East Kent Goldings. Klassisk engelsk aromahumlesort. Dufter her af citrus og noget blomsteragtigt. Malten føles brødagtig og med frugtsødme og der er en syrlig smag, ikke af citrus men måske snarere solbær. Også noget blomstret i smagen og måske en anelse lakrids. Der er en pæn bitterhed som er både lidt skarp og underneden med en fin tørhed.
Dana. Slovensk (!) humlesort. Dufter lidt gær + brød. Smagsindtrykket umiddelbart meget uventet og overvældende. Fyldig og næsten vammel maltsmag, med en metallisk overtone af mørke sprittede bær. Det hele pakket ind i noget hø (?) smag. Aner jeg også noget youghurt (men ikke som i Brettanomyces)? Der er også nogen frugtsødme i smagen. Bitterheden er der, men er ikke særlig påtrængende. Det er mere de anderledes smagsindtryk der bliver hængende. Ved ikke helt hvor vellykket Dana er til dette eksperiment.
El Dorado. Ny amerikansk humlesort. Ikke megen duft. Fyldig og sødlig smag hvor humlen har en pæn andel af sødmen. Der fornemmes pære og appelsinsyrlighed, mens det er begrænset hvad der er af eftersmag, hverken tørre eller bitre noter. Imødekommende men kunne måske godt have lidt mere kant (nu hvor det er en amerikansk humle). Mon ikke den mest bør bruges til aroma (hvor den gør god gavn)?
Waimea. Ret ny sort fra New Zealand. Skulle have både aroma- og bitringsegenskaber. Duft lidt stram af citrus, og jeg aner den mindste fyrreduft. I munden ret fin malthed der er mixet godt med en pæn fyrret tørhed. Dermed også lidt mindre frugtsødme. Smagen er i øvrigt krydret med lidt metallisk bitterhed til sidst. Jeg synes den fungerer godt.
Af de fire var Waimea den bedste mens Dana på en måde var for underlig. Jeg syntes pudsigt nok bedre om den engelske end den amerikanske humle - selv om jeg jo så langt foretrækker de amerikanske IPAer frem for klassisk engelske.
#474-477
Ingen kommentarer:
Send en kommentar