Harlem Break

Gå aldrig tilbage til en fuser lyder et godt råd. Kom til at tænke på dette, da min søster først med glæde annoncerede en spændende gave, for derefter at dæmpe forventningerne kraftigt da hun sagde at jeg nærmest ikke kunne lide øl fra Coisbo. For det var en gaveæske med tre Coisbo hun havde købt til mig. To af dem havde jeg smagt, omend Astoria Black muligvis havde skiftet øltype fra stout til imperial stout og derfor fortjener en ny anmeldelse. Det opdagede jeg dog først for sent, så det må blive en anden gang. Men indtrykket var bedre end hvad der fremgår på bloggen. Den sidste, som anmeldes her&nu var derimod jomfrueligt terræn.

Harlem Break, 5,3 % brown ale. Jo, det er jo på forhånd en lidt svær type for min mund. Pæn maltet duft med karamel. Lidt sødligt-hengemt over det. Har mere smag end hvad fylden umiddelbart skulle antyde. Først ret meget karamelsødme, med en let nøddebitter tone. Der er også en let erkendelig lakridssmag blandet op i suppen. På trods af sødmen afslutter den tørt, men uden megen smagsbitterhed. Så i forhold til mine fleste fordomme om brown ales klarer denne det ganske godt, hvor man lige i starten kunne frygte at det blev til en bolchevand men som bliver pænt afbalanceret til slut. En af de bedste fra Coisbo - 4 skumfiduser.

#767