Gå-i-hi øl!

Cave Dweller, 7,0 % porter, fra Stronzo. Velegnet at medbringe i sin hule, når man går i hi for vinteren. Brygget på både byg-, rug- og hvedemalt. Ganske kraftigt skummende ved ophæld. Let maltet og chokoladesødlig duft. Let bryg med antydning af mørk chokoladesmag. Har en røget undertone og i eftersmagen anes det letteste af vanilje - heldigvis ikke mere. Lidt nøddebitter eftersmag og smager jeg noget mælk/laktose? Uden at gøre de store falbelader af sig en fin øl. 4 skumfiduser.

#509

OK pale ale

Nelson, 4,6 % pale ale fra Ugly Duck. Næsten lidt sæbet duft! Ret let bryg, brygget til forårets ære, så det er måske lidt malplaceret at anmelde den i dag under efterårsstormen? Har også noget meget frisk, krydret, sødlig og blomstret over sig i smagen, men alt på en let måde. Ikke megen slutbitterhed. Sæben fra næsen optræder vel nærmest som en let parfumeret tone. Det lyder ikke helt tiltalende, men det er dog bedre end det umiddelbart lyder. Det er en frisk, let øl i normalstyrke, som smager af noget og mere end andre pale ales typisk gør. Det ender på 3-4 skumfiduser. Efter sigende skal man måske skynde sig hvis man vil smage, da bryggen er udgået fra sortimentet. Den figurer dog stadig på bryggeriets hjemmeside

#508

To fra Siren Craft Brewing

Har kun prøvet øl fra Siren under Copenhagen Beer Celebration 2013. Dette er således de første flasker jeg ser. Meget fine etiketter - hvordan er indholdet?

Liquid mistress, 5,8 % red IPA. Brygget i west coast stil af det engelske bryggeri. Meget mørk, næsten brunt bryg. Dufter mest af malt men med en vis mængde fyrret humle mærkes. Næsten ren maltbolchesmag med rosin og andre mørke tørrede frugter i smagen. Svagt underneden anes noget humlesyrlighed a la grape og en bitterhed der ikke er fuld af power men som alligevel hænger ved. Noget anderledes øl, hvor maltsmagen næsten er for dominerende og humlen for svag (nu det er en west coast ipa); får lige akkurat 4 skumfiduser.

Undercurrent, 4,5 % pale ale, delvist lavet på havre. Næsten ingen duft. Smagen er tilsvarende mild og kroppen let. Ikke megen maltfylde og lette smagsnuancer af citrus, solbær og peber. Den på etiketten beskrevne frække, brødrige og nøddeagtige maltkrop kan jeg således ikke genfinde. Måske er der lidt nød i den også lette efterbitterhed. Pale ale er og bliver en meget let øltype og skal nu ikke sammenlignes med IPA, men de er nu noget fesne i deres udtryk; dette gælder også denne. Men slæber sig op på 3 skumfiduser.

 #506-507

Jule- og vinterølsrelease på Amager Bryghus

Var forleden ude hos Amager Bryghus i forbindelse med at deres nye sæsonbryg kom i handlen. Der var gratis smagsprøver, pebernødder og æbleskiver. Naturligvis blev der taget smagsnoter ...

Vinter IPA, 6 %. Dufter fint af nåletræ. Mellemfyldig, men særdeles grumset øl. Ikke så meget smæk på malten. Det er humlen der gør sig gældende. Let citrus, blomster og godt med nål. Tør. Vinter? Vel ikke andet end den mørke farve? 4 skumfiduser.

Vinter porter, 6 %. Svag røg og chokoladeduft. Typisk porter-let; dog mere fyldig end en Guiness! Let chokoladebitter i smagen, med kaffe, træ og lidt tobak. Også en anelse syre. Fin sluttørhed. Ikke de store armbevægelser, men 4 små skumfiduser.

Julebryg 2013, 7 % belgisk ale (Dubbel). Lidt lysere end billedet antyder. Dufter spøjst af sæbevand?! Eller er det gummiand!?! For typen en let udgave, med fine diskrete smagsnuancer: karamel, appelsinskal, bitternød, næsten muskat synes jeg. I forhold til den belgisk referenceramme diskret - det giver 4 skumfiduser.

Secret Santa, 10,5 % quadruple. Formentlig samme som de foregående år - påvirker derfor ikke tælleren nederst i indlægget. Dufter ikke så kraftig, til gengæld er der smæk på skillingen i smagen. Fyldig naturligvis, men (heldigvis) lidt lettere end klassisk belgisk Q. Sukker/karamel, lakrids, mange krydderier og samtidig en fin afstemt bitter eftersmag. Også noget spruttet i udtrykket, men det giver 5 skumfiduser. Sidste år fik den 4 - men anmelder kan have ændret sig siden sidst!

Hyggeligt arrangement. Amager laver som regel aldrig uinteressant øl, omend de nye denne gang ikke var oppe at snuse øverst i rankingsystemet.

Mødte også for første gang medlemmer fra Facebook gruppen danske ølbloggere, nemlig Kasper og Sandra. De driver bloggen Humulus lupulus - anbefales.

#503-505

Mytisk øl

Vi må hellere starte det næste halve tusinde anmeldelser med noget godt: Westvleteren. Mytiske øl fra klosteret Saint Sixtus of Westvleteren der kun sælger deres produkter ved porten og efter forudgående aftale. Køber forpligter sig til ikke at sælge videre. Da jeg ikke har været i Belgien er det klart, at dette ikke overholdes, hvilket også sikrer en eksorbiant pris (140 kr.). Vurderet på forhånd er det klart at ingen øl er så god, og det er mere det kultagtige, det sekteriske, det forbudte man betaler for. Ved porten koster en øl 1,5 til 2 euros! Håber ikke at der er mere end nødvendigt lyssky bagmænd der tjener penge her.

Hvordan er øllet så? Jeg fik fingrene i to af deres tre produkter.

Westvleteren 8, 8 % belgisk ale. Dufter af karamel, rosiner, mørke overmodne frugter og de samme indtryk findes også i smagen. Bryggen er forbavsende let både i fylde og alkoholpræget. Samlet let sødmefuld med et tørt, lidt brændt præg, der hænger lidt i ganen. Trappistgæren giver også en hel del smag. Men det er ikke en superøl det her. Den er god, og snuser lige til de 5 skumfiduser, men må nøjes med halvkarakteren 4-5.

Westvleteren 12, 10,2 % quadrupel. Kraftigt skummende. Dufter sprittet af kirsebær, chokolade, rosiner. Meget mere nærværende i munden end lillebror. En næsten sprittet start med let syrlighed fra mørke frugter, der leder over i mørk, bitter chokolade, rosiner, nelliker og andre krydderier. Har en tør og let humlebitter eftersmag der sammen med det krydrede bryg fylder mundhulen med velbehag et godt stykke tid efter tår en sunket. Sammenlignet er 12'eren bare mere og bedre af det hele end 8'eren. Den her er god, rigtig god, og ranker da også meget højt, hvis ikke i top, på alskens all-time lister over øl. Man får næsten lyst til at slutte sig til broderskabet i klosteret - lidt håber jeg de da får af produktionen! 6 skumfiduser.

#501-502

Øl nr. 500 - en super stout!

Så runder Dude Beering endnu et skarpt hjørne idet nedenstående øl er nr. 500 der bliver anmeldt (hvis ellers der er talt rigtigt op undervejs). Så kridtes skoene og blikket vendes mod de 1000, men mon ikke der går et par år inden det sker? Næste runde begivenhed bliver de første 10.000 visninger af siden, men mere herom senere, evt. på Facebook siden siden.


iStout, 10 % imperial stout fra 8wired. New Zealandsk bryggeri, med dansk ejer/brygger. Chokolade og kirsebær i duften. Dejlig fyldig stout, med smag af kaffe og chokolade. Måske en let røg smag, men det er i givet fald minimalt. Noget svag sprut som om den har været lagret på brugte fade. En slutsyrlighed der leder over i en ganske let bitterhed. Lige før jeg ville kunne kalde det en barley wine. De beskrevne smagsindtryk virker simple, men der er en eller anden holistisk oplevelse i munden med dette bryg som undviger beskrivelse. Jeg tror det må være de perfekte afstemte smagsindtryk, hvor hver enkelt del er til stede men på en diskret og samspilt måde. Må hoste op med 6 skumfiduser til denne. Det skal siges at den blev smagt før end jeg vidste at det ville blive nr. 500 men jeg har da sparet anmeldelsen lidt for at kunne markere det runde tal. Tak fordi du gad og gider kigge forbi, fortsæt gerne med det!

#500

Frugtporter!

Papsø's passion fruit porter, 6 % fra Cigar City brewing. Endnu en hyldestøl til Papsøs ære - den tredje jeg får munden i. Og så endda fra amerikanske Cigar City - dem har jeg kun smagt tidligere under Copenhagen Beer Celebration 2013 (samt Amagers samarbejdsbryg). På forhånd lyder det godt nok lidt underligt - passionsfrugt i en porter ... Duften er meget mild og svær at fange. Måske noget let frugtsyrlighed og mælk? Bryggen er traditionelt let som en porter, men har nogle andre smagsindtryk end de gængse. Først lidt kaffe og mørk chokolade, der følges op af en let syrlighed der må stamme fra passionsfrugterne, der skulle være tilsat i store mængder. Syrligheden varer ikke ved, den dæmpes af noget tørt træ (bruges de cedartræ i al deres øl?) og en halvskarp bitterhed. Interessant og i hvert fald en anderledes porter der lidt udfordrer hvordan sådan en skal smage. Men går det ikke også ud på det en gang i mellem? Det kan selvfølgelig let kamme over, men jeg synes Cigar City rammer noget godt. 4-5 skumfiduser.

#499

Amager Sinner Series

Endelig langt om længe har jeg fået samlet færdig og fået smagt Amagers syndige serie af øl. De har vel været på markedet et års tid, så det er ikke for nyhedens interesse man skal læse dette. Men Amager kan jo noget som de færreste andre danske bryggerier kan, og når de så lægger sig i selen og kreerer en special serie, så kan man kun have høje forventninger. 

Envy, 6,5 % west coast IPA. Megen grapefrugt i næsen. Knastør i munden med noget maltfylde med lidt smag af abrikos. Grapefrugt og krydret-blomstret smag. Power på den tørre og fyrrebitre eftersmag med toner af sprittede mørke bær. Først syntes jeg at det i virkeligheden var lidt for overdrevet og blev nervøs for mig selv, men efter de indledende sip fandt mine smagsløg den fine ubalance mellem malt og rå humle. En fin amarkansk udgave af en west coast IPA. Fem-seks skumfiduser.

Gluttony, 9,4 % dobbelt IPA. Brygget med 3 malte og hele 6 humler (se etikettebillede). Typisk maltet duft fra en DIPA, der anes fyr, sprittede bær udover malten. Blød, men ikke særlig sød maltet smag, med blomstrede og krydrede associationer og en let honningmelon-smag. Dernæst følger et veritabelt humleangreb der syder af fyrrige toner og en tørhed, der efterlader ganen og tungen frisk afslebne men alligevel skrigende efter mere. Der er ikke så meget andet at gøre end at løfte skiltet med 6 flotte skumfiduser til vejrs og til Amager.

Lust, 9,2 % belgisk ale. Med en etikette der blev forbudt i Sverige og var ved at blive det i USA! Klassisk trappistduft med rosiner og gær. Ret sød smag, men så er der også tilsat både chokolade, sukker og sirup! Bag sødmen anes rosiner, tobak, træ og mørke bær. Alt sammen bundet sammen af trappistgær-smagen. Ikke megen bitterhed, men den anes lige akkurat. I den (meget) søde ende af trappist skalaen, men er alligevel en god nydeøl. Det ender på en pæn 4 skumfiduser.

Greed, 4,6 % pilsner. Urøltypen. Ligner og dufter som en typisk pilsner, med græs og mark i næsen. Let i både smag og fylde. Der er toner af tørt græs og let blomstersødme i bryggen, hvis bitterhed er mere fin og blid og ikke metallisk som typiske konsumpilsnere er det. Et godt bud på en pilsner, men det er som type ikke vildt ophidsende og kan derfor kun trække en 3 skumfiduser.

Sloth, 6 % american pale ale. De synes selv de har været dovne, Amager; en malt og en humle. Til gengæld er der nok ikke sparet på Simcoe-humlen. En vældig duft af grape og fyr pirrer næsens små fimrehår. En let øl, uden særlig megen maltsmag og dermed heller ikke megen sødme. Det er humlen der sætter dagsordenen med masser af citrus, fyr og andre krydrede toner, med en udpræget tørhed. Ikke så mange dikkedarer, men en god og letdrikkelig øl med herligt humlesnert. 4 skumfiduser.

Pride, 10 % imperial stout. Tung duft af rosiner, chokolade, blommer. Utrolig lækker og fyldig fornemmelse i munden. Kaffe, chokolade, kirsebær, røg, træ er umiddelbare indtryk. Bærsmagen er næsten, men også kun næsten vinøs, og holder sig forfriskende længe i det samlede smagsbillede. Giver modspil til den initielle chokoladesødme, der ikke udfordres vildt af andre delsmagskomponenter. Samlet en rigtig, rigtig, fin imperial stout, og jeg må igen, med glæde, hive 6 skumfduser frem fra skuffen.

Wrath, 6,5 % saison. Saison kan være en lidt svær variant i min mund; denne er lagret på Pinot Noir fade. Duft af græs, hø og stald. Smagen ret kompleks for at være så lys en øl. En let frugtsødme (fersken?), med noget frisk græsbitterhed, gær og en afsluttede lettere metallisk bitterhed. Der anes også noget let vinøst i eftersmagen. Det er nok den bedste saison/biere de garde jeg har smagt, men jeg har ikke smagt så mange og generelt er de for unuanceret bitre, dette lider denne således også lidt under. Men den må tildeles 3-4 skumfiduser.

Samlet har Amager igen markeret sig i det danske øllandskab; med de øltyper de er bedst til (tunge, mørke stouts og velhumlede IPAer) overgås de vel næppe af andre danske bryggere. Og nu er der lige snart noget nyt vinter-/juleøl på trapperne - vil ikke vente længe med at teste dem!

#492-498

Nogenlunde høstbryg

Høstbryg, 5 % pale ale fra Raasted. Svage duftnoter. Let bryg, men med nogen maltsmag. Karamel, melon og græs i smagen med en let syrlig eftersmag. Ikke megen humlebitterhed, den der er, er lidt skarp metallisk. Ikke vildt ophidsende, men på den anden side, heller ingen dårlig øl; glider fint ned. 3-4 skumfiduser.

#491

Typisk kedelig dansk brown ale

Brown ale, 5,6 % fra Randers bryghus. Duft af malt og bitre nødder. Maltet smag med sød karamel, og en lidt stram eftersmag der ikke rigtig er bitter, måske let nød. Kan slet ikke smage nogle humleindtryk. Dude Beering har tidligere udtalt forbehold overfor øltypen, og denne variant synes at bekræfte fordommene. 2-3 skumfiduser.

#490

Jævn amerikansk ale

Red Banshee, 5,3 % ale fra Fort Collins Brewery. Florale og frugtige dufte fra glasset med noget gæret brød. Meget brød, gæret og frugtig smag, der giver en blød fornemmelse i munden. Karamel, abrikos og noget hengemt dåsefrugt i smagen. Har ikke nogen synderlig humlet eller bitter eftersmag. Lidt for maltet overall til min smag. 2-3 skumfiduser.

#489

Kedelig undergæret

Underdog, 4,7 % lager fra Flying Dog. Klassisk pilsner/lager duft af græs. Smagen er også ganske klassisk-kedelig konsumpils, hvor malten er tynd, humlen lidt bitter med kun en anelse citrus som smag. Kunne nok pille den ud i en blindsmagning men det er ikke sikkert at den ville rate højere end Carsberg/Heineken/... Her&nu 2 skumfiduser.

Haps ... Desværre er der mere underholdningsværdi ved etiketten end i flasken ...

#488