Nathalius, 8 % imperial IPA fra Omnipollo. Brygget på ris og majs. Halvskarp duft af citrus på den vaskemiddelagtige måde, og med en lidt underlig sur-sødlig svedduft henover! Noget anderledes i munden end så mange andre øl, men så er basen heller ikke byg. Meget let, hvor humlerne og bitterheden først har frit råderum. Nogle florale elementer og let sprittede bær. Bitterheden er meget skarp. Således ingen sødme at finde. Eftersmagen indeholder så noget svært definerbart som må stamme fra risen og majsen. Majs og ris var aldrig gået i de gode gamle dage med det tyske Rheinheitsgebot og tidligere indeholdt meget dansk øl rå-frugt som dækkede over slige tilsætninger. Det er en anderledes øl og fordi humlerne trods alt dominerer over malten, kan jeg sagtens forlige mig med den. Meningerne er mere delte på Ratebeer, hvor mange måtte opgive. Her og nu stanges lidt over middel ud: 3-4 skumfiduser.
#460
Ingen kommentarer:
Send en kommentar