Sudden Death Brewing Company

Tyske Sudden Death Brewing Company består af to tyske barndomsvenner, der har en fælles passion for ishockey. Under ture til USA/Boston for at se ishockey, kom de i kontakt med en helt anden verden af øl end filtrerede tyske pilsner, lejlighedsvis afbrudt af en weissbier fra Bayern eller en schwarzbier. De øl de mødte, kunne de ikke finde derhjemme, så siden 2017 driver de nu deres fantombryggeri. Jeg fik fat i en enkelt fra dem hos Høkeren i Ravnsborggade.

Walk like an Egyptian, 7 % NEIPA fra Sudden Death Brewing Company i deres Monsters of New England NEIPA series.Dufter fint af ananas og appelsin, uden skarpe noter. Smagen er også dejlig frugtig og blød, men appelsin, mango, ananas. Næsten helt uden bitterhed som en NEIPA skal være. Dejlig øl og dejligt eksempel på stilarten - 5 skumfiduser.

Rigtig fint bekendtskab.


#1978

Irsk trekløver

Høkeren havde et trekløver øl stående fra Rye River Brewing Company, der brygger en serie øl kaldet McGargles. For tre år siden havde jeg næsen i en øl fra den anden serie de brygger, Grafters. Grundlagt i 2013 er de nu et foretagende med over 40 ansatte. Trekløveret var en klassisk serie india pale ales gående fra en let session over en normal IPA til en dobbelt IPA.

Daragh's session ipa, 3,8 %. En mærkbar duft af harpiks, en aroma man næsten har glemt i disse nye juicy og hazy ipa tider. Der er også fint med rivende fyr og klistret harpiks, grapefrugt og ananas på en let maltbund af lyst brød. Humlesmagen holder ved et godt stykke tid mens substansen mere naturligt hurtigt fordamper. Det er en letbenet session ipa og det skjuler den ikke, men den gør det ganske godt. 4 skumfiduser.

Francis' Big Bangin' ipa, 7,1 %. Lidt malttungere i duften og deraf lidt svagere humle, men jeg synes stadig det er harpiks og fyr og måske en anelse trope. Den er også klart mere fyldig i mund og smag, med sød mango sammen med mere bitter grape og harpiks. Eftersmagen er her balanceret mere med sødme. I udtryk oplever jeg den næsten som en dobbelt ipa, så det bliver spændende med storebroren i trilogien. Fin øl, men den falder lidt mellem to stole/stilarter, 3-4 skumfiduser.

Dan's Double ipa, 8,0 %. En del malt i duften og en smule humle henad melon og mango. Blød, sød og maltet i smagen, humlen er hverken bitter eller smagsmæssigt dominerende, men igen her lidt sød mango. Det er ikke så marmeladeagtigt klæbende som man kan komme ud for og selv om den mangler lidt kant, er det OK. 3-4 skumfiduser.

Godkendt, men heller ikke mere.

#1975-1977

Dry & Bitter Brewing Company

Dry & Bitter Brewing Company er frygteligt underrepræsenterede her på bloggen. Det skrev jeg også for halvandet år siden da de optrådte på bloggen for første gang. Lad os ikke dvæle ved blogbestyrerens mangelfuldheder, men blot konstatere, at her kommer så deres næste optræden.

As Seen on TV, 4,2 % session IPA. Der brugt en del hvede og havre i øllet for at give det noget mere fylde, og dernæst blev den voldsomt tørhumlet. Den har også en fin duft af appelsin og grapefrugt, på en let bund af lyst brød. Jeg fanger også et let snif af vanilje og koriander, ikke noget jeg er vant til fra denne øltype. Det er lykkedes for D&B at få lavet en bryg, der holder bedre på den fine humlesmag end hvad man sædvanligvis smager indenfor denne alkohollette stilart. Der er ananas, mango og let passionsfrugt fra humlen i smagen og de varer ved indtil en tør, let bitterhed fint afslutter. Rigtig dejlig øl, både for stilen men også generelt. 5 skumfiduser.

Arcadian Orchard, 6,3 % fersken og nektarin sour i samarbejde med J. Wakefield brewing fra Miami. En sur - syrlig duft med let frugtige indslag, lidt som glemt karklud uden at være helt så ubehageligt. I munden rammer først en let syre som mere minder om umoden appelsin end som fermentering. Bagefter skvulper en pænt afdæmpet men alligevel markant frugtsødme henover og især ferskenen kan udskilles. Som frugt betragtet er jeg ikke til fersken men dog nektarin. Her virker de begge rigtig godt i denne sour som knap nok er det. 4-5 skumfiduser.

Moar Skullz, 11,5 % dobbelt mæsket imperial stout fra Dry & Bitter brewing company. Kaffe, chokolade og tørret frugt sammen med sødlig malt er denne driks opfangede duft indtryk. Den ligger også blødt og initielt sødligt i munden med masser af mørk chokolade. Der er figner og anden tørret frugt iblandet. Så kommer der et modangreb med træ, ret kraftig bitterhed og alkohol. På trods af alle de mange og til dels voldsomme indtryk præsenterer den sig blidt og let drikkelig. Rigtig fin og nydbar øl - 6 skumfiduser.

#1972-1974

Copenhagen Beer Festival

CBF er så vidt jeg ved et nyt koncept og som er en del af et landsdækkende festivalnet. Der var i hvert fald afholdt arrangementer i både Århus og Odense førend det jeg, som inviteret gæst, dukkede op til i København påskelørdag.

Det blev afholdt i yderst rustikke lokaler på Vesterbro. Der var vel en 20 stande, primært fra bryggerier, men også forretninger og importører var til stede. Bryggerierne havde forskellig bemanding: hos de mindre/mindste var de faktiske bagmænd bag disken, mens eksempelvis Hornbeer og To Øl havde udefrakommende ansatte til at skænke op og snakke med folk. Det var klart mest interessant at snakke med de faktisk involverede. Der var kort før start indløbet nogle afbud, så Herslevs og Kihoskhs stande var tomme, ja slet ikke sat op.

Konceptet var at man købte øl i næsten valgfri størrelse hos de forskellige bryggerier. Festivalen havde udstyret gæsterne med en metalkop som det nok var tænkt øllet skulle serveres i. Underlig disposition, da en vurdering af farve, gennemsigtighed, karbonering og almen indtryk helt eller delvis gøres ved at kigge på det opskænkede øl i glas. Alle boder havde da også medbragt plastikkrus, som trods alt var en kende bedre.

Jeg kom kort efter åbningstid og fik mulighed for at snakke med flere af bryggerierne. En sådan mindre festival er det nemmere at komme til den slags end hvis man kæmper om deres gunst og opmærksomhed blandt flere tusinde andre. I de tre-fire timer jeg var der var der vel ikke over et par-tre hundrede samtidig.
Det var nok denne festivals største styrke. Jeg fik mulighed for både at smage på produkter og snakke med folk fra bryggerier, jeg i forvejen havde et (for) lille kendskab til. Publikum forekom at være lidt mindre ølinteresserede på forhånd end hvad tilfældet er under Danske Ølentusiasters festival. Måske det er det segment som festivalen sigter efter.


Jeg fik indsamlet kortfattede noter om nedenstående øl:

Chassis, 7,2 % saison med solbær fra Hoppe.Beer. Masser af solbærsmag og en kende vanilje. Vaniljen er rigtig fint doseret og giver lige et diskret pft til smagen. Tør og farligt dejlig. 5 skumfiduser.

Foreign insemination, 4,9 % dry hopped gose fra BRAW og Brekeriet. To af mine yndlingsbryggerier, hvad kan gå galt? Og gose er i mine øjne og mund en stærkt underbrygget stilart. Her bliver det salte kendetegn, som er typisk for stilarten noget skjult under syrligheden og Citra humlen. Det ender på lidt middelmådige 3-4 skumfiduser.

Black ops, 6,5 % black ipa fra Spybrew. Rigtig fint eksempel på stilen, hvor der både er lakrids, chokolade og kaffe fra det mørke og en fin undertone af humle som har en let dildsmag. De mørke malte er først kommet i mæskekarret under recirkuleringen efter den indledende mæskning. Dejlig øl, 5 skumfiduser.

Jokeren, 6 % NEIPA fra Musicon mikrobryggeri. Dem havde jeg kun dyppet tungen i en enkelt gang før. Tre dage gammel er der så meget humlesmag at det næsten brænder. Det er tropisk og det er lækkert og sikkert sublimt om en uges tid. 4 skumfiduser.

Brett Saison, 7,9 % fra LyngBeer. Et ret nyt bryggeri som bør underøges nærmere. Lige nu er øllet mest Saison karakter, men Bretten er let tilstede. Synes faktisk at det er i fin balance men det bliver nok anderledes over tid når øllet modnes. 4 skumfiduser.

30 miles, 5,4 % San Diego ipa fra Benzo brew. Super tør og ret bitter. Humlen har en lidt sæbeagtig smag. Ikke helt harmonisk. 3 skumfiduser.

Tak til Christian V. Larsen for invitationen og tak til bryggerne for snakke undervejs.

#1966-1971