Tanker om ølafstemning

Så er det igen ved at være den tid på året, hvor årets nye danske øl skal kåres. De indledende manøvrer starter i hvert fald nu, hvor medlemmer af Danske Ølentusiaster kan stemme i to kategorier, en for øl under 6 % og en fra 6 % og opad. Jeg kan ikke rigtig gennemskue motivationen for disse to kategorier, og hvorfor det lige er 6 %, der er skillelinjen, men det giver henholdsvis 554 og 660 at vælge imellem i de to kategorier. Alkoholprocenten spænder fra 0 (Högni fra Munkebo Mikrobryg) til 17,12 % (Blackest Bourbon Aged Stout fra Mikkeller). I alt 137 bryggerier/brewpubs deltager og nogen er, som altid, mere aktive end andre. Således har Mikkeller 126 øl med, Warpigs Brewpub, hvor Mikkeller i øvrigt også er involveret, har 69 mens Ølsnedkeren har 61. Der 12 bryggerier/brewpubs der har 25 eller flere øl med, mens 75 deltagere har under fem nyheder med. Så der er nok at vælge imellem!

Men hvordan kan man i det hele taget lave en sådan konkurrence, hvor vel ikke en gang de mest hardcore danske RateBeerians og Untappd'ere har en jordisk chance for at have smagt alle deltagende øl? Meget af øllet har haft en ret begrænset distribution i tid og/eller rum, så de vil på forhånd have svært ved at nå rundt til alle ølentusiasters ganer. En ydmyg blogger som Dude Beering har, på trods af, at der røg 320 øl i svælget i 2015, kun opnået at skrive om under 50 af de deltagende øl, og måske fået smagt på yderligere en håndfuld. Så på forhånd må de største af mikrobryggerierne og dem, som har eksisteret nogle år og har udbygget et godt distributionsnet, have de største chancer for at få en stemme fra en ølentusiast? De knap 9000 medlemmer har desuden kun en stemme hver i hver af de to kategorier i første runde, hvor de 5 øl i hver kategori, der har opnået flest stemmer, går videre til en anden runde. Det må være overkommeligt at skulle smage på de 2 gange 5 øl i finalerunden og dermed stemme på et oplyst (og gennemvædet) grundlag, men resultatet af første runde vil efter min mening ikke være retfærdigt. Jeg siger ikke, at de ti øl, der udvælges efter første runde, ikke repræsenterer noget af det bedste der blev lanceret sidste år, for der er jo en grund til at et mikrobryggeri er blevet stort/har eksisteret i mange år. Men tilgængeligheden spiller efter min vurdering mindst lige så stor en rolle. Det har de naturligvis ikke overset hos Danske Ølentusiaster, men jeg kan ikke se, at der på nogen måde korrigeres herfor. Og jeg har ikke et rigtigt godt bud på, hvordan man skulle kunne gøre det. I virkeligheden er formålet med konkurrencen måske snarere at stimulere de danske bryggerier til at sende nye øl på det danske marked som foreningen skriver i forbindelse med omtalen af afstemningen, og ikke at finde de bedste øl. Og så skal en sur ølblogger, der ikke en gang er medlem af foreningen, måske bare lære at tie stille? Og undlade at begynde at filosofere over, hvad bedste egentlig betyder i denne sammenhæng?

Jeg vil derfor slutte med på forhånd at ønske de ti finalister, og især de to vindere tillykke, og håbe på, at bryggerne bag bliver glade for den velfortjente opmærksomhed. Skål!