Eisbock

Aventinus eisbock, 12 %, fra Schneider Weisse G. Schneider & Sohn GmbH. Eisbock er vist svær at opdrive i butikker og barer herhjemme, så da jeg var en smuttur i Berlin og så denne i Brewdogs bar, måtte jeg prøve den. Den dufter helt enormt fyldigt af malt, rosiner og tobak. Duften er så tung, at den næsten virker flydende. De tolv procent tynger også væsken, der ruller som indholdet i en 80er lavalampe ind i min mund. Det hårde skvulp kaster mørk, ristet og sød malt mod gane og tunge. Det er også ret bittert takket være de mørke malte. Alkoholen gemmer sig ikke, men er varmende og slet ikke sprittet. Dette er i høj grad en stille nydeøl. Synd at Brewdog synes, der skal spilles høj rockmusik i deres bar, hvilket er en unødvendig distraktion. Det skal dog ikke skade øllet og min bedømmelse, der ender på 5 skumfiduser.

#1872

Phenomenale

Jeg får sandelig i denne tid smagsbesøgt danske bryggerier, jeg ikke havde mødt før. Her er det en enkelt fra Phenomenale, der debuterer på bloggen. Et tilsyneladende ret lille bryggeri, der startede som så mange andre hjemme på køkkenbordet.

Imperial black alchemist, 10,3 % fadlagret imperial stout. Tyk sirupsød duft med rosiner, svesker, chokolade og let røget sprut. Den smager initielt mest af turen på fadet som ikke specificeres på flaske eller vedhæng, men som Ratebeer angives at være bourbon. Det er en ret kraftig påvirkning, der følges af grundbrygget som hvis det eksisterer, jeg ikke har smagt. Men jeg aner chokolade, mørke frugter og sprut. Samlet synes jeg fadet har fået for stor indflydelse, ligesom DF i dansk politik. Det er dog mest de røgede noter der slår igennem, så ulig den politiske sammenligning, er det ikke lutter dårlige oplevelser, men stadig lidt for påtrængende. 4 skumfiduser.

#1871

Fanø Bryghus

Da min hot-not liste blev publiceret vakte det størst undren blandt de tusindtallige læsere, at Fanø Bryghus var en not'er. Der var flere kompetente røster i det kor, så jeg må se om min bedømmelse holder stik. Det gøres i første omgang med disse to.

Knit-wit, 5,8 % wit med forskellige vilde bær. Brygget i anledning af 2018 års internationale strikkefestival på øen. Fra duften fanger jeg lyst brød, og frugt der både er let syrlig og sødmefuld på samme tid. Det første jeg bemærker ved smagen er hvor blød og tør den er, hvor nogle mørke bær giver den smule sødme der er at finde. Der er let gær smag og ikke megen bitterhed. Grundbryggen er tydelig den belgiske wit, der her er pimpet op på en meget velbalanceret og lækker måde. 4-5 skumfiduser.

Mmm-peached, 9,7 % sour ale der er fermenteret på fad og trukket på ferskner i 6 måneder. I duften er det mest fadet og den vilde fermentering der kommer til udtryk. Der er en svag, næsten småkvalm frugt nedenunder som må være fersken. Smagen er også tydelig sour af den krasbørstige slags, med eddike, træ, men også klare indslag af fersken. Nu er fersken ikke min yndlingsfrugt men her i samspil med noget surt, tørt og rivende dulmer den ellers lidt kvalme frugtsmag og glatter en anelse ud. Alkoholen mærker jeg næsten ikke. En rigtig fin øl og et indspark i den politiske debat i USA. 4-5 skumfiduser også her.

Jeg må vist revurdere mit indtryk af Fanø og flytte dem over i den varme kategori. Med disse to øl viser de, at jeg klart har fejlvurderet dem. Godt at man kan blive klogere og at det går den vej.

#1869-1870

Alefarm

Danske Alefarm er groft underrepræsenterede på bloggen, indtil i dag, hvor jeg åbner 8 af deres produkter.

Surfaced, 5,5 % enkelthumlet (Mosaic) pale ale. Duften er noget tykkere end normalt for typen, med frisk harpiks og passionsfrugt. Smagen er også domineret af humlen, som river med sin passions- og grapefrugt, appelsin og fyrrenåle og harpiks. Det er tørt og slutter bittert og er næsten som en ipa, selv om den kun er pale uden præfix. Rigtig god, 5-6 skumfiduser.

Transitions, 6 % ipa, humle med Citra, Ekuanot og Enigma. Duften er mere sød og mindre rivende i sammenligning med Surfaced, men elementerne er delvist de samme, passionsfrugt, fyr og appelsin. Der er naturligt lidt mere bund i denne med en lys brødbasis. Der er de samme frugter som i næsen og noget som minder om lakrids og eukalyptus. Det ender tørt og medium bittert, og det er en klassisk dejlig, bitter ipa af amerikansk type. 4-5 skumfiduser.

Kindred Spirits, 6,4 % ipa, brygget med laktose og humlet med Simcoe. Jeg mærker mest noget frisk citrus og initielt noget fyr fra duften. Smagsmæssigt er den lidt tilbageholdende synes jeg. Den virker næsten som en pale ale i malt bunden der er lidt svag og tynd. Humlesmagen er forbavsende diskret; kun let frugtig af passionsfrugt og ananas. Gad vide hvor laktosen er blevet af? Bitterheden forekommer ret ren og fremstående, når humlesmagen er forduftet. Det er ingenlunde en dårlig øl, men den virker bare lidt som en undskyldning for sig selv. Den skal da alligevel have 4 skumfiduser for den er klart bedre end ok.

Open Doors, 6,5 % ipa med Citra og Mosaic humle. Lækker duft med passionsfrugt, ananas og fyr. Blød mundfylde men så er også der både hvede og havre i. Fin maltbund understøtter den fine frugtige humlesmag, der slutter ret bittert. Kæresten angiver der er smag af bellis. Her er vi over i en klassisk West Coast stil og øj hvor er det lækkert. 5-6 skumfiduser.

Saturated, 7 % ipa med angivet varierende humle i. Så må jeg jo hellere oplyse at denne dåse/batch har best before 261018. I forhold til foregående er den mere diskret og tilbageholdende i duft og smag. Mere melon end passionsfrugt men det ridser stadig lidt i munden. Bitterheden er knap så markant. Som sådan en fin øl, men sammenlignet med den øvrige portefølje lidt bleg. 4 skumfiduser.

Monstera, 7,5 % ipa humlet med Simcoe og Ekuanot. Duften er frisk, tydelig og næsten påtrængende med grapefrugt, melon og appelsin. Blid mundfylde også i denne og humlerne giver frisk frugt men også en rimelig bitterhed. Den virker en anelse mere juicy og fyldig end ren West Coast stil, men det er ikke helt New England, selv om der er godt med grums i. 4-5 skumfiduser.

Farmscape, 6 % hvede saison. Jeg mærker næsten noget Brettagtigt i duften og en snert citrus. Efter den blev inviteret indenfor i min mund byttede den om på de to kasketter og den syrlige del pegede fremad med næsten mere frugtsyre end fermenteringsditto, mens gæren næsten forgæves prøvede at sige, at den ikke måtte skræmme kunderne væk. Der var dog en fin farmhouset eftersmag. Og da smagen og duften altid ender med begge at spille en rolle for den samlede oplevelse, bliver resultatet fint og godt afstemt. Fire-fem skumfiduser

Celeste, 7 % saison, som er fermenteret på fad med blandet kulturer. Det lyder som om det kan blive en sur omgang. Duften er også ret kompleks med syre henad grønne æbler, lidt træ, råddenskab som noget lidt gammel yoghurt og en lidt strammere eddike hvis man slynger indholdet lidt rundt. Smagen er mindst lige så sammensat med en let lys brød som basis, æblesyre, en del sødme selv om den nok er gæret mere ned end en normal saison, og igen en let syrlig-stram afslutning med træ men uden at det på nogen måde kammer over. Den er faktisk rigtig dejlig og velkomponeret og er tæt på absolut højeste score: 5-6 skumfiduser.

Det var et særdeles velvalgt træk at undersøge Alefarm nærmere. Måske var det også sidste chance, idet der har været lidt uro da en af grundlæggerne forlod bryggeriet for nylig uden nærmere forklaring. Man må da håbe at de overlever og bevarer deres høje kvalitet.

#1861-1868

Sjette runde med Hoppe.Beer

Hoppe.Beer har næsten udelukkende fokus på det belgiske øl og gør det generelt godt. De er pænt repræsenterede på bloggen, men man kan vel altid snige en ekstra eller to ned i løgnhalsen.

Wika Meny Festival Saison, 5 %, brygget til Meny i Køge og deres ølfestival. Brygget var lige ivrigt nok at forlade flasken, lidt lige som når køerne kommer på græs for første gang i foråret, men vel ude i det fri lagde skummet hurtigt en dæmper på sig selv. Der var duft af peber, brød og gær. Smagen typisk blød og let sødlig saison, med lette krydrede noter af peber, nellike, appelsin og gær. Jeg fornemmer næsten en mælkeagtig smag liggende underneden, men det er nok gæren/gæringen. Ikke synderlig bitter og tørhumlingen mærker man nok mest som føromtalte appelsin. Dejlig, ligetil og lige i skabet for en saison, 4 skumfiduser. Gad vide om det er Gydas Giraf i en anden indpakning? Og ja, det kunne Frederik Hoppe bekræfte at det er (og i øvrigt er hans Tlatoc også samme øl). Godt at min bedømmelse endte helt på samme måde for de to af dem jeg har smagt. Tælleren i bunden af indlægget bliver derfor ikke opjusteret på grund af denne øl.

Broom, 5 % syrlig øl med brombær. Øllet afgiver både en lidt spids, syrlig duft samt en mere sød nuance fra brombærrene. Jeg bemærker også noget let gæret, yoghurt/mælk. Smagen indeholder også de samme tre delelementer, hvor jeg først mærker gæren/yoghurten, dernæst bærrenes sødme og til sidst syrligheden, der absolut er i den lette ende, hvor alle kan være med. Den er rigtig fint lavet og kunne for så vidt også være lavet af svenske Brekeriet, og det er absolut en stor ros. 4-5 skumfiduser.

Jeg synes Frederik gør det bedst med de syrlige og fadlagrede øl - mere af den slags tak!

#1860

To mere fra nye Brygbrygbryg

Første gang jeg mødte Brygbrygbryg blev vi ret gode venner. Jeg fik dog kun fat i et par enkelte af deres øl. I dette indlæg åbner jeg to mere.

Annika, 4,5 % kettle sour. Lavet med hindbær og hibiscus. Hindbærrene er kraftigt til stede i duften, hvor de er den søde halvdel af en sur-sød aroma. Det er nærmest også ren hindbærsaft i munden, hvor syrligheden er den svage, men dog tilstedeværende modpart. Det gør øllet superlet-drikkelig, hvilket var lækkert i den fortsat meget varme sommer hvorunder øllet indtoges. Jeg er fortsat ikke helt sikker på, hvad jeg skal forvente af hibiscus og finder ikke noget ukendt i de søde hindbær. 4-5 skumfiduser.

Rouge Hibiscus, 5,5 % rød wit. En noget blandet duft møder min forventningsfulde næsebor. Der er gæret mælkeprodukt, appelsin og nogen sødme. Smagen er let syrlig og dog med nogen sukker-sødme. Det syrlige er både appelsin og måske noget fra blomsten. Jeg læser på etiketten, at der også er koriander i, og det bilder jeg mig selv ind at jeg kan fange. Den er lidt mere fyldig end foregående og drikkes derfor knap så let. Til gengæld er der vedvarende smagsindtryk. Men også her følges de tildelte skumfiduser (4) med en sommeranbefaling.

Det er i øvrigt noget rod med to forskellige øl med næsten ens navne. I foregående indlæg om bryggeriet præsenteredes en Hibiscus Rouge. Med mindre der er en subtil pointe, der er røget henover mit hoved, og det vil ikke være første gang i verdenshistorien at det er sket, synes jeg det forvirrer. Men det ændrer ikke på mit indtryk af Brygbrygbryg som et særdeles behageligt bekendtskab.

#1858-1859

Dåseøl fra Stillwater Artisanal

Indpakning i dåser vinder mere og mere frem. Her en fra Stillwater Artisanal som i følge brugerne på RateBeer hører til blandt de 100 fremmeste i verden.

Action Bronson's 7000, 5,0 % tørhumlet sur ale med muscatdruer. Øllet har en dobbeltsyrlig duft fra den sure gæring og den anvendte humle. Det er mest ren citrus, med en svag underliggende tone af noget gæret-mælket. Den smager også ret meget som frugtsaft, med en stærk citronsyrlighed, lidt vildskab og træ, og ikke nogen egentlig slutbitterhed. Jeg skal ikke påstå at jeg smager nogle druer, men de er nok til stede. Den føles lidt tynd, men der skal ikke megen krop til at holde på syren, så det hæmmer ikke dens udtryk. Den bruser fint ved ophæld, men kort efter er den næsten helt flad. Fin tørstslukker og ikke for sur, selv om børnene nok vil foretrække en ordinær citronsodavand. 4 skumfiduser.

#1857

Årets Amarikanske samarbejdsbryg

Traditioner er godt, de knytter mennesker sammen i kulturelle og spirituelle sammenhold. I hvert fald føles det trygt og godt, når vi nærmer os den amerikanske uafhængighedsdag, uanset den tåbe de har siddende ved magten lige nu. For så bliver Amager bryghus's årlige samarbejdsbryg med forskellige amerikanske bryggerier frigivet.

Kiss of the Coppertail, 6,5 % IPA i Florida-stil, brygget med Coppertail Brewing. Der dufter kraftigt af grapefrugt, ananas og lime, mens smagen tilfører yderligt med trope i form af passionsfrugt. Maltbunden forsvinder i al humlen men fornemmes lige akkurat at være let sødlig. Det bliver ikke rivende som i en west coast som den kan minde om, men der er en pæn slutbitterhed. Her, drukket ret frisk, gør den hvad de bedste fra Amager gør, og det er jo et kvalitetsstempel. 5-6 skumfiduser.

Viking tango time, 7 % dobbelt tørhumlet rug IPA, i samarbejde med Kings County Brewers Collective. Den har en pænt voldsom tropisk duft med passionsfrugt, grapefrugt og ananas og noget mere rivende fyr. Den har en supertør smag, hvor den kraftige humlecoctail er med til at suge mundvand. Ingen restsødme overhovedet og en ret bitter finish gør dette til en ekstrem, men også ekstrem dejlig nydelse. Den er lige snerten bedre på dagen end foregående og må derfor finde sig i at få 6 skumfiduser.

The Ceremonial grain-out, 6 % farmhouse ale med kvæde, brygget med TRVE brewing. Øllet afgiver en duft med lyst brød, banan, gær og krydrede noter, inklusive en let spids syrlighed. Smagen er meget hen af det beskrevne for duftindtrykkene og det smager mere som en saison (hvilket også er den gærtype der er brugt) end som det jeg forbinder med farmhouse, som er lidt vildere og nærmende sig noget brett-karakter. Når det er sagt, så virker denne saison noget mere drikkelig end de i udtryk lidt tungere klassiske belgiske; det er i hvert fald kvæden, der med sin let syrlige smag er med til at friske det hele lidt op. Det giver 4 pæne skumfiduser til en øltype, der ikke høre til de mest tappede fra Amager, så på den måde giver samarbejdet mening. Som bonus er der på etiketten en fuldstændig ærlig beskrivelse af hvad der egentlig sker på dagen, når to bryggerier arbejder sammen!

All shook up, 7 % dobbelt tørhumlet vanilje milkshake ipa, et samarbejde med Mikerphone Brewing. Det er mest en kraftig, fyrret og tør humleduft jeg opfanger og ikke noget af de tilsatte alternative ingredienser som vanilje og laktose. I smagen fremkommer der dog en anelse af vaniljen, men det er minimalt. Den kraftige tørhumling overdøver det meste andet men der er en anden form for tekstur og underliggende sødme end de to første mere klassiske ipa'er i opslaget. Fyr, harpiks, passionsfrugt og ananas er med i den brede smagspalette og det er meget frugtigt. Det fungerer lidt overraskende fint med den diskrete vanilje og der må igen gives en pæn karakter: 5 skumfiduser.

Black Nordic Skies, 10 % imperial coffee stout, brygget med Modern Times Beer. En bryg hvor det var planlagt at komme havtorn i den mørke stout men det blev ændret på dagen, da en testsammenblanding ikke faldt tilfredsstillende ud. Den dufter kraftigt af kaffe, ristet malt og lidt mælkeagtig chokolade. Min åbne mund modtager en sød og fløjlsblød og tyk olieret væske, der selv med tyngdekraftens hjælp har svært ved at forlade glasset og glide videre indenbords. Den mørke chokoladesmag får kraftigt, næsten for kraftigt, modspil fra kaffen, der næsten for sig selv fremstår bitter. Der kommer naturligvis også bitre noter fra den mørke malt og humlen og det hele bakkes op af en pænt varmende alkohol. Helt friskaftappet forestiller jeg mig at denne øl endnu ikke helt har fået afrundet de skarpe kanter og at nogle måneders/halvårs flaskelagring ville afrunde og harmonisere øllet noget. Så 3-4 skumfiduser til en øl med lagringspotentiale - synd at den slags aldrig lykkes i min hule.

Electric Rattlesnæke, 9 % mørk barley wine, lavet sammen med Pipeworks Brewing. Brygget er "oaked" og har dermed formentlig ligget på egespåner. Som det ses på billedet, er der umiddelbart mere skum end hvad jeg normalt forbinder ved en barley wine, men de amerikanske varianter er som regel mere skummende. Jeg fanger malt, træ, vanilje og let syrlig alkohol i duften. Smagen er også en smule atypisk for stilarten, for nok er grundtonen af den søde slags, men det er begrænset og der er en tør, og lidt skarp træsmag, en anelse lakrids og en tydelig og næsten sprittet alkohol. Alkoholen til trods virker den umiddelbart farligt letdrikkelig og jeg synes det er en fin afstemt komposition som måske endda kan udvikle sig yderligere positivt hen af vejen. 4-5 skumfiduser. Brygget var mere rødbrunt end hvordan det fremstår på billeder.

Heavy Mental, 9,4 % dobbelt tør-humlet imperial ipa. Sidste flaske er årsagen til, at det samlede indlæg kommer to måneder efter 4. juli, idet den var længere tid om at gære færdig end planlagt. Desuden var jeg lidt langt væk fra fornuftige indkøbssteder da den endelig kom på markedet, så først nu fuldender denne øl årets portefølje. Denne øl blev første gang brygget hos Other Half Brewing, da Amagerdrengenes var på besøg i efteråret; her er det den danske udgave. Det er et særdeles fyldigt og tykt bryg, der er hældt i flasken. Der er en tydelig underliggende sødme, der i mangen en iipa får dræbt humlesmagen. Men ikke her. Ananas og mango, på en marmeladeagtig måde, og næsten indsvøbt i olierede humlekogler, men det bliver ikke klassisk humlebittert. Humlen får nok suget så meget sødme ud, at den på en underlig måde efterlader en udtørret i ganen. Læg dertil dens lækre blødhed og så er det lige før man tænker tung New England ipa, selv om der gøres lidt grin med det på etiketten. Men gæren er fra området (Vermont) så mon ikke det er meningen. Det er i hvert fald en rigtig dejlig og velhumlet øl og mere let at drikke end hvad procenterne ellers burde tillade. 5 store skumfiduser.

Fire IPAer i delvist nye klæder og 2 af de mørke samt endelig en lidt vildere vildøl: Den samlede konklusion må som sædvanlig blive bestået, med stor pil op!

#1850-1856