Golden Eye

Golden Eye, 5,9 % belgisk ale fra Ugly Duck. De har haft til hensigt at lave en forførisk øl. Duften fra det uklare bryg er da også behageligt sød med klar korianderkarakter og gær. Den følger op i munden med samme bløde og behagesyge væsen, hvor man smager en meget typisk belgisk blonde med lys brødsmag, krydrede og parfumerede noter fra gæren, hvor koriander går igen men også noget tyggegummi og vanilleessens, mens det skarpe kan navngives peber og naturligvis ren humlebitterhed. Allerlængst nede dukker der en let syrlig tone frem fra den anvendte Simcoe humle, der kun får antydet dens ophold under kogningen af urten, og på ingen måde ødelægger (eller tilføjer det store til) stiltypen lys belgisk ale. 3-4 skumfiduser.

#1295

Onsdags IPA

Grafters IPA, 6,5 % fra Rye River Brewing Company, Irland. Et relativt ungt bryggeri, startet mens den økonomiske nedtur stadig kunne mærkes i Irland. I dag, godt to år senere, er der fuld gang i kedlerne og de brygger tre serier, hvoraf Grafters er den ene. Beliggenheden kunne få en at tro, at det er en ipa af britisk type, men på etiketten udloves american style. Der er også lys malt og frisk humle i næsen, med en smule riv fra grape, passionsfrugt og fyr. En relativt let øl der indleder med en frugtsødme, der mere er typisk for den britiske end for den amerikanske udgave. Den indeholder smage som sød appelsin og måske endda lidt karamel. Men så kommer humlen, om ikke tromlende eller frembrusende, men dog insisterende på, at den tværatlantiske tilhørsforholdstvekamp ender med sejr i den Nye Verden, med grape, skarp fyr og let tørhed, og med en relativ kraftig slutbitterhed. Hvis irerne har rødder i den keltiske muld, så har de da så sandelig også knopskudt over there, så en præference for det amerikanske er måske ikke så overraskende. Det ender på fire pæne skumfiduser for en velbalanceret IPA, der både formår at give en blød og en skarp fornemmelse i munden.

 #1294

Ravens Eye

Ravens Eye, 9,5 % imperial stout fra Eel River brewing company. For en ornitologisk interesseret, er det en ret flot etikette, de har sat på flasken.

Det tyktflydende bryg udskiller tunge duft af malt, kaffe,  sveske og noget alkohol. I munden som at slikke på sort fløjl, gennemvædet med kafferester, smattede svesker, dyre tabte portvinsdråber og en i øvrigt ret udtalt bitterhed. Øllen er konstrueret med 9 forskellige malte og det giver en god bund i brygget, der som antydet rummer en del smagsindtryk. Det er sådan en imperial stout skal smage synes jeg, og så får den alligevel "kun" 95 points på RateBeer. Eel River anbefaler sådan set også, at man gemmer flaskerne og lader dem aldres - så skulle de træde endnu mere i karakter. Desværre har min fjerde sals lejlighed ikke en tryg kælder, hvori slige dyre dråber kan modnes under værdige forhold. Jeg må trøste mig med, at nydelsen sådan set er ret fin allerede nu for denne årgang 2015. Fem skumfiduser.

#1293

Double Retro IPA

Double Retro IPA, 9,0 % fra Ugly Duck. Indslevs grimme ælling, der efterhånden har vokset sig stor og smukkere end dets moder(bryggeri). Her serverer de en old school hopped IPA, med Cascade, Chinook og Colombus humler. Det giver allerede i næsen indtryk af noget bittert, fyrrigt, tørt og sødmefuldt, med tropiske mindelser. I munden skuffer det heller ikke, med en god maltbund, fyldt med appelsin- og mangosødme for at nævne det, jeg umiddelbart kan formidle via tastaturet. Der er en klistret fyrresmag, olieret harpiks og det slutter ret bittert, men på en behagelig måde. De 9 procent føles næsten ikke, men har en let varmende effekt. Øllet er ikke så udtørrende, som smagt andre steder, men det er nu ingen pleaser af den grund. Ugly Duck som også har beriget os med Hop Devil har gjort det igen og skabt en fantastisk dIPA, der formår at bevare en god humlearoma i en malttung IPA. Det kan kun give 6 skumfiduser.

#1292

Tælleren står på samme antal som i går, da blogbestyreren opdagede, at en øl (Mad Saison fra Mad Yeast) var blevet anmeldt og talt med to gange. Der var ikke en gang gået et halvt år mellem de to anmeldelser, men nok til at øllet var blevet lykkeligt glemt. Det var i øvrigt sjovt at læse de næsten enslydende anmeldelser, der resulterede i samme karakter

Tanker om ølafstemning

Så er det igen ved at være den tid på året, hvor årets nye danske øl skal kåres. De indledende manøvrer starter i hvert fald nu, hvor medlemmer af Danske Ølentusiaster kan stemme i to kategorier, en for øl under 6 % og en fra 6 % og opad. Jeg kan ikke rigtig gennemskue motivationen for disse to kategorier, og hvorfor det lige er 6 %, der er skillelinjen, men det giver henholdsvis 554 og 660 at vælge imellem i de to kategorier. Alkoholprocenten spænder fra 0 (Högni fra Munkebo Mikrobryg) til 17,12 % (Blackest Bourbon Aged Stout fra Mikkeller). I alt 137 bryggerier/brewpubs deltager og nogen er, som altid, mere aktive end andre. Således har Mikkeller 126 øl med, Warpigs Brewpub, hvor Mikkeller i øvrigt også er involveret, har 69 mens Ølsnedkeren har 61. Der 12 bryggerier/brewpubs der har 25 eller flere øl med, mens 75 deltagere har under fem nyheder med. Så der er nok at vælge imellem!

Men hvordan kan man i det hele taget lave en sådan konkurrence, hvor vel ikke en gang de mest hardcore danske RateBeerians og Untappd'ere har en jordisk chance for at have smagt alle deltagende øl? Meget af øllet har haft en ret begrænset distribution i tid og/eller rum, så de vil på forhånd have svært ved at nå rundt til alle ølentusiasters ganer. En ydmyg blogger som Dude Beering har, på trods af, at der røg 320 øl i svælget i 2015, kun opnået at skrive om under 50 af de deltagende øl, og måske fået smagt på yderligere en håndfuld. Så på forhånd må de største af mikrobryggerierne og dem, som har eksisteret nogle år og har udbygget et godt distributionsnet, have de største chancer for at få en stemme fra en ølentusiast? De knap 9000 medlemmer har desuden kun en stemme hver i hver af de to kategorier i første runde, hvor de 5 øl i hver kategori, der har opnået flest stemmer, går videre til en anden runde. Det må være overkommeligt at skulle smage på de 2 gange 5 øl i finalerunden og dermed stemme på et oplyst (og gennemvædet) grundlag, men resultatet af første runde vil efter min mening ikke være retfærdigt. Jeg siger ikke, at de ti øl, der udvælges efter første runde, ikke repræsenterer noget af det bedste der blev lanceret sidste år, for der er jo en grund til at et mikrobryggeri er blevet stort/har eksisteret i mange år. Men tilgængeligheden spiller efter min vurdering mindst lige så stor en rolle. Det har de naturligvis ikke overset hos Danske Ølentusiaster, men jeg kan ikke se, at der på nogen måde korrigeres herfor. Og jeg har ikke et rigtigt godt bud på, hvordan man skulle kunne gøre det. I virkeligheden er formålet med konkurrencen måske snarere at stimulere de danske bryggerier til at sende nye øl på det danske marked som foreningen skriver i forbindelse med omtalen af afstemningen, og ikke at finde de bedste øl. Og så skal en sur ølblogger, der ikke en gang er medlem af foreningen, måske bare lære at tie stille? Og undlade at begynde at filosofere over, hvad bedste egentlig betyder i denne sammenhæng?

Jeg vil derfor slutte med på forhånd at ønske de ti finalister, og især de to vindere tillykke, og håbe på, at bryggerne bag bliver glade for den velfortjente opmærksomhed. Skål!

Frostvæske

Old Viscosity Ale, 10,0 % porter fra Port Brewing. Strong ale, porter eller stout? De prøver selv at forklare det på etiketten.

Jeg har tidligere smagt en fadlagret version af brygget; det havde ligget et halvt år på bourbonfade. Denne originale version er dog også fadlagret, men så på rene fade. Der duftes chokolade og kaffe fra den oliesorte væske. Smagen er også med de samme bestanddele, chokoladen er mørk og bitter. Der er ydermere ret ristede noter, næsten brændte, uden at det ender i røg. Jeg synes at smage noget mælkeagtigt også og der er en forunderlig tone af sødhed, uden at de enkelte bestanddele som beskrevet virker specielt søde. Det ender ret bittert og komplementerer derved sødmen en smule. Brygget er ikke helt så tyktflydende som reklameret, men er dejligt blødt i munden, og trods en overvældende initiel skumkrone, så mærkes der ikke så meget til karboneringen. Det er bestemt en dejlig øl at nyde i den frostklare nat som snart stunder, og den får fortjent 5 skumfiduser.

#1292

Bakke snagvendt API

Dark Horse Brewing Company har begået nogle øl, hvor maltbasen er den samme som i deres Crooked Tree ipa, men humleprofilen ændret. Normalt sælges de kun i sæt med tre-fire af hver, men Høkeren havde brudt et par sæt op, og solgte flaskerne enkeltvis. Da jeg syntes de gjorde det fint med originalen, måtte jeg prøve disse.
 
FF Dekoorc Eert, 6,5 % ipa; i denne variant er der brugt Falconers Flight 7C, en kommerciel blanding af amerikanske humler, der starter med C (Cascade, Centennial, Chinook, Citra, Cluster, Columbus og Crystal). Meget maltet duft med karamel. I starten er der også meget malt, med karamel og en næsten spruttet undertone. Humlen manifesterer sig som lettere fyrret, med en let klistret harpiks og generel skovbund. Ikke så citrus'et, ikke super tør. Der er også en rimelig markant slutbitterhed i bryggen. Det er lang tid siden jeg fik smagt basis-ipa'e, under lettere ukoncentrerede omstændigheder, men den scorede pænt. Denne er nu heller ikke dårlig og får 4 af de store skumfiduser.

Ollopa Dekoorc Eert, 6,5 % ipa; i denne variant er der anvendt Apollohumlen. Det er mest den samme let kvalme malt som i FF'en; med frugtige undertoner. Smagsmæssigt fylder den ligesågodt i munden, er næsten dIPAsk i karakter. Sødt brød, knap så karamel, men det er der også. Langt henne i smagsbilledet dukker en frisk, jordbæragtig smag op, som jeg mistænker er humlens aftryk. Det frisker lidt op, men ikke helt mundrensende. Der er en let tør, og meget let-bitter afslutning, tørheden har slet ikke fyr-harpiks karakter, men mere som træ og bitterheden giver association til let harsk hasselnød - det lyder slet ikke godt, men det er nu ikke ment, som om den i denne sammenhæng træder ved siden af. Det ender som en blanding mellem det let-drikkelige (behersket aggressiv humleprofil) og så det let tungere (maltbasen). 4-5 skumfiduser til denne.

Edecsac Dekoorc Eert, 6,5 % ipa. I denne er det så Cascade humlen, der er enerådende. Det giver her en lidt mere græsset duft og noget vådlig fyr. Malten synes i denne variant er være en anelse nedtonet. Der forekommer også at være en anelse mere karbonering, hvilket giver et lidt friskere indtryk. Men sødmen er der som bærende kraft, der understøtter den lidt stramme humlesmag, der er en mellemting mellem græs og gran. Bitterheden fornemmes som værende midt i mellem de to foregående. Cascade er en god humle, men jeg synes den skal have hjælp; den fungerer sjældent som single humle, synes jeg. Dertil er den lidt for skarp og bitter, uden at have nogle frugtige elementer at byde ind med. Den er nu slet ikke dårlig i denne øl, som får 4 af de helt normale skumfiduser. Jeg tror ikke, at Dark Horse har fået mindre end det, her på bloggen, så det er et helt stabilt bundniveau, de holder sig.

 #1289-1291

Tredje afsnit af Hop Concept

Lemon & grassy, 8,5 % ipa fra the Hop Concept/Port Brewing. Den tredje ipa i den årstidsbestemte serie fra humle kongerne i San Diego. Gyda i Høkeren nægtede i lang tid at tage den hjem, selv om hun havde haft de to første på hylderne, i øvrigt til stor glæde for blogbestyreren. Heldigvis kom hun på bedre tanker og ved mit første besøg i kælderbutikken i 2016 røg blandt andet denne flaske i posen. Navnet på øllen er ikke misvisende. Der er en ret skarp citrusduft med en underliggende tørhed. Det river ikke i næsen, men nærmere stikker lidt. Det er ikke en mundsnerpende citrus jeg oplever ved første tår. Der er en del maltsødme der kun langsomt viger for først en ret tør, men ikke specielt fyrret humle, der senere får et svagt, men umiskendeligt islæt af citron. Det ender også med en langvarig bitterhed i mundhulen. Øllet et godt karboneret, næsten lidt for meget men det er med til at bevare friskheden og man fanges ikke i en alkoholisk smagsfælde, trods de pæne procentpoint den indeholder. Det er ikke den bedste ipa PB har lavet, men hvis det er deres bundniveau, så er der mange der burde være misundelige. 4-5 skumfiduser.

#1288