz, Cascade og Willamette. Svag duft; i munden dejlig blød med god smag af lette frugter. De tre anvendte humler giver ikke særlig megen bitterhed. 3-4 skumfiduser.

Roselare Rosechip Ale, 7 % rødvins fadlagret Flemish Style Red Ale fra Magic Rock Brewing (UK). Med hyben og Brett. Let mælk i duften. Sjove smagsindtryk, hvor der bestemt er noget mælk i bunden og med en frisk syrlighed (fra hyben?). Tvivler lidt på oplysningen om at der skulle være anvendt Brett - det er ikke at erkende i hverken duft eller smag. En sour øl, som stadig har det svært i min mund, men rimelig OK. 3 skumfiduser. Bryggen må i øvrigt være helt ny - de 6 anmeldelser der foreligger på Ratebeer, er alle foretaget under blå session! I øvrigt af en canadier, tre hollændere, en skotte og en dansker.

Geisterzug Quinced, 5,2 % Gose fra Freigeist Bierkultur (DE). Brygget med grangrene og kvæde. Let syrlig duft. I smagen også en syrlighed, men meget afdæmpet. Lidt mælk bidrager til smagspaletten, men det er så også kun de to ingredienser der er til stede. Jeg havde forventet at gran bidrog og/eller smagte anderledes. 2-3 skumfiduser.

Så havde jeg fået nok af Brett og begyndte på de tungere øl. Her begyndte det så også at gå op for os, at hanerne en efter en løb tør.

Endelig noget mørkt til Jesper (husker dog ikke hvilken!)

Tanngnjost & Tanngrisnir, 7,5 % Dobbelbock/Gotlandsdricka hybrid fra Närke Kulurbryggeri (Sverige). Et forsøg på at lave oprindelig vikingeøl, hvor der i gamle dage anvendtes enebær i stedet for humle. I denne nutidige udgave brygget med enebær, havre og Julita humle. Navnet stammer fra de to gedebukke, der trak Thors vogn. Let røg i duften, der stammer fra røgmalten. Fyldig, maltet smag med rosiner og karamel. Derudover en noget røget smag, som på en måde er mere markeret end i tysk røgøl. Rigtig god kombination, der her fungerer fint. 4-5 skumfiduser.

Why Can’t IBU, 6 % humlet Farmhouse fra Stillwater Artisanal Ales (USA). Ved standen bad jeg blot om The Cure øllet og det var rigtig gættet: opkaldt efter et af gruppens større hit! Meget let Brett duft. Den genfindes næsten ikke i smagen. Let frugtig, med noget tør gærsmag (ja det må så være Bretten alligevel), og en mild bitterhed. Uprætentiøs og fin. 4 skumfiduser.

Shane’s Big DIPA, 9 % dobbelt IPA fra Westbrook Brewing Company (USA). Let vammel-maltet duft, men som for mange af de ophældte øl, var den for kold til at kunne duftes ordentligt. Smagen fejler ikke noget, er som klassisk dobbelt IPA, med tung malt med sprut, rosiner og stenfrugter. Humlen er som vanligt ikke fremtrædende/overdøvende, men lægger alligevel en harpiksbund under malten. Fin, men ikke unik DIPA. 4 skumfiduser.

Black Dakini, 8,9 % Imperial sort IPA fra Amager Bryghus (DK). Let ristet duft. Fyldig og med mørk chokolade, tør, røget og fint humlet. Humlen er dog tæmmet noget af det mørke islæt. Den må de gerne hælde på flaske! 4-5 skumfiduser.

Lumberjack Breakfast Stout, 15,2 % Imperial Stout fra Brewdog (Skotland). Et bryg med hele morgenmadspyramiden, brygget med blåbær, ahornsirup, kaffe og bacon! Dufter af mørk chokolade og sprut. Enormt, næsten ekstremt fyldig i munden. Kaffe, mørk chokolade, rødvinsalkohol og en syrlig-bitter eftersmag. Bacon ikke synderlig meget til stede - vist nok heldigt. Blev spurgt om jeg var vegetar ved bestillingen, så den har nok været i gryden. Men en meget fin cocktail, der dog har en lidt for syrlig eftersmag til at være helt vellykket. 4 skumfiduser.

Black Barley Wine, 13 % fra Cervejaria Way Beer (Brasilien). Lagret 8 måneder på Cachaca fade (brasiliansk brændevin) – lavet af brasiliansk Castanheira træ. Meget spruttet i duft. Helt flad øl, uden nogen kulsyre. Har taget smag af de fade den har lagret i: der er både træ og sprut i smagen. Megen maltet fylde, hvor mørke smage som svesker, rosiner og nødder træder frem. Ret fin, 4-5 skumfiduser.

Eisbocked Oak Aged Rasputin, 17 % frysedestilleret fadlagret Imperial Stout fra De Molen (Holland). Findes også i en normal udgave - denne version må have haft premiere under CBC. Denne øl blev serveret varm (uheld?). Men sådan en mørk og alkoholtung sag skal jo ikke være for kold. Jeg må indrømme, at jeg fandt brygget for skarpt med en for bitter sprutsmag som aldeles overdøvede grundbryggets kvaliteter. Det er ikke første gang at jeg ikke synes at fadlagring gør en god imperial stout bedre. 2-3 skumfiduser, men vil godt vende tilbage til den originale ved lejlighed.

Aldebaran, 9 % AmeroBelgian Red IPA fra Kuhnhenn Brewing Company (USA). Kunne ikke dufte noget fra det kolde øl. Har en god maltsmag, med noget fersken og spruttede bær. Humlen mærkes kun langt ind i eftersmagen efter at malten har sluppet sit greb. Fin øl, 4 skumfiduser.

Larsen’s Ruin, 10 % Sweet Stout fra Alpha State (USA). Smag af bitter chokolade, kaffe og med lidt syrlighed. Noget tynd i kroppen for at være så stærk en stout. Men Jesper (Larsen) overlevede! 3-4 skumfiduser.

Midnight Oil Export Stout, 7 % fra Baird Brewing Company (Japan). Der er kaffe og chokolade i den lette smag. Selv om den "kun" er på 7 % kan man undre sig over hvor alkoholen gemmer sig? 3-4 skumfiduser.

!, 8,2 % Imperial Bitter/Old Ale fra Närke Kulturbryggeri (Sverige). Megen maltet smag, med mørke frugter og spiritus. Fungerer fint. 4 skumfiduser.

Som det bemærkes så blev anmeldelserne ekstra kortfattede til slut. Skyldtes jo nok at koncentrationen forsvandt - både pga. det forudgående indtag, men også pga. de indledningsvis beskrevne frustrationer. Hvis jeg afslutningsvis skal fremhæve noget positivt, så var der igen i år rigtig godt med siddepladser. Der var også installeret rigtige skyllestationer, hvorpå man nedtrykkede sit smageglas som så blev næsten professionelt renskyllet. Kommer jeg igen til næste år? Det kommer vist an på hvornår jeg bliver spurgt. Lige nu er svaret nej ...

Tumultariske scener, men vist mere i kådhed end i frustration!

#654-672

Guld Svinet

Guld Svinet, 8,0 % ale fra Søbogaard, udviklet sammen med musikbryggeriet daCAPO og i dag brygget hos Herslev. Økologisk øl. Maltet duft med karamel og gær. Dejlig blød og kremet fylde i munden, med en primært sødlig, men ikke for sødlig smag, der også indeholder en krydret andel og noget let syre. Der mærkes ikke så megen humle eller bitterhed mens den drikkes, men til allersidst i eftersmagen er der noget der stikker hovedet tilpas nok frem til at holde sødmen stangen en smule. Ligner vel mest en belgisk ale, men er en lettere og lidt sødere udgave som også mangler lidt mere smagspondus. 3 skumfiduser.

#653