Rocket Brewing og deres øl med Brettanomyces plejer at være dejlige. Jeg fandt to jeg ikke havde prøvet før.
Sunlicker, 5,2 % pale ale, brygget med friske granskud. Duften er både let citrusfrisk og samtidig noget rådden
mødding, som det jo sig hør og bør i en brett-øl. Smagen er mest
domineret af brettgæren, der giver en tør og nedgæret øl med krydrede
noter. Den lette citrus fra næsen genfindes også i smagen mens det er
lidt mere usikkert om jeg kan smage gran-skuddene. Let bryg, der ikke
holder på meget andet end gær-andelen i længden, men det er stadig
dejligt. Fire skumfiduser.
Monks on Mars, 9,4 % trippel, brygget med økologisk appelsinskal.Jeg mærker en malt-frugtet, lettere tung og alkoholpræget duft samt en denne gang kun svag brett-antydning. Den smager meget frugtigt, med appelsin og grape som det der kommer nærmest. Der er en bitterhed fra appelsinskallerne, alkohol fra ølstilen og ikke særlig megen gær/møddingsmag fra dette bryg. En klassisk belgisk trippel plejer for mig at være for rent sprittet, her sminkes alkoholen med frugtsmag, den bitre appelsinskal og den smule brett, der er. Det gør det nemmere for mig at lide denne øl, men måske er den for skal-bitter? 3-4 skumfiduser.
#1490-1491
onsdag den 29. marts 2017
lørdag den 25. marts 2017
To Øl
Når man hedder To Øl, skal anmeldelserne komme i par, i hvert fald på denne blog.
My Pils, 4 % session pils. Ovenpå en pilsners typiske duft af lyst
brød og græs fornemmer jeg både en let stikkende og frugtig tilføjelse
af humle. Indenbords meget let og flygtig, med en tilsvarende smagsbund
af pilsnerelementer, tilføjet lidt citrus og en let rivende
slutbitterhed. Pilsnerens normale, lidt sure bitterhed er også til
stede, i mindre grad end hos en typisk pilsner. Let drikkelig, og man
kan sikkert godt nappe et par stykker, men kun hvis man virkelig
overdriver vil man have et minde dagen efter. 3-4 skumfiduser.
Rødgrød med fløde, 6 % frugtøl. Med både jordbær, hindbær, solbær og
ribs er der lagt op til en frisk juice. Det dufter også dejligt frisk og
ikke særlig ølagtigt. Jeg bemærker også en let syrlighed. Samme
syrlighed, der i smagen optræder sammen med en del fadpræg og måske lidt
eddike sørger for, at det ikke bliver den rene børnefødselsdag. De
enkelte frugter kan ikke adskilles/erkendes men det hele giver samlet en frisk og
lidt snerpende drik. Ingen spor synes jeg af den anvendte vanille. Lav
karbonering og måske den tilsatte havre gør den blød og lækker. Spøjs,
men hvis frugtøl har en berettigelse, så er det i sådan en udgave. Fire-fem
skumfiduser.
#1488-1489
fredag den 24. marts 2017
Karlslunde bryglaug
Karlslunde bryglaug er et lille fantombryggeri, der pt. får brygget deres øl hos Næstved Bryghus. Indtil videre forhandles de næsten udelukkende yderst lokalt. Så er det jo godt at min kærestes forældre bor i netop dette område og glædeligt overrasker mig med en håndfuld øl fra lauget. De blev drukket i godt selskab og med en til tider noget sparsommelig notestagning.
Korporal, 5,5 % ale. Let sødlig duft, rugbrød. Let brændt smag, mørke stenfrugter og en anelse lakrids. Ingen humlesmag og let bitterhed. Fin og klassisk ale der gør det den skal. 3-4 skumfiduser.
Hedebo, 7,9 % ale. Den er sød og fyldig og er klassisk stærk ale i udtryk, uden at skille sig ud på nogen særlig måde, men ret OK alligevel. 3 skumfiduser.
Præst, 5,5 % pale ale. Den beskrives fra laugets side som værende henimod en IPA, men præsenterer kun med let bitterhed, mens humlesmagen i denne flaske er blevet lidt støvet. 3 skumfiduser.
Kanon, 7,3 % belgisk ale. Let belgisk ale i traditionel stil men lidt diskret. Også tre skumfiduser til den.
Mølle, 5,5 % mørk lager. Rugbrød og græs i duften. Sødlig brød, hø, og karamel i smagen. Let slutbitterhed. Stilren undergæret øl med en fin let sødme. Ikke ekstravagant eller prangende men solidt. Tre skumfiduser.
De gør det hæderligt og stilrent og meget bedre end de store mastodonter. De skal nok vække glæde lokalt, men for at spredes ud over hele det danske øllandskab, skal de nok præstere noget mere nytænkende. Men fin oplevelse - tak til Joan og Ib for skænkene.
#1483-1487
Korporal, 5,5 % ale. Let sødlig duft, rugbrød. Let brændt smag, mørke stenfrugter og en anelse lakrids. Ingen humlesmag og let bitterhed. Fin og klassisk ale der gør det den skal. 3-4 skumfiduser.
Hedebo, 7,9 % ale. Den er sød og fyldig og er klassisk stærk ale i udtryk, uden at skille sig ud på nogen særlig måde, men ret OK alligevel. 3 skumfiduser.
Præst, 5,5 % pale ale. Den beskrives fra laugets side som værende henimod en IPA, men præsenterer kun med let bitterhed, mens humlesmagen i denne flaske er blevet lidt støvet. 3 skumfiduser.
Kanon, 7,3 % belgisk ale. Let belgisk ale i traditionel stil men lidt diskret. Også tre skumfiduser til den.
Mølle, 5,5 % mørk lager. Rugbrød og græs i duften. Sødlig brød, hø, og karamel i smagen. Let slutbitterhed. Stilren undergæret øl med en fin let sødme. Ikke ekstravagant eller prangende men solidt. Tre skumfiduser.
De gør det hæderligt og stilrent og meget bedre end de store mastodonter. De skal nok vække glæde lokalt, men for at spredes ud over hele det danske øllandskab, skal de nok præstere noget mere nytænkende. Men fin oplevelse - tak til Joan og Ib for skænkene.
#1483-1487
Etiketter:
Ale,
Belgisk Ale,
Karlslunde bryglaug,
Lager,
Pale Ale
søndag den 5. marts 2017
Øllene fra Hoppe.Beer
Nu fik jeg forleden skrevet lidt om Hoppe.Beer. Men det vigtigste er jo hvordan deres øl smager. Jeg anmelder en håndfuld.
Go-Go blonde, 6,8 blonde. Har en klassisk blonde duft med gær, sødme, lakrids og lidt krydderier. Sød og behagesygt indtryk i munden, med samme smagsindtryk som opfanget gennem næsen. Der er ikke megen bitterhed at spore, ej heller fra tilsat bitter orangeskal. Føles sødere end de belgiske forbilleder og den meget lette lakridsrod må nok tilskrives bryggerens personlige touch. Den er på den anden side lettere i det samlede udtryk og virker knap så tung, hvilket er tiltalende. For min skyld måtte der godt have været sparet en smule på sukkeret, der ikke er gæret helt ud. Men fint førsteindtryk, som får 3-4 skumfiduser.
Tripel Trouble, 8,2 % klassisk belgisk trippel. En ret livlig øl, der lystigt skumsteg op ad flaskehalsens åbning efter kapselbefrielsen. Det kan være tegn på uønsket bakteriel forurening men her var det heldigvis en noget overdoseret karbonering. Lidt tungere end blonden, hvilket er naturligt, med tilsvarende dybere sødlige maltdufte og koriander. Let og frisk smag, slet ikke tung og igen en sødlig grundsmag, der suppleres let af koriander og bitter appelsinskal, men ikke særlig meget af humle. Let varmende alkohol mærkes efter de første slurke. Der er mange krydrede noter stammende fra gæren, som man finder det i belgiske øl, og på den måde gør den det jo godt. Tripel bliver nok aldrig min helt store favoritstil, det ender samlet for tungt, især i eftersmagen, og her er det tilmed lidt sødlig-klistret. Jeg kan dog godt give den 3 skumfiduser, og erkende, at hvis man er til stilen, så er den slet ikke skudt ved siden af.
Whiskey Tango Foxtrot, 7,4 % røget ale. Populært ølnavn, i hvert fald dets akronym! Brygget med bourbon-gær og lagret på egetræsfade. Først fangede jeg lidt røg og lys chokolade fra flaskens munding. I glasset afgav den duft med whisky, syrlighed og træ. Den føles dejlig blød i munden. Røgen giver en snert af vammelhed, som sammen med en del restsødme er ved at være lidt for meget. Det balanceres til en vis grad af en frisk træsmag, og jeg aner lige netop den tilsatte lakridsrod, der lidt overraskende fungerer fint i en lys ale. Øllen fremtræder let i bitterhed og uden særlig megen humlesmag. Jeg har vist tidligere i omtaler af diverse røgøl forsøgt at kloge mig på hvad jeg beskriver som hhv. tør og våd røgsmag, hvor den tørre er dejlig behagelig, mens den våde kan have vammelske tendenser. Denne øl har den våde røgsmag, men den kammer lige akkurat ikke over. Første ikke deciderede belgiske øl fra Hoppe.Beer i min mund får derfor fire skumfiduser.
Hopitup!, 7,6 % dark pale ale (!) Dufter en del af rugbrød og gær. Også her en blød øl, der er maltet og sød, med rugbrød, karamel, mere ren sukkersmag og en anelse lakrids. Ingen bitterhed, mens en annonceret aromahumling må være i den meget lette ende, for jeg fanger ikke noget specielt. Den mørke pale ale siges at være amerikansk inspireret, men der er mere noget meget let mørke frugter i bunden af smagen, der snarere leder mine tanker hen til Belgien. Det er ikke angivet hvilken gærtype der er brugt. På RateBeer er den kategoriseret som en black ipa, men det forstår jeg slet ikke ud fra denne flaske. Samlet set en rimelig maltholdig og sødlig øl, der savner lidt modspil. 3 skumfiduser.
Lacto Love, 7 % jordbærlambic. En ret syrlig-stram duft der også indholder træ og generelt råddenskab. Ret syrligt første smagsindtryk, med citrusdominans. Jordbærrene anes men bliver heldigvis aldrig for dominerende. En skarp træsmag ligger i bagkanten. Den er stram, og jeg tror at bare for et par år siden ville jeg have løbet væk med sammensnerpet mund. Nu synes jeg faktisk at det fungerer ret fint. Jeg ved, at øl udsat for mælkesyrebakterier kan smage sådan og at det faktisk kan være godt. Den diskrete jordbærsmag bløder det lige præcis en anelse op. Den kan jeg godt lide - 4-5 skumfiduser.
Der er sukker/sødme og lakrids som fællesnævner for de fleste af de smagte ø, med markant undtagelse for lambic'en! Generelt synes jeg Frederik gør det ganske fint. Han rammer så vidt jeg kan smage ret rent med de klassiske belgiske typer, og forsøger også at koge lidt udenfor de rene stilarter. Det må han godt fortsætte med. Det er prisværdigt og modigt med et dansk mikrobryggeri, der satser på et repertoire, der nok ikke er så godt repræsenteret herhjemme, men som naturligvis har mange forbilleder i Belgien.
#1478-1482
Go-Go blonde, 6,8 blonde. Har en klassisk blonde duft med gær, sødme, lakrids og lidt krydderier. Sød og behagesygt indtryk i munden, med samme smagsindtryk som opfanget gennem næsen. Der er ikke megen bitterhed at spore, ej heller fra tilsat bitter orangeskal. Føles sødere end de belgiske forbilleder og den meget lette lakridsrod må nok tilskrives bryggerens personlige touch. Den er på den anden side lettere i det samlede udtryk og virker knap så tung, hvilket er tiltalende. For min skyld måtte der godt have været sparet en smule på sukkeret, der ikke er gæret helt ud. Men fint førsteindtryk, som får 3-4 skumfiduser.
Tripel Trouble, 8,2 % klassisk belgisk trippel. En ret livlig øl, der lystigt skumsteg op ad flaskehalsens åbning efter kapselbefrielsen. Det kan være tegn på uønsket bakteriel forurening men her var det heldigvis en noget overdoseret karbonering. Lidt tungere end blonden, hvilket er naturligt, med tilsvarende dybere sødlige maltdufte og koriander. Let og frisk smag, slet ikke tung og igen en sødlig grundsmag, der suppleres let af koriander og bitter appelsinskal, men ikke særlig meget af humle. Let varmende alkohol mærkes efter de første slurke. Der er mange krydrede noter stammende fra gæren, som man finder det i belgiske øl, og på den måde gør den det jo godt. Tripel bliver nok aldrig min helt store favoritstil, det ender samlet for tungt, især i eftersmagen, og her er det tilmed lidt sødlig-klistret. Jeg kan dog godt give den 3 skumfiduser, og erkende, at hvis man er til stilen, så er den slet ikke skudt ved siden af.
Whiskey Tango Foxtrot, 7,4 % røget ale. Populært ølnavn, i hvert fald dets akronym! Brygget med bourbon-gær og lagret på egetræsfade. Først fangede jeg lidt røg og lys chokolade fra flaskens munding. I glasset afgav den duft med whisky, syrlighed og træ. Den føles dejlig blød i munden. Røgen giver en snert af vammelhed, som sammen med en del restsødme er ved at være lidt for meget. Det balanceres til en vis grad af en frisk træsmag, og jeg aner lige netop den tilsatte lakridsrod, der lidt overraskende fungerer fint i en lys ale. Øllen fremtræder let i bitterhed og uden særlig megen humlesmag. Jeg har vist tidligere i omtaler af diverse røgøl forsøgt at kloge mig på hvad jeg beskriver som hhv. tør og våd røgsmag, hvor den tørre er dejlig behagelig, mens den våde kan have vammelske tendenser. Denne øl har den våde røgsmag, men den kammer lige akkurat ikke over. Første ikke deciderede belgiske øl fra Hoppe.Beer i min mund får derfor fire skumfiduser.
Hopitup!, 7,6 % dark pale ale (!) Dufter en del af rugbrød og gær. Også her en blød øl, der er maltet og sød, med rugbrød, karamel, mere ren sukkersmag og en anelse lakrids. Ingen bitterhed, mens en annonceret aromahumling må være i den meget lette ende, for jeg fanger ikke noget specielt. Den mørke pale ale siges at være amerikansk inspireret, men der er mere noget meget let mørke frugter i bunden af smagen, der snarere leder mine tanker hen til Belgien. Det er ikke angivet hvilken gærtype der er brugt. På RateBeer er den kategoriseret som en black ipa, men det forstår jeg slet ikke ud fra denne flaske. Samlet set en rimelig maltholdig og sødlig øl, der savner lidt modspil. 3 skumfiduser.
Lacto Love, 7 % jordbærlambic. En ret syrlig-stram duft der også indholder træ og generelt råddenskab. Ret syrligt første smagsindtryk, med citrusdominans. Jordbærrene anes men bliver heldigvis aldrig for dominerende. En skarp træsmag ligger i bagkanten. Den er stram, og jeg tror at bare for et par år siden ville jeg have løbet væk med sammensnerpet mund. Nu synes jeg faktisk at det fungerer ret fint. Jeg ved, at øl udsat for mælkesyrebakterier kan smage sådan og at det faktisk kan være godt. Den diskrete jordbærsmag bløder det lige præcis en anelse op. Den kan jeg godt lide - 4-5 skumfiduser.
Der er sukker/sødme og lakrids som fællesnævner for de fleste af de smagte ø, med markant undtagelse for lambic'en! Generelt synes jeg Frederik gør det ganske fint. Han rammer så vidt jeg kan smage ret rent med de klassiske belgiske typer, og forsøger også at koge lidt udenfor de rene stilarter. Det må han godt fortsætte med. Det er prisværdigt og modigt med et dansk mikrobryggeri, der satser på et repertoire, der nok ikke er så godt repræsenteret herhjemme, men som naturligvis har mange forbilleder i Belgien.
#1478-1482
lørdag den 4. marts 2017
Tap takeover
I fredags var der tap take-over på Kompasset. Amager bryghus havde øl i alle 10 haner, herunder to verdenspremierer. Det var for godt til at undlade at dukke op. Udover de to helt nye, smagte jeg yderligere to.
Piping up for peace, 4,5 % session IPA i samarbejde med Pipeworks Brewing Company. En ret stram fyrret duft med mango. En noget rivende smag fra den tørre humle. Der er også grape- og passionsfrugt i smagen. Ret fyldig krop for at være en let session IPA. Dejligt at man kan putte så meget smag i. En IPA der både slukker og vækker tørsten. 4 skumfiduser.
Mandarin Man, 7 % tropical pale ale i samarbejde med Wicked Weed. Den dufter umiskendeligt af mandarin, så allerede her synes navnet velvalgt. Uklar som en NE IPA men dem vender vi tilbage til længere nede. Der er nu alligevel ret megen frugtsmag i suppen, grape- og passionsfrugt, mandarin, men ikke så meget mango på trods af tilsat puré af både mango og mandarin. De deklarerer den til kun 45 IBU men der er en rivende fyr underneden der hjælper med til at holde smagsløgene tætslebne. 4-5 skumfiduser.
Så var der både en helt ny NE IPA samt en ny batch af deres første, Bastard Princess. Prinsessen er der skrevet om på RateBeer, men her var der en god mulighed for at lave en parallelsmagning, især oplagt nu hvor Berserk Llama Syndrome er kaldt storesøster af de to.
Bastard Princess, 6 % NE IPA. Den er som sagt smagt før og bedømt fint på RateBeer (4,3/5). Men allerede ved ophæld synes både jeg og bartenderen, at den så anderledes ud. Det er den til venstre på billedet. Dagens version synes at være en del skarpere, med en fyrret bitterhed, som man normalt ikke finder i en NE IPA. Desuden synes jeg, at jeg flere gange fangede noget let røg og bacon i smagen, noget jeg mere forbinder med nogle typer hvedeøl. Enkeltstående set er det vel lige knap en OK ipa, men når jeg forventer en NE IPA, og især Bastard Princess, synes jeg den fejler. Jeg ved ikke hvad der er sket - brygger René Hulgren kom på besøg i baren senere på aftenen, men jeg kunne desværre ikke afvente hans ankomst og forklaring. Oplevelsen lander på 2-3 skumfiduser.
Berserk Llama Syndrome, 8 % imperial NE IPA. Her er der en meget mere klassisk øl i NE stil (kan jeg tillade mig at skrive det, når jeg kun har kendt stilen i knap et halvt år?), med bløde og super-saftige frugtsmage af melon, mango, passionsfrugt og generel tropesol. Her er alt som det skal være og den hiver en ren high-five hjem (fem skumfiduser).
Godt besøgt arrangement, men det er der vist hver fredag på dette tidspunkt (kl. 17) |
Mandarin Man, 7 % tropical pale ale i samarbejde med Wicked Weed. Den dufter umiskendeligt af mandarin, så allerede her synes navnet velvalgt. Uklar som en NE IPA men dem vender vi tilbage til længere nede. Der er nu alligevel ret megen frugtsmag i suppen, grape- og passionsfrugt, mandarin, men ikke så meget mango på trods af tilsat puré af både mango og mandarin. De deklarerer den til kun 45 IBU men der er en rivende fyr underneden der hjælper med til at holde smagsløgene tætslebne. 4-5 skumfiduser.
Så var der både en helt ny NE IPA samt en ny batch af deres første, Bastard Princess. Prinsessen er der skrevet om på RateBeer, men her var der en god mulighed for at lave en parallelsmagning, især oplagt nu hvor Berserk Llama Syndrome er kaldt storesøster af de to.
Bastard Princess, 6 % NE IPA. Den er som sagt smagt før og bedømt fint på RateBeer (4,3/5). Men allerede ved ophæld synes både jeg og bartenderen, at den så anderledes ud. Det er den til venstre på billedet. Dagens version synes at være en del skarpere, med en fyrret bitterhed, som man normalt ikke finder i en NE IPA. Desuden synes jeg, at jeg flere gange fangede noget let røg og bacon i smagen, noget jeg mere forbinder med nogle typer hvedeøl. Enkeltstående set er det vel lige knap en OK ipa, men når jeg forventer en NE IPA, og især Bastard Princess, synes jeg den fejler. Jeg ved ikke hvad der er sket - brygger René Hulgren kom på besøg i baren senere på aftenen, men jeg kunne desværre ikke afvente hans ankomst og forklaring. Oplevelsen lander på 2-3 skumfiduser.
Berserk Llama Syndrome, 8 % imperial NE IPA. Her er der en meget mere klassisk øl i NE stil (kan jeg tillade mig at skrive det, når jeg kun har kendt stilen i knap et halvt år?), med bløde og super-saftige frugtsmage af melon, mango, passionsfrugt og generel tropesol. Her er alt som det skal være og den hiver en ren high-five hjem (fem skumfiduser).
Bastard Princess til venstre, Berserk Llama Syndrome til højre. Prinsessen er godt nok uklar som hun skal være, men forekommer for mørk og smagen var heller ikke som hverken forventet eller husket. |
#1474-1477
Etiketter:
IPA,
Pipeworks Brewing Company,
Wicked Weed
onsdag den 1. marts 2017
Nyere dansk bryggeri: Hoppe.Beer
Da jeg forleden var på indkøb i Danmarks hyggeligste ølbutik, Høkeren i Ravnsborggade, havde hun fået en stribe øl hjem fra Hoppe.Beer. Jeg havde ikke hørt om hverken bryggeriet eller deres produkter og da jeg efter et hurtigt søg på internettet så, at de kun brygger 200 liter af gangen tænkte jeg, at der kunne være flere der ikke havde hørt om dem. Så derfor fattede jeg den elektroniske pen og kontaktede Frederik og efter et par emails frem og tilbage kom der dette lille skriv ud af det. Det vil blive fulgt op af et indlæg, der tildeler skumfiduser til de fleste af hans nuværende øl.
Bryggeriet startede i 2015. Bagmand, og eneste ansatte er Frederik Hoppe. Han er oprindelig uddannet som freds- og konfliktforsker. Frederik fortæller: Jeg har ikke nogen uddannelse indenfor noget som helst bryg-relateret, men har som mange andre brygget hjemme i køkkenet i en årrække. En ven introducerede mig til håndværket for nogen år siden, jeg blev bidt og blev ved. Jeg er alene om alt. Det kan til tider være lidt ensomt, men tilfredsstillelsen i at skabe noget helt fra bunden er enorm. Enhver succes er min fortjeneste, og hver fejl der bliver begået er ligeledes på mine skuldre. Omvendt, så får jeg det altid som jeg vil ha’ det :)
Hvorfor startede du dit eget bryggeri? Jeg tror det er en blanding af mange ting. Kærlighed for godt øl, for godt håndværk & ikke mindst tilfredsstillelsen i at kunne skabe et produkt, som jeg kan være stolt af. På den mere konkrete bane, så havde jeg i et stykke tid gået med tanken om at tage springet, og da muligheden bød sig hoppede jeg ud over kanten. Min kærlighed til øl er specielt rettet mod den belgiske øltradition, og da der i Danmark ikke findes specielt mange bryggerier som brygger primært belgisk øl, så var det oplagt at starte der.
Hoppe.Beer er således ikke helt som mange af de andre mikrobryggerier, der gerne har et standardudvalg i produktporteføljen, bestående af pale ale, blonde, brown ale, ipa, porter, hvedeøl osv.
Hvorfor brygger du øl efter den belgiske øltradition? Belgisk øl og øltradition er i min optik noget af det ypperligste, der findes i verden. Alle gængse regler er sat ud af spil, og man gør alt det man normalt ikke må, når man brygger. På trods af det, så lykkedes det gang på gang belgierne at skabe noget helt unikt og fantastisk, og det er denne mentalitet, jeg forsøger at leve op til i bryggeriet.
Frederik mener, at det er igennem gæren at det belgiske øl får sine helt unikke smagsnuancer. Ikke alt øl er eller vil være decideret belgisk, men med respekt for den eksperimenterende og udfordrende mentalitet som ligger bag den belgiske øl-tradition, vil andre ingredienser og øltyper udforskes, og danne basis for unikke smage som bevæger sig på kryds og tværs af stilarter.
Kommer vi nogensinde til at se en west-coast IPA eller en imperial stout fra Hoppe Beer? En stout… tja, men det bliver ikke som man nok ville forvente så, jeg tænker at jeg ville inficere den med både mælkesyrebakterier og Brettanomyces, og så smide den på egetræsfad i et år… Hm… jeg tror lige jeg skal ha’ designet en opskrift snart :)
Hvilke stilarter udover de belgiske påtænker du at brygge? Næsten alt jeg laver er belgisk inspireret, dog er der et par enkelte øl der skiller sig ud. Specifikt en Vestkyst-inspireret IPA kaldet ‘HopItUp!’ med lav bitterhed og en del tørhumle, samt min ‘Whiskey Tango Foxtrot’ som er brygget med bla. røgmalt, gæret ned med en bourbon-gær, og efterfølgende fadlagret på et af mine egetræsfade i 4-5 måneder. Whiskey i ølform :)
Hoppe.beer producerer sit øl i Solrød Landsby, i et nedlagt mejeri. Du brygger i ganske små mængder af gangen (200 liter)? Hvad er planen fremover? Det er virkelig småt, men som det er lige nu, så er det ikke en udfordring. Hvis jeg en dag er så privilegeret at jeg ikke længere kan følge med, så må jeg jo kikke på udvidelsesmuligheder. Planen er simpel, følg med udviklingen :)
Hvor meget har du brygget indtil videre? Jeg er vist omkring de 40 batches nu, på omkring et år, ca. ⅓ af det der er brygget, ligger på egetræsfade (Whiskey Tango Foxtrot, mine tønder med rent brett-øl (Lambic style), samt lidt eksperimental-øl, og et enkelt fad med mjød).
Hvor kan man købe dit øl? Pt. sælges mit øl hos Belgisk Bryg i Emdrup, Møllebækkens købmandsgård (Karlslunde), Holte Vinlager i Roskilde, Høkeren på Nørrebro & Beer-Shoppen i Kolding. Derudover er der et fint udvalg i Klosterkælderen i Roskilde. Der er flere på vej, men der er altid plads til flere :)
Er der et dansk mikrobryggeri du ser op til? Uha, ingen nævnt, ingen glemt :) Nej, hvis jeg skal nævne et bryggeri som jeg synes gør det fantastisk (både mht. øllet og filosofien bagved), så bliver jeg næsten nødt til at nævne Rocket Brewing Company. Der er dog andre, specielt dem der ikke er bange for at gå nye veje, samtidig med at kvaliteten er i top.
Hvilken øl kunne du godt tænke dig at have brygget? Puha, den er svær… Der er ikke som sådan nogen øl jeg ville ønske at jeg havde fundet på. Jeg er glad på andre bryggeriers vegne, hvis de har skabt noget fantastisk. Hvis jeg SKAL gi’ et svar, så tænker jeg Cantillon (pick your preference) eller Orval, begge øl som er utrolig komplekse, og meget svære at skabe. Det har jeg enorm respekt for.
Hoppe.Beer kan følges på deres hjemmeside og Facebook. Som man vil kunne se, er dele af denne tekst kraftigt inspireret af de sammenstillede bogstaver på førnævnte links! Tak til Frederik for at stille op. Inden længe vil Dude Beerings tonedøve smagsløg her give deres bud på indholdet i flaskerne fra Hoppe.Beer.
Abonner på:
Opslag (Atom)