Endelig langt om længe har jeg fået samlet færdig og fået smagt Amagers syndige serie af øl. De har vel været på markedet et års tid, så det er ikke for nyhedens interesse man skal læse dette. Men Amager kan jo noget som de færreste andre danske bryggerier kan, og når de så lægger sig i selen og kreerer en special serie, så kan man kun have høje forventninger.
Envy, 6,5 % west coast IPA. Megen grapefrugt i næsen. Knastør i munden med noget maltfylde med lidt smag af abrikos. Grapefrugt og krydret-blomstret smag. Power på den tørre og fyrrebitre eftersmag med toner af sprittede mørke bær. Først syntes jeg at det i virkeligheden var lidt for overdrevet og blev nervøs for mig selv, men efter de indledende sip fandt mine smagsløg den fine ubalance mellem malt og rå humle. En fin amarkansk udgave af en west coast IPA. Fem-seks skumfiduser.
Gluttony, 9,4 % dobbelt IPA. Brygget med 3 malte og hele 6 humler (se etikettebillede). Typisk maltet duft fra en DIPA, der anes fyr, sprittede bær udover malten. Blød, men ikke særlig sød maltet smag, med blomstrede og krydrede associationer og en let honningmelon-smag. Dernæst følger et veritabelt humleangreb der syder af fyrrige toner og en tørhed, der efterlader ganen og tungen frisk afslebne men alligevel skrigende efter mere. Der er ikke så meget andet at gøre end at løfte skiltet med 6 flotte skumfiduser til vejrs og til Amager.
Lust, 9,2 % belgisk ale. Med en etikette der blev forbudt i Sverige og var ved at blive det i USA! Klassisk trappistduft med rosiner og gær. Ret sød smag, men så er der også tilsat både chokolade, sukker og sirup! Bag sødmen anes rosiner, tobak, træ og mørke bær. Alt sammen bundet sammen af trappistgær-smagen. Ikke megen bitterhed, men den anes lige akkurat. I den (meget) søde ende af trappist skalaen, men er alligevel en god nydeøl. Det ender på en pæn 4 skumfiduser.
Greed, 4,6 % pilsner. Urøltypen. Ligner og dufter som en typisk pilsner, med græs og mark i næsen. Let i både smag og fylde. Der er toner af tørt græs og let blomstersødme i bryggen, hvis bitterhed er mere fin og blid og ikke metallisk som typiske konsumpilsnere er det. Et godt bud på en pilsner, men det er som type ikke vildt ophidsende og kan derfor kun trække en 3 skumfiduser.
Sloth, 6 % american pale ale. De synes selv de har været dovne, Amager; en malt og en humle. Til gengæld er der nok ikke sparet på Simcoe-humlen. En vældig duft af grape og fyr pirrer næsens små fimrehår. En let øl, uden særlig megen maltsmag og dermed heller ikke megen sødme. Det er humlen der sætter dagsordenen med masser af citrus, fyr og andre krydrede toner, med en udpræget tørhed. Ikke så mange dikkedarer, men en god og letdrikkelig øl med herligt humlesnert. 4 skumfiduser.
Pride, 10 % imperial stout. Tung duft af rosiner, chokolade, blommer. Utrolig lækker og fyldig fornemmelse i munden. Kaffe, chokolade, kirsebær, røg, træ er umiddelbare indtryk. Bærsmagen er næsten, men også kun næsten vinøs, og holder sig forfriskende længe i det samlede smagsbillede. Giver modspil til den initielle chokoladesødme, der ikke udfordres vildt af andre delsmagskomponenter. Samlet en rigtig, rigtig, fin imperial stout, og jeg må igen, med glæde, hive 6 skumfduser frem fra skuffen.
Wrath, 6,5 % saison. Saison kan være en lidt svær variant i min mund; denne er lagret på Pinot Noir fade. Duft af græs, hø og stald. Smagen ret kompleks for at være så lys en øl. En let frugtsødme (fersken?), med noget frisk græsbitterhed, gær og en afsluttede lettere metallisk bitterhed. Der anes også noget let vinøst i eftersmagen. Det er nok den bedste saison/biere de garde jeg har smagt, men jeg har ikke smagt så mange og generelt er de for unuanceret bitre, dette lider denne således også lidt under. Men den må tildeles 3-4 skumfiduser.
Samlet har Amager igen markeret sig i det danske øllandskab; med de øltyper de er bedst til (tunge, mørke stouts og velhumlede IPAer) overgås de vel næppe af andre danske bryggere. Og nu er der lige snart noget nyt vinter-/juleøl på trapperne - vil ikke vente længe med at teste dem!
#492-498
