The Trilogy MMXVII: Hops, 7,4 % ipa i samarbejde med DEYA Brewing company, også fra England. Ret rivende duft af grape og fyr. Dejlig blød tekstur, men omvendt en næsten aggressivt humlerivende på tungen. Der er grape, passionsfrugt, harpiks og appelsinskal fra den næsten olierede humle, og også en ret stor slutbitterhed der antyder, at der har været humle i kogekarret hele vejen igennem. Jo, den udnytter så sandelig humlens potentiale både som smagsgiver og bitterhed. 5-6 skumfiduser.
The Trilogy MMXVII: Yeast, 9 % saison i samarbejde med 18th Street Brewery fra Chicagoforstaden Hammond. Banan fornemmer jeg primært fra det til duftopfangning ikke særlig velegnede samplerglas. Med tungen og ganen inddraget åbnes der mere for indtrykkene. Banan og koriander og lidt nellike kan jeg smage og så kan man tænke både på blonde og visse hvedeølstyper. Derefter kommer en ordentlig dosis gær i form af peber, bitter- og let surhed. Det ender ret bittert og jeg tror det mere er gæren end humlen, der gør det. Det er en voldsom omgang gær og blandet med bryggets sødlige fyldighed, bliver det lidt for meget af det gode. 2-3 skumfiduser.
The Trilogy MMXVII: Malt, 11 % sort barley wine i samarbejde med Hawkshead brewery, igen en engelsk legekammerat. Heller ikke fra dette glas opfanger jeg særlig meget. Det er en blød og meget lavt karboneret mørk barley wine der ryger ind. Ikke særlig sød, den må være gæret godt ud. Dog opfanger jeg chokoladesmag, svagt nogle mørke frugter, og så en let maltsmag der pga. den mørke ristning ender ret bittert ud. Det virker lidt underligt i en barley wine og fremstår ikke helt velintegreret. Det ender på 3-4 skumfiduser.
Gad vide om en hyldest i Northern Monks øjne er at dosere den respektive ingrediens med meget rund og løs hånd? Det virker for mig i denne årets serie kun med humlen.
 |
| Fra venstre: humle, gær og malt |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar