Afslutning på året 2019 - Penyllan

Penyllan blev for nylig kåret som årets danske bryggeri herfra, så derfor må det være passende at afslutte året på bloggen med at smage de to øl jeg hjembragte fra deres industrielle-pittoreske lokation på havnen i Tejn.

 

Terry, 6 % sour ale med hindbær. Når man skal anmelde Penyllans øl, skal alle sanser skærpes for øllene tilbyder mange nuancer i duft og smag. Duften fra Terry indeholder hindbær, syre, sherry, korn, træ og lakrids, lidt spøjst. Smagen er først intens frugt, hindbær med balsamico. Dernæst en pæn syrlighed der nok kræver tilvænning, men det stadie er jeg heldigvis kommet over. På etiketten bliver eftersmagen beskrevet som tør som te, og det kan jeg følge, med en let astringens i syren. Det er fuldt på højde med svenske Brekeriet, et andet favoritbryggeri, og nok også overgået, med hvad jeg fornemmer som en større dybde i smagsbilledet, hvilket vel også afspejler de 3-4 år den har været undervejs. Imponerende at starten til denne flaskes indhold gik i 2015. Fem skumfiduser.

 

 

Roxy, 12 % old ale, lagret på bordeaux- og cognacfade, og blendet med lidt syrlig barley wine. Penyllan vil heldigvis aldrig lade sig begrænse af stilarter og har her sammensat en festhumørbombe. Den præsenterer sig med rødvin(sfad) i næsen og en let kirsebærsyrlighed. I smagen er der mere sødme, næsten chokolade, sammen med sure kirsebær, mandel og mørkere frugter. Stadig mere rødvin end cognac, selv om der er en varmende alkohol i den forbløffende lette øl. Eftersmagen ender bittert fra træ og syre og let udtørring. Dejligt mix af sød chokolade og sure kirsebær, næsten som i små chokoladestykker med fyld. 5 skumfiduser. 

 

 

 

Værdig og passende afslutning, synes jeg.

 

#2079-2080

Jul fra Fanø

Jeg var heldig at falde over et par øl fra Fanø Bryghus, der desværre sjældent ses i de butikker jeg frekventerer. De kommer med som sene deltagere i den reducerede juleølsgennemgang.

 

Fruit cake, 5 % belgisk ipa med tilsat ananas, mango, abrikos og appelsinskræl, fra Fanø bryghus. Tydelig frugt i næsen hvor i hvert fald ananas og mango bemærkes. Der er også en lidt spids afslutning. Smagen er en stor del frugtcocktail og en mindre, men alligevel tydelig gærandel. Den er som henad i en saison, med krydrede, bitre noter som peber og koriander. Belgisk ipa synes jeg normalt er en misforståelse, gæren passer ikke sammen med den megen humle, men i denne aftapning med alt dens tilsatte frugt går det bedre. 4 skumfiduser.

 

 

Get scrooged, 8 % humlet red ale. Min næse mødes af megen karamel, men det virker knap så sødt. Derudover også en del humlearoma med karakter af fyr og skovbund. Superblødt glider første slurk ind og smyger sig om tunge og smagsløg. Det er karamelsødt, men også lidt tørt på samme tid og bakkes op af humlen der med fyr, træ og bitter appelsin giver fin modvægt. Minder vel lidt om skotsk (red) ale i moderne fortolkning, og det er jo ikke skidt; de 4-5 skumfiduser er således velfortjente.

 

 

To lidt atypiske men rigtig fine bud på juleøl.

 

#2077-2078

Tungt, sort samarbejdssbryg

Batch 200, 15 % imperial stout, et samarbejdsbryg mellem bryggere fra Nørrebro bryghus, Bad Luck Brewing og Kongebryg. Intens duft af rosiner, finger og anden tørret frugt, lidt kaffe og let ristede noter. Brygget er helt fladt, helt uden karbonering. Megen tørret frugt, sødme fra mørk chokolade, kaffe og røg, en del alkohol der er varmende, men alligevel mindre fremtrædende end hvad ud fra de 15 % ellers kunne forvente. Stor slutbitterhed. Det er en dejlig øl men jeg ville gerne have haft lidt spræl i glasset og munden. Det bliver fladt og lidt støvet hvilket er synd. Også flot indpakning med voksforsegling. 4 skumfiduser.

#2076

Amager julebryg 2019

Amager julebryg 2019, 6,5 % amber ale i amerikansk stil. Ikke en stilart danske øldommere har beskrevet, men den amerikanske variant har den med i deres stilartsguide. Ganske maltet med karamelsmag, og stort set ingen humlesmag, kun en let bitterhed vidner om brugen af den ingrediens. Lidt spøjst, at den er så tilbageholdende i den karakter, når nu man kender Amagers forkærlighed til humle, men her har de holdt sig den maltede udgave, der er lige så "korrekt" som mere humleaggresive varianter. Det søde bliver måske lidt for klæbrigt, lidt for meget "hvidt sukker" i smagen i det lange løb, men jeg gav ikke op for flaskens 33 cl. 3-4 skumfiduser.

 

#2075

Danish Beer Blog Awards 2019 - årets ølbutik

Der kom lige en kategori mere med i det store awardshow og det passer mig fint, at jeg så igen kan lovprise Høkeren, Ravnsborggade 13, 2200 København N.

I en tid hvor mange webshops byder sig til med kæmpeudvalg, enkelte supermarkedsafdelinger giver en initiativrig medarbejder lov til at fylde hyldemeter efter hyldemeter med dejligt øl og også vinbutikker begynder at få fornuftigt udvalg i sortimentet, så bliver små butikker som Høkeren presset. Men, hvis bare man gør sig selv den tjeneste at komme forbi og træde ned i kælderen, så vil du få en personlig betjening, et glas fadøl mens du kigger på varerne og en snak med Gyda og de andre kunder i butikken om stort og småt.

Udvalget er bredt, med dansk og udenlandsk men det der virkelig trækker er den gode stemning der hersker. Vi er næsten en stor familie, os der handler der, og kommer man en fredag eftermiddag, er det næsten lige som en fredagsbar. En gang om året holder Gyda også julestue for (stam)kunderne som blandt andet bliver trakteret med hendes hjemmelavede gløgg.

Der er i dag yderst få specialbutikker med vidende ejere/ansatte og dem bør man støtte, hvad enten de sælger fisk, ost eller øl. Min cykel kender vejen til Høkeren, og ruten er den samme som hjemturen fra arbejde. Jeg håber butikken vil eksistere mange år endnu.

Danish Beer Blog Awards - årets danske bryggeri

Ugen slutter af med den mest prestigefyldte kåring, tror jeg nok. I hvert fald så tilfalder min stemme bornholmske Penyllan. Jeg smagte sidste år i december deres produkter for første gang og var i sommer forbi deres havne-pittoreske faciliteter i Tejn. De laver øl som ingen andre i Danmark og det er virkelig håndværk og sjæl og ikke mindst tid, der er lagt i brygget og aftappet i store flasker. Jeg har to øl stående som jeg snarest vil vederkvæge mig selv med og tænke på hvor heldigt det er, at der findes sådanne kompromisløse bryggere i Danmark og at de tilsyneladende kan få det til at køre rundt.

Danish Beer Blog Awards - årets ølnyhed

Årets ølnyhed, her fortolket som årets bedste danske nye øl, bliver Black Cat fra Amager, en del af deres Wicked Tales of Scotland serie, som de allerede er blevet præmieret for. En serie, hvis tema var fadlagrede øl på whiskytønder og som Black Cat var en af fire ud af. Læs min bedømmelse af den, og de tre andre her, og giv mig gerne ret.

Danish Beer Blog Awards - årets ølbar

Jeg vil, lige som når lokalafdelingerne i Danske Ølentusiaster skal indstille årets bryggeri, være yderst lokalpatriotisk i mit valg af årets ølbar, vel vidende at mange andre ølbarer er på mindst samme niveau og fortjener ros, men Kompasset på Østerbrogade 103, 2100 København Ø får prisen for at holde fanen højt i et område, man ikke lige umiddelbart skal tro kunne bære det. De har også ofte øl på hanen, som jeg ikke ser andre steder - ikke at de altid er lige gode, men det vidner om en tro på, at alle kan lære at elske godt øl.

Svaneke juleøl

Jeg kan overhovedet ikke følge med! Bloggen startede for 8 år siden med at anmelde en juleøl om dagen, og selv om anmeldelserne langt fra var dækkende for udbuddet, er det efterfølgende kun blevet værre og værre - eller hvordan man nu skal beskrive det. Jeg har set, at der i år er brygget og frigivet 380 danske jule øl ...

 

Nå, i stedet for fuldstændig at give op, kommer der hen ad vejen i december lidt anmeldelser af nogle såkaldte juleøl, der er kommet min indkøbspose forbi. Vi starter på Bornholm, ikke med det bedste bryggeri, Penyllan, for de er vist ikke med på den bølge, men derimod det næstebedste, Svaneke.

Crazy Christmas, 5,5 % ipa, med kamille, løvetand og morgenfrue. Maltet og krydret, ikke særlig bitter. I den søde ende men de krydrede noter som så ikke stammer fra traditionelle julekrydderier giver en fin oplevelse. Den kan jeg godt lide. 4-5 skumfiduser.

 

Holy hemp, 6,3 % christmas ale. Mørk, sød karamel, med en snas let syrlig humlesmag til sidst. Uden bitterhed bliver det lidt for sødt men det gør sig sikkert godt til mange lejligheder. Nydt alene får den 3-4 skumfiduser.

 

 

#2073-2074

Danish Beer Blog Awards - årets øloplevelse

Den største aha-oplevelse i år var udgivelsen og nærmere betegnet smagningen af Amagers fadlagrede serie, Wicked Tales of Scotland. Som man kan læse her var jeg ganske imponeret. Jeg synes ellers, at der meget ofte er for meget aftryk af diverse spirituøse elementer, hvis fade sort øl har svømmet rundt i, men her forstod jeg over fire forskellige øl meningen med det hele. Tak for det Amager.

#BeerBlogAwards2019

Danish Beer Blog Awards 2019 - Årets udenlandske bryggeri

Det er ikke svært for mig at pege på årets udenlandske bryggeri. Det bliver igen i år svenske Brekeriet for deres kompromisløse stil hvor de (næsten) kun brygger surt og vildt. For der sneg sig sørme en kwike pale ale med i deres portefølje i år, og den var også dejlig.

#BeerBlogAwards2019

Oppigård

Oppigård fra Dalarna i Mellemsverige har været forbi min mund flere gange uden rigtig at imponere men ej heller skuffe. Et besøg i Stockholm blev anledning til at prøve dem igen.

Norn, 5,6 % pale ale. En styrke, som adskiller den fra session ipa og nærmer sig egentlig ipa. Der er en tør duft af fyr, abrikos og passionsfrugt. Smagen kan langt hen af vejen beskrives på samme måde, dog fanger jeg mere melon end abrikos. Men grundindtrykket er en knastør ipa, der sammen med en del bitterhed udtørrer og fremprovokerer umiddelbar lyst til en tår til. Det er vel egentligt et meget godt skudsmål til en øl og skal jeg kvantificere det, må det blive 4-5 skumfiduser. Der er i øvrigt anvendt Cashmere humle, en variant jeg ikke bevidst har smagt før, men der er også andet guf i, så den kokossmag, som jeg fik researchet mig frem til at den kunne afgive, den fangede jeg ikke.

Utah, 8 % dobbelt ipa. Godt grumset som var det en NEIPA. Maltet tung frugtaroma af abrikos og citron. Tung maltet drik, med masser af tung og bitter frugt; melon, fersken, mandarin - det bitre kommer nok af mængden af frugt og så den varmende alkohol. Således ingen klassisk humlebitterhed og samlet med mindelser om en frugtcocktail. Ikke ubehageligt, men af en eller anden grund, så er den type ikke noget jeg per automatik åbner munden op for. Jeg tror, det er kombinationen af megen frugt og en del alkohol, der stritter imod. Lidt spøjst, for hver for sig går det fint. 3-4 skumfiduser.

#2071-2072

Kaffe IPA

Kaffe ipa kan lyde som en ide der er bedre i bryggerens hoved end hvordan det udfoldes i glasset. Jeg har omtalt et par stykker her tidligere, bl.a. denne og denne og egentlig været positivt overrasket. Dagens øl er BRAWs version, som de har udviklet sammen med Copenhagen coffee lab.

The end justifies the beans, 7 % kaffe ipa. Kaffen er tilsat som cold brew og give ikke meget udslag i udseendet det er godt plumret som mosevand /NEIPA. Der er også kraftig duft af forskellig eksotisk citrus og noget let fyr. Langt nede fornemmes noget mere sødlig malt og måske en svag antydning af kaffe. Smagsmæssigt er vi meget hen imod klassisk tør og bitter ipa med stærk eksotisk frugt indover. De skriver at kaffen giver lemon zesty, hvilket må oversættes som citronskræl (?) og det er med i frugtskålen. Men mere klassisk kaffesmag finder jeg ikke. Det gør ikke øllet dårligere som sådan, men jeg havde set frem til en lidt mere anderledes oplevelse end en fint  komponeret og stram ipa. Da det er en fin ipa, kvitterer jeg med fire store skumfiduser.

 

 

#2070

Norsk folkeøl

Var for nylig 4 dage i Trondhjem. Formålet var arbejde, men der blev også tid til at undersøge øludbudet i butikkerne. I Norge er der to muligheder : Vinmonopolet, der må sælge øl i alle styrker og så andre. Jeg valgte at besøge den specialiserede ølbutik(skæde) Gulatin. Udenfor Vinmonopolet må man nøjes med alkoholstyrke på op til 4,7 %. Det er noget højere end i nabolandet Sverige men langt fra de nye normale styrker fra mikrobryggerierne på 6 % og opefter.

Svartisen, 4,7 % stout fra Bådin, Bodø. En udfordrende øltype med den gældende ABV grænse, men Guiness gør det jo. Let duft af kaffe og mælk samt en let ristet note. Smagen er ristet, tør og næsten astringent, med ikke megen sødme, alt sammen på en noget tynd og vandig baggrund. Bunden kan ikke bære de kraftige smage der ender med at løbe ud som sort vand mellem fingrene, uden at efterlade meget til gane og smagsløg at fornøje sig med. Tre skumfiduser.

Plankebærer, 4,7 % porter fra Ego brygghus, Frederikstad. Endnu en øl type, der dels ligger tæt op af foregående og ligesom denne typisk indeholder mere alkohol. Dufter af kaffe og vanilje. Vandig, men med smag af bitter kaffe, nødder og træ. Ristet, næsten brændt og med et strejf af lakrids. Astringent og bitter eftersmag. Generelt samme oplevelse Svartisen; der mangler lidt bund til at holde sammen. Den totale udeladelse af sødme er ok, men det havde man måske fået med ved en højere alkoholstyrke. Tre skumfiduser.

Apricot sour, 4,7 % kettle-soured gose med abrikos fra Monkey Brew, Trondheim. Så er der rørt godt rundt i stilartsgryden. Duften er spøjs, med både frugt, salt og noget yoghurt. Smagen fyres af som en tre-trins raket, hvor løftemotoren er en let syrlighed, bæreraketten er en fin abrikossmags, mens landingsmodulet giver et diskret spark salt. Hvor de amerikanske Saturnraketter hverken mistede last eller menneskeliv, så lander Monkey Brew med denne sikkert og resulterer i en fin oplevelse. Den første oplevelse af saltet bliver i de efterfølgende slurke dæmpet lidt af den indledende syre. 4 skumfiduser af den lidt større slags.

Fruit Sour, 4,7 % kettle-soured gose med hindbær, mango og passionsfrugt fra Monkey Brew. Altså samme boldgade som foregående. Det røde bryg har en tydelig hindbærduft. Smagsmæssigt er det også hindbær på hindbær og det i en grad så jeg hverken får de lidt syrligere eller salte toner med. Mangoen er nok med sin sødme medskyldig men kan knap anes som selvstændig smagselement. Det er som sådan friskt og flot men bliver lidt for meget hindbærbrus og slet ikke noget sour eller gose. 3 skumfiduser. 

Calcutta, 4,5 % session ipa, fra Hognabrygg, Singsås. # 014 i en stadigt vekslende serie hvor hulerne varierer, her er der brygget med Cashmere og Motueka. Indleder med en fin og frisk citrusduft. Smagen er let, med citrus, græs, en anelse anis og en del slutbitterhed. Sidstnævnte formår også at holde lidt ved humlesmagen, så det ikke fordufter lige så hurtigt som ellers er det gængse. Fin session til 3-4 skumfiduser.

Bærliner Weisse, 4,5 % fra St. Hallvards bryggeri (Oslo). Med hindbær og også sikkert mere utilsigtet en kraftig karbonering der ivrede øllet op over dåsens kant. En typisk syrlig, yoghurt duft med antydning af lidt bær. Frisk, frugtig og let syrlig smag, hvor det nemt smages at det er hindbær men ikke på en overdreven måde. Årstiden er måske ikke til øltypen , men det skal den ikke straffes for. 4 skumfiduser.

 #2064-2069
 

To tocifrede fra Brygbrygbryg

Brygbrygbryg er et af de bedste bryggerier herhjemme, men det er sørgeligt lang tid siden jeg har gjort noget godt for mig selv og forkælet ganen med deres produkter. Det lykkedes mig at få fingrene i et par flasker hos Høkeren og de skal nu nydes.

Sailors salad, 11,4 % barley wine med abrikos og basilikum. Med angivet Bedst før dato som Dommedag. Samme etiket angiver også honning, appelsinskal og koriander som værende en del af ingredienserne. Tydelig frugtduft med både abrikos og appelsin og så meget sødme, at det minder om marmelade. En snert alkohol fjerner dog den mistanke og lader det forblive en association. Smagsmæssigt er den ret kompleks med først en næsten overvældende frugt og især sødme, men der er en let syrlighed, kraftig bitterhed og en pænt varmende alkohol til at komme det meste af paletten rundt. Barley wine kan være tunge og søde og klæbrige og endskønt denne ikke ryger lige så nemt ned som en session ipa, til dels pga. en vis viskositet, er det et ret hyggeligt glas, hvis bekendtskab var værd at gøre den gode halve times tid det tog, at drikke de 33 cl. 4-5 skumfiduser til sømandens frugtsalat.

Beskidt pirat, 10 % imperial stout med kaffe, rom og vanilje. Duften indeholder tydelig vanilje, der altid gør mig lidt nervøs. Desuden brændt (-på) kaffe, chokolade og mørk spiritus. Smagsmæssigt domineres den af spiritus der er tydelig og næsten dominerende, men der er også plads til ristede og brændte noter, kaffe og noget bitter chokolade. Alkoholen er ikke brændende, men virker ikke helt integreret i stouten men flyder rundt separat. Brygget fornemmes ikke helt så fyldigt som alkoholprocenten indikerer det burde være. Med en lidt fyldigere barm og favn kunne det have indfanget rommen i et trygt kram og sammen gået forbrugeren i møde. Nu bliver det lidt af et tvangsægteskab, men med 4 skumfiduser behøver det ikke ende vildt ulykkeligt. 

#2062-2063

Øldysten #2

Der dystes denne gang i kategorien session ipa. En stilart, hvor det lavere malt- og alkoholindhold ofte gør, at humlesmagen er flygtig. Nu må vi se hvordan dagens deltagere klarer sig og især på den parameter.

Innocent instigator, 4,8 % fra BRAW.


Udseende: uklar, mælket gul, med fint skum.
Duft: Duften er fin, som den ofte er indenfor stilarten. Ananas, appelsin og en let marmelade.
Smag: Smagsmæssigt lægger den ud med noget fyrret humle i spidsen, der forsøger at kradse. Derefter grape og en frisk tørhed. Let i bunden, uden at virke vandigt. Derved forsvinder den frugtige del af øllet/humlen, og det blivende er en frisk tørhed med en afsluttende medium bitterhed.
Karbonering: medium
Samlet indtryk: Ikke den værste, heller ikke den bedste, men et ok bud på en øl i en alkoholklasse, der i "gamle" dage var normalen. 3-4 skumfiduser.

Hoptopia, 4,7 % fra norske Monkey Brew.


Udseende:let uklar, lysere gul end modstanderen
Duft: En kraftig duft af ananas, grape og passionsfrugt umiddelbart ved åbning.
Smag: De samme smage træder også ind i min mund og bliver faktisk hængende et godt stykke tid. Brygget fornemmes fyldigere end det bør være og humlen ender med at være klæbrig og bitter ind i eftersmagen.
Karbonering: medium
Samlet indtryk: Man ved godt, at det ikke er en almindelig ipa, men det er godt skruet sammen at holde på smagsindtrykkene så længe. Rigtig fin session ipa der scorer 4 skumfiduser.

Vinder i den skandinaviske dyst blev norske Monkey Brew. Måske har de en fordel idet de bliver nødt til at holde sig på de i mikrobryg sammenhænge lave procenter for at kunne sælges i daglig handel i hjemlandet. Uanset hvad, så vinder de måske knebent, men alligevel sikkert Øldysten nummer 2.

#2060-2061

Endnu en triplet fra Hoppe.Beer

Jeg fortsætter med at finde øl fra Hoppe.Beer jeg ikke har smagt før. Det gør ikke noget.

This is not my first rodeo, 6,5 % belgisk saison med kaktusfrugt. Kaktusfrugt, eller kaktusfignen, giver en fin orange farve, lige en tand mørkere end det lykkedes mig at forevige. Duften er frisk fra frugten, cremet-mælket og næsten samlet lidt syntetisk. Der er en hel del frugtsmag fra den for mig ukendte/aldrig smagte kaktusfrugt. Iblandet er noget vanilje-yoghurt der gør den friske smag lidt fad. Det er en overraskende let øl og en normal saisons fylde og gærsmag er ikke med i denne flaske. Det er en fin øl med en karakteristisk frugtsmag. Jeg er ikke enig i betegnelsen saison, men det gør ikke oplevelsen ringere. Fire skumfiduser.

Sour of the times, 7 % sour saison. I denne er der allerede ved ophæld mere saison da der er meget mere skum end foregående. Også duften har en for stilarten typisk krydring. Mundfylden er også som den skal være. Det sure oplever jeg mere som smag af den tilsatte appelsinskal end noget baseret på fermentering. Det giver et frisk pust til saisonen, der i klassisk form godt kan være lidt tung at danse med. Hvis jeg skal udsætte noget på denne fine øl, så kunne der måske doseres en anelse mindre appelsin, men det er i småtingsafdelingen. 4-5 skumfiduser.

Cereza, 7,2 % belgisk kirsebær saison. I duften fanger jeg primært kirsebærrene og noget syrligt. Syrlig er også det første smagsindtryk og her synes jeg både at det er frugter og fermentering der bidrager. Kirsebærrene kommer med noget træ og vanilje - er vi ude i noget fadlagret? Ligesom i den første øl i dette opslag, er der ikke meget typisk saison tilbage i flasken; jeg får mere association til noget wild ale/berliner weisse. Måske er man mere fritstillet som brygger at kalde sine øl hvad man vil, i forhold til de definerede ølstilarter, som Danske Øldommerne opererer med. Men pyt, denne er også dejlig, 4-5 skumfiduser.

Jeg har set reklame på Facebook for Hoppe.Beers nært forestående fireårs fødselsdag, hvor der annonceres med tre ølnyheder og denne triplet er afbildet. Måske er jeg uforvarende kommet til at starte på fejringen? Der skal i hvert fald lyde et stort tillykke med fødselsdagen til Frederik. Fortsæt endelig med at brygge øl.


#2057-2059

Imperial stout serie

Det Lille Bryggeri har lavet en serie på 6 imperial stouts med samme grundopskrift, og hvor der i fem af seriens varianter er kommet en frugt i. Den sjette er grundbryggen uden frugt. Jeg fik fat i sidstnævnte samt den med solbær hos Høkeren. Kan ikke drikke flere af den slags tunge øl alene samme aften, så må bestræbe mig på at notere flittigt hvad jeg oplever. Jeg lægger ud med den rene vare.

Imperial stout - no fruit, 9 %. Duften er blid, med mørk malt og chokolade og let røg. Smagsmæssigt lander den i midten, hvor mange andre imperial stouts enten er (for) søde eller (for) krasbørstige. Der er malt og sødme fra mørk chokolade og sukker men ret hurtigt træder en let røget smag ind og sammen med noget kaffe leder det over i en pæn bitterhed. Det kan man vist kalde en velkomponeret, no-shit, no-nonsense imperial stout, der godt kan være passende bagtæppe for noget eksperimenteren med tilsætninger. 4-5 skumfiduser.

Imperial stout solbær, 9 %. Duften opleves ikke anderledes end ovenfor beskrevet. Lige først smager øllen ret meget som grundbryggen, men så træder en diskret, men alligevel tydelig smag af solbær ind og blander sig fint med sødme, røgen og kaffen. Røgen er måske en smule afdæmpet. Bærsyrligheden varer ved ind i den bitre eftersmag. Solbær har en ret markant og parfumeret smag men det er lykkedes Det Lille Bryggeri at dosere det fint; der skulle ikke have været meget mere i, før jeg nok ville have ment det gik over grænsen, men her er det som sagt rigtig fint. Så hvis man kan lide mørke øl med let frugt, er der ingen grund til at tøve. 5 skumfiduser.

Må se om ikke jeg også får snablen i øvrige fra serien på et tidspunkt.


#2055-2056

Trippel fra Hoppe.Beer

Det er altid spændende at se, hvad Frederik fra Hoppe.Beer har fundet på. Jeg fandt nogle nye flasker fra ham for nylig.

Rhubarb riot, 3,5 % Berliner Weisse fra Hoppe.Beer, lavet til Wika Meny i Køge. Jeg fik denne flaske i gave af Brian, der har ansvaret for den meget fine ølafdeling i butikken. Frisk, syrlig med rabarbersmag og ganske karboneret. Virker rigtig godt en sen eftermiddag på terrassen efter en varm dag. Klassisk og lækker, 4 skumfiduser.

Hop hop away, 11 % tørhumlet belgisk trippel fra Hoppe.Beer. Som næsten vanligt twister Frederik de klassiske belgiske stilarter. Duften er tung og kommer næsten ikke over glassets kant. Appelsin, brød, gær og alkohol. Det ret bløde fluidum lægger sig blidt over tungen og afgiver en ret krydret smag med peber og gær oven på en fyldig bund med brød og marmelade. Let spruttet smag og medium bitterhed. Resultatet af  tørhumlingen er svær at fange, men en lidt lettere citrus og en tone anis kan nok tilskrives det twist. Jeg synes triplen bliver lige en tand friskere i Frederiks fortolkning end hvad den standard er, selv om den stadig er en bastant sag. 3-4 skumfiduser.

Rock the Kazbek, 4 % session pale fra Hoppe.Beer. Med belgisk inspiration og tørhumlet. Det særdeles plumrede bryg dufter sødlig, med let citrus. Smagen er en blanding belgisk blonde/Saison med fylde og krydring og så en let og frugtig humle. Også en antydning af anis. Kæresten synes den var overraskende god og så må den være mest pale ale. Jeg synes at det belgiske islæt er tydeligt og jeg skal nok lige vænne mig til blandingen, men bedre end ok, så 3-4 skumfiduser. 

#2052-2054

Aurora

Røde øl er ret fine at se på. Mange af dem smager også godt ...

Aurora, 7 % vild ale med kirsebær fra Brekeriet. Lagret på Rioja fade. Duft mest noget stramt syrligt, men også noget træfad. Kirsebærrene, som ikke mærkes i aromaen, byder i smagen ind med en fin og dyb sødme, der afretter fermenteringens eddike-syre vildskab til en fin balance. Solbærrene synes jeg er lidt fraværende. Oveni skal lægges en tydelig fad- og vinsmag som er det lykkelige tredje hjul under vognen. Igen må jeg beundre, hvordan Brekeriet formår at komponere en så fin øl, med plads til alle, store som små detaljer. Lækker, og så er den også rigtig fin at se på. 5-6 skumfiduser.

#2051

Øldysten #1

Der vil lejlighedsvis fremover, med varierende mellemrum, blive lagt nogle anmeldelser op under overskriften Øldysten. To eller flere øl konkurrerer mod hinanden, og en samlet vinder udses. Det vil nok være fokuseret på forskellige stilarter, eksempelvis bedste ipa, men gerne have et lille ekstra twist eller to. Anmeldelserne vil blive skrevet lidt mere med skelen til den givne stilart og hvordan den normalt defineres, men skumfiduserne og vinderkåringen er på sædvanlig vis dybt subjektivt.

Første dyst omhandler typen saison, som jo er en belgisk øl, kendetegnet ved en del sødme, megen fylde og ret krydret fra gæren. Twistet er her, at begge bryggerier har gjort noget mere. Lad kombattanterne indtage siden:

The trees are talking, 5,5 % dry hopped Saison fra Alefarm.

Udseende: gul, uklar, flot skum, der ikke er helt så holdbart
Duft: intens humleduft, med ananas og grapefrugt som det mest fremtrædende, men også passionsfrugt.
Smag: der er en bund af Saison, med sødme og brød på en lidt fuldfed måde. Tørhumlingen overdøver dog og giver fin og lidt rivende frugtsmag som ovenfor beskrevet. Næsten ingen bitterhed. I kampen mellem sødme og humle, vinder sidstnævnte og det ender udtørrende.
Karbonering: let karboneret, blød i munden
Samlet indtryk: hvis Alefarm havde sat sig for at forene det bedste fra Saison og ipa, så er det tippet lidt skævt. Der er kun svag antydning af Saison som grundbryg og mest fra humlen og det ender med at ligne en NEIPA. Jeg tror, at det ville blive endnu bedre med lidt mindre humle. For det er trods alt en dejlig øl at drikke, og man aner hvad det kunne have endt med. 4-5 skumfiduser.

Colorado wild sage, 7,2 % Brett Saison fra Crooked Stave. Brygget med hvid salvie og citrongræs.

Udseende: let tåget, lys gul. Pænt skum, men det svinder hurtigt.
Duft: umiddelbart mest klassisk Brett, tørt hø, læder og stald. Også noget citrus.
Smag: en mellemfyldig bund med noget brød, og sødme. Hurtigt domineret af Brett smagen, med dens krydrede indtryk. Let citrus som så bør være citrongræs og noget henad lakrids, er det den hvide salvie? De krydrede noter fra de forskellige gærtyper bevares ind i eftersmagen, der ikke er særlig bitter.
Karbonering: mellem karboneret, prikker og frisker op.
Samlet indtryk: en rigtig dejlig øl, hvor jeg både finder Saison typen, der tilføres ekstra lækre elementer i form af både brettens karakteristiske duft og smag, samt krydderurternes bidrag. Det er endt rigtig godt. Klart bedste Saison jeg har fået, og der er heller ikke mange Brett øl, der har været så gode. Det må give 6 skumfiduser.

Vinderen af DudeBeerings første øldyst blev klart Crooked Stave. Det er ikke kun de flere skumfiduser, der gør udslaget, men også, at de har udfordret sig selv lidt mere end Alefarm, der "blot" har pimpet deres Saison godt op med tørhumle. Desuden har Crooked Stave også ramt doseringen meget bedre. Men begge øl dejlige, på hver deres måde.

#2049-2050

Dannebrog Brew

I anledning af Dannebrogs 800 års jubilæum, var der arrangeret festligheder hvortil Carlsberg havde fået fremstillet et særdeles eksklusivt bryg. Efter sigende kun i 200 eksemplarer, og sådan en flaske var de så venlige at sende en af til mig.

Dannebrog Brew, 5,1 % pilsner fra Husbryggeriet Jacobsen, Saku Õlletehas og Carlsberg forskningslaboratorier. Saku er estisk og ejet af Carlsberg. Brygget med blandt andet rød byg, honning, birkesaft og multebær. Pakket flot ind med korkprop og tråd. Duften er mest bær, de er hverken sure eller søde. Smagen er flerdelt og trinvis. Først noget sødme, som kan være honning og birkesaft. Jeg fornemmer lidt mandel bagved. Så noget meget let syrlighed, måske fra bærrene. Dem har jeg desværre aldrig smagt andet end i syltetøj, så jeg kender ikke deres grad af syrlighed kontra sødme. Der er også en svag egentlig bærsmag fra multebærrene. Det slutter tørt og udtørrende, og med en udpræget, træagtig bitterhed. Meget anderledes, og selv om man måske forventer noget lidt mere boblende pga. indpakningen, så overrasker det positivt, at en pilsner kan brygges/smage på den måde. Ikke helt dårligt, men det bliver nok kun ved denne ene gang, at den laves? 3-4 skumfiduser, og tak til Carlsberg.

#2048

Stop madspild-øl

Waste not want not, 5,6 % tørhumlet brød Saison som BRAW kalder den. Brygget på overskudsbrød fra Il Buco. En måde at komme madspild til livs på. Duften er mest frisk grapefrugt og citron. En svag krydret note bemærkes lige akkurat. Krydringen slår desto mere igennem i smagen med gær, peber og koriander, alt sammen fra saisongæren. Det hele bakkes op af en fyldig brødbund; at der lige skulle være mæsket på brød er måske svært at erkende. Det slutter fint tørt og krydderbittert. Godt at en så sympatisk fremstillet øl smager så fint. 5 skumfiduser.

Dåsen er forøvrigt med aftagelig etikette, fyldt med oplysninger.

#2047

Danske Ølentusiasters Festival 2019

Her over to måneder efter må det siges at jeg har haft tid til at fordøje indtrykkene fra DØE 2019 og kunne være i stand til at formidle nogle tanker om begivenheden. Man skal heller ikke undervurdere den indsats det er, at transkribere de hastigt nedfældede smagsnoter fra kinabogen til noget elektronisk delbart.

Meget lignede ellers sig selv fra de foregående år. Lokomotivhallen har en fin størrelse men er fortsat et akustisk helvede. Man bliver ligefrem fysisk træt af at opholde sig der i mange timer, udover at halsen bliver ru. Jeg besøgte ikke restaurant Højt Skum i år grundet den lidt skuffende oplevelse sidste år. Fornøjede mig i stedet med lækker flæskestegssandwich og jeg nåede lige at få, inden der næsten blev udsolgt.

På udstillersiden var Amager bryghus tilbage og godt for det. Der var også introduceret nogle meget små stande, nærmest kun en skrivebordsplade, hvor mindre bryggerier blev præsenteret. Det er et godt initiativ og jeg mødte der flere bryggerier, jeg hverken havde set eller hørt om tidligere.

Jeg var derude fredag eftermiddag/aften og lørdag eftermiddag, og fik smagt 47 øl - vist nok et par ekstra, som der ikke røg nogle noter om i bogen. Noterne, som bliver præsenteret sidst i indlægget, er yderst kortfattede. Som sædvanlig prøvede jeg at finde nye øl og jeg tror faktisk det lykkedes mig, med et par enkelte undtagelser. Der er en stadig evne, trang og ønske om at forsyne de danske kunder med spændende øl, så det var ikke vanskeligt. Om fredagen havde jeg min gode ven Jan med, og nogle af hans indtryk har fundet vej i noterne. Om lørdagen fulgtes jeg delvist med Frank, Malene, Lars og Lisbet. Tak for selskab til jer alle.

Om lørdagen blev prisen til bedste danske håndbryg uddelt og spøjst nok var det den øl i kategori 3, bock, som jeg havde været med til at udse som kategorivinder, der vandt samlet.

Nok udenomssnak, nu til noterne.

Purp, 5 % sour fra Gamma. Brygget med brombær og rabarber. Mere frugt end sour, syrligheden er fra rabarber, sødmen fra brombærrene. 3-4 skumfiduser.

Sherif, 6 % brut IPA fra Syndikatet. Super tør og med hvidvinsnoter. Dejlig og stadig sjælden set type på det danske marked. 4 skumfiduser.

Altbier, 5,2 % fra Haandbryggerstanden. Malt og sødme, kun en anelse bitter. Rund og blød. 3-4 skumfiduser.

The passion of the mango, fra Brooklyn. Dejlig mangosmag, ikke særlig meget syre i. 3-4 skumfiduser.

Quintaceratops, 10,9 %, fra Brooklyn. Sprut, frugt (solbær), krydderier (nelliker), jern. Min medsmager sagde desinficeringsvæske (!). Jeg syntes den var flot komponeret, og gav 5 skumfiduser.

Cloaking Device, 10,5 % brett porter fra Brooklyn. Let røg, meget hestedækken og vådt hø. En del syrlighed og kun meget let humlebitter. Umodne jordbær var en association min medsmager kom med. Igen en rigtig fin øl, 5 skumfiduser.

Bel Air sour, fra Brooklyn. Deres ”nye” mainstream sour. Ikke megen fermenteringssyre og heller ikke så megen frugt eller anden smag. Let kedelig, 3 skumfiduser.

Begge disse to foregående øl, er smagt og anmeldt i forbindelse med Roskilde festival 2017. De tæller derfor ikke med i bunden. Heldigt nok, blev de ratet til samme niveau den gang.

Fønss' Flejnert, 4,9 % pilsner fra Spybrew. Brød og græs i duft. Meget fyldig og let sødlig. Let dild fra Sorachi Ace humlen. Dejlig pilsner (tænk at jeg skulle skrive det)! 4-5 skumfiduser.

El Bufón, 5,8 % dobbelt tørhumlet lager fra Amager Bryghus og Montseny. Ret tør, og meget humlet lager. Der er ikke så meget bund i smagen og bliver lidt enstrenget. 3-4 skumfiduser.

Joyance, 8,5 % imperial IPA fra Amager bryghus. En pimpet version af Todd the Axe Man. Meget tropefrugt – passionsfrugt, mango og ananas. Derefter en supertør slutbitterhed der ikke rigtig er stærk, men mere ganeudtørrende. Fornemmedes ikke så maltet som mange donbbelte IPAer kan være. 4-5 skufiduser.

Vorticity, 5,9 % New England IPA fra Broaden & Build. Et nyt bryggerbekendtskab. Masser af grapefrugt og ananas, let og forfriskende. 3-4 skumfiduser.

Mark fadlagret brombær, 12 % fra Herslev. Træ, balsamico, rødvin og syre. En let mousserende effekt. Ikke venlig, men dejlig. 5 skumfiduser.

Sundancer Sea Buckthorne, 8,1 % NEIPA fra Åben. Superblød og lækker, masser af tropisk humle og et nemt gensmageligt islæt af havtorn. Ingen bitterhed. 4-5 skumfiduser.

Bear Snack Attack, 3,9 % kettle sour fra Braw. Let træ og syre i duft, blandet sur frugt og fermenteringssyre i smag. Slet ikke så voldsomt som det lyder. 3-4 skumfiduser.

Gamle Københavner, 4,5 % bayersk lager fra Braw. Karamel og korn i en fin, sart blanding. Ingen bitterhed, men overraskende lækker. 4 skumfiduser.

Old Evil, 10 % fadlagret imperial stout fra Braw. Tre års lagring på fade fra Stauning. Der var sprut, træ og rødvin – men hvor blev øllet af? Lidt for voldsomt til mig. 3 skumfiduser.

Tro, håb og kærlighed, 11,3 % old ale fra Det lille Bryggeri. Lagret på bourbon fade. Det kan man godt smage, der er meget bourbon i, og en antydning af den tilsatte canadiske sirup. Endnu ung, ifølge brygmester René. Må prøves igen om nogle år. 3 skumfiduser.

Svend Tveskæg, 6 % mælke IPA fra Old Hat Brewing company. Et relativt nystartet bryggeri, som jeg ikke kendte. Den er let og svagt doseret, men ikke dårlig. Derfor ikke det helt vilde sus, men pænt afstemt. 3-4 skumfiduser.

Churchill, 8 % stout fra Old Hat Brewing company. Jeg fandt røg, kaffe, karamel og let lakrids I en let og dejlig stout. 4 skumfiduser.

Hyldeblomst, 5,7 % ale fra Grønskov bryg. Endnu et nyt bryggeri for blogbestyreren. Øllet havde en grøn og pilsneragtig duft. Smagen er præget både af hyld, som er sød og syrlighed. Det balancerer faktisk OK og ender ikke som den rene frugtøl. 4 skumfiduser.

IPA, 5,3 % fra Grønskov bryg. Græs, brød og bitterhumle, men kun en anelse humlesmag. Det var kedeligt. 2 skumfiduser.

Weisse Thilde, 5,6 % hefeweizen fra Bang&Harbo. Ret sødlig malt, der i kombination med banan og nellike ender med at blive let vammel. Typen plejer at være lidt friskere. 2-3 skumfiduser.

Brut Nature, 7 % ipa fra Lervig. Let kedelig, ikke helt gæret ned, uden at det er slik. Men det virker bare en smule for ordinært. Desuden let sprittet eftersmag. Slet ikke som jeg har smagt brut ipa før. 2-3 skumfiduser.

Guavalanche, 5,5 % sour fra Dry&Bitter. Igen en sour, hvor det mindst er lige så meget frugt, der giver syrlighed i smagen. Her er der dog også noget mælk/yoghurt i bunden. Kender ikke så meget til guava, men det virker fint her. 4 skumfiduser.

Vague Vessel, 6,2 % IPA fra Dry & Bitter, tappet dagen før. Forårsfyrreskovsduft. Sød, blød med mango og appelsin. Helt uden bitterhed. 5 skumfiduser.

Ancient Paradox, 7 % sort IPA fra Dry & Bitter. Mest en fin røget porter med kaffe og chokolade. Humlesmagen kommer først langtinde i eftersmagen som noget let prikkende citrus. 4 skumfiduser.

Bison Three-way, 6,3 NEIPA med bisongræs, et samarbejde mellem polske Rockwell og Agile Brewing og Brew42. Voldsom duft og smag af det polske bisongræs. Ifølge brygger Jakob Fink fra Brew42 er det overraskende potent – jo tak, halvdelen eller mindre ville nok være at foretrække. 2 skumfiduser.

Asian IPA, 6,2 % med galangarod, citrongræs, korianderfrø og lime fra Beard Brew. Dufter frisk af citrongræs. Meget frisk smag, let krydret. Formentlig rigtig god til asiatisk mad. 3-4 skumfiduser.

Thai Cargo, 11 % fra La Debauche. Det fulde thaimåltid i en sort imperial stout, inklusive chili. Sjov, stærk og faktisk god. 4-5 skumfiduser.

El Dorado, 8,5 % sparkling beer med guldstøv, fra Haandbryggerstanden. Er endt ud som en sød hvedeøl med banan og nellike, hvilket overraskede bryggeren. 2-3 skumfiduser.

Double barrel aged belgisk trippel, 10,8 % fra Jacobsen. Meget whisky smag, spøjst hvordan en Master Brew næsten bliver drikkelig! 3 skumfiduser.

Fuzz impala, 6 % NEIPA fra Ugly Duck. Mango, passionsfrugt, fyr og harpiks. Smagen er intens, og først forekommer bitterheden for meget til stilarten, men det er nok bare mængden af sent tilsat humle. Brygget virker mærkeligt nok lidt tyndt, men har samtidig en blød og lækker mundfylde. 3-4 skumfiduser.

Fadlagret Limfjordsporter, 8,2 % fra Thisted bryghus. Lidt svært at erkende en forskel i forhold til en almindelig en af slagsen, når denne drikkes alene, men måske en anelse sødere? Afrundet, 4 skumfiduser.

Ronkedor, 8,5 % fra Thisted bryghus. Årgang 2009, så den har tabt noget karbonering i årenes løb. Virker ret whisky og portvinspræget, men den har næppe været i nogle tønder? Derfor må det være en pæn udvikling som følge af lagringen. Spruttet og voldsom og alligevel til 4-5 skumfiduser.

Framboise trial 2735, fra Brooklyn, Fin syrlighed med træ og eddike. Diskrete hindbær. Fin, 4 skumfiduser.

Triple Fruited Gose, 4,8 % fra North Brewing og Browar Stu Mostow, med grape og hindbær. Meget frisk syrlighed fra frugt og gæring. Lækker rød farve. 4 skumfiduser.

El Zorro, 10 % dryhopped trippel IPA fra Amager bryghus og Guineu. Ret sprittet, og det overdøver en del af humlesmagen, mens slutbitterheden er intens. Humlen smager af mango og passionsfrugt, men på den marmeladeagtige måde jeg forbinder med tungere IPA. 3-4 skumfiduser.

Turtledove, 6,5 % dryhopped bergamot IPA fra Amager bryghus. Tør og lækker ipa med fint islæt af te/bergamot. Faktisk rigtig lækker, 5 skumfiduser.

Smackeroo, 4,9 % krydret asian style IPA fra Amager bryghus. Initielt noget parfumeret med kokos og ingefær. Dernæst sparker chilien ind og det bliver lige lidt for meget. 3 skumfiduser.

The Black in your Eyes, 8 % baltisk porter med kokos fra Amager bryghus. Kokosen er ret afdæmpet i duften, som indeholder kaffe og chokolade. Kokosen er ligeledes fint afstemt og diskret til stede i smagen, hvor den bidrager med en karakteristisk sødme. Kaffe og en let syrlighed afslutter sammen med let bitterhed. Ok, 3-4 skumfiduser.

Stable genius, 5,5 % brett pale ale fra Fanø bryghus. Let citrus, fin Brett, blandet rigtig godt sammen. Super drikkelig og forfriskende. 5 skumfiduser.

Red Wedding, 11,3 % fadlagret imperial stout fra Fanø bryghus. Har ligget på rødvinsfade et år. Sødmefuld malt og chokolade, med rødvinen rigtig fint i balance, så det ikke bliver ren sødsuppe. Rigtig god, 5-6 skumfiduser.

Kriek 2012, 6 % Gueuze lambic fra Hornbeer. Fadlagret i 24 måneder, også kaldet to år. Super intens kirsebærsmag, med fad og trænoter og en syrlighed, der har lidt svært ved at komme frem i al den tykke og lækre frugt. 5-6 skumfiduser.

Belle Saison, 7 % fra Thyras bryg. Blød og lækker, næsten cremet. Meget brød og gær og noter af banan og nellike, plus lidt typisk krydring (peber). Fin øl, 4-5 skumfiduser.

Amuse Gueule, 6 % rug IPA fra Svaneke bryghus. Mere klassisk ipa, med mere bitterhed end humlesmag, men der er dog fyr og appelsin. Den tilsatte koriander giver også et lille pift. 3-4 skumfiduser.

Sejrherren, 7,8 % imperial red ale fra Syndikatet. Fin karamel og malt. Derefter følger en syrighed som nok ikke er fejl eller forurening, men noget skævt tilsat citrusfrugt/-saft? Virker ikke harmonisk. 2 skumfiduser.

Jacobsen 25 % Celebration Beer. Enorm intens sødme og alkohol, med masser af krydrede og vinøse noter. Klistret og ikke noget man vil kunne drikke alle 3 liter af, som var størrelsen af den eneste opskænkningsflaske. 3 skumfiduser.

#2002-2046