mandag den 12. januar 2015

Ebeltoft IPA

IPA, 6,1 % fra Ebeltoft gårdbryggeri. Etiketten lover, at øllet er smækfuld med amerikansk humle, men det åbenbarer sig slet ikke i duften. Hvad værre er, det kan slet heller ikke erkendes i smagen. Indholdet virker ret vandigt, ja ligefrem tyndt. Malten giver ikke rigtig noget bidrag. Hvis jeg virkelig anstrenger mig, kan jeg smage noget lakrids, som ikke just er en typisk humlesmag, men dog smagt før. Har sidste holdbarhedsdato februar 2015 og jeg kan derfor godt mistænke, at det ikke er et helt frisk eksemplar jeg har stukket tungen ned i. Måske er noget fordampet? Det gør ikke her-og-nu oplevelsen bedre, og den kan højst indkassere to skumfiduser.
#972

Ingen kommentarer:

Send en kommentar