Burning Sky

Burning Sky er fra Firle i England. De startede i 2013 og har forkærlighed for ipa og belgiske øl. Allerede i 2014 blev de udnævnt til verdens fjerde bedste nye bryggeri af Ratebeer. Høkeren havde et par på hylderne og derfra røg de i svælget hos Dude Beering.

Pretty Mess, 7 % ipa. En fin humlet duft med tropiske frugter på en noget sødlig maltet bund. Og det er melon, fersken, passionsfrugt og let fyr men samlet en blød og frugtig oplevelse. Slutbitterheden er fin uden at være voldsom. En øl, der for en seks-syv år siden ville have blæst mig bagover (næsten) men i dag slutter den sig til en perlerække af ipa'er fra en ligeså fin perlerække af mikrobryggerier, der vil berige os med godt, humlet øl. Fire skumfiduser for en rigtig god øl, der ikke markerer sig specielt.

Last Voyage, 6,7 % ipa, et samarbejdsbryg med Harvey's brewery. Lidt underlig duft, jeg fanger lidt skarp råddenskab og citrus. Smagen er heller ikke helt behagelig. Ikke meget smag fra malten, en skarp citron eller måske nærmere appelsinskalssmag fra humlen og så noget svært definerbart men nok noget gær henad belgisk type. Det resulterer samlet i en noget skarp, bitter smag der er for kantet til at gøre lykke. 2-3 skumfiduser.

Meget anbefalelsesværdigt er flaskerne forsynet både med en tappedato og en bedst før dato. Sidstnævnte nøjes bryggeriet med at sætte 6 måneder frem. Kutymen synes generelt ellers at være minimum et år - og midt på Fyn ligger et bryggeri, der uden at rødme knalder mindst 18 måneders holdbarhed på alle deres øl. Begge øl var tappet halv - halvanden måned før konsum og således ikke purunge men endnu ikke helt afdankede.

#1610-1611

Hop Concept, Galaxy & Comet

Galaxy & Comet, 8 % ipa fra Hop Concept/Port Brewing. Det er næsten på dato et år siden jeg sidst smagte en fra serien med dobbelte humler. Der tørhumles heftigt i serien og her er brugt en kombination af australske Galaxy og amerikanske Comet. Ikke en voldsom stærk duft, men der er sødlige frugter og lidt fyrrenåle. Der er mere smag i glasset, med blid passionsfrugt, fersken og melon og en noget rivende fyr. Men der er en del grundsødme tilbage, der gør den knap så krasbørstig og dermed mere drikkevenlig. Jeg kan ikke finde nogen datooplysning på flasken; en hastig søgning på nettet antyder, at den kom på markedet i marts 2017 og så er en stor del af humlen fordampet. Jeg VIL altså til Californien en dag og besøge dem og andre af de førende west coast ipa bryggerier. For så godt som den smager i dag, må den have været fremragende direkte fra tank. Jeg giver dagens version fire skumfiduser.

#1609

Recirkulationsøl

Ved Roskildefestival 2015 blev der opsamlet urin fra de tissetrængende festivalsgæster som efterfølgende blev brug til at gøde et par hektar bygmarker ved Køge. Nørrebro bryghus påtog sig opgaven at brygge en øl med denne byg. Selv om den blev klar til årets festival, var der ikke fuld recirkulation, da Nørrebro pga. Carlsbergs festivalsmonopol ikke måtte afsætte den der. Og Carlsberg selv turde åbenbart ikke påtage sig opgaven at bruge byggen.

Jeg donerede da også selv et par skvæt eller flere, men som ølblogger er det primært smagen jeg går efter, selv om det er lidt sjovt, at jeg har hjulpet den på vej.

Pisner, 5,0 % ufiltreret lager, fra Nørrebro bryghus. I duften fanger jeg lyst brød, græs og hø, og så noget lidt henad kogt kål. Jeg smager en klassisk, omend lidt skarp pilsner, med græs, brød og bitterhed samt en anelse humlesmag. Der skulle vist være brugt lidt Simcoe til tørhumling, men det er ikke sådan at man falder bagover af humleolier. For at være en pilsner/lager fungerer den godt, den er blød og samlet udtrykker den sig frisk. Jeg svinger mig op på halvkarakteren 3-4 skumfiduser.

#1608

Også en tredje runde i karusellen til Hoppe.Beer

Jeg har over et par omgange smagt det meste af Hoppe.Beers sortiment, men forleden fandt jeg et par nye flasker hos Høkeren, der naturligvis måtte prøves. Da Frederik var gæst på bloggen, fortalte han om kommende projekter med fadlagret øl. Jeg er glad for at prøve en af de resulterende øl.

Chimalma, 6,5 % belgisk inspireret saison, med jordbær og koriander. Troede sådan set at saison oprindeligt var en belgisk type, så denne er måske tænkt som en ekstra klassisk udgave? Den dufter sødligt, med banan og koriander og mere typisk krydret. Starter let krydret på klassisk vis, hvorefter en pæn andel sødme tager over og afsluttes med noget syrligt, som vel kan tænkes at stamme fra jordbærrene? De smages også svagt til sidst. Det giver lige den anelse af modspil til en ellers ganske sødmefuld øl og redder den fra det vammelt-kvalme. For der er ikke megen bitterhed eller humlesmag i øllet, vel ganske forventeligt. 3-4 skumfiduser til en forfriskende øl.

Woody delight, 6,5 % belgisk ale, lagret på rødvinsfad i 18 måneder. Den dufter af syre, træ, rødvin og vanilje - samlet stikker det let i næsen. Smagsmæssigt er den meget mere neutral. Den lyse belgiske ale mærkes, inklusive en karakteristisk gærsmag. Dernæst kommer en god portion sødme, der har karakter af frugt - men den specifikke association nægtes mig. Så smages der både let træfad og rødvin, men ret diskret. Dog nok til at skabe en fin balance. Den afslutter med en tør krydring, formentlig stammende fra grundbrygget. En ganske fin fadlagret ale - men hvorfor er det lige, at den skal sælges i 75 cl flasker? Det er næsten for meget for en enspænderblogger som Dude Beering, der sjældent smager og deler øl sammen med andre. Flasken er sikkert tænkt at signalere klasse og kvalitet, men jeg ville ønske, at langt flere (mikro)bryggerier solgte deres øl i 33 cl størrelse. Det skal dog ikke påvirke min bedømmelse af Hoppe.Beers dejlige øl, der endte med at kunne nydes hele flasken igennem. 4-5 skumfiduser.

#1588-1589

Tredje omgang med Óllenaut

Man siger tredje gang er lykkens gang; estiske Óllenaut har været på to gange før og klaret det fint, så mon de ryger helt til tops denne gang?

Väike Raidur, 7 % amerikansk IPA. Bryg- og etikettefarve matcher næsten hinanden, en smart detalje, hvis det er meningen! Der er en rimelig intens duft af appelsin og grape da kapslen bliver lettet fra flaskens åbning. Smagen er både malt- og humledrevet, hvor førnævnte, dels i kraft af farvens, men også dens kraftige krydrede og karamelliserede noter giver brygget mindelser om en red IPA/skotsk ale. Humlen er her en tre måneder efter tapning mest til stede som en fin bitterhed, der stadig er afstemt med en del især blomstrede noter. Føles tyktflydende, måske giver anvendelsen af rugmalt noget til mundfylden. Uanset typebetegnelse, så er det en ganske glimrende øl/ipa de har fået skruet sammen, og det belønnes med 4-5 skumfiduser.

Pähklipureja, 6,5 % brown ale. En meget mørk øl give mere mindelser om porter/stout end om brown ale når man først ser den ophældt. Den dufter sødligt, med tydelige blommer og måske en anelse kaffe. Smagen er lidt underlig, de føromtalte blommer giver en let syrlig, let spruttet smag, der også indeholder en anelse mørk chokolade i bunden. Jeg fornemmer kun en let bitterhed. Der er næsten noget blomme i madeira over alen, som derved skiller sig ud fra andre brown ales, men ikke formår at imponere denne blogbestyrer. Den indtil videre mindst gode øl fra balterne; 2-3 skumfiduser.

Lidt fra begge ender af skalaen, men overordnet holder jeg stadig af Óllenaut.

#1586-1587