lørdag den 14. juni 2014

Worker's comp

Worker's comp, 4,8 % saison fra Two Roads Brewing Company. Brygget med byg-, hvede-, havre- og rugmalt. Dufter af banan, kardemomme og let citrus. Let og syrligt bryg, med en masse krydrede noter og med mange mindelser om en hvedeøl. Banan og kardemomme genfindes fra duften, der er også peber og næsten muskat i smagen. Samtidig noget tyggegummiagtig sødme. De skriver at de har brugt en ekspressiv gær og den giver virkelig smag. I små glimt er det som om jeg aner noget stald og altså Brett, men den skulle der ikke være noget af i flasken. Ikke megen bitterhed, men en ret tør eftersmag. Alt i alt en ret fin øl med mange indtryk - og så er den i almindelig ølstyrke. 4-5 skumfiduser.

#703

Ingen kommentarer:

Send en kommentar