Black Octopus, 7,5 % sort ipa. Livligt bryg; jeg plejer at stikke næsen i flasken sekundet efter åbning for at gå et første duftindtryk. Denne gang fik jeg opvæltende skum i venstre næsebor. Næste duftprøve afslører både det ristede og brændte fra det mørke samt noget frisk citrus fra ipa. Smagen er først meget portertro med chokolade, kaffe, røg og endelig mørk bitterhed - sidstnævnte er humlens aftryk, men som her ikke har noget udpræget floralt, krydret eller syrligt islæt. De bedste black ipa byder netop ind med noget humlefriskhed, som her næsten nøjes med udelukkende at være til stede i duften. Ikke dårligt men heller ikke helt i top, så fire af de regulære skumfiduser.
Copper Rose, 6,2 amerikansk pale ale. Det fine kobberrøde bryg dufter af malt og fyrret humle. Der er samme fine kombination i smagen, hvor malten er fyldig spruttet-karamellet, mens humlens på en og samme gang er knastør og fløjlsblød. Ikke så megen humlesmag udover den tørre harpiks der fører over i en heftig bitterhed. Kunne godt minde en del om en god skotsk ale med den flotte røde farve og spruttede malt - sidstnævnte er normalt en anelse mere udtalt i den skotske. Men samlet en rigtig fin pale ale - 5 skumfiduser.
#1139-1140
Ingen kommentarer:
Send en kommentar