lørdag den 20. september 2014

Øl fra Södermanland

Der blev prøvet lidt svensk fra Eskilstuna Ölkultur

Pale Ale, 5 % american pale ale. Kraftig harpiks i næsen :-) Let fylde, hvor det er humlen der sætter dagsordenen i smagen. Den er frisk, fyrrig, med grapesmag, blomstret og besk. En fin tørhed bærer med over i eftersmagen. En rigtig fin pale ale, 4-5 skumfiduser.

Citra Single Hop Ale, 5,6 % american pale ale. Lidt mere maltduft end pale alen men også riv i næsen. Let fylde fra malten med en anelse mere rygrad, men uden det store smagspræg. Humlen har dog lidt mere modspil og det hele ender med et lidt mere komplekst smagsbillede med sprittet abrikos, fyr og harpiks. Samlet synes jeg den ender fint ud til 5 små skumfiduser.

#775-776

Ingen kommentarer:

Send en kommentar