Barley wines

Der er nogen, der synes, at man skal drikke barley wines i november, og ikke andet. Det kan blive en lidt øltung måned at komme igennem. Jeg har snydt og har i månederne op til Barleyvember eller hvad det nu kaldes, smagt på en trio, der her får mine vurderinger med.

Barley wine #1

Sirens of Doomsday, 9,9 % BW i engelsk stil, brygget af Amager Bryghus og Narragansett Beer fra USA. Vel ikke en helt typisk partner for Amager? De forekommer at være ret mainstream og i hvert fald frem til slutningen af 1970'erne var bryggeriet den største producent i New England.
Måske lidt utraditionelt er der lapsang souchong te i. Det kunne give en røget note, lad os "se" om det er tilfældet.
En noget diskret duft, hvor jeg mest fanger næsten ren sukker. Heldigvis lidt mere at komme efter smagsmæssigt. Sød malt og sukker, lidt mørk frugt, lidt træ og så en bitter afslutning hvor bitterheden minder om te, der har trukket for længe. Men jeg savner noget mere dybde og nogle flere driftige noter og estere, der kunne give mere dybde. Selv den relativt pæne alkoholprocent fremtræder uden en ellers typisk vinøsitet og erkendes farligt nok næsten ikke. Den formår ikke at komme op på mere end to beskedne skumfiduser. Det er meget sjældent, jeg scorer Amager så lavt. 

Barley wine #2

Sweyn Forkbeard, 10,9 % BW i amerikansk stil, fra Fanø Bryghus. Mørk frugt og malt i duften, med sherrynoter fra alkoholen. Sød karamel, figen, sherry men ikke så meget humlesmag, som jeg ville forvente i en amerikansk barley wine. Der mangler stilartsmæssigt også nogen bitterhed. Den slår hårdt med dens alkoholprocent, der smagsmæssigt fornemmes på en behagelig måde. Nu vurderer jeg ikke etiketter men smag, men Fanø har godt nok nogle flotte etiketter på deres øl. Det giver ikke ekstra points her, så det ender med små-lunkne 3-4 skumfiduser.

Barley wine #3

Harald Bluetooth, 10,5 % kveik barley wine. Brygget med kveik Voss gæren, der gærer lynhurtigt og ved temperaturer op til 40°! Stærk malt og toffee i duften, der føles tyk. De samme elementer genfindes i smagen, men der er også trænoter, tørret frugt og en pæn bitterhed oveni al sødmen. Varmende alkohol, der også giver vinøse smagsnoter i det flade og fyldige bryg afrunder på bedste vis. Minder mest om den engelske udgave af barley wine og er sådan set rigtig fin - hvis man er til flydende sødme i overdosis. Fire skumfiduser.

 

 

Hvem ved, hvis jeg i løbet af november rammer ind i flere barley wines, kommer der måske en tilføjelse.

 

#2266-2268