Go-Go blonde, 6,8 blonde. Har en klassisk blonde duft med gær, sødme, lakrids og lidt krydderier. Sød og behagesygt indtryk i munden, med samme smagsindtryk som opfanget gennem næsen. Der er ikke megen bitterhed at spore, ej heller fra tilsat bitter orangeskal. Føles sødere end de belgiske forbilleder og den meget lette lakridsrod må nok tilskrives bryggerens personlige touch. Den er på den anden side lettere i det samlede udtryk og virker knap så tung, hvilket er tiltalende. For min skyld måtte der godt have været sparet en smule på sukkeret, der ikke er gæret helt ud. Men fint førsteindtryk, som får 3-4 skumfiduser.
Tripel Trouble, 8,2 % klassisk belgisk trippel. En ret livlig øl, der lystigt skumsteg op ad flaskehalsens åbning efter kapselbefrielsen. Det kan være tegn på uønsket bakteriel forurening men her var det heldigvis en noget overdoseret karbonering. Lidt tungere end blonden, hvilket er naturligt, med tilsvarende dybere sødlige maltdufte og koriander. Let og frisk smag, slet ikke tung og igen en sødlig grundsmag, der suppleres let af koriander og bitter appelsinskal, men ikke særlig meget af humle. Let varmende alkohol mærkes efter de første slurke. Der er mange krydrede noter stammende fra gæren, som man finder det i belgiske øl, og på den måde gør den det jo godt. Tripel bliver nok aldrig min helt store favoritstil, det ender samlet for tungt, især i eftersmagen, og her er det tilmed lidt sødlig-klistret. Jeg kan dog godt give den 3 skumfiduser, og erkende, at hvis man er til stilen, så er den slet ikke skudt ved siden af.
Whiskey Tango Foxtrot, 7,4 % røget ale. Populært ølnavn, i hvert fald dets akronym! Brygget med bourbon-gær og lagret på egetræsfade. Først fangede jeg lidt røg og lys chokolade fra flaskens munding. I glasset afgav den duft med whisky, syrlighed og træ. Den føles dejlig blød i munden. Røgen giver en snert af vammelhed, som sammen med en del restsødme er ved at være lidt for meget. Det balanceres til en vis grad af en frisk træsmag, og jeg aner lige netop den tilsatte lakridsrod, der lidt overraskende fungerer fint i en lys ale. Øllen fremtræder let i bitterhed og uden særlig megen humlesmag. Jeg har vist tidligere i omtaler af diverse røgøl forsøgt at kloge mig på hvad jeg beskriver som hhv. tør og våd røgsmag, hvor den tørre er dejlig behagelig, mens den våde kan have vammelske tendenser. Denne øl har den våde røgsmag, men den kammer lige akkurat ikke over. Første ikke deciderede belgiske øl fra Hoppe.Beer i min mund får derfor fire skumfiduser.
Hopitup!, 7,6 % dark pale ale (!) Dufter en del af rugbrød og gær. Også her en blød øl, der er maltet og sød, med rugbrød, karamel, mere ren sukkersmag og en anelse lakrids. Ingen bitterhed, mens en annonceret aromahumling må være i den meget lette ende, for jeg fanger ikke noget specielt. Den mørke pale ale siges at være amerikansk inspireret, men der er mere noget meget let mørke frugter i bunden af smagen, der snarere leder mine tanker hen til Belgien. Det er ikke angivet hvilken gærtype der er brugt. På RateBeer er den kategoriseret som en black ipa, men det forstår jeg slet ikke ud fra denne flaske. Samlet set en rimelig maltholdig og sødlig øl, der savner lidt modspil. 3 skumfiduser.
Lacto Love, 7 % jordbærlambic. En ret syrlig-stram duft der også indholder træ og generelt råddenskab. Ret syrligt første smagsindtryk, med citrusdominans. Jordbærrene anes men bliver heldigvis aldrig for dominerende. En skarp træsmag ligger i bagkanten. Den er stram, og jeg tror at bare for et par år siden ville jeg have løbet væk med sammensnerpet mund. Nu synes jeg faktisk at det fungerer ret fint. Jeg ved, at øl udsat for mælkesyrebakterier kan smage sådan og at det faktisk kan være godt. Den diskrete jordbærsmag bløder det lige præcis en anelse op. Den kan jeg godt lide - 4-5 skumfiduser.
Der er sukker/sødme og lakrids som fællesnævner for de fleste af de smagte ø, med markant undtagelse for lambic'en! Generelt synes jeg Frederik gør det ganske fint. Han rammer så vidt jeg kan smage ret rent med de klassiske belgiske typer, og forsøger også at koge lidt udenfor de rene stilarter. Det må han godt fortsætte med. Det er prisværdigt og modigt med et dansk mikrobryggeri, der satser på et repertoire, der nok ikke er så godt repræsenteret herhjemme, men som naturligvis har mange forbilleder i Belgien.
#1478-1482
Ingen kommentarer:
Send en kommentar