Tyndt sommerøl

Pale Ale, 5,4 % fra Founders Brewing Company. Der angives tørhumling - måske med Cascade? Klassisk lethed i bryggen, der næsten dufter pilsneragtigt. En let citrus anes dog. En meget let frugtsødme kan erkendes i starten, men det bliver hurtigt erstattet af en tør, krydret bitterhed, der minder om en pilsners, men blot er mere kraftig. Har svært at forstå hvad man "vil" med typen pale ale, og denne variant får mig ikke nærmere svaret. 2-3 skumfiduser.

#739

Lidt tyndt fra Århus

Black Oak, 8 % imperial stout fra Aarhus Bryghus. Delvist lagret på cognacsfad med egespåner. Dufter let af mælkechokolade. Let og blødt bryg, med en svag sødme som lys chokolade, let røg og tørt træ. Den svageste antydning af noget syrlighed og/eller alkohol, hvilket er eneste væsen cognacsfadet gør. Forventer egentlig mere fylde af en imperial stout og i det mindste lidt mere dybe smagsindtryk. Her er det meste lige som antydningens kunst, hvilket indenfor visse grene af kulturen er noget af det mest sublime, men her fader noget ud og gør mig en smule skuffet. 3 skumfiduser.

#738

Store øl fra Det Lille Bryggeri

Det Lille Bryggeri fra Bringsted laver mange, også som oftest også gode øl. Her endnu et par fra tankene som ikke før er blevet anmeldt/smagt.

4 Grain IPA, 7,0 %. Brygget med fire sorter kornmalt: byg, hvede, rug og havre, samt 3 amerikanske humler: Citra, Columbus og Warrior. En maltet tør duft, med en kende frugt i (tørret abrikos). En meget frugtrig maltsmag som er af en tørret, og lidt sprittet type med smag af abrikos og rosin. Humlerne giver en tør og fyrret under- og eftersmag med retning henad harpiks men som i denne dobbelte IPA type får godt modspil af malten. Den ender med en fin balance mellem maltfrugtsødme og humlebitterhed og udløser nemt de 5 pæne skumfiduser.

Dommedagsbryg, 12,1 % imperial stout. Brygget i anledning af, og på samme tid, som det seneste dommedagsprofeti 21. december 2012. Hvis verden gik under skulle der ikke være noget restlager af ingredienser tilbage i Det Lille Bryggeri. Derfor brygget på 5 malte & 4 humler + brun farin. Meget fladt bryg her 1½ år efter. Duft af rosin, svesker, træ og røg. Smager først sødligt fra farinen. Derefter blander mange af duftens elementer sig i smagen, med en noget syrlig og spruttet undertone. En af maltene kaldes whiskymalt og det giver noget whiskysmag, men (heldigvis) ikke så fremtrædende som visse whiskyfad-lagrede typer. Der er mange gode smage der rummes i en forbavsende let bryg. Den har vel efterhånden også fået en snert af barley wine over sig. Med lidt mindre syrlighed, der trækker med over i den lange eftersmag, havde brygget smagt mig bedre. Nu får den stadig fine 4-5 skumfiduser.

#736-737

Mere Munkebo

Ladbykongens øl, 6,5 % porter fra Munkebo Mikrobryg. Lagret med ristede egetræsspåner fra bygningen af en kopi af Ladbyskibet. Dufter lidt mælket og røget med chokolade. Første indtryk af smagen er en upfront brændthed med lidt prikkende kulsyre. Man tror den er fyldigere end den er. Derefter smager man de mørke malte der giver smag af chokolade, kaffe og bitre nødder. Bitterheden der vel sagtens også stammer fra humlen er rent tør og bevares sammen med en let røgethed ind i eftersmagen.Jeg bilder mig selv ind at jeg kan smage træ også. En meget fin porter der binder alle de enkelte dele fint sammen og øllet fremstår som en helhed der er ligetil at nyde. Det må give 5 skumfiduser.

Årvågen,  sommersolhverv, 5,2 % hvedeøl fra Munkebo. Lidt vammel duft med græs. En blød øl med en særdeles forfriskende smag af let citrus, sød appelsin, solbær og en anelse hvedeøl krydderier som koriander. Humlerne der er med til at give smagen er Comet, El Dorado og Calypso. De giver ikke megen bitterhed men det plejer der ikke at være i hvedeøl. Ganske fin og superlæskende. Fire skumfiduser. Billede af øl og flaske ser ud til at være gået tabt.

#734-735

Ny norsk

Humledugg, 6,5 % ipa fra Austmann bryggeri. God maltet og fyrret duft, næsten henad dipa. Voldsomt harpiks angreb fra de anvendte humler som skjuler er ganske fin maltbund med frugtsødme, og mørke gærede frugter. Munden afsvitses endegyldigt i den tørre og dejlige bitterhed. 5-6 skumfiduser. Norge er andet end Nøgne Ø.

#733

2XIPA

2XIPA, 8,2 % dobbelt IPA fra Southern Tier. Brygget med 4 humler og 3 malte. Maltduften er lettere frugtvammel, henad abrikosmarmelade. Blød og mild i munden, med en let karamelsødme, der er en anelse syrlig i bunden og let sprittet. Eftersmagen indeholder en ikke særlig dominant ren bitterhed, som ikke klarer at modspille karamelsødmen. Derfor ender den som en (lidt farlig) bolchevand, uden modhager. DIPAer plejer ikke at være superhumlede i smagen, men her fornemmes intet. 3 skumfiduser.

#732

Amagers amerikanske samarbejdsbryg 2014

Igen i år havde Amager i forbindelse med Copenhagen Beer Celebration (som jeg ikke gider skrive mere om end allerede gjort!) besøg af amerikanske mikrobryggerier og det kom der igen i år en serie samarbejdsbryg ud af. Kunne pga. Roskildefestivalen ikke være med til produktreleasen 4. juli, men fik indhandlet et sæt hos Toft Vin, Islands Brygge.

Amager er et af de bedste danske bryggerier og jeg holder meget af deres produkter. Det kan give problemer begge veje. Min troværdighed som anmelder kan stå på spil hvis jeg på forhånd er positivt indstillet. Omvendt, så kan en altid høj forventning ramme ekstra hårdt hvis et bryg, mod forventning, ikke lever op til den normalt høje standard for bryggeriet.

Orange Crush, 5,0 % session IPA, brygget med Cigar City. Dufter af fyr og let harpiks, med en lidt dybere appelsin end andre (pga. de tilsatte appelsinskaller?) og lidt af nellike (var det glemte juledekorationer de skrællede og kom i gryden?!). Fornemmes dejlig sommerlet i munden, men der bliver ellers ikke kælet for modtageren. Maltsødmen er meget let, på grænsen til ikke-eksisterende; det der er har noget appelsinsmag. Derefter tonser de anvendte humler Herkules, Citra, Simcoe og Mosaic frem og efterlader et blidt, men bestemt, tørt og fyrret aftryk i kølvandet. Nu kunne man tro at det blot er (endnu) en humlebombe men på trods af ovenstående beskrivelse så er humlen hurtig "overstået" og er derved passende doseret til den lette malt- og alkoholfylde. Cigar City er formentlig mest kendt for deres mørke Hunahpu og deres brug af cedertræ, men de kan også en lysere genre. Dette er en dejlig og fint afstemt, let drikkelig øl. 4-5 skumfiduser.

Tulsa Twister, 7,5 % Farmhouse Saison, brygget med Prairie Artisan Ales, Oklahoma. Et bryggeri der er kendt for deres farmhouse saisons - en type jeg tror er et rimeligt ubeskrevet blad på Amager. En lidt tør duft af den svageste Brett - mere græs og læder end urin. Mangefacetteret smag; starter med en meget let maltsødme med appelsin der snart overgår i noget mere syrligt (nok Simcoens aftryk). Mellemstykket er en træagtig bitterhed som leder over til Brettens aftryk med tørt græs, læder, skimmel. Munden efterlades med en let bitterhed, men den husker den indledende sødme og higer efter endnu en slurk. Det er næsten som et Kinderæg med den tredelte, uhyre fint afstemte og samspilte smag. Ja, man kan åbenbart godt hele tre ting på næsten en gang. Det rækker næsten helt til en topkarakter: 5-6 skumfiduser.

Todd, the Axe Man, 6,5 % ipa, brygget med Surly Brewing. Stram grapeduft med harpiks. I munden meget blød, næsten cremet fyldig. Er det malten, Golden Promise, der giver aftryk? Det skulle være Surlys foretrukne malt. Giver en ret frugtsødmefuld smag, med anelse af brød og en maltdybde man normalt kun smager hos dobbelte ipaer. Samtidig er humlen (Herkules, Citra og Mosaic) pænt til stede og komplimenterer sødmen på en rigtig god måde. Den tørre fyrresmag er ikke superfræsende men er det smagselement der hænger ved længst i eftersmagen. Har tidligere udsat mine smagsløg for Surly og det gjorde de ganske godt. Det er derfor ikke overraskende, at må gives 5 skumfiduser til det fine IPA samarbejde.

Danish Metal, 10,0 % imperial stout, brygget med Jester King. Jester Kings Black Metal udsat for amarkansk spin. Forbavsende duftsvag. I munden som forventet en mørk og fyldig øl, men knap så tung. Mørk bitter chokolade, lakrids men på ingen måde sødt. Der følger og afslutter så en let stikkende, træagtig, lidt brændt tørhed og bitre noter. Der fornemmes også en ikke-identificer bærsmag - mørk og syrlig, men det er marginalt. Munden efterlades tør, så man fristes hurtigt til at nippe igen. Mange elementer som kan findes i gode imperial stouts. Her er der et eller andet som ikke harmonerer helt så godt synes jeg. Er det slutbitterheden der er lidt for skarp? På den anden side, det er en imperial stout som på sin egen måde tør være lidt anderledes. Jeg vil meget gerne give 4 skumfiduser for en god øl, men kan ikke strække mig længere.

Shadow Pictures, 8,0 % DIPA brygget med brygger  Shaun Hill fra Hill Farmstead. Oprindeligt brygget i en udgave i USA hos Shaun, men denne er lavet i samme ombæring som de fire andre samarbejdsbryg. Abrikos duft, men ikke nogen vammelhed som ellers kan ses. Sød frugtsmag i malten, både abrikos, appelsin og ren sødme - fra det tilsatte hvide sukker. Der er brugt hele 8 forskellige humler: Herkules, Tomahawk, Simcoe, Chinook, Amarillo, Centennial, Cascade og Citra. På trods af dette imponerende sammenrend (men man ved jo ikke hvor meget der i alt er brugt) så kommer der først noget humle langt ind i eftersmagen, som her rimelig ren og tør bitter, uden fyr og harpiks. Der er jo nok noget blomstret smag forinden, men det forsvinder lidt i malten. En meget dejlig og let drikkelig DIPA men måske lefles der en anelse for meget med det søde? Nå, ikke så mange kvababbelser, 4 skumfiduser.

Jeg ser altid frem til produktreleases fra Amager, og også denne gang beviser de hvorfor!

#727-731

Guldvinder

Raisins Perdue, ca. 6,5 % gueze lambic fra House of Hansen. Bag dette bryggeri står min gode kollega Frank som er en meget dygtig håndbrygger. Som bevis har han flere gange vundet medaljer i DM i Håndbryg; senest her i 2014, hvor han vandt guld i klassen syrlige øl med dette bryg. Derudover røg der også en sølvmedalje i klassen mørk belgisk bryg. Så jo, Frank ved hvad han gør. Han havde medbragt et par flasker på arbejdet som han uddelte til heldige kolleger - heriblandt var Dude Beering.

Dufter let af læder og mælk. Let og blødt bryg, hvor syrligheden nok er det der rammer først men som er i en behagelig let udgave. Vi snakker stadig citrus og ikke eddike! (Ville også være mærkeligt andet). Har også en fornemmelse af mælk men det er måske nok bare Brettanomycesgærens aftryk - der er også noget tørt bid, som kan stamme fra lagringen på egetræsspåner. Den vedblivende eftersmag er syrligheden og en let bitter tørhed, med citrusen som den mest dominante. Det er ingen hemmelighed, at lige netop lambic, guezer og andet syrligt øl stadig er et terræn der skal opdyrkes og opøves for Dude Beerings smagsløg. Hvis man skal tilvænne sig gueze/lambic stilen vil dette ikke være et dårligt sted at starte - bortset fra at der kun er brygget 15-20 liter og ikke kan opdrives! Jeg regner mig selv som heldig at have haft mulighed for at smage og kvitterer med 4 fine skumfiduser.

#726

Hop-Ruiter

Hop-Ruiter, 8 % belgisk blonde fra Scheldebrouwerij, Belgien. Et forsøg på at kombinere en god belgisk blonde med masser af gær smag med amerikansk humlethed. Lidt banan i duften men også yoghurt. Den har også noget smag henad yoghurt med mælk og let syrlighed. Slet ikke fyldig som en traditionel blonde, og humlen spejder smagsløgene langt og forgæves efter. Der er brugt koriander i brygget og det kan man måske lige akkurat godt fornemme. Der er også noget peber i smagen men alle indtryk er af den yderst diskrete slags. Vel ikke dårlig, men bestemt heller ikke særlig unik. 2-3 skumfiduser.

#725

Stronzo in memoriam

Stronzo indgav konkursbegæring for en måneds tid siden. De nåede at eksistere i 2½ år og bryggede mange gode øl - en hel del af dem anmeldt her.

Man må håbe at de som fuglen Fønix rejser sig fra asken. Da jeg kort efter nyheden var i Barley Wine, hamstrede jeg hvad de havde fra bryggeriet, som jeg (troede) ikke havde smagt før.

MacGyver, 8,4 % dobbel ipa. Lidt fyrret duft, men også noget henad sur karklud. For at være en dobbelt ipa er den ret let og malten er ikke særlig fremtrædende. Til gengæld en vis form for spruttethed med solbærsmag inden en tør, let harpikset smag fra humlen gør sig gældende. Der er ikke fuld power som i de bedste/værste amerikanske varianter, men man vil heller ikke kalde det diskret. Humlen er også krydret med et blomstret aftryk. God ipa men ikke overvældende original. 4 skumfiduser. Drukket fra fad før og anmeldt - en lidt bedre karakter denne gang.

Rørhøne, 5,5 % spelt IPA. Med både normal bygmalt samt spelt- og hvedemalt. Stærk tør duft med harpiks. Føles lækker blød i munden. Smagsindtrykkene er også gode på den lækre og bløde måde, med en fin sødme fra malten og en fin snert af humle, hvor smagsindtrykkene er de djærve henad koncentreret harpiks men i en afmålt dosis der spiller op og sammen med malten. Ender således heller ikke med en afbrændt mundhule. På en måde lidt mere dIPA end MacGyver og i hvert fald bedre afstemt. 4-5 skumfiduser.

Batch #13, 9 % imperial stout. En del røg i duften. Medium fyldig og cremet væske, der er fyldt med smag. Primært en røg som fra de gode whiskyer, god mørk chokolade, let lakrids og meget let vanilje. Der følger en tør afsluttende bitterhed som er humlens bidrag til festen. En vis mængde sprut smages og i brygget. Det er svært at sige om det er en sødlig eller en syrlig udgave af mørkt øl, røgsmagen stjæler fokus, uden det dog overhovedet bliver for meget. Men vi er nærmere røgøl end en typisk imperial stout. 4-5 skumfiduser.

MacLovin, 8,7 % skotsk ale. Den anden skotske inden for kort tid. Denne dufter sødligt og næsten lidt af sur karklud! Det er så heldigvis ikke det smagsløgene udsættes for. Initielt sødme, chokolade, der efterfølges af noget svagt syrligt frugt. Eftersmagen er ikke udpræget bitter, men er ret tør. Ikke samme stil som  foregående, men mere noget porter + IPA = dark IPA, men noget tyktflydende end det. Spøjs, men ikke dårlig, smagskombination. 3-4 skumfiduser.

#722-724

Old Dominion Brewing Company

Et nyt bekendtskab var på hylderne og røg dermed næsten per automatik med i indkøbsposen.

Double D, 9 % dobbelt IPA. Næsten ingen duft med kun en anelse kvalm malt som ellers er kendetegnende for en DIPA. Til gengæld holder smagen sig ikke tilbage. Fyldig maltet smag der næsten med det samme drukner i en noget anderledes humle, som er rent bitter, men uden frugt, krydring og blomster. Der er en let smag af noget frugt (abrikos/fersken) i bunden. Humlen er for kedelig, ensidig og dominerer derfor på en ikke hensigtsmæssigmåde den samlede bryg. Den indeholder næsten en tør brændt smag som ellers kan findes i mørkere bryg. Forekommer også tæt på at være lidt karklud-sur. To-tre skumfiduser.

Oak Barrel Stout, 6 %. Det skrives om tørhumling med vaniljebønner og egetræspåner (!) der skulle hæve barren for amerikanske, søde stouts. På trods af navnet ikke lagret på fad. En svag mælkechokoladeduft er eneste indtryk fra glassets munding. Pænt fyldig for dens lave alkoholprocent, med vanilje, chokolade, brændt træ og røg på forkant, og en lang blød bagkant hvor røgen stadig mærkes. Der er brugt 7 malte til at skabe den bløde og fyldige bund. Pæn stout der ikke er for sød og som føles let og lækker. 4 skumfiduser.

#720-721

Hvedeøl med humlesmag

Näcken, 6,4 % humlehvede fra Omnipollo og Siren Craft Brew og den svenske håndbrygsmester Rick Gordon Lindqvist. Tør fyrret duft. Humlet som i West Coast stil men den anvendte hvede og havre giver en lidt blødere malt som føles lidt mere viskøs/olieret end en standard ipa. Frugtsmagen er eksotisk og humlen (Amarillo, Citra og Simcoe) som sagt knastør og godt fyrrebitter i eftersmagen. Fire skumfiduser til samarbejdet.

#719

Skands - aldrig rigtig godt, men heller aldrig rigtig dårligt

Skands - aldrig rigtig godt, men heller aldrig rigtig dårligt, har jeg vist skrevet her tidligere. Snarere lidt kønsløst. Men fandt to nye bryg fra dem i Irma og på en eller anden måde endte de i indkøbskurven. Lad os knappe dem op ...

10 år, 10,0 % ale. En jubilæumsbryg brygget med 10 malte, øl- og vingær samt tilsat rom. Mørk, sødlig duft med svesker og rosiner og mørk sprut. Er dejlig blød i munden, med en kraftig malt der nok har sødme men som har pænt modspil af de mørke frugter, rommen og bitre nødder. Rommen hænger ved i eftersmagen som også trækker nøddebitterheden med over. En fin øl, en af de bedste fra Skands. 4 skumfiduser.

 

Egtvedpigens bryg, 5,5 % hvedeøl. Etiketten fortæller om, at Egtvedpigen havde fået en gæret drik brygget af hvede, tyttebær eller tranebær, mose-pors og honning med i graven. Denne øl er så et nutidigt forsøg på at efterligne det. Lidt sødlig duft men svært at fange elementer. Ikke helt typisk hvede når den kastes i munden; blødheden er der, men på en måde er kulsyren lidt kraftigere end normalt. De anvendte tyttebær bidrager med en nogenlunde fint afstemt syrlighed, mens porsen må være doseret i underkant. Honningen er også fint doseret. Hvedeølstypen har den for nogle af slagsen en let understøttende røget bacon smag, som jeg egentlig troede var gået af mode - men så er Egtvedpigen jo da også over 3000 år gammel! Kulturelt og historisk en berettiget øl, men som jeg må formode trods alt er blevet tilpasset moderne smagsløg - gæringen er formentlig forløbet noget mere spontant dengang. 3 skumfiduser. Læs evt. mere her

#717-718

Jubilæum

Nu har der heldigvis snart i en årrække været muligt at få god øl i Danmark fra danske bryggerier. Det må man både som øldrikker og bryggeriejer prøve at fejre. 

Jubilæumsbryg, 7,0 % imperial brown ale fra Willemoes. Brygget for at fejre Willemoes', Bryggeriet Vestfyens andet brand, 10 års jubilæum. Købt med store forbehold, for de Willemoes jeg hidtil har smagt har været på grænsen til det dårlige. Men gav det en chance - tænkte at en jubilæumsbryg må de da ha' gjort noget ekstra ud af. Mørk duft med sveske, som også er anvendt. Ret let bryg, med mørk, sød malt, og noget rosin/sveske og let, meget let sprut som må stamme fra den tilsatte rom. Anelser også af mørk chokolade,  brændthed og bitre nødder. På trods af de mange smagsindtryk forekommer det hele alt for let. Tænker at det er en typisk øl for Willemoes, repræsenterende hvad de kan, og vil. OK, men man kunne have forventet noget mere, ja meget mere af en bryg der skal markere en festlig og glædelig begivenhed. Første og sikkert sidste gang en Willemoes optages til anmeldelse - men 3 skumfiduser.

#716

Samarbejdssmagning

Dude Beering var på besøg i Rørvig. Blev spottet på afstand og mødte derefter Peters øl som inviterede. Fandt heldigvis anledning til at forlade mit selskab en lille times tid og fik smagt en øl sammen med den forhenværende blogbestyrer som uheldigvis er kommet til at slette sin blog uigenkaldeligt. Den serverede øl var en Hop Dam fra Hoppin' Frog, som Dude Beering tidligere har anmeldt. Der er ikke meget mere at tilføje fra den gang udover at der erkendtes en tydelig solbærundertone og øllet opnåede samme karakter som sidst: 5 skumfiduser. Tak til Peter for en hyggelig stund.

Roskilde festival 2014

Da jeg tilbage i februar var i Colombia blev jeg gjort opmærksom på, at Roskilde festivallen havde sat gang i en konkurrence, hvor man kunne hjælpe dem og Carlsbergs "mikrobryggeri" Jacobsen med at lave en festival øl: ”Vil du være med til at udvikle en ny Roskilde-øl i samarbejde med Husbryggeriet Jacobsen?”  Jeg fandt via et wifi spot mulighed for at anmelde min interesse og fremhæve mine næsten 20 ganges deltagelse på festivallen samt eksistensen af denne blog. Efter hjemkomst fra turen lå der denne besked i indbakken:

Tak fordi du var med!
Der var meget stor deltagelse i konkurrencen om at få lov til at være med til at skabe en Roskilde Festival-øl i samarbejde med Jacobsen.

Vi har nu fundet vores tre deltagerer. Du er desværre ikke blevet udvalgt, men vi er meget interesseret i og fascineret over din store øl-interesse.
Det kan godt være, vi kontakter dig igen, når øllen er færdig, så du kan smage og anmelde/bruge den i din blog el.lign.

Og så ser vi frem til at se dig på dette års festival!

Et par uger før festivallen startede så jeg øllet omtalt og skrev tilbage at jeg da nu var klar til at anmelde øllet. Svaret kom hurtigt:

Hej Andreas,

Jeg har sendt dine informationer videre til vores madformidlere, som er dem, der har kontakten med bloggerne.

De har udvalgt nogle, som har anmeldt øllen.

Jeg er ked af, du ikke var med i den pulje..

Nå, hvis Roskilde og Jacobsen ikke vil komme til Dude Beering, så må Dude Beering tage til Roskilde. Torsdag eftermiddag blev den første smagt, og den blev drukket lidt uden koncentration for jeg regnede med at købe flere i løbet af festivallen. Men allerede et par timer senere var torsdagens lager udsolgt og jeg nåede kun en enkelt fredag før der blev meldt alt udsolgt. Heldigvis smagte jeg denne anden nogenlunde koncentreret, med følgende resultat:

Roskilde festival øl 6,0 % pale ale fra Jacobsen. Blød og lækker ale hvor den tilsatte appelsin smages fint. God fyldighed i øllet. Til gengæld falder humlingen lidt for diskret ud. Bitterheden er helt ren og lidt skarp. Som enkeltstående øloplevelse ikke unik men i festival sammenhæng har den ikke megen konkurrence og er klart bedste køb. Derfor, men kun derfor fire skumfiduser.

Og lav så noget mere til næste år, tak!

#715