søndag den 21. september 2014

Kaapse Brouwers

Så var der 5 øl fra en brewpub i Rotterdam: Kaapse Brouwers. De leverer også øl med kapsler - i følge RateBeer brygget hos De Molen, glemte at checke efter på flaskerne.

Bea, 6 % black ipa. Dufter let af kaffe, citrus og karklud! Mellem fyldigt bryg med megen kaffe smag, ren tobak (ikke røg), og ikke-sød lakrids. De anvendte hulmer Sladek, Chinook, Amarillo og Columbus bidrgaer mest med en ren tørhed i eftersmagen. En fin sort ipa, næsten helt uden citrus smag, men ganske god. 4-5 skumfiduser.

Jaapie, 9,4 % american strong ale. Dufter meget maltet, med megen frugt og sprut. Fyldig øl med megen smag henad abrikos, og underliggende alkoholsmag. Humlen (Chinook, Columbus, Cascade, Amarillo, Citra og Simcoe har det lidt overraskende svært i maltbombem men insisterer og ender ud let tørt i eftersmagen, med et let blomstret aftryk. Samlet er den lidt for sød til at være helt i top, men 4-5 skumfiduser er stadig godt.

Harrie, 5,5 % saison. Der anes en meget let og flygtig Brett i duften. Den lette øl indeholder anis, citrus og let Brett i smagen, der slutter tørt. Ikke megen sødme eller eftersmag men nu alligevel en fin øl. 4 skumfiduser.

Gozer, 9,8 % imperial stout (med havre). Duft af kaffe og mørk chokolade. Helt flad øl, med kaffe, mørk chokolade og læder i smagen. Det meste er på forkanten, efter indledningen mærkes næsten kun den tørre, mørke chokolade. Måske er det havren der dæmper det hele lidt ned. Samlet lidt tam for at være en imperial stout. 3 skumfiduser.

Gozer Oak Aged, 10,5 % imperial stout. Samme som foregående, blot fadlagret på romfade. Kaffe, mørk chokolade og lidt sprut anes følgelig i duften. Det er naturligt meget de samme smagsindtryk i den fadlagrede udgave som i den rene vare. Forskellen er, at der er en let sprut/rom smag i forkanten og som er svagt til stede gennem resten af mundopholdet. Men det hjælper ikke meget på det samlede indtryk. Også 3 skumfiduser til denne.

Samlet var Kaapse dog værd at stifte bekendtskab med.

#777-781

Ingen kommentarer:

Send en kommentar