tirsdag den 13. juni 2017

Frugt-stout

Beer with no name, 7,7 % hindbærstout fra BRAW. 100 % økologisk. Serveres iskold står der på etiketten. Det prøver jeg, men lader den også stå lidt. Men det kolde øl byder sig mest til med hindbær, som i aromaen næsten er enerådende og i smagen har både en frugtig-sød og en syrlig komponent. Jeg kan godt ane at der er noget chokolade i bunden. Den træder en smule mere frem når indholdet får lov til at blive en smule varmere. Men det er stadig hindbærrene, der er det dominerende indtryk og der er næsten noget fadlagring over frugtsmagen, uden at jeg dog tror, at det er tilfældet med dette bryg. Burde nok have haft lidt mere stoutbund til den store mængde frugt og syrligheden. 4 skumfiduser.

 #1545

Ingen kommentarer:

Send en kommentar