Vadehavsbryggeriet gensmagt

For et par år siden dømte jeg Vadehavsbryggeriet ude efter at have smagt et par stykker og mente, at det mere var en kommerciel fidus end en lidenskab, der drev værket. Siden den gang har de skiftet ejer og får nu brygget deres øl hos Randers Bryghus. Da jeg for nylig opdagede en ny portefølje på hylden i Ribe, røg denne gang fire stykker med i indkøbet, for at se, om konceptet er ændret.

Hjerting Kaane Dubbel, 7,0 %. Her er jeg i topform efter at for nylig have dømt kategori 11, mørk belgisk ale, til DM i Håndbryg. Der er en skarp duft fra begyndelsen af, næsten som noget fusel eller benzin, og det er ikke så behageligt. Der ligger også i bunden af smagen en forkert antydning, her måske bedre beskrevet som neglelak. Det kan være et resultat af for høj gæringstemperatur, noget som jeg ellers troede der var styr på, selv i de mindste bryggerier. Selv om der også er sødme fra malten og noter af tørret frugt, ødelægger den uønskede bismag oplevelsen, og der kan pga. den kun tildeles 1-2 skumfiduser.

Sort Vadehav, 5,5 % schwartzbier. Fremstår let røget, med mørk brødsmag, lakrids og en kende syrlighed som nok ikke stammer fra humlen, men formentlig et resultat af den mørke malt. Har en let sødme i bunden. OK øl for typen, 3-4 skumfiduser.

Chili-honning Slusetrippel, 9,0 %. Lidt af et sammenskudsgilde hos den klassiske belgiske trippel. Jeg fornemmer mere honning end chili i duften, desuden en let parfumeret bund og en rimelig mængde vinøs-sprittet alkohol. Jeg bemærker også både æble og lidt overraskende lavendel. I munden er alkoholen farligt inkorporeret i smagen, og mærkes først langt ind i eftersmagen som en let sprittet tone. Ellers er der en del estere, der giver frugtsmage, og den efterlader mundhulen rimelig udtørret. Chilien og honningen er stort set ikke at genfinde i smagen. Der er en let varmende fornemmelse på tungen, men det kan lige så godt skyldes de mange procenter. Trippel bliver nok aldrig min stil, så den måske lidt beskedne karakter skal ikke afholde yndere af denne genre at prøve øllet. Tre skumfiduser.

Markmandshus IPA, 5 %. En lidt afdanket IPA, men så holder den på drikketidspunktet kun tre måneder mere (bryggeriets angivelse). Rimelig OK malt med brødsmag og lidt frugtsødme, men humlen (Cascade) mest kun giver bitterhed på nuværende tidspunkt, og ikke meget krydring og smag. Dog er der fortsat lidt tør fyr tilbage. På det absolut jævne - tre små skumfiduser.

Jeg er efter den nye smagning ikke blevet overbevist om, at Vadehavsbryggeriet er drevet med øllet som primære passion. Det hjælper så heller ikke på det, at det ene bryg fremstår lettere fejlproduceret. De øvrige smagte øl scorer dog lidt bedre end første gang jeg havde dem under behandling. Jeg har samtidig svært at finde oplysninger om bryggeriet på nettet, hvilket bestyrker mig i min tro, at her hægter man sig på Nationalparksidentiteten. Jeg retter gerne denne opfattelse, hvis der er nogle, der kan oplyse mig på et faktuelt grundlag.

#1507-1510