lørdag den 19. oktober 2013

Øl nr. 500 - en super stout!

Så runder Dude Beering endnu et skarpt hjørne idet nedenstående øl er nr. 500 der bliver anmeldt (hvis ellers der er talt rigtigt op undervejs). Så kridtes skoene og blikket vendes mod de 1000, men mon ikke der går et par år inden det sker? Næste runde begivenhed bliver de første 10.000 visninger af siden, men mere herom senere, evt. på Facebook siden siden.


iStout, 10 % imperial stout fra 8wired. New Zealandsk bryggeri, med dansk ejer/brygger. Chokolade og kirsebær i duften. Dejlig fyldig stout, med smag af kaffe og chokolade. Måske en let røg smag, men det er i givet fald minimalt. Noget svag sprut som om den har været lagret på brugte fade. En slutsyrlighed der leder over i en ganske let bitterhed. Lige før jeg ville kunne kalde det en barley wine. De beskrevne smagsindtryk virker simple, men der er en eller anden holistisk oplevelse i munden med dette bryg som undviger beskrivelse. Jeg tror det må være de perfekte afstemte smagsindtryk, hvor hver enkelt del er til stede men på en diskret og samspilt måde. Må hoste op med 6 skumfiduser til denne. Det skal siges at den blev smagt før end jeg vidste at det ville blive nr. 500 men jeg har da sparet anmeldelsen lidt for at kunne markere det runde tal. Tak fordi du gad og gider kigge forbi, fortsæt gerne med det!


#500

1 kommentar:

  1. Andreas, jeg fortsætter bestemt med at kigge forbi:-)
    Glimrende anmeldelse.
    Jeg var i øvrigt også rigtigt glad for iStout.

    SvarSlet