Óllenaut

Det estiske bryggeri Óllenaut har været på bloggen en gang før. De gjorde det OK, så da Høkeren i Ravnsborggade havde nye flasker på hylden, blev de lovet en tur på bloggen.

Sesoon, 5,3 % rug saison. En lidt diskret saison duft af græs, jord og gær er blandet op med let citrus fra humlen. Samme let jordslåede indtryk går igen i smagen, der er mere frisk end beskrevet, med let aromahumlesmag og medium bitterhed fra de anvendte Cascade og Simcoe humler. Jeg fornemmer en anelse anis og banan, med brød og korn. Noget diskret, og det lettere forfriskende element, man normalt finder i en saison, er lidt fraværende. 3-4 skumfiduser.

Rukki Kuningas, 7,7 % old ale. Jeg får lidt blandede indtryk fra duften. Først noget metallisk, næsten blod, men når det er dampet af en mere behagelig malt hvori jeg også fornemmer lidt alkohol. Smagen er desto mere ensrettet. En næsten ren maltsmag, men dog med lidt gæret frugt i bunden og karamelsødme. Krydderier som koriander og lakrids findes i den bløde bryg, der slutter af med en ren humlebitterhed. Den er nu ikke så tosset endda med den ensrettede, lagdelte smag, der starter sødligt, går henover det krydrede for at slutte bittert. 4-5 skumfiduser til den.

Godt at se nogle øl udenfor det "obligatoriske" repertoire hos mikrobryggerier. Kom gerne igen - der er opført nogle og fyrre varianter på RateBeer - jeg smager gerne flere!


#1438-1439 

Juleøl - sidste ombæring

Sidste ophældning i glasset inden det bliver juleaften. Og til sidst en kort opsummering af de fire gange juleølssmagninger.

Santa Paws, 4,5 % jule skotsk ale fra Brewdog. Har en svag, men typisk maltet duft som man oftest træffer i fine skotske ales. Sådan lidt bolcheagtig. Den for årstidsbryggene ret alkoholsvage øl præsenterer sig også let og ikke særlig fyldigt i munden, selv om der er anvendt både byg, havre og hvede. Smagen er den typiske, jeg vil næsten mene rene maltsmag, klassisk for stilarten skotsk ale, og så desværre ikke så meget mere. Det er en smule bitterhed men ikke meget og jeg erkender ikke noget humlearoma i smagen. Lidt internet research oplyste mig om, at denne øl også (oprindeligt) laves under navnet Baby Dogma, og således måske kun op til højtiden får en juleetiket på. Det er sgu om ikke fup og svindel, så regulær vildledning fra hundene - skuffet, mest over smagen, men også over kreativiteten, giver jeg den 2-3 skumfiduser.

Sokkeøl, 5,7 % pilsner fra Pladderballe Bryghus, brygget hos Svaneke. Fantombryghuset, som jeg egentlig troede var en slags engangsforeteelse, nægter at dø, så nu må jeg prøve deres øl lavet til julehøjtiden. Både i duft og mest i smag mærkes den tilsatte stjerneanis, der skønt den som sådan er tilsat i tilpas diskret mængde ender med at blive dominerende, fordi der ikke er ret meget andet duft og smag at komme efter. Lidt malt i duften og noget lyst brød i smagen og en klassisk pilsner slutbitterhed er, hvad det ender ud med. Så der er ikke lagt megen kreativitet i fremstillingen af dette øl, der består men heller ikke så meget mere. 2-3 skumfiduser.

Chapeau Winter Gueuze, 5,5 % lambic fra Brouwerij De Troch. En noget overraskende oplevelse. Duftindtrykkene er nogenlunde som jeg ville forvente det fra en gueuze/lambic, med træ, lidt skovbund, noget rødvin. Smagen derimod er meget sød, med frugt, honning og marcipan. Ingen bitterhed, syrlighed eller stald. Føles næsten mousserende i munden. Så stilarten virker lidt forvirrende. Duften er bedre end smagen, som er for sød uden modhager. Tre skumfiduser.

Dybbøl 1864 Jul, 6,5 % krydret belgisk ale fra Westindien Brauhaus, Flensborg. En øl fra grænselandet og således med både dansk og tysk etikettetekst. Her stiger der juleduft op ad glassets sider og julesmagen fra brygget er ikke til at tage fejl af hvor kardemomme, nellike og kanel fra den oplyste ingrediensliste bemærkes, mens peberen og ingefæren er lidt længere væk. I øvrigt til den søde side med lys karamelsmag. Der er ikke ret meget modspil, men da bryggen er relativt tyndt, bliver det ikke klistret. Kan man lide flydende julekager, så er det en dejlig øl; man kan sikkert også finde den alt for meget af det gode. Jeg lander sådan cirka midtvejs på tre skumfiduser.

#1434-1437

Det var i år en ret tynd omgang, med få højdepunkter og et gennemsnit på 3 skumfiduser, svarende til OK. Der blev gennemsmagt 23 øl, heraf 13 danske (Mikkellers to regnes her for danske) og de 10 udenlandske kom fra Belgien (4), Norge (2), England, Skotland, Tyskland og Spanien med 1 hver.

Den endelige rangorden ses nedenfor og Mikkeller kan vist udråbes som klar vinder med de to øl der var på programmet. Glædelig jul til alle ølafficinados!

Ris a la M'ale	Mikkeller
Red & White Christmas	Mikkeller
Ho Ho Ho	Edge Brewing (Barcelona)
Meri Kurisumasu	Randers Bryghus
Juleøl	Bie's bryglab
Bedstefars Juleøl	Grauballe Bryghus
Skt. Nikolaus	Thisted Bryghus
Hr. Hansen julebryg	Det Lille Bryggeri
Kringly Kris Brand Norwegian Juleporter	Lervig Aktiebryggeri
Smokes like Christmas	Lervig Aktiebryggeri
Winter Mess	Brasserie de la Senne
Delirium Christmas	Brouwerij Huyghe
Chapeau Winter Gueuze	Brouwerij De Troch
Dybbøl 1864 Jul	Westindien Brauhaus
Biere de Noël	Abbaye de Leffe
Capricorn Ale	Bøgeskov Bryg
Pokal julebryg	Braunstein
AZ ale No 24	Refsvindinge
Julemandens Trøst	Det Lille Bryggeri
Santa Paws	Brewdog
Sokkeøl	Pladderballe Bryghus
Grumpy Santa	Cottage Delight
Karlens julebryg	Royal Unibrew

Rocket Brewing Company

Rocket laver øl ud fra et næsten fast koncept: der skal bruges Brettanomyces. Og så er der beretninger fra det ydre rum på etiketterne! Jeg har nok generelt fået for lidt fra dem, så det prøver jeg i første omgang at råde bod på med dagens to.

Sour Escape, 4,7 % saison. Tørhumlet med Citra og lagret på eg. Typisk brett i duften, læder, stald, laktose, en vis skarphed og let mødding. Smagen indeholder selvfølgelig de samme indtryk fra gæren som i duften. Herudover en syrlighed, der både fornemmes stammende fra humle men også en af lidt mere vild art, men langt fra at det er ubehageligt, kun pirrende. Den afslutter ret bittert, med indslag af træsmag, der hænger ved. Den er dejlig blød i ganen unde at være cremet - boblerne fornemmes champagneagtige små! Dejlig øl - 4 - 5 skumfiduser.

Attack of the Brett Zombies, 8,6 % barley wine. Noget mere nedtonet brettduft fra dette glas - mere malt og eddike, men også laktose og lidt råddenskab. Det river også lidt skarpt i næsen. Lyder egentlig ikke lovende ... Men, det er slet ikke på samme måde i smagen. Den indleder sødmefuldt, med marmeladeagtig frugt (abrikos), der tillige er spruttet. Så kommer der et lidt skarpt, krydret indslag, peber men også fadpræg. Før den afsluttende bitterhed, der er skarp og markant, kommer en smule humlecitrus, der også giver lidt lakridsassociationer. En kompleks øl, hvor bretten ikke har været ene gær i glasset og måske derfor er noget nedtonet også i smagen. Den er kompleks og markant og ikke helt pleasende - nydt langsomt vinder den. Det ender på 4 skumfiduser til en drik, der smager af mere end de 8-9 % alkohol, den indeholder.

#1432-1433

Årets danske bryggeri

Ugen rundes af med Danish Beer Blog Awards nok fineste pris, Årets Danske Bryggeri.

Det er næsten for nemt, for forudsigeligt, men jeg kommer ikke udenom Amager Bryghus. De fleste ølbloggere havde dem øverst på listen sidste år og mon ikke noget af det samme kommer til at gøre sig gældende i år?

Egentlig gør de det samme som de altid har gjort - holder stilen og bundniveauet tårnhøjt og formår samtidig at øge produktionen uden at det går ud over kvaliteten. Nu flytter de i 2017 ud til andre lokaler hvor der samlet bliver mere plads til at brygge - læs gerne Stovts artikel om planerne.

Igen i år har de udgivet nye øl efter gammeltkendt koncept. Der har været månedens fadøl, der som navnet antyder kun har været i distribution på fad til udvalgte ølbarer. Dem har jeg ikke været så god til at opstøve - undtagelser var The Bastard Princess, The Big Slurp, Daddy Cool og Black Ace, som jeg alle har omtalt på RateBeer. Det er vist meningen at man kan stemme på hvilken der skal komme på flaske efterfølgende - jeg vil i givet fald stemme på The Bastard Princess. Juicy Fruity var en fadøl lavet specielt til Copenhagen Beer Celebration.

Det nordiske samarbejde fortsatte i år med tre norske bryggerier, hvor de samarbejdsbryggede øl lå lidt fra de sædvanlige stilarter, Amager er gode til. Til føromtalte CBC fik de også som sædvanlig besøg af forskellige amerikanske venner, og det resulterede også i nogle rigtig gode øl - igen ud i nogle afkroge, hvor de ikke kommer så tit. Endelig kom der ved juletid både nye juleøl og flere samarbejdsbryg ud til de forventningsfulde, og vi blev ikke skuffede.

Så et stort og velfortjent tillykke til Amager - jeg kårer jer gerne igen til næste år, hvis I fortsat holder fanen og bægeret højt!

(*Jeg skal for en god ordens skyld oplyse, at jeg i maj måned var inviteret til brygdag på Amager Bryghus da de samarbejdsbryggede med Fonta Flora. Jeg blev budt på frokost og fadøl*)

Læs om de andre blogbestyreres valg (opdateres):

Beertalk Dry & Bitter Brewing Company
Stovt Dry & Bitter Brewing Company
Triplealehead Dry & Bitter Brewing Company
Ousen om øl Alefarm Brewing
Humle & Mad Amager Bryghus
Durst To Øl
Højt Skummende Det Lille Bryggeri
Ulkløbben Mikkeller
Rookiebeers Amager Bryghus
Levemand Amager Bryghus

Opdatering/kommentar: Ja, det blev næsten dødt løb mellem Dry & Bitter Brewing Company og Amager Bryghus. Jeg har desværre kun smagt en enkelt øl fra Dry & Bitter men vil helt klart opsøge dem og deres produkter. Alefarm kender jeg ikke mens det er svært at følge med i både To Øls og Det Lille Bryggeris mange, gode øl.

Årets nye øl

I dag kårer danske ølbloggere årets nye øl. Der er med vilje ikke sat nationalitet på, men i et land, hvor der de seneste år er kommet over 1000 nye øl på markedet hvert år, bliver jeg nødt til at være national og udse en dansk. Selv med den begrænsning er det en yderst ringe promille af de nye øl som jeg i år har smagt, så der er sikkert hundredevis af rigtig gode øl, der slet ikke er kommet i betragtning.

Jeg har genlæst bloggens indlæg fra i år, og også set på de anmeldelser, jeg kun har udgivet på RateBeer og der er faktisk få kandidater, der har scoret top point og samtidig er ny for i år. Men uanset hvad er det fortjent, at Ghost Brewing løber med æren for deres Razor Blade. En imperial black ipa, brygget som en hybrid mellem imperial ipa og imperial stout, vist nok for at udfordre RateBeer, der ikke opererer med sådan en stilart. Jeg skrev dengang, at øllet efterlod mig "med tungen og mundvandet dryppende ud af munden", ovenpå en "tre-trins" raket af smagsindtryk. Måske ikke så sofistikeret, men det var en rigtig dejlig, omend en noget voldsom oplevelse (10 % alkohol). Stilarten og den mere almindelige black ipa er i min mund meget følsom for balancen mellem de to øltyper, der forsøges blandet. Og som med al humlet øl, så forsvinder humlens udtryk ganske hurtigt, så det er meget afgørende hvornår og hvor lang tid efter tapning, øllet smages. Jeg var åbenbart heldig dengang, og har i øvrigt meget sjældent været skuffet og oftest begejstret for produkterne fra Ghost Brewing, så det forekommer retfærdigt at de fra denne ydmyge blog udråbes til at have lavet Årets Øl i Danmark 2016. Tillykke.


I morgen sidste del af udnævnelserne, den tildeles Årets Danske Bryggeri.

Andre bloggere har deres mening:

Beertalk
Stovt
Triplealehead
Ousen om øl
Humle & Mad
Ulkløbben
Rookiebeers
Levemand

Årets ølbar

I dag er turen kommet til kåringen af årets ølbar. En kategori hvor jeg føler mig lidt begrænset af min ringe aktivitet på ølscenen, og ydermere af, at det meste af det der finder vej til bloggen og til RateBeer bliver indtaget under private former. Jeg er således gået glip af rigtig mange gode initiativer som de gode københavnske ølbarer i lind strøm afholder.

Alligevel føler jeg mig helt tryg ved at kåre Kompasset til årets ølbar, set i min optik. Tilbage i juli beskrev jeg den nye bar, som på det tidspunkt ikke var åbnet. Pga. den meget nære beliggenhed i forhold til min bopæl, har det efterfølgende ført til et par håndfulde besøg hvorfor jeg har fulgt den fra dens spæde start.

Baren åbnede i de samme lokaler, hvor den tidligere Vibenhus bodega lå og som navnet antyder var det et klassisk rygerværtshus med billiard og et ældre, forhutlet publikum. Adressen nord for Jagtvej på Østerbrogade blandt almennyttige boliger var vel heller ikke helt oplagt. Længere inde mod byen ligger desuden Tap10 og Søernes Ølbar, så det kunne forekomme som lidt af en satsning at åbne en ølbar, der lægger vægt på den gode øloplevelse i det område. I den spæde start kunne man også købe Carlsberg og Tuborg (på flaske) men de er hurtigt røget ud af sortimentet. De ti haner skifter hyppigt indhold og selv om et par af dem bliver "spildt" på cider og en Früli jordbærfrugtøl, som er eneste næsten faste indslag, så er der en god variation, der bliver suppleret af en 50-60 forskellige flaskeøl. Der er også gode forbindelser til semilokale leverandører som Amager, Ghost og Gamma, der sikrer helt friskaftappede fad på hanerne, og det kan smages.

Meget sympatisk er der ikke hængt fjernsyn op, der viser fodbold i endeløse baner. Til gengæld har ejeren Andy indført nogle publikumstiltrækkende initiativer som cider- og ølsmagning, live musik, quiz night og ølbanko! Det er således ikke et palads der udelukkende er helliget øllet og dets nørder, men mindre kan også gøre det. I den nære fremtid kommer der sågar også tap takeovers fra Flying Couch og Jopen, en positiv udvikling, der gerne må fortsætte.

Jeg er glad for at jeg nu har fået et ægte stamværtshus som jeg uden skam tør besøge og jeg glæder mig til mange fremtidige besøg.

I morgen gælder det årets nye øl.

Læs her hvilke ølbarer, de andre bloggere har kåret som årets bedste (opdateres):

Beertalk
Ulkløbben
Triplealehead
Humulus/Travelling Cicerone
Rookiebeers
Durst
Ousen om øl
Levemand
Humle & Mad

Årets øloplevelse

I dag kårer Danske Ølbloggere årets øloplevelse. Jeg har valgt at fortolke det lidt bredt og vil udse min debut som eksamineret øldommer, hvor jeg bedømte og udså den endelige danske og efterfølgende skandinaviske mester i håndbryg. Jeg har i et indlæg i oktober beskrevet situationen nærmere. At det er endt som årets øloplevelse skyldes nok det lidt surrealistiske, at mit første (og i parentes bemærket hidtil eneste) hverv i den nye rolle endte ud med et så positivt facit for en af de øl, vi smagte (for øllet bedømmes af flere dommere).

Undervisningen og lektielæsningen af pensum samt den afsluttende eksamen omhandler ganske meget processen at brygge øl. Sammen med et par besøg hos en hjemmebryggende kollega i produktionstiden har det vakt og skærpet min interesse for håndbryg og jeg kan næsten forudsige, at jeg en dag selv vil prøve på en eller anden måde.

Således har øldommeriet på flere måder åbnet op for nye vinkler i min ølinteresse og ender derfor som en fortjent vinder i Dude Beerings kåring af årets øloplevelse (set fra min vinkel).

Læs i morgen om min kåring af Årets ølbar.

Andre blogs mener (opdateres):
Beertalk
Ulkløbben
Triplealehead
Ousen om øl
Rookiebeers
Durst
Levemand
Humle & Mad
Højt skummende
Humulus/Travelling Cicerone

Årets udenlandske bryggeri

En via Facebook løselig forsamlet gruppe mennesker, Danske Ølbloggere, startede sidste år et initiativ (Danish Beer Blog Awards) hvor hver blog på bestemte datoer skulle kåre de bedste øl, oplevelser mm. Jeg deltog ikke, idet jeg ikke rigtig følte mig i stand til på nogen rimelig måde at udse noget som helst med min begrænsede og hobbyagtige tilgang til øl og blogning. Det er ikke fordi jeg lige pludselig har fået storhedsvanvid at jeg i år har valgt at deltage, men det er en god måde at få gjort status på ens aktivitet i glasset og på nettet. Så det bliver ud fra min aktivitet at kandidater og vindere kåres.

I dag lægges der for med årets udenlandske bryggeri. Jeg kan umiddelbart komme i tanker om følgende kandidater:

Trillium, Massachusetts, USA. Lidt tilfældigt var jeg i Boston, bryggeriets hjemby, da jeg via et like på Facebook blev opmærksom på, at de var blevet udset som et af de 25 nye bryggerier i USA det var værd at holde øje med. For en gangs skyld red jeg næsten samme dag som jeg havde sadlet, og besøgte et ydmygt udsalgssted som var en af få sikre kilder, hvorfra man kunne købe deres øl. De er åbenbart endnu ikke så store og samtidige så populære, at man ofte går forgæves i normale liquor stores. Der var også begrænsning på, hvor meget hver kunde kunne købe af øl. Bryggeriet er en af frontløberne inden for New England ipa stilen, som i et specielt samspil med udvalgte gærstammer og meget sen humling giver nogle særdeles frugtige lækre øl. Jeg fik smagt et par af deres flagskibe i pale ale/ipa genren men også en enkelt grisette type og det var en dejlig oplevelse.

Lervig Aktiebryggeri, Norge. Jeg har i år smagt 8 øl fra dem og ikke alle er faldet i min smag, men der har været en stor spændvidde og lyst til eksperimenter i flaskerne. Eksempelvis lavede de en kokosporter sammen med Amager. Det er sandsynligvis for en stor dels vedkommende gamle kendinge, som jeg har fået opstøvet, men for mig har det været en ny oplevelse og jeg har fået bekræftet, at norske bryggerier er andet end Nøgne Ø (og hvor er de henne, kunne man passende spørge)?

Brauhaus Bevog fra Østrig. Dem opsøgte jeg da jeg i embeds medfør var i Wien i det spæde forår. Havde læst på RateBeer at de skulle være det bedste mikrobryggeri i landet og det fik jeg bekræftet dels på en bar i byen, og dels fra nogle hjembragte smagsprøver. Det var nu nogle rimeligt klassiske øltyper jeg fik smagt fra dem (pale ale, IPA og stout), typer som ethvert mikrobryggeri med respekt for sig selv og banken kan og bør brygge for at tilfredsstille ølfolket, men de gjorde det rigtig fint et par af gangene.

Som runner-up, som det så smukt hedder på dansk kommer:

Hop Concept, hvilket ret beset er folkene fra Port Brewing, Californien, USA. De er gamle favoritter her på bloggen og har skabt stor glæde i glas og mund med deres oftest yderst potenthumlede øl. De har i år glædet mig med et par fra deres Hop Freshener serie samt nogle fra en ny (?) serie IPA, hvor de bruger to humlesorter i hver bryg. Gammel kærlighed ruster ikke, og selv om der efterhånden er løbet meget IPA ned i ganen så er det altid en fornøjelse at smage på produkter fra Port Brewing.

Jeg tror at jeg på lidt anarkistisk vis vil lade feltet forblive samlet og ikke udse en "vinder". Jeg håber at eventuelle læsere alligevel kan få glæde af indlægget. Kom igen i morgen og læs om Årets Øloplevelse, set med DudeBeerings øjne og smagt med min mund.

Andre bloggeres kåringer (opdateres):

Triplealehead
Stovt
Ulkløbben
Rookiebeers
Beertalk
Durst
Ousen om øl
Humle & Mad
Hopdaddy
Humulus

Golden Sour

Golden Sour, 4,6 % sour mashed IPA fra et samarbejde mellem Beerbliotek og Stockholm Brewing Company. På RateBeer står den opført som en Berliner Weisse og der er da brugt hvede i fremstillingen. Jeg dufter grapefrugt og mælkesyre og det er i sandhed lidt af en frugtjuice der hældes ned. Masser af grapefrugt, mest af den sødere slags, og også den fra duften anede mælkesyre smages. Det er både sødt, surt, syrefuldt, alt mixet på en meget behagelig og drikkevenlig måde. Utroligt at man kan få gær, bakterier og humle til at smage så meget af grapefrugt. Næsten så man glemmer, at det er øl man har i glasset. 4 skumfiduser til en øl, der må kunne bælles i spandevis en højsommerdag.

#1431

Juleøl del 3

Tredje del af kavalkaden indeholder en håndfuld øl, der blev smagt i min lille smagegruppe, dannet i forbindelse med min uddannelse til øldommer. Først dog et par besmagt i privaten.

Red & White Christmas, 8,5 % ale (witbier kategoriseres den som på RateBeer) fra Mikkeller. Meget maltet og frugtig duft, hvor jeg kan navngive noget citrus - kunne være det tilsatte curacaoskal, samt noget lidt tungere og mere gæret. Fyldig, jammy og ret spruttet smag. Abrikos, pære, bitterskal og pæn slutbitterhed. Fylder en del i munden og jeg tror ikke, at man kan drikke mere end en. Mikkeller skriver selv at det er en hybrid mellem red ale og witbier og det giver umiddelbart meget mere mening end en ren witbier. Men hvorfor det lige er en juleøl ved jeg ikke, men den er fin. 4 skumfiduser.

Biere de Noël, 6,6 % ale fra Abbaye de Leffe - brygget for dem af InBev. Duften er umiskendelig belgisk, gær, estere (banan) og krydderier. Det samme indtryk kommer til udtryk i smagen, som er en smule mere pebret/stærk, måske er det noget muskatnød jeg fanger, end en klassisk belgisk. Har også en lettere metallisk bismag. Men basis er naturligvis en sødme, der næsten er uklistret og egentlig får noget modspil. De andre spillere på banen er dog ikke helt så venlige mod brygget, der ender med at være en typisk belgier, på godt og ondt, men i den lidt pauvre ende af skalaen. Her henter den lige akkurat tre små skumfiduser hjem.

Ris a la M'ale, 8 % fra Mikkeller. Frugtduft, og ikke blot frugtig, med spor af mælk (laktose). Tør smag, med en træ-fadpræget tone, der næsten er skarp. Kirsebærrene er til stede, men kun som antydning. Der er næsten en smag henad Brett, men det er nu nok ikke tilfældet/tilsigtet. Der er rigtig god balance mellem sødme og syrlighed. Dejlig alternativ juleøl - 5 skumfiduser.

Pokal julebryg, 6 % belgisk ale fra Braunstein. Brygget til/i forbindelse med COOPs 150 års jubilæum. Denne bryg præsenterer den tykkeste rugbrødsduft jeg nogensinde har indsnuset fra en øl. Og det bliver ved, det fordamper ikke rigtig. Den giver en ren, meget maltet sødme som første indtryk af smagen. Der kommer derefter noget nøddesmag og til sidst en meget let bitterhed. Noget tynd i kroppen, uden rigtig at kunne tilbyde noget. Ender derfor som en halvkedelig øl. 2-3 skumfiduser.

Juleøl, 7,2 % belgisk ale fra Bie's bryglab. Et ret lille bryggeri fra Farum - debut her på bloggen. Duften sender chokolade, kaffe og ristning til mine receptorer, og måske en antydning af noget røg(malt)? Væsken er overraskende tynd i forhold til duftindtrykkene, uden at det bliver dømt som bælleøl. Kaffe og ristet brød vinder over sødmen i smagen, mens den afsluttende bitterhed er moderat. Den rummer desuden noget alkohol af næsten fadlagret karakter. Således gode elementer, der ikke helt formår at spille sammen, men stritter en anelse. I øvrigt foregiver den at være mere stout end ale. 3-4 skumfiduser.

Grumpy Santa, 5 % golden premium bitter/ESB fra Cottage Delight. Præsenterer en noget underlig duft indeholdende majs, sødme, svovl og citrus. Tynd maltbase i brygget, der i øvrigt ikke har meget at byde på andet end lidt sødme og udefineret frugt. Kedelig - hvis jeg var julemand og blev budt på dette, ville jeg også være grumpy, tja egentlig også når blot jeg er en leverpostejsfarvet blogger. 2 skumfiduser.

Karlens julebryg, 5,6 % stærk pilsner, brygget af Royal Unibrew for Lidl, og så skal vi vist screw down the expectations. Jeg fornemmer svovl fra det første næsedyp, og nedenunder dette lidt citrus. Meget svag smag, på grænsen til det anonyme og intetsigende. Hvis jeg presses hårdt kan jeg identificere og navngive brød, nødder og en meget let bitterhed. Man får hvad man betaler for, og i dette tilfælde er det ren kedsomhed. 1-2 skumfiduser.

#1424-1430

Misforståelse

Wittekerke rose, 4,3 % frugtøl fra Brouwerij de Brabandere. Livet har sine op- og nedture. Hvordan lige denne øl sneg sig ind på bloggen er uvist. Som udgangspunkt en belgisk witbier, men der er kommet 8 % hindbærsaft og aspartam i, så dette er sikkert henvendt til det meget unge publikum, der ikke kan lide øl. Og associationer til øl er langt væk når jeg lugter og smager på drikken. Det er hindbær og hindbærsaft og en klæbrig sødme der fylder min mund, og det virker en smule kunstigt. Den gør sikkert det den skal, men det skal ikke foregå i min mund. 1 skumfidus. I øvrigt ligner den ikke helt den øl, der ligger under samme navn på Ratebeer. Etiketter kan skifte, men den på RB siges at have noget lagret pale ale med i blandingen, hvilket jeg ikke bemærker står anført på denne flaske.

#1423

Juleøl 2016 del 2

Anden del af et endnu ukendt antal juleølsafsnit:

Hr. Hansen julebryg, 6,2 % ale fra Det Lille Bryggeri. Brygget med hasselnødsirup. Let duft af malt og noget som jeg efter lidt associationsleg kommer frem til tøvende kan beskrives som svedige sokker. Sødt og maltet bryg, med en smule metallisk bismag, og jeg synes at bemærke lidt æble og en forsigtig bitterhed, der i eftersmagen bliver en kende besk. Lidt for anonym og specielt julet synes jeg ikke den er. Det ender på 3 skumfiduser.

Meri Kurisumasu, 6,0 % rugipa fra Randers Bryghus. Femten procent rugmalt er der brugt i en med vilje anderledes julebryg end normalt. "Glædelig jul" på japansk betyder øllets navn, og må være en hilsen til den Sorachi Ace som øllet er tørhumlet med. Denne humle er kendt, nogle vil endda sige berygtet, for at dufte og til dels smage af dild. Jeg har smagt en del øl med denne humle, men har hidtil haft svært ved at fange dilden. Det bliver der så lavet om på. Allerede i duften aner jeg lidt dild sammen med citrus som humleaftryk og en let sødlig malt. Smagen starter sødligt og krydret, hvorefter dilden og noget næsten kunstigt tyggegummi-sødme træder til og der afsluttes med en tør bitterhed, der ikke er særlig snerrende. Afgjort en anderledes juleøl, men jeg synes nu, at den virker både forfriskende og samtidig tilpas krydret så den vil kunne byde julefedmen op til dans. Den holder nok ikke til en lancier med alle turene, men bedre til en hurtig quickstep! Fire små skumfiduser.

Kringly Kris Brand Norwegian Juleporter, 4,7 % fra Lervig. Der er jul i snuden med duft af næsten rå kakaobønner, udover let kaffe og chokolade. Samme smagsindtryk i en forholdsvis let porter. Der er også en let vanillesmag og jeg aner noget abrikos mens der stort set ingen bitterhed er at spore. En julebryg, men samtidig noget eksperimenterende udi genren - det afhænger helt af, hvordan man tager det ret massive kakaobønneshot, der tilbydes. Jeg er lidt uafklaret, og giver 3 skumfiduser.

AZ ale No 24, 6,5 % fra Refsvindinge. Malt, karamel og generel sødme rammer næsen. Etiketteteksten udlover vinøs smag med toner af blomme og lakrids. Javel, ja. Jeg smager den tilsatte farin som sammen med generel maltsødme sætter dagsordenen, der ikke har meget andet at tilbyde. Bryggen er for let til at kunne byde på vinøsitet, lidt mørk frugt aner jeg måske, mens lakridsen må stå for bryggeriets egen regning. Lidt spøjst står der, at der er tilsat kuldioxid. Det er vist noget med, at hvis man ikke har et genindvendigsanlæg for CO2 men må indkøbe det, skal det deklareres. Hjemmebryggere sikrer kuldioxid i øl ved let tilsætning af sukker til den færdiggærede øl, kort før flaskning og karbonering og skumdannelse er resultatet af gæring på flaske. Ikke dårlig men ret kedelig, sød uden modspil, så 2-3 skumfiduser.

Capricorn Ale, 5,4 % ale fra Bøgeskov Bryg, brygget hos Nibe Bryghus. Ren sødme i duften, formentlig stammende fra den tilsatte Muscovado sukker, samt noget kiks og rugbrød. Diskret smagende øl, hvor der en let sødme med præg af mælk, krydderi som nellike og jeg fornemmer rønnebær, selv om etiketten synes enebær. Der er en bitter smag men fornemmer den mere som nøddeskalsagtig end som stammende fra humle. For diskret til at tilbyde de store aha-oplevelser men stilfærdigt lige akkurat OK. 3 små skumfiduser.

Bedstefars Juleøl, 7,0 % ale fra Grauballe Bryghus. Jeg rammes mest af noget gærduft fra øllet. Måske også en anelse sveske. Smagen byder på flere klare indtryk: en fin maltsødme med karamel, nellike, kanel og kardemomme som det julekrydrede islæt. I bunden ligger så den tilsatte sveskejuices lettere gærede og syrlige smagsindtryk, der er tilpas doseret, så det ikke tager overhånd. Det hele bundet sammen af gæren og dens aftryk. Jeg fornemmer ikke den store bitterhed og slet ingen humlearoma. Samlet er den så afgjort julet, men på en måde virker alle elementer lidt enkeltstående og ikke helt i harmoni med øvrige. Lidt ligesom, når man bestiller stærk thai-mad, og så restauranten nøjes med at drysse frisk chili henover: det stærke bliver slet ikke integreret med den øvrige ret. Pilen peger dog i den rigtige retning, så det bliver hæderlige 3-4 skumfiduser til Grauballe.

#1417-1422

Frokostøl

Når frokostpausen er over to timer lang, kan man sagtens nå i Systembolaget, købe en god øl, og at drikke den inden eftermiddagssessionen starter. Hvis man altså er til konference i Stockholm ...

Black Soil IPA, 7,5 % fra Sigtuna Brygghus. Den dufter meget rent og frisk af citrus men der er også toner fra den mørke side i form af ristede noter. Indenbords er rollefordelingen byttet om; således indleder den meget mørkt og ristet fra malten, iblandet kaffe, tobak og lakrids. På bagkanten kommer den friske citrus fra humlen som en bølgebryder mod det mørke og giver et frisk pust. Bitterheden er vel en slags kombi fra humle og den ristede malt. Dejlig fyldigt bryg. En af de bedste sorte IPA jeg har smagt. Med en angiven holdbarhed til august næste år, kunne det måske godt være, at den have været drukket endnu friskere med en formodet mere kraftig humleprofil. Desto mere imponerende er det samlede resultat. Fem skumfiduser.

#1416