Brygdag på Amager

I lighed med tidligere år samarbejdsbrygger Amager Bryghus i dagene op til Copenhagen Beer Celebration. Dude Beering var blevet inviteret med på en kigger og oprindeligt skulle Wicked Weed have lavet et bryg i dag. De måtte dog melde afbud og i stedet var det Fonta Flora fra North Carolina, der var på besøg. De er måske mest kendt for at bruge lokale urter og ingredienser fra Appalacherne i deres øl. Dagens bryg endte dog med at blive en mere traditionel ipa, hvor Citra, Simcoe og Amarillo humlerne blev anvendt. Der blev/bliver humlet mindst 5 gange i processen inden øllet er færdigt.

Fonta Flora er et lille familieforetagende, hvor Todd og Sarah står for det hele. Langt det meste øl sælges fra fad på bryggeriet/baren og de gange, hvor der har været salg af flasket øl, har det næsten udviklet sig til håndgemæng, hvorfor det igen er blevet fravalgt. Det betyder, at deres produkter har en meget lokal distribution. Langt det meste af deres øl som kan findes på RateBeer, har da også omkring kun en håndfuld bedømmelser. Todd vil gerne kunne sælge mere og mere vidt omkring og går i udvidelsesplaner. Det gør Amager jo også, men det er en helt anden historie ... Fonta Flora er at finde på CBC og jeg ville gerne have været forbi og smage, men det kommer jeg ikke.

Som sædvanlig under disse dage var der et mylder af folk til stede i bryggeriet, både venner, kunder, leverandører og andet godtfolk i branchen, herunder ydmyge eksistenser som Dude Beering og andre fremtrædende ølbloggere. Udover at huset var åbent, flød hanerne fra bryggeriets bar med øl, herunder nye øl som The Big Slurp, en 5,5 % amerikansk pale ale, brygget som en slags lillebror til Wookie, og Black Ace, en 8,4 % imperial porter, single humlet med Sorachi Ace. De var hhv. maj og april måneds fadøl fra Amager. Der blev også serveret frokost, som John fra John's Hotdog Deli var forbi med.

Dude Beering siger tak for i dag til Amager og glæder sig til at bryggene bliver frigivet den 2. juli til den store traditionelle amarikanerdag på bryggeriet. Det kan kun blive godt ...

Andreas fra Amager og Todd fra Fonta Flora har besluttet sig for humleprofilen og der vejes af

Efter indmæskningen recirkuleres der

Koncentreret humlejuice

Papsø tager fotos til Instagram og FaceBook

I morgen starter CBC og der skal øl derud

Dagens frokost var ikke hotdogs ...

Fynsk kellerbier

Vends Herred Årgangsbryg 2015,  5,5 % kellerbier fra Indslev. Kellerbier er ufiltrerede og upasteuriserede lagerøl, der kan have et relativt højt indhold af humle. Her i et forsøg på at bruge helt friskplukket, lokalt dyrkede humler Magnum og Saphir. Det er nok så lidt sent, at jeg får smagt denne øl, da den blev brygget tilbage i oktober 2015, mere end et halvt år før åbningen af flasken i min pittoreske Østerbro-hybel. Duften er som typisk fra undergæret øl, med overvægt af lyst brød og græs. Da det er Indslev der brygger, er der naturligvis hvede med i bryggen, her umaltet og det giver en dejlig blød og rund mundfølelse. Smagen er igen pilsnertypisk, med en vis maltsødme og har en snert af humle af en slags og styrke, som er lidt mere end hvad pilsner har. Her et godt stykke tid efter brygning er der kun fornemmelsen af noget mere frisk, citrus af den søde slags tilbage, men det er nok til at pifte det op. Bitterheden er rimelig diskret og styrker det letdrikkelige i denne øl. Den redder tre skumfiduser hjem.

#1334

Nordic Dunkel Weiss - gæret med vandregæren

Nordic Dunkel Weiss, 5 % hvedeøl fra Fanø bryggeri, gæret med vandre-gæren fra Ny Nordisk Øl projektet, hvoraf jeg tidligere har smagt Kissmeyers/Ebeltoft bryg, med velbehag. Jeg fanger mest malt i duften fra det mørke øl, iblandet lidt landlig idyl, men af en meget svag slags. Det er også mørke maltsmage, en vis syrlighed og nogle toner af lakrids og frugt - hvorfra sidstnævnte stammer er lidt svært at afgøre. Jeg har tidligere smagt pærer i en vandreølsgær så måske afgiver gæren nogle frugtige noter? Ikke megen bitterhed at tale om, men det forventer jeg heller ikke i en mørk hvedeøl. Den forekommer mig lidt for neutral, på grænsen til det kønsløse og uinteressante, og gæren formår i denne bryg ikke at give et særpræg. Den er såmænd behagelig nok at drikke, nok lidt lettere end andre mørke hveder, men så er der ikke flere rosende ord i skuffen til Fanø. Det ender på tre små skumfiduser.

#1333

Hop Concept, Hull Melon & Blanc

Hull Melon & Blanc, 8 % IPA fra Hop Concept. Port Brewings andet IPA brand Hop Concept har før glædet min gane med deres fire øl i serien Hop Freshener. Nu er der startet en ny serie med et par humler til at give smag; jeg har øjensynligt misset den første i serien (Galaxy & Comet), men den må jeg se om ikke den kan findes. Denne nr. to er brygget med de tyske humler Hüll Melon og Hallertauer Blanc, begge stammer fra den amerikanske humle Cascade. Uventet mærker jeg en lidt skarp duft, med spor af råddenskab. Smagen fejler ikke noget, og der er lagt vægt på aromahumlingen. Der er en ret blød og frugtig andel med melon og jordbær, som jeg rent faktisk kan erkende med vejledning fra etiketten. Også mere klassiske passionsfrugt og en noget tør og rivende fyrrenål til sidst. Den balancerer fint mellem let frugtsødme, diskrete og lidt mere pågående humler og moderat slutbitterhed (for typen - en leverpostejsfarvet dansker med gennemsnitlige og typiske ølvaner vil jo nok kløjs i suppen, men vi humlehoveder kan ikke få nok). Fem skumfiduser.

#1332

X-ray

X-ray, 8,5 % imperial porter fra italienske Brewfist. Ret kraftigt skummende ved ophæld, men heldigvis er der ikke noget i duften, der antyder forurening. Jeg fanger chokolade, vinøsitet/alkohol, rosiner og lidt kaffe. Der er mørk, lidt bitter chokolade fra malten i smagen og det følges af nogle mørke stenfrugter, kaffe, noget alkohol, der næsten virker som kommende fra fadlagring og en mellem bitterhed, der drukner lidt i den fyldige malt. Karboneringen prikker i munden, mere end hvad normalt er for disse mørke typer; det gør den måske lidt friskere i smagen, men samtidig også noget sværere at smage. På plussiden tæller en moderat sødme med flere andre smagsindtryk, som karboneringen omvendt er for hidsig til at tillade fuld spilletid i ganen. Den er OK, med betydeligt potentiale til at blive bedre - 3-4 skumfiduser.

#1331

Curmudgeon

Curmudgeon, 9,8 % old ale fra Founders, brygget med molasse og lagret på egefade. Overraskende lidt duftende, havde forventet noget af en sødlig maltbombe, men er der næsten ingenting at hente. Smagen er så heldigvis noget mere tydelig; der indledes maltet, men på en ikke særlig sød måde, snarere temmelig dybt og intenst. Der er naturligvis sødme til stede, men det er ikke påtrængende eller kvalmt overdrevet, snarere lettere antydet. Jeg kan smage træ - ikke helt overraskende, let alkohol og let til medium bitterhed. Sidstnævnte er flygtig og det er primært maltudtrykket, der er det blivende. det fungerer nu meget fint, og den haler nemt fire skumfiduser i land. Ordet curmudgeon skulle i øvrigt være betegnelse for en ældre person, der er i dårligt humør - det er dagens bryg nu ikke!

#1330

Clown Shoes

Jeg har et par gange haft et par bryg fra fantombryggeriet Clown Shoes under næstekærlig behandling. De dukker op med jævne mellemrum på hylderne herhjemme og jeg forstår egentlig ikke hvorfor, jeg har været lidt tilbageholdende med at prøve nye fra dem. Det rådes der delvist bod på med disse to.

Evil Crawfish, 9 % imperial red india pale ale. Fra denne type forventer jeg en meget mere maltet profil og duften virker lovende med halvtung, frugtet sødme og nogen humlearoma af lidt svag karakter. Den er også pænt karamel-bolche sødmefuld initielt, med en mærkbar underliggende alkohol. Den burde have fin humlearoma da den er tørhumlet med Citra, Simcoe, Mosaic og Nelson Sauvin. Og humlerne bygger ovenpå den sødmefulde start og tilfører flere frugtige, men ikke bitre noter af mango, abrikos, og meget let af det lidt mere rivende fyrrenål. Har for en imperial ipa således pænt med humlesmag. Brygget glider let og ubesværet videre ned mod fordøjelsen, men formår da stadig at efterlade et fint indtryk, selv om der ingen modhager er. Det ender på 4 gedigne skumfiduser.

Space Cake Double IPA, 9 %. Her burde der også være hældt en fyldig øl op og den dufter ganske rigtig fint sødmefuldt, men har dog en let rivende humleduft ovenpå. Jeg fornemmer også noget alkohol. Maltdominansen er endnu tydeligere indenbords, med brød, marmeladesødme, abrikos og passionsfrugt, noget næsten træagtigt, let fyr og nogen slutbitterhed. Alt sammen pakket godt ind i noget meget blødt fløjlsvædske. Så ja, den er dobbelt med al dens maltsmag og fylde og samtidig en ret diskret humlearoma. Den er til forsigtig nydelse, og den er dejlig. 4 skumfiduser.

#1328-1329