Honey Badger, 17,5 % imperial stout fra Stronzo. Ret vinøs og spruttet duft. Indeholder også kirsebær. En næsten voldsom honningsmag lægger for. Bryggen er da næsten også tyk som flydende honning. Underneden mærker man lidt efter noget frugtig-syrligt-spruttet som giver et vist modspil til sødmen. Udlover 185 IBU på etiketten. Dette teoretiske tal må lide en stille død uden kamp. Øllen som naturligt må drikkes langsomt med de mange procenter, udvikler sig i glasset, og alkoholen indtager efterhånden en lidt mere dominerende rolle. Det smager af æble og lidt lakrids. Er meget mere en barley wine end en imperial stout. Nok en af de mest udfordrende øl jeg har prøvet, med dets tyktflydende sødme opblandet med en meget vinøs undertone. 4 skumfiduser.
#701
Ingen kommentarer:
Send en kommentar