DIPA med vingummiassociationer

Winter DIPA, 8 % samarbejde mellem St Eriks bryggeri og Mathias Dahlgren (restaurantejer i Stockholm). Spøjs duft som fra en pose nyåbnet Bassett vingummi (fra gamle dage med masser af gode tilsætningsstoffer). (Heldigvis) ikke megen vingummi smag over det, men det ligger nu alligevel noget og lurer. Først en rimelig fyldig malt, som er honningsød og lettere spruttet. Alkoholen og bitterheden træder til og ender langt ind i eftersmagen. Og så er der altså det der vingummi som fra gamle dage. Ved ikke om det er humlen (Citra, Cascade samt Galaxy), malten eller en kombination? Efter lidt tilvænning forsvinder indtrykket igen, men eftersom jeg både fangede det i duft og smag, så kan jeg ikke have taget helt fejl. Samlet er det en rimelig DIPA, som selv om den er sød, ikke er vammel og hvor bitterheden er fin. 4-5 skumfiduser.

#981

Fuld musik

Pipes and Drums, 13 % barley wine fra Kissmeyer, brygget hos Amager. Denne udgave lagret 9 måneder på Niepoort portvinsfade. Marmelade, karamel og alkohol i duften. Tung og fyldig smag af frugter som blommer, sur citrus, alkohol og træ. Meget vinøs som sig hør og bør i en barley wine. På en måde noget skarp og uimødekommende. En ret flad øl giver sammen med øvrige smagsindtryk således ikke oplagte referencer til øl i klassisk forstand. Jeg synes måske nok, at øllet har taget skade af turen i fadene. Sådan har jeg det ofte. Jeg har dog ikke smagt en ulagret version af øllet. Øllet fremstår sikkert helt som tilsigtet, men her får den "kun" tre skumfiduser.

#980

Vinterøl

Winter Solstice, 6,9 % ale fra Anderson Valley. Duft af karamel og lidt krydring. Det er også mest malten der smager, med brød, karamel, og meget let brændte noter. Der er noget krydring i, har lidt svært ved at sætte navn på, nellike måske og noget der forekommer sødligt - kardemomme? En smule nøddebitter finish, men stort set ikke noget humlebitterhed og slet ingen -smag. Noget prikkende karbonering, virker næsten lidt for voldsomt til den ellers bløde og behagelige øl. Den får lidt over middel - 3-4 skumfiduser.

Winter imperial stout (aka Saint Petersburg), 7,4 % fra Thornbridge. Fanger noget mørk chokolade i duften. Den mørke chokolade smages, sammen med noget ristethed, lakrids og tobak. For at være en  imperial stout er den noget letbenet. Mærker ikke vildt megen fylde. Det gør den selvfølgelig noget lettere at drikke, men man bør nok alligevel tage sig tid, især hvis man som blogbestyreren åbnede den for kold. Der er mange fine smagselementer, og hvis den var kaldt en porter, ville jeg have været ovenud begejstret. Som imperial stout holder den nu også, når først man lige får kalibreret væk fra de forudtagne holdninger til sådan en øltype. Den slutter fint bittert. 4-5 skumfiduser.

#978-979

Dark Side of the Moon, Barrel Reserve, 9,5 % imperial porter fra Kissmeyer, brygget hos Amager bryghus. Lagret 9 måneder på Niepoort portvinsfade. Man kan tydeligt mærke fadlagringen i duften; lettere spruttede rosiner, svedsker og mørk chokolade. Først ret sød, med chokolade- og kaffesmag. Dernæst smages fadet, men det er ret diskret og lige netop nok til at sætte sødmen på plads, uden at overtage scenen selv. Til slut fint, rent bitter. For at være en porter er den ret fyldig, men den har jo imperiale ambitioner. Lækker og godt komponeret (dessert)øl, der også gør sig godt her under stormens lettere rasen. Gid jeg havde en pejs ... 4-5 skumfiduser.

#977

Midtugeøl

Raspberry Russian Imperial Stout, 9,3 % fra Widmer Brothers. Nemt erkendelig duft af hindbær. Billedet viser ikke den violetagtige nuance, som hindbærrene er med til at give. Starter meget stout stilrent med chokolade og svesker, men inden jeg kan nå at erkende andre indtryk, kommer hindbærrene med en behagelig, men i øl en noget fremmedartet smag. Har jo fornylig fornøjet mig med tre eksemplarer. Med god vilje og lettere efter nogen opvarmning, så fornemmes også tørhed underneden, med kaffenoter og træ. Også en vis let alkohol i smagen. Ingen bitterhed overhovedet. Trods alt er maltsødmen rimelig holdt stangen og hindbærrene følges af en fin syrlighed. Spændende, den må hive 4-5 skumfiduser i land.

#976

Svensk vinter IPA

Winter IPA, 4,1 % fra St. Eriks bryggeri. Sessions IPA, brygget med Mosaic, Citra och Cascade. God og klassisk IPA-duft med brød og fyr. Ikke overraskende noget tynd i det, ikke megen maltbase i væsken og humlebidraget står derfor ganske alene. Det er krydret, tørt og fyrrigt, med svage frugtsmage. Bitterheden er, heldigvis, ikke så stor, for det havde nok dræbt det tynde øl. Som sessionsøl er den fin, den kan man godt tyre et par stykker af en dejlig sommerdag uden at miste overblikket. Men går nok ikke over i ølhistorien, hverken den svenske eller den internationale. 3-4 skumfiduser.

#975

Ikke en juleøl

Sucks Holiday Ale, Brown Shugga' Substitute, 7,7 % ale fra Lagunitas. Brygget med fire kornsorter; byg, rug, hvede og havre. Der stiger en lidt tung maltduft op ad glasset, med indhold af fyr og harpiks. I munden også pænt fyldig, med en alkohol der er tilstedeværende, oveni den næsten klæbrige (ikke negativt ment) smag af harpiks og malt. Næsten som en dobbelt IPA. Og der er også pænt med bitter humle i, der varer langt ind i eftersmagen. Men der er ingen lette florale eller krydrede indtryk fra de små grønne. Samlet virker det næsten som en mellemting mellem dobbelt IPA og barley wine, og det er en øl som i udtryk og finesse minder om Stig Tøftings velmagtsdage på grønsværen. Modsat sidstnævnte synes jeg alligevel, at det ender sympatisk og om ikke velbalanceret, så sikkert som efter hensigten. 4 skumfiduser.

#974

Sur og bitter

Kissmeyer citra tripel, 9% trippel fra Kissmeyer, brygget hos Ebeltoft. Svage estere i duften, lidt banan og koriander. Initielt blød i smagen med let sødme. Ret hurtigt kommer en sur citrus fra det tilsatte limeskal og citrongræs. Eftersmagen er kraftig og bitter, og ender på en måde alt for bitter. Samtidig er der en typisk for trippel markant alkohol tilstede. Ikke en helt god udgave af en belgisk trippel. Tre skumfiduser.

#973

Ebeltoft IPA

IPA, 6,1 % fra Ebeltoft gårdbryggeri. Etiketten lover, at øllet er smækfuld med amerikansk humle, men det åbenbarer sig slet ikke i duften. Hvad værre er, det kan slet heller ikke erkendes i smagen. Indholdet virker ret vandigt, ja ligefrem tyndt. Malten giver ikke rigtig noget bidrag. Hvis jeg virkelig anstrenger mig, kan jeg smage noget lakrids, som ikke just er en typisk humlesmag, men dog smagt før. Har sidste holdbarhedsdato februar 2015 og jeg kan derfor godt mistænke, at det ikke er et helt frisk eksemplar jeg har stukket tungen ned i. Måske er noget fordampet? Det gør ikke her-og-nu oplevelsen bedre, og den kan højst indkassere to skumfiduser.

#972

Fødselsdagsgaveøl

Bay and Pepper your Bretts, 6,8 % saison fra Holy Grale og Against the Grain. En meget svag duft af Brett møder en fra denne vildgærede og Brettanomyces fermenterede bryg. Mere græs end hø og en let sødme fra malten. Den fineste svagt syrlige smag er blandet med Brettens karakteristika og nogen peber-krydring. Der er også tilsat laurbærblade, men er ikke helt sikker på at jeg fanger den smag i krydringen. Ingen megen bitterhed at tale om. Eftersmagen er præget af den lette syrlighed, der er af citruskarakter og ikke eddike eller det der er værre! Til allersidst fornemmes nogen metallisk bitterhed. Fire store skumfiduser. En fin fødselsdagsgave fra Jesper - tak!

#971

Islandsk wit

Icelandic White Ale, 5,2 % hvedeøl fra Einstök Ölgerd (Island). Brygget med koriander og appelsinskaller. Meget lys, lever næsten op til white. Næsten uden duft; måske en anelse bitter appelsin. Blød og nænsom i munden og dermed også antydet uden voldsomme smagsindtryk. Primært en let syrlighed fra appelsinen, men også en sød grundtone. Korianderne fremstår også pænt tydeligt i smagsbilledet. Eftersmagen noget metallisk-bitter. Ingen egentlige humlesmage. Vel et godt eksempel på belgisk wit, men det er ikke synderlig ophidsende, ejheller dårligt. Tre skumfiduser.

#970

Sød porter

Porter, 6,8 % fra Carlsberg, (Semper Ardens). Chokolade men også noget frugt i næsen. Smagen er initielt ret sødmefuld, med chokolade, men indeholder også brændte elementer der ikke tenderer hen mod røg. En lidt underlig syrlighed ligger underneden, og der mærkes noget kaffe hen mod nedsvælgningen. Egentlig ikke noget bitterhed, men stadig den lette syrlighed. Er pænt fyldig men det er som om sødmen bidrager lidt til det. Der mangler noget andet/mere modspil end den syre som er omtalt. Lidt mere bitterhed og/eller røg. Og som bryggen blev tempereret steg sødmegraden faktisk og blev næsten kvalm. 2-3 skumfiduser.

#969

Kageøl

Frog's hollow double pumpkin ale, 8,4 % ale fra Hoppin' Frog. Der er brugt græskar og en ordentlig krydderi-blanding: kanel, ingefær, muskat, allehånde og nellike. En meget krydret duft hvor jeg lige først fik vingummi som association, og derefter fik sat navn på kanelen og nelliken. Det ret flade bryg er let prikkende i munden og afgiver igen noget smag, som giver mig slikfornemmelse. I grunden er der karamelsødme, der suppleres af bagekrydderierne og aner jeg den svageste syre? Fanger også noget lakrids. Alkoholen smages, mens der kun er let bitterhed fra humlen og ingen særlige smage derfra. Første gang jeg smagte sådan en kageøl synes jeg, det var ok; nu synes jeg at det kan blive lidt for meget af det gode, især hvis man skal sluge de 650 ml selv. Den får alligevel lidt over middel med 3-4 skumfiduser.

#968