søndag den 18. august 2013

Forårshyldest

Blossom, 6,3 % amerikansk hvedeøl fra To Øl. Brygget med 4 humler, diverse blomster og blade. En hyldest til foråret (så den drikkes lidt sent her på Dude Beering). Frisk citrusduft fra humlerne. Meget let og superhumlet øl, hvor der er citrus, mango, lidt solbær måske, og en meget tør og fyrret eftersmag. Hveden eller den øvrige maltkrop mærker man ikke. En særdeles letløbende, forfriskende og forførende øl! Hvis man skal være kritisk kunne man måske savne lidt fylde, men det har helt sikkert ikke været meningen. 4-5 skumfiduser.

#430

Ingen kommentarer:

Send en kommentar