Mærkelige øl #13

Trumpet of death, 6,5 % mushroom sour fra Mad Scientist og Brygbrygbryg. I følge BBB er det en lichtenhainer, som de næsten egenhændigt har båret frem fra historiens glemmebog. Tørhumlet med trompetsvamp, som på engelsk har det lidt mere dramatiske navn, som øllet bærer. Dramatisk, og meget sørgeligt, er det sidste øl fra Brygbrygbryg, der nu drejer nøglen om. De har glædet mig meget de seneste 5-6 år. Håber de finder på noget fremover, der også involverer ølbrygning.

Øllet blev set, købt og drukket på Kompasset. Desværre er der for meget syre i øllet, der overdøver den røgede malt, hvor samspillet ellers er kendetegnet for typen. Der svæver nogle smagslommer rundt i øllet, der både er sødlige og med umaminote. Det kunne være svampenes smag. Fin øl, der minder mere om Berliner weisse eller en almindelig sour. Når nu jeg havde håbet på noget mere, ender den på 3-4 skumfiduser. 

 

 

#2295

Juleølskalender 2023, opsamling

På Dude Beerings Facebookside blev der anmeldt en juleøl hver dag i perioden 1.-24. december. Anmeldelserne samles her, og præsenteres i samme rækkefølge.

1. december

Klassisk julebryg, 5,6 % Vienna lager fra Hornbeer. Navnemæssigt er vi godt fra start og vel ikke langt fra de store bryggeriers bud.
Mest duft af brød og korn. Sødlig maltet smag, med indslag af rugbrød. Meget svag lakrids, som ellers fremhæves i etiketteteksten (men sjovt nok ikke i ingredienslisten). Anbefales på selvsamme etiket til julefrokosten og den skræmmer næppe mange væk. Jeg finder den dog ret kedelig og ikke specielt julepimpet. 2 skumfiduser.

2. december

Baltazar, 7,6 % juleøl fra Ebeltoft gårdbryggeri. Maltet duft med noter af tørret frugt og en smule krydring. Smagsmæssigt fin balance mellem maltet sødme, krydrede noter og en let bitterhed. Fin eftersmag og selv om stilarten ikke deklareres, gætter jeg den må være brygget efter belgisk dubbel opskrift. På typisk belgisk vis virker den ikke så "farlig" som den er. Fire store skumfiduser.

3. december
Jule IPA, 6,9 % IPA fra Ebeltoft gårdbryggeri. Vi tager lige en til fra Djursland. Den dufter dejligt, med let riv i næsen fra sødlig malt og harpiks. Fin malt, der ikke er for sød, med passionsfrugt i bunden og fræsende nogle/skovbund/harpiks som dekoration. Vi er vist ude i den dejlige West Coast stil. De kan godt finde ud af at lave ipa i Ebeltoft og så er det dejligt, at de har hældt en i en flaske mærket jul. 5 skumfiduser.

4. december
I'm dreaming of a kveik Christmas, 5,7 % dobbelt tørhumlet havre cremet ipa, fra Fanø Bryghus. Intense aromaer af tropisk frugtkarakter, mandarin, mango og ananas. I smagen derudover let passionsfrugt og en fin bitter afslutning. Øllet er super blødt i munden, som at klappe en blød killing. Meget neipa agtig og med en smule sødme i alt det cremede. Fire skumfiduser.

5. december
Nisse elixir, 10 % imperial stout, lagret på/med egetræ og portvin, fra Det Lille Bryggeri. Brygget og tappet i 2022, så måske var den tilgængelig allerede sidste år, men nu har den så fået et år mere på lageret/i butikken.

Dyb vinøs duft med svesker, rosiner, kaffe og en bette snas vanilje. Det ret flade bryg har kaffe, mørk chokolade, spiritus, figen og let sødme som smagselementer. Spiritussen er lidt pågående, kunne godt være integreret mere. Slutter tørt med astringent træ og ellers lav bitterhed.
Brygget skulle nok kunne styrke nisserne i julemandens værksted, så alt bliver klar til tiden. Sneen står de ikke for. 4 skumfiduser.

6. december
Stjerneglød, 6,6 % belgisk dubbel fra Det Lille Bryggeri. Der er både brun farin, stjerneanis og engelsk lakrids med på ingredienslisten. Jeg får umiddelbart en duft af øl! Men, det som burde være naturligt, indeholder også en noget skarp tone af let svovl, mørk jordkælder, plastik, oveni en del malt og græs. Alt sammen noget, der stammer fra brygfejl. Smagsmæssigt er det også noget plastik og blod. For at være en belgisk øl, forekommer den også noget tynd i kroppen. Den måtte desværre hældes ud, og får kun 1 skumfidus pga. forureningen. Det har jeg ikke oplevet før fra Det Lille Bryggeri og ligegodt en trist pakke i kalenderen, endda på den dag, de er kåret som årets bryggeri af De Danske Ølentusiaster.

7. december
The Phantastic Christmas Unicorn, 6 % ipa fra Bad Seed Brewing. Fin duft af mango og passionsfrugt. Blød og lækker i bedste New England stil med samme frugtsmage som i aromaen. Samtidig er der så meget smæk på humlesmagen, der giver en bitterhed i sig selv. Dejlig øl, og så er det smart man kan kalde den noget med jul. 3-4 skumfiduser.

8. december
O Cone, All ye Faithful, 6,7 % xmas ipa fra To Øl. Meget blød og samtidig tør smag, med tydelig mandarinfrugt og måske også -skræl, der giver en let bitter smag. Sådan en mellemting mellem New England og West Coast IPA. Ret god, 4 skumfiduser.

9. december
Winter Wizard, 12 % imperial winter stout, fra Amager Bryghus. Jeg mistænker den meget at være en pastry stout, idet pebernødder vist nok måske er inspiration til opskriften.
Duften afslører et ikke beskedent forbrug af vanilje, kanel og kardemomme. I smagen bliver det kraftigere og dermed også værre. En klistret smag pakket ind i vanilje og især kanel, der er så kraftig, at tungen udtørrer. Udover sødmen fra malten er der også laktose og brun sirup i flasken, så en eventuel humlesmag og -bitterhed har på forhånd ikke mange chancer for at gøre sig gældende. Det er lige før, jeg kommer til at savne en barley wine!
Der er så meget Dude Beering ikke forstår, men at der produceres og dermed også drikkes pastry stouts, er nok det største mysterium. To skumfiduser.

10. december
Last Days of Christmas, 8 % øl fra Køge håndbryggerlaug. Den lokale Wika Meny i Køge støtter det lokale laug ved at markedsføre to juleøl. Det måtte jeg prøve, selv om ingredienslisten ser ud som noget af et sammenstød med appelsinskal, donut med hindbærsyltetøj, Bastognekage, skumfidus, vanilje og ingefær. Grundtypen er formentlig en belgisk dubbel. Duften var forbløffende diskret, men den blev nok serveret lidt for kold. Smagen har en del forskellige sødmer, men det kammer underligt nok ikke over. Både ingefær og vanilje har de holdt til antydningens kunst og det er rigtig fint, ligesom kagerne og slikket ikke dominerer. De krydrede noter fra gæren gør sig gældende og det supplerer fint ingrediensgildet i flasken. En ganske fin julehyggebelgier, fire skumfiduser. Man kan godt brygge øl med mange julekrydderier, uden at det bliver vulgært. Se gårdagens opslag.

11. december
Chris bock, 4,5 % julebock fra Køge håndbryggerlaug. Jeg forbinder mere bock med påsken, da den oprindelige påskeøl jo var af bock-typen, men her kommer faktisk to i træk. Den angivne alkoholprocent passer ikke helt med hverken hvad bock normalt indeholder, samt den angivelse af antal genstande flasken indeholder (1,5), som jeg vil tro mere svarer til de 6-7 % sådan en sag normalt bør tilbyde. Det julede er tilsætningen af appelsinskal, kanel og anis.
Helt flad ved ophæld og også i munden ligger den lige så stille som et pindsvin i hi. Den er meget anonym i både duft og smag, og et eller andet brygteknisk er gået galt, udover karboneringen. Der er ikke infektion, men resultatet er en anonym, kedelig, og tynd øl, der hverken bringer minder frem om jul eller bock. Ikke alt håndbryg egner sig til at blive solgt kommercielt. 1-2 skumfiduser.

12. december
Julebock, 6,8 % fra Svaneke Bryghus. Allerede ved ophæld ser det meget bedre ud end i går. Og det fortsætter fint, med maltet, let sødme og krydrede noter fra gæren. Fyldig og blød mundfylde, alt i alt en klassisk bock, der også gør sig fint ved juletid. Fire skumfiduser.

13. december
Sleicher, 5,5 % brown ale fra Bad Seed Brewing. Tilsat ristede hasselnødder. Mest ren maltduft af rugbrødskarakter. Smagen er let maltsødme, meget let tropisk humlesmag og en fin slutbitterhed. Nødderne giver måske en egen bitter eftersmag. Rigtig fin balance mellem krop, smag og mundfylde, en af de rigtig gode brown ales, som jeg normalt er beskedent begejstret for. Fire store skumfiduser.

14. december
Jul suffer, 4,6 % session ipa fra Dry & Bitter Brewing Company. Kraftig duft af mango, mandarin og passionsfrugt. Tør og frugtig smage, på en noget tynd baggrund, men det er jo en session. Pæn rivende slutbitterhed. En af de bedre session ipa, jeg har smagt. Tak for at brygge den, så den kunne komme med i min kalender. Fire store skumfiduser.

15. december
Christmas in Hollis, 10,5% dobbelt mæsket imperial stout fra Kasper Brew. Sødlig rugbrødduft, måske med antydning af kokos. Sød, blød og let overraskende smag. Overraskende, for det smager ikke helt som en stout, heller ikke af den søde slags. Lidt svært at sætte ord på, føles mere brun end sort. Måske er det hveden og havren, der blødgør, måske er det kokosen, der er brugt i behagelig lille mængde, som lige akkurat sætter aftryk, uden at dominere. Men det er en ret sødlig oplevelse, som savner lidt modspil, selv om der er pænt med alkohol i. Så lidt for sød til min tand, 3-4 skumfiduser.

16. december
Julelys, 8,0 % porter fra Slowburn. Brygget med appelsinskal og fyrre spidser. Dufter mest som ren porter, med rugbrød, karamel og kaffe. Det temmelig tyktflydende bryg ligger lækkert i munden, med samme smagsnuancer som i aromaen, med en antydning af fyrrespidserne, der giver en svag parfumeret tone, der virker godt. Ikke for sød, ikke for bitter og tilsætningerne supplerer i stedet for at dominere. Fire-fem skumfiduser.
Flot etikette, som altid. Kruset på billedet af øllet har også været en tur i dybhavet, på 5000 meters dybde, og blevet reduceret i størrelse.

17. december
Amager julebryg, i år en 6,5 % mørk belgisk ale, i den velkendte emballage. Naturligvis fra Amager Bryghus.
Maltet duft med krydrede noter og esteriske frugter. Ret blid i munden, hvor jeg ikke rigtig kan pille det belgiske ud, og det minder mere om en brown ale. Det er meget let krydring, men tunge stenfrugter og andre typiske elementer, synes jeg er svage, hvis ikke fraværende. Ikke en dårlig øl, blot lidt anonym, især i forhold til det forventede.
Det er dog et velkendt faktum, at jeg under en julekalendersmagning løber ind i noget forkølelse, og her er Amagers bidrag uheldigvis røget ind på bagkanten af en omgang. Lidt indflydelse har det nok, så jeg kompenserer og giver fire skumfiduser.

18. december
Stuck in the snow, 7,8 % dobbelt ipa fra Mikkeller. Pimpet op med grannåle og ingefær. Derfor får den en let parfumeret duft, med let underliggende alkohol. Ingefæren mærkes også tydeligt i smagen, og er på en måde for kraftig, men den bliver holdt i ave af noget olieret grøn smag, som kunne være grannålene. Også den varmende alkohol og slutbitterheden samler øllet, der ikke er en typisk (dobbelt) ipa, men et overraskende fint bud på øl med jul i. Fire skumfiduser.

19. december
X-mas quad, 11 % fadlagret belgisk quadruple fra To Øl. Meget intenst duftende og smagende øl, hvor den traditionelle, og normalt smagsstærke belgisk bund bliver trumfet af muskat og kanel, der lægger en stram tørhed ned over løjerne. Fadlagringen på angivet tre forskellige typer, giver alkohol både i smag og varme, sammen med træ, men overdøver ikke. Så absolut en øl, man skal passe på med at give frie hænder, men under kontrollerede forhold, vinder den. 5-6 skumfiduser

20. december
Julestjernen, 5,8 % økologisk neipa, med tyttebærsaft, fra Skanderborg Bryghus. Ret mild og blid, på grænsen til kedelig øl, der er tynd i mundfylde og ikke holder særlig godt på de svage tropiske smage der er. Tyttebærrene er svære at erkende. Vist nok første gang Skanderborg besøger min mund. Nu er der en til i morgen, men hvis den er lige så uinteressant, bliver det nok sidste gang. To skumfiduser.

21. december
Julegåsens brown ale, 5,6 % økologisk brown ale fra Skanderborg Bryghus, brygget med chokolade og appelsin. Pænt fyldig øl, med en lidt atypisk duft og smag af banan, udover mere forventelige og stærkere nuancer af brød, chokolade, karamel og bitre nødder. Også let smag af mørke stenfrugter. Jeg bemærker ikke den tilsatte appelsin, og samlet er den vel en typisk brown ale af engelsk tilsnit, måske med en manglende portion bitterhed. Så bedre øl end i går fra Skanderborg. 3 skumfiduser.

22. december
Noche Buena 2.0, 10,5 % mexicansk julestout fra Dry&Bitter Brewing Company. Med Habanero chili, tonkabønner og kakaonibs. Chilien er det der først aktiverer fimrehårene i snudeskaftet, efterfulgt af vanilje og chokolade. Stouten er dejlig tør, men samtidig fyldig, med en bitter chokolade, og både vanilje og chili er meget begrænset, men dog alligevel, til stede i det meget fint afstemte samspil i glasset. Begge ingredienser kan gå grueligt galt, at det her lykkes til perfektion med begge er rigtig godt. Chilien er næsten ikke stærk, og man mærker de frugtige karakterer. Det er rigtig fint at denne præsenteres på min fødselsdag, så hurra til både mig og D&B; 6 skumfiduser.

23. december
Juleøl, 6 % rød ale fra Herslev Bryghus. Økologisk, krydret med appelsin. Meget karamel i duften. Smagen er ligeledes megen malt og karamel. Lidt klistret humlesmag giver noget modspil, mens appelsinen er svær at fange. Ikke samme niveau som deres Stjernebryg, men mindre kan sagtens gøre det, så selv om det er i den lidt for søde ende, er der fire skumfiduser under juletræet til Herslev.

24. december
Ris a la Ale, 8 % ale fra Mikkeller, brygget med kirsebær og mandel. Fik en Ris a la M'ale i 2016, som jeg mistænker kunne være samme bryg, så årets kalendergennemgang slutter med en mulig genganger.
Egentlig en spøjs øl, der er mandel bitter, kirsebær syrlig og vaniljesukker sød, og som samlet skulle bringe minder frem om aftenen dessert. Dertil mangler der noget flødefedme og mere sødme, men som ledsager vil den sikkert kunne noget. Så længe kunne og turde blogbestyreren ikke vente, og er heller ikke sikker på, at læserskaren ville have tålmodighed. Jeg nød den som uledsaget øl og tildeler de sidste fire skumfiduser i årets gennemgang.

En oplistning af de smagte øl fra bedst til værst ser således ud:

1. Noche Buena 2.0, Dry&Bitter Brewing Company
2. X-mas quad, To Øl
3. Jule IPA, Ebeltoft gårdbryggeri
4. Julelys, Slowburn
5. Sleicher, Bad Seed Brewing.
6. Baltazar, Ebeltoft gårdbryggeri.
7. Jul suffer, Dry & Bitter Brewing Company.
8. I'm dreaming of a kveik Christmas, Fanø Bryghus.
9. O Cone, All ye Faithful, To Øl
10. Ris a la Ale, Mikkeller
11. Julebock, Svaneke Bryghus
12. Amager julebryg, Amager Bryghus
13. Juleøl, Herslev Bryghus
14. Last Days of Christmas, Køge håndbryggerlaug
15. Stuck in the snow, Mikkeller
16. Nisse elixir, Det Lille Bryggeri
17. The Phantastic Christmas Unicorn, Bad Seed Brewing
18. Christmas in Hollis, Kasper Brew
19. Julegåsens brown ale, Skanderborg Bryghus
20. Klassisk julebryg, Hornbeer
21. Winter Wizard, Amager Bryghus
22. Julestjernen, Skanderborg Bryghus
23. Chris bock, Køge håndbryggerlaug
24. Stjerneglød, Det Lille Bryggeri

Lidt trist og en smule overraskende, at der var to fejlbryg blandt de 24. Ellers var der et meget stort midterfelt med fire skumfiduser, som jo er øl, der behager mig, og så nogle (for) få topscorere.

#2271-2294

Barley wines, tilføjelse

I løbet af selve november fik jeg smagt yderligere en barley wine, der lige får et par ord med på vejen. Så har jeg smagt 4 i år, i løbet af "kort" tid. Måske ny rekord ...

Orkanens øje, 12 % barley wine, et samarbejdsbryg mellem To Øl og 3 Sons Brewing Company fra Florida. Intens maltet og sød duft, tænker uvilkårligt på Kongen af Danmark bolsjer. Det helt flade bryg er næsten en stor klistret masse af maltsødme. Der er træ og sherry noter underneden og noget humlebitterhed, men sødmen er alt for voldsom. Tror ikke, at jeg har fået så tyktflydende en øl før, og nok godt det samme. Hvis det er det, man har været igennem i barleyvember måned, så ønsker jeg blot god bedring. Man kan så kun se frem til december måneds perlerække af lette øl! 1-2 skumfiduser.

 #2270

Mærkelige øl #12

Bjarne, 5,6 % lichtenhainer, med citrongræs, citronmelisse og spirulina. Et samarbejdsbryg mellem Brygbrygbryg og Bicycle Brewing. Øltypen er om ikke mærkelig, så næsten gået i glemmebogen. Jeg har kun skrevet om typen en gang før. En lichtenhainer er en røget sour, fra Thüringen i Tyskland. Brygges med pilsner-, hvede- og røgmalt.
Duften er klar røg af den tørre slags, med en fin syrlighed underneden og let korn og kiks. Smagsmæssigt er det syren, som mest er af citruskarakter og ikke så meget fermentering, der lægger for, elegant understøttet af en let røgsmag, der langsomt bobler igennem. Meget blød mundfylde, med en kraftig, småboblet karbonering. Der skulle være tilsat spirulina, algen, der gerne giver en blågrøn farve, men det bemærker jeg ikke, og heller ikke i smagen. Men 100 gram i et 200 liters bryg er måske heller ikke så meget.
Samlet en rigtig dejlig øl, der fint kombinerer to lidt krævende øl stile, det sure med det røgede, og som får det til at gå op og blive mere end de enkelte dele. En helt original lichtenhainer har vist ikke tilsætninger, men nu er det nydelsen og ikke overholdelse af stilart, der gælder. Fem store skumfiduser. 

 #2269

Barley wines

Der er nogen, der synes, at man skal drikke barley wines i november, og ikke andet. Det kan blive en lidt øltung måned at komme igennem. Jeg har snydt og har i månederne op til Barleyvember eller hvad det nu kaldes, smagt på en trio, der her får mine vurderinger med.

Barley wine #1

Sirens of Doomsday, 9,9 % BW i engelsk stil, brygget af Amager Bryghus og Narragansett Beer fra USA. Vel ikke en helt typisk partner for Amager? De forekommer at være ret mainstream og i hvert fald frem til slutningen af 1970'erne var bryggeriet den største producent i New England.
Måske lidt utraditionelt er der lapsang souchong te i. Det kunne give en røget note, lad os "se" om det er tilfældet.
En noget diskret duft, hvor jeg mest fanger næsten ren sukker. Heldigvis lidt mere at komme efter smagsmæssigt. Sød malt og sukker, lidt mørk frugt, lidt træ og så en bitter afslutning hvor bitterheden minder om te, der har trukket for længe. Men jeg savner noget mere dybde og nogle flere driftige noter og estere, der kunne give mere dybde. Selv den relativt pæne alkoholprocent fremtræder uden en ellers typisk vinøsitet og erkendes farligt nok næsten ikke. Den formår ikke at komme op på mere end to beskedne skumfiduser. Det er meget sjældent, jeg scorer Amager så lavt. 

Barley wine #2

Sweyn Forkbeard, 10,9 % BW i amerikansk stil, fra Fanø Bryghus. Mørk frugt og malt i duften, med sherrynoter fra alkoholen. Sød karamel, figen, sherry men ikke så meget humlesmag, som jeg ville forvente i en amerikansk barley wine. Der mangler stilartsmæssigt også nogen bitterhed. Den slår hårdt med dens alkoholprocent, der smagsmæssigt fornemmes på en behagelig måde. Nu vurderer jeg ikke etiketter men smag, men Fanø har godt nok nogle flotte etiketter på deres øl. Det giver ikke ekstra points her, så det ender med små-lunkne 3-4 skumfiduser.

Barley wine #3

Harald Bluetooth, 10,5 % kveik barley wine. Brygget med kveik Voss gæren, der gærer lynhurtigt og ved temperaturer op til 40°! Stærk malt og toffee i duften, der føles tyk. De samme elementer genfindes i smagen, men der er også trænoter, tørret frugt og en pæn bitterhed oveni al sødmen. Varmende alkohol, der også giver vinøse smagsnoter i det flade og fyldige bryg afrunder på bedste vis. Minder mest om den engelske udgave af barley wine og er sådan set rigtig fin - hvis man er til flydende sødme i overdosis. Fire skumfiduser.

 

 

Hvem ved, hvis jeg i løbet af november rammer ind i flere barley wines, kommer der måske en tilføjelse.

 

#2266-2268

West Coast fra Danmarks bedste

Kun kort tid efter at jeg havde sat en lille stribe west coast ipaer stævne for at finde den bedste, løb jeg ind i to nye bekendtskaber fra Danmarksmestrene i stilarten, Amager bryghus. De fortjener deres eget lille indlæg.

Corsair, 7,3 % tørhumlet west coast IPA. En næsten pilsnersk duft af brød og græs inden noget mere grønt humlet får drejet fimrehårene i den rigtige retning (vest). Smagsmæssigt er der frontalt humleangreb, med bid og grøn (græs) smag, oveni harpiks, melon og fersken. En fin maltbund, der ikke bliver sød, binder det sammen. God slutbitterhed med en anelse solbær i. Se, det er en øl som jeg husker dem, fra den gang bloggen gik i shorts og havde evigt rindende snotnæse. Fem store skumfiduser.

King of California, 7,2 % tørhumlet wcipa i samarbejde med Mike Rodriguez fra Woodhouse Blending and Brewing. Mike var før hos Port Brewing og lavede legendariske Wookie med Amager for over 10 år siden. Næsten helt klar og langt fra det gule, plumrede mosevand en New England IPA udstiller sig med. Let riv i næsen, og en smule mere fræs på tungen, uden at den bliver revet til blods. Det er smag af fyr, dild og anis og en smule passionsfrugt. Let maltet bund, men det er humlebitterheden, der er afgørende i ølstilen. Slutbitterheden er pæn, men set stærkere. Alt i alt en dejlig øl,  4-5 skumfiduser. 

For dælan Amager, I kan jo godt, både selv og i samarbejde. Vend gerne tilbage til de gamle dyder, som jo var så skelsættende for jer, og som står jeres hjerte så nær, som I skriver på King of California dåsen. Jeg skal nok aftage et par rummeter af hver batch wcipa!

#2264-2265

Øldysten #8, light: West Coast IPA

Det er som om, at den gode gamle West Coast IPA er ved at få et comeback. Jeg finder flere og flere eksempler blandt de anderledes hyppigere forekommende New England IPA. Det er en rigtig positiv udvikling. Men kan de det, som de kunne for 10 år siden? Jeg har smagt fem, og endskønt ordene er lidt færre end normalt for en øldyst, er smagsindsatsen den samme, og derfor kåres også en vinder!

Night of the Hop Creeps, 6,5 % fra To Øl. Let tåget og lidt lysere gul, end det billedet antyder. Ikke så tung malt men alligevel en let sødlig undertone, en frisk citrus smag og en slutbitterhed, der nok slår de fleste neipa, men som ligger et stykke fra hvad jeg husker de bedste wcipa kunne præstere. God øl, men med plads til forbedring. 4 skumfiduser.

Snake Belly, 6,5 % fra Gamma Brewing i samarbejde med tyske Schwarze Rose craft beer fra Mainz. Klart bryg med en flot, varm gul farve. Også her en let maltbund, med en noget mindre citrussmag end foregående og til gengæld endnu mindre slutbitterhed. For mig er bitterheden det vigtigste i denne øltype, så derfor får de kun 3-4 skumfiduser til en øl, jeg trods alt til enhver tid vil foretrække fremfor en standard neipa. 

Lidt usædvanligt blandes en barophældt øl ind i de ellers normalt hjemmekonsumerede øl.

Ude af øje, ude af sind, 6,3 % fra Ølsnedkeren. Klar øl med lys gul farve. Duften bliver ikke så koncentreret i det helt ophældte glas uden indsnævring i toppen. Smagen er mest fokuseret på det bitre, og så er vi pejlet ind i den rigtige retning. Den er ren bitterhed med kogle og harpiks og der er sådan set næsten ikke nogle frugtsmage, end ikke citrus. Meget langt nede fanger jeg lidt solbær og appelsin. Det er renskuret riv på tungen og 5 skumfiduser lige ned i foret til Ølsnedkeren.

Cloudless, 7,1 % fra Åben. Lys gul, men ikke helt skyfri. Let tropisk duft. Smag af appelsin og ananas på en maltet bund før en kraftig rivende bitterhed afslutter en dejlig afrundet West Coast ipa. Måske lige en snært henad dobbelt IPA som alkoholprocenten også tilsnærper. Men dejlig øl der høster 4-5 skumfiduser.

 

 

Syreregn, 6,5 % fra Flying Couch. Den har jeg konsumeret nogle stykker af, uden at bedrevide om det her på bloggen. Helt klar og lys gul. Let citrus i duften. Mere afdæmpet smag, med lette frugter henad melon, grape og måske solbær. Desværre også en ret afdæmpet slutbitterhed og det kommer lige som for Snake Belly til at få indflydelse på det samlede antal skumfiduser, at den ikke kan præstere mere på den parameter når nu vi er i genren. Men selvfølgelig, stadig en god øl, 3-4 skumfiduser. Billedet er desværre forlist undervejs.

Glædeligt at det var så nemt at finde et stort og stærkt felt, og en klar vinder i Ude af øje, ude af sind fra Ølsnedkeren.

#2259-2263

 

 

Schoppe Brau

Under ferien i Tyskland stødte jeg tungen mod lokale Schoppe Brau fra Berlin, mens jeg var i byen. Til trods for at de har eksisteret i over 20 år, har jeg ikke smagt noget fra dem før under mine tidligere besøg i byen. Det måtte jeg jo se at gøre noget ved. Tre flasker røg med hjem i ferielejligheden.

Holy shit ale, 10 % dobbelt IPA. Den dufter tungt og klæbrigt af melon, mango og malt. Er mindst lige så sød i munden, hvor den uden modstand glider igennem og efterlader sødme, milde tropiske frugter og langt henne i eftersmagen en klædelig bitterhed, der giver det et fint modspil. Jeg synes, de dobbelte IPAer er marmeladeagtige og for søde, og det er denne også, men slutbitterheden redder den hjem med en fire skumfiduser.

Black Flag, 9 % imperial stout. Kun en svag duft af kaffe og røg. Smagen er også ret diskret, med kaffe, røg og lakrids og en smule tørret frugt. Ligger fløjlsblødt i munden. Imperial stouts kan være (for) søde eller kraftigt smagende; denne er hverken eller. Bestemt ikke dårlig men lidt for kønsløs udi genren. Tre skumfiduser.

Flower Power, 4,7 % session ipa. Duften af sød malt er lidt stærkere end forventet for øltypen. Der er også noget lidt gammel humle iblandet. Med en angivet holdbarhedsdato november 2023, kan den da snildt være 8 måneder fra tappedato. Malten er også den mest fremtrædende i smagen, hvor humlen er skuffende fraværende, bortset fra en gammel grøn og forkert bitter smag. Formentlig bedre frisk, men i denne udgave kun 2 skumfiduser.

En OK smagssession og lidt overraskende, at det var den dobbelte ipa, der bekom mig bedst.

#2256-2258

Too bad to stay

I den lille sønderjyske flække Bække (undskyld) bor en brygger. Hans øl kan fås i den lokale Brugs til rørende 30 kr. pr. styk. Den lokale kro i Hovborg havde også øllene på repetoiret. Han er glad for at putte diverse tilsætninger i sine bryg. Han har en noget voldsom holdbarhedsdato på produkterne. En af øllene, en ale, indkøbt ultimo maj 2023 angives således at kunne holde til november 2025. Alligevel kørte jeg fra Legoland de små 20 km til Bække for at stifte yderligere bekendtskab med Hyldals bryghus, udover den først anmeldte øl nedenfor, vi bestilte til aftensmaden på Hovborg kro.

Kartoffale, 6 % ale, brygget på kartoffel og halm foruden bygmalt. Tilsat rosmarin. Flot og klart kobberfarvet øl. Duft og smag af karamel, estere og lidt mere end en anelse rosmarin. Ingen humlesmag men en fin slutbitterhed. Rosmarinen smager mere end halm og kartoffel gør men holder sig lige akkurat fra at dominere. Fyldig og solid øl, der vil kunne gå godt til stege- og simreretter. Fire skumfiduser.

Syvstjernen, 7,0% ale med både lyngblomster og -honning. Som det ses, var den ret skummende ved ophæld. Ret kraftig duft af brød og græs, meget henad pilsner, men det burde det jo ikke være. Også en lidt metallisk note, der går igen i smagen. Den er lidt skarp, syrlig og bitter, og der er ikke mange indtryk fra lyngen, med mindre det er den, der giver dette udslag. Fra bunden af flasken kom der lidt plumrede gærrester med, der gav lidt ekstra smag. Ikke helt vellykket i min mund, så derfor må den nøjes med 2 skumfiduser.

Modersmål, 4,6 % rød hvede, ale med hvedemalt og tilsætning af hyldebærsaft. Hyldebærrene giver en fin kobberfarvning af øllet. Men så er det svært at finde flere positive ord. Det er ikke en dårlig øl, men en intetsigende og kedelig øl. Hveden smages ikke, og hyldebærrene knap nok heller. Samme lidt metallisk-bitre smag som i foregående. Også kun 2 skumfiduser her.

Bækkes frue, 4,5 % hvedeøl med hyldeblomst. Hylden mærkes i duften, hvor også hveden står frem sammen med brød og græs. En blød og forbavsende fyldig smag og væske, der byder på hyldens sødme og hvedeøl karakterer i den lette ende, herunder banan og nellike. Lidt mere at komme efter end de to foregående, så tre-fire skumfiduser til en fin sommertørstslukker.

Gravhøjen, 5,0 % jægerbock med enebær og gran. Han kan kalde den bock, men den minder i basisudtryk meget som nogle af de tidligere ales, med den samme, lidt skarpe metalliske bitterhed. Her med noget enebær og gran og en syrlighed, jeg ikke helt kan gennemskue hvor kommer fra. Det er næppe forurening, men helt harmonisk er det ikke, om det så er gran der giver smag fra sig. 2-3 skumfiduser.

Jarls Borg, 5 % bøge ale, efter belgisk forbillede. Flot rødbrun, let tåget, med et fint og stabilt skum. Klassisk belgisk duft af gær, tørret frugt og en smule skarp grønt. Skarpheden er desto tydeligere i smagen, hvor en ellers lidt let belgisk alesmag overdøves af en spids syrlighed, der er ret malplaceret. Mere voldsom end i Gravhøjen og nu tror jeg på en let forurening af en art, der har produceret en uønsket smag. Det runde og bløde fra etikettens anprisning kan således ikke erkendes. Sådan en øl kan desværre kun få en skumfidus, også selv om jeg ikke har øldommerhatten på. Hovedparten af flaskens indhold røg i vasken.

Sorten Trold, 5,2 % choko nælde stout. Allerede ved åbning anede jeg, hvor det bar hen. Skummet skubbede sig lystigt op ad flaskehalsen og pegede kun på bordet. Kun et timeligt vip mod glasset forhindrede overløbet. Forsigtig tog jeg en tår, og blev bekræftet: igen en tydeligt inficeret øl, der var sur og helt uden sødme. Længere orkede jeg ikke kaste uskyldige smagsløg efter, og igen måtte indholdet direkte ud i Ringsted Kommunes afløbssystem. En skumfidus.

Too bad to stay:

Hyldals bryghus er således ikke umagen værd at køre en omvej for. Et par hæderlige øl, nogle med bismag og mindst to inficerede ...

#2249-2255

 

Øldysten #7

 Så tager vi en runde pilsner, som en del går og synes er den bedste øl, man kan få, og at de i det hele taget meget bedre viser en bryggers evner. En god pilsner er god, men opvokset med mastodonternes generiske kilometervarer, så har jeg veget i en stor bue uden om dem lige siden bloggens start og også før det.

Der er fire deltagere og lad os uden videre løfte på metallåget for den første.

Neu, 5 % tysk pilsner fra Bad Seed Brewing.

Udseende
Flot gul, en anelse tåget, og med fint hvidt skum.

Duft
Kiks, græs, grøn humle, og en svag sødme.

Smag
Let sødt brød, med grøn bitterhed fra de mellemeuropæiske humler Hallertau Mittelfrüh og Tettnang. Let melon som sødt islæt. Svag til let slutbitterhed. 

Karbonering
Godt karboneret, med en næsten cremet mundfylde.

Samlet indtryk
Den er god, den her. Hvis det var det, som blev produceret i mange år af de store, så ville vi måske ikke have fået den revolution, vi har oplevet. Godt for det, og tak til Bad Seed for at vise, hvad man kan med en pilsner. Fem store skumfiduser.

Bitterblumen, 4,8 % nordtysk pilsner fra Slowburn Brewing Co-op.

Udseende
Lys gul, let tåget, stabilt hvidt skum

Duft
Svagt lyst brød, svage noter af græs. Diskret.

Smag
Afdæmpet. Lyst og let sødlig brødsmag, en meget svag citrusnote. Let bitterhed til sidst.

Karbonering
Medium karboneret, blød mundfylde.

Samlet indtryk
Fin øl, men måske ikke så meget spræl i den. Sådan set lækker nok, og en god tørstslukker. Fire skumfiduser.

Organic pilsner, 4,8 % fra Gamma Brewing. Humlet med de nyere og i hvert fald ikke traditionelle sorter Smaragd og Mandarina Bavaria.

Udseende
Næsten citrongul, og næsten helt klar, med hvidt skum.

Duft
Svag duft af brød og græs, med en tydelig svag note af blød citrus.

Smag
Smagen er mere drevet af humle end hvad man normalt finder i pilsner, i hvert fald en anden slags humlesmag. Der er fine citrusnoter af den milde slags, og nedenunder dukker noget mere klassisk græs, brød og krydring frem. En lidt sjov smag, som først bemærkes sent, kunne være anis og tobak, som Smaragdhumlen angives at bidrage med. Ikke megen bitterhed.

Karbonering
Medium karboneret, og blød mundfylde.

Samlet indtryk
En puritaner vil muligvis slå korsets tegn foran sig, for selv om det ikke er vildt, er pilsneren som type nyfortolket, især med den nænsomt doserede Mandarina Bavaria. Som øldommer ville jeg have været nødt til at trække i bremsen, men her drikker jeg for sjov og nydelse, og så går det an. Igen en fin, og ikke for alkoholstærk sommerøl til varme dage i haven eller på altanen. Fire skumfiduser.

Octopils, 5,1 % italiensk pilsner fra Slowburn Brewing Co-op. Har muligvis indsnuset en enkelt af denne type før, uden rigtig at vide, hvad der definerer den understilart. Kort fortalt, er det en lys pilsner, tørhumlet med mellemeuropæiske humlesorter. En længere artikel har flere detaljer med: https://www.hopculture.com/what-is-an-italian-pilsner/ 

Udseende
Lys gul (billedet snyder), næsten klar øl, med prægtigt skum. 

Duft
Meget diskret i duften, fornemmer kun svage brødnoter, meget let grønt græs og en smule frugt. 

Smag
Næsten lige så diskret i smag som i duft. Vel egentlig en meget typisk pilsner, med en kende mere slutbitterhed end de andre. 

Karbonering
Mellem karbonering, dejlig blød mundfylde.

Samlet indtryk
Tja, jeg har jo lige skrevet, at jeg ikke har puttet dommergebisset i munden, men når nu jeg som glad blogger støder på noget nyt, så skuffer det mig lidt, at ikke kunne smage noget særligt. Øllet er ikke dårligt, det er godt brygget, men den samlede forventning står ikke mål med oplevelsen. Tre skumfiduser.

Vinderen blandt de fire konkurrenter, der alle bryggede en god øl, blev kåret uden VAR. Bad Seed Brewing har med deres Neu fuldt fortjent sejren.

#2245-2248

Øl fra Tejn er et tegn på ...

Der er siden jeg sidst dykkede ned i en magnumflaske fra Penyllan kommet nogle nye udgivelser på markedet. Her anmelder jeg to af dem.

Sofia, 7 % sour golden ale. Det er et stykke tid siden, jeg har smagt "nye" øl fra Penyllan. Nye i anførselstegn, fordi de jo gerne er brygget lang tid før de bliver tappet på flaske. De skal jo have sig nogle år på diverse fade. Dette gælder også for Sofia, som er af årgang 2015 og frigivet i sommeren 2022. Den har fået en del humle og ligget på champagnefade. Kort før ophæld på flaske, er grundbrygget blendet med en friskbrygget West coast ipa for at give ekstra humlekarakter. Eftergæret på flaske med champagnegær.

Duft af grape, Brettanomyces, græs på en let maltet baggrund. Smagen overraskende mere fyldig og næsten cremet, med bitter appelsinskal, bergamot-te, frisk citrus, stald og funky toner. Eftersmagen er både ret bitter og syrlig, med krydrede noter. Den fremstår knastør på en champagneagtig måde og det er formentlig også hensigten. Jeg tænker også mere champagne end West coast ipa, men resultatet er helt sit eget. At det som udgangspunkt er en sour skjules godt i det samlede smagsbillede. Rigtig dejlig øl fra Tejn, 5-6 skumfiduser.

 

Davinia, 7 %, et blend af en amber ale, der har ligger på chianti fade med solbær og en sour, aldret på sherryfad. Tørhumlet i 18 måneder. De enkelte elementer går tilbage til 2015, og der udloves en mindste holdbarhed til 2032. Så sandelig en tålmodighed sjæl der venter så længe. Det kunne jeg ikke ... Jeg har også noget med røde øl, så på den baggrund tegner det godt.

 

Det starter godt med en diskret, men tydelig duft af Brettanomyces, blandet op med solbær og syrlighed. Måske kan jeg kun navngive solbærrene fordi jeg ved, de er der, men jeg bilder mig nu ind, at de anes. Det bliver ikke så parfumeret, som det er smagt i mørke stouts, når solbær kommer i. Syren river let, men er af en blid mælkesyrekarakter.
 

Der er umiddelbart mere syrlighed i smagen, mest fermenteringsudbyttet. Solbærrene er ikke lige så tydelige, de fremstår mere som generiske bær. Der er en vis mængde træ tilstede, måske fra sherryfadet. Den lange tørhumling er spildte kræfter og ingredienser. I hvert fald oplever jeg ikke nogen humlesmag (eller bitterhed) på traditionel vis.

Det blivende indtryk fra munden er en fin blanding af frugt, syre og krydrede noter fra gæren. Igen et godt mix - 4 skumfiduser.

 

Den røde farve ses bedre på dette billede

 #2243-2244

Mærkelige øl #11

Umbrella proof, 8 % abrikos mojito imperial sour, et samarbejdsbryg mellem Gamma og Lupinus artisan ales, et lille nomadebryggeri fra Texas.
Der er jo lime og mynte i en mojito, og det er også brugt til brygningen af denne øl, hvilket ikke går ubemærket hen. Duften er frisk med noter fra mynten og smagen er dobbelt, hvis ikke trippel syrlig fra lime, gæring og nok også abrikos og igen med antydning af mynte. Den skal man passe på med, og det har de også gjort. Det er en fyldig, men frisk og let drikkelig bryg, med en flot orange-gul farve. Fire skumfiduser til den, men den er nu ikke tilnærmelsesvis tæt på en ægte mojito, dertil mangler rommen.

#2242

Øl fra Sydafrika

Jeg har aldrig set eller smagt sydafrikanske øl. Landet ligger også ret langt væk, men vi importerer en del vin derfra. I følge South Africa Craft Breweries findes der 109 craft breweries i landet, hvilket er under halvdelen af det antal, vi har, i et land med cirka en 10 gange så stor befolkning, så det er endnu i en spæd start.

Jeg var på et 10 dages ophold i landet, der overhovedet ikke handlede om drikkevarer og fandt stort set kun internationale kendte lagers og pilsner i butikkerne. En dag fik jeg sneget mig ind i en liquor store og der fandt jeg tre øl fra Sabie Brewing Company. Bryggeriet blev dannet i 2012, og man kan finde 21 øl på Untappd (og kun 15 på Ratebeer). Hermed serveres tre lidt kortfattede omtaler.

Wheelbarrow Weiss, 4,7 % belgisk hvedeøl fra Sabie brewing company. Masser af appelsin der ender næsten syrligt. Krydret med peber men mangler lidt fuldfedme fra hvedemalten til at kunne balancere syre og krydring. Den belgiske hvedeølstype er normalt ikke favoritten og det laver denne ikke om på. 2-3 skumfiduser.

Long Tom Lager, 5 % dunkel. God maltet smag, med rosiner og let brændte kaffenoter. Let humlebitter. Den holder nok meget godt hvad sådan en øltype skal kunne. 3 skumfiduser.

 

Shangaan stout, 4,7 %. En let duft af lys mælkechokolade og kaffe. Smagen byder ind med kaffe, brændte noter og let chokoladesødme på en noget tynd bund. Kaffen og det brændte dominerer nok en smule for meget og mangler lidt modspil. En klassisk stout i Guiness-styrke som i dag forekommer lidt for let. Men sådan set en god smag og så kan man sagtens drikke to i træk, skulle man få den slags lyster. Tre skumfiduser.

#2239-2241