Danske Ølentusiasters Festival 2016

Jeg var i år blevet inviteret til festivalen, og så endda hele to gange. Den ene gang i forbindelse med, at jeg havde været med til at dømme i konkurrencen DM i Håndbryg. Den anden invitation faldt i kraft af mine beskedne og ydmyge betragtninger på denne blog. Jeg kunne derfor være stor i slaget og invitere kæresten med.

Vi ankom torsdag eftermiddag og torsdagen er formentlig den dag, hvor der er færrest besøgende. Vi kom derfor hurtigt ind og fik fine VIP armbånd på. Jeg havde prøvet at forberede mig, og jeg valgte at gå efter øl, jeg ville have svært at få fingre i andre steder og på andre tidspunkter. Den første bruttoliste indeholdt 71 øl, jeg godt gad prøve ... Efter en hård sortering endte anden-udgaven på kun 26 varianter, mens resten var røget på reserve-listen! Men næsten som sædvanligt blev den fine planlægning "ødelagt" af spontane stop undervejs, der indebar ikke-planlagte væsker i smageglasset. Men der var også enkelte øl, der enten ikke var taget med eller også var der ikke haner nok hos udstilleren og der var derfor et rotationsprincip. Lidt ærgerligt, og på den konto røg eksempelvis nogle øl fra Stone Brewing Company og Pretty Things Beer & Ale Project. Samlet fik jeg smagt 33 øl og selv om mit armbånd giver adgang til alle dagene, tror jeg at det ender med det.

Det første stop vi gjorde var hos polske Browar Reden. De startede i 2013 som mikrobryggeri, men har allerede opskaleret til industriel størrelse. Det selv om ølscenen endnu ikke er så stor i Polen - således har de fleste mikrobryggerier ikke egne faciliteter. Jeg havde på forhånd udset mig at ville prøve 90 Minut na godzine - en IPA der var humlet pellet for pellet i 90 minutter. Den duftede af mere end den smagte, men var fin og aromatisk. Vi prøvede også deres Beergeek Bizon Bock, som er en Weizen Bock – Champagne bizon grass smoked imperial weizen bock! Den blev serveret med et strå bisongræs. Den havde en sød og parfumeret duft og smag, med en let røget og man kunne næsten mærke de små bobler fra den champagnefermenterede øl. De fortalte at de var blevet kontaktet af en distributør herfra, så måske kan man fremover få deres øl her i landet.

Glade polske bryggere

Et af de næste stop var hos Carlsberg/Jacobsen. Ikke for at smage deres produkter, men de har altid et fint køleskab stående med øl fra Brooklyn, herunder specielle varianter, som ikke fås herhjemme. Da vi ankom, var selveste Garreth Oliver til stede bag disken, men han var travlt optaget, så vi fik ikke snakket med ham. Til gengæld fik vi smagt tre af hans øl: Wild Horse Porter - Barrel Aged; den er lagret på Woodford Reserve bourbon fade. Fin, relativt let porter, med lakrids og røg i smagen og med en syrlig undertone fra fadlagringen. Næste var K is for Kriek, en ale brygget med honning, sirup og appelsinskaller, for derefter at blive lagret på bourbonfade med hele kirsebær. Gæret med en champagnegær. Der var meget kirsebær upfront i smagen, fine champagnebobler og en tør, næsten saison'et eftersmag. Sidste var Improved Old Fashioned, en rugale, som duftede af frisk opvaskemiddel, men smagte meget af julekrydderier, herunder allehånde. Lidt henad Nøgne Øs Underlig Jul, men også med et let farmhouse præg. Den har også været en tur i nogle fade inden den bliver sluppet fri, så måske stammer det derfra.

De smagte øl og en travl brygger

Vi måtte videre, og fik en lang snak med Prima Beer. Han prøvede at overbevise os om Abbaye de Valmagnes fortræffeligheder - et fransk bryggeri, men øllet derfra var generelt lidt kedeligt. Dog smagte La Mouska fra Brasserie d'Oc sødmefuldt og drueagtigt, men så var der også brugt Muscatdruer i fremstillingen. Der var også Lervig hos Prima, og jeg fik Årstid Black Saison, som godt nok havde elementer både fra den mørke og den mere funky side, men som af en eller anden grund blev lidt svær at drikke.

Overfor havde Indslev/Ugly Duck deres stand, men da jeg netop har været igennem et stort udvalg af deres nye øl, indkøbt i gårdbutikken, var der ikke meget at komme efter. Deres Imperial Red Ale var dog ret god, med megen malt, sødme og karamel, afstemt med noget smag af træ og fin bitterhed.

To danske bryggerier, jeg normalt godt gider drikke produkter fra, skuffede lidt. Hos Rocket Brewing smagte jeg Sur Saison, som ikke havde megen Brettsmag og generelt var lidt tynd og en Exit IPA, som duftede af mere end hvad smagen kunne holde, hvor Bretten, som ellers er deres signatur, var svær at erkende. Herslev havde Mark Kirsebær med, som er den vist nok eneste i Mark serien jeg endnu ikke havde prøvet. Den var meget som saftevand og de fine syrlige indtryk fra grundbryggen var lidt forsvundet. De havde også en Birk med, som skulle være en hvedeøl med birketræ. Træet synes jeg ikke jeg kunne smage. Den smagte mere henad en blonde, og var ikke vildt spændende.

Man kan ikke drikke sig gennem en hel aften uden noget at spise. Jeg havde været for sent ude med at booke bord på festivalens egen restaurant, der ellers serverer tre-retters menu med øl til, så vi endte med en hurtig, varm to-go ret fra cafeen, Humlepot med kalv, paprikasovs, mos og drys. Den tilhørende chili fravalgte vi - hvis man vil smage på øllet, så er det en ret dårlig ide at spise chili samtidig. Med tanke på, at der ikke var særlig mange gæster til stede, må man håbe at det de efterfølgende dage går bedre med at få afviklet bestillingerne.

Humlepotten nydes - i baggrunden restauranten Højt Skum

Sammen nåede vi også forbi Syndikatet, hvor vi fik Pandaen, en sort IPA, der mest var porter, og ikke særlig meget IPA, samt Psykopaten, en voldsomt humlet sag, med en påstået IBU på hele 500 og en massiv, frugtig fyldighed, presset ned i sølle 5,8 %, med mange frugtige og blomstrede noter fra humlen. Hos Munkebo prøvede vi Stærk Hjemstavn, som er lavet med deres egen isolerede gær fra bier. Dens fortræffeligheder forsvandt nok lidt i den meget maltede og søde ale på 10 % - skulle nok have prøvet den almindelig Hjemstavn for bedre at kunne vurdere gæren. Vi fik også Balder, en IPA med megen mango og passionsfrugt smage - virkede frisk og dejlig.

Herefter måtte jeg klare mig selv, og jeg fortsatte med at gå rundt og prøvesmage. En lille overraskelse var Vild Hvede fra Bøgedal; normalt synes jeg de er lidt for diskrete, øllene derfra, men var der en fin balance mellem det saison'ede, det lidt vilde, røg og det i øvrigt bløde og imødekommende indtryk. Røgslør fra Birkerød Bryghus og Ølhandel var for syrlig, næsten på grænsen til inficeret, men bryggeren forsikrede, at sådan var hensigten.

Mango Magnifico fra Founders Brewing Company havde først en stor dosis mangojuice at byde på, og lige som man begyndte at synes, at det var for meget, kom en prikkende chili i halsen og vippede balancepinden på plads igen. Det er svært med chili i øl, men her gik det godt, og så endda i en lys type. Jeg smagte også på to øl fra Clown Shoes, Chocolate Sombrero, en imperial stout der skulle indeholde både kanel og en mild chilipeber, men "bare" var en fin og tilforladelig øl for typen, samt Hoppy Feet, en sort IPA, der virkede bedre afstemt end den tidligere på aften smagte fra Rocket Brewing. Spanske Edge Brewing bød på en Accidential Jedi, en trippel IPA, der var voldsomt tung, sprittet og marmeladeagtig i duften og meget fyldig og næsten viskøs i munden. Men god smag og bitterhed.

Amager Bryghus var efter første planlægningsrunde røget ned på reservelisten - ikke fordi deres øl er uinteressante, men fordi jeg regnede med at kunne smage dem på et andet tidspunkt. Jeg endte dog alligevel hængende i baren hos dem en god halv times tid, og fik smagt seks nye øl. Completely Bocked Up er en dobbeltbock og var lidt for sød til mig, næsten vammel. Den bedste nyhed var Juicy Fruity, en 5 % hoppy saison, hvor alt det bedste fra humle og saison og lidt vildskab er pakket ned i en meget drikbar og velsmagende øl. The Unbelievable Norwegian Alligator Dong Flop (come on, nu er navngivningen kammet bare en smule over, ik?) en imperial saison i samarbejde med norske Haandbryggeriet. Klare saisonnoter, godt skjult alkohol og derfor også nem og behagelig at drikke. Farmer John kaldes for en farmhouse IPA og havde en let sødme, let farmhouse, og en meget let IPA del, men det endte med en god, tør og krydret øl. Det gør slet ikke noget, at de prøver at lege lidt med saison, farmhouse og anden slags lettere vildskab. Top Roll er en imperial lakridsporter lavet sammen med småt legendariske Cigar City. Jeg synes dog, at lakridsen var noget nedtonet og først gjorde sig bemærket langt inde, eller nede, i eftersmagen. Ellers en dejlig øl. Black Swan er en session imperial stout (!!!), lavet sammen med Svanemøllen Bryghus, en ny udgave af sidstnævntes Congobajer, en tidligere DM vinder i håndbryg. Stilarten må tilkendegive, at den har smag og kraft som en "rigtig" imperial stout, men at den er lettere drikkelig pga. lavere alkohol. Den var ret røget i både duft og smag, og dejlig blød.

Sluttelig kom jeg forbi Thisted, mest for at smage Beer Geek Limfjordsporter, en mashup af Mikkellers (verdens)berømte stout Beer Geek Breakfast stout og den i Danmark næsten lige så berømte Limfjordsporter. Det var sidst på aftenen, hvorfor mit indtryk af, at det mest lignede en Limfjordsporter måske skal tages med et gran salt. Efter den voldsomme øl prøvede jeg også Cold Hawaii Rav, som var let syrlig fra den tilsatte havtorn, og ravet måske kunne anes som let harpiks/fyr smag. Fint krydret, Ny Nordisk øl.

Jeg nåede som sagt ikke det hele, og der vil helt klart være nogle, jeg efterfølgende indser, at jeg burde have smagt. Mange af øllene her på denne festival, nok ligefrem de allerfleste, er ellers tilgængelige i landet på den ene eller anden, lettere eller mere besværlig måde. Det gør Ølentusiasternes festival en smule mindre nørdet og elitær end Copenhagen Beer Celebration. Der var denne torsdag aften som sagt masser af plads i Lokomotivværkstedet, og man kunne nemt komme til at tale med bryggerne - hvis man da kunne få ørenlyd. Akustikken i hallen var forfærdelig, ens egen og naboens snak forsvandt op under loftet og blev kastet tilbage, rungende og iblandet alle andres tale. Jeg bemærkede ikke dette forhold sidste år - mon ikke Lokomotivværkstedet evner at gøre noget ved det - hvis lejeren (Danske Ølentusiaster) ønsker det? Dette var stort set eneste lettere kritiske forhold og jeg skal afslutte med at sige tak for invitationen til Ølentusiasterne og Danske Øldommere samt ikke mindst udstillerne. Og tak til min kæreste for at gide at nørde øl sammen med mig.

Hallens fortid gør sig stadig bemærket