Øl fra Tejn er et tegn på ...

Der er siden jeg sidst dykkede ned i en magnumflaske fra Penyllan kommet nogle nye udgivelser på markedet. Her anmelder jeg to af dem.

Sofia, 7 % sour golden ale. Det er et stykke tid siden, jeg har smagt "nye" øl fra Penyllan. Nye i anførselstegn, fordi de jo gerne er brygget lang tid før de bliver tappet på flaske. De skal jo have sig nogle år på diverse fade. Dette gælder også for Sofia, som er af årgang 2015 og frigivet i sommeren 2022. Den har fået en del humle og ligget på champagnefade. Kort før ophæld på flaske, er grundbrygget blendet med en friskbrygget West coast ipa for at give ekstra humlekarakter. Eftergæret på flaske med champagnegær.

Duft af grape, Brettanomyces, græs på en let maltet baggrund. Smagen overraskende mere fyldig og næsten cremet, med bitter appelsinskal, bergamot-te, frisk citrus, stald og funky toner. Eftersmagen er både ret bitter og syrlig, med krydrede noter. Den fremstår knastør på en champagneagtig måde og det er formentlig også hensigten. Jeg tænker også mere champagne end West coast ipa, men resultatet er helt sit eget. At det som udgangspunkt er en sour skjules godt i det samlede smagsbillede. Rigtig dejlig øl fra Tejn, 5-6 skumfiduser.

 

Davinia, 7 %, et blend af en amber ale, der har ligger på chianti fade med solbær og en sour, aldret på sherryfad. Tørhumlet i 18 måneder. De enkelte elementer går tilbage til 2015, og der udloves en mindste holdbarhed til 2032. Så sandelig en tålmodighed sjæl der venter så længe. Det kunne jeg ikke ... Jeg har også noget med røde øl, så på den baggrund tegner det godt.

 

Det starter godt med en diskret, men tydelig duft af Brettanomyces, blandet op med solbær og syrlighed. Måske kan jeg kun navngive solbærrene fordi jeg ved, de er der, men jeg bilder mig nu ind, at de anes. Det bliver ikke så parfumeret, som det er smagt i mørke stouts, når solbær kommer i. Syren river let, men er af en blid mælkesyrekarakter.
 

Der er umiddelbart mere syrlighed i smagen, mest fermenteringsudbyttet. Solbærrene er ikke lige så tydelige, de fremstår mere som generiske bær. Der er en vis mængde træ tilstede, måske fra sherryfadet. Den lange tørhumling er spildte kræfter og ingredienser. I hvert fald oplever jeg ikke nogen humlesmag (eller bitterhed) på traditionel vis.

Det blivende indtryk fra munden er en fin blanding af frugt, syre og krydrede noter fra gæren. Igen et godt mix - 4 skumfiduser.

 

Den røde farve ses bedre på dette billede

 #2243-2244