Partizan Brewing fra den sydlige del af London har brygget øl siden 2012. Ganske typisk for aktualitetsniveauet her på bloggen, kommer de på allerede nu med et par øl jeg købte hos Høkeren.
Pale Ale, 4,5 %. Typisk letbenet pale ale hvor en initiel humleduft og -smag af næsten ren citruskarakter hurtigt damper af og efterlader en smule bitterhed. Humletilsætningen varierer fra batch til batch, her er på etiketten anført Citra og Rakau. Frisk og ingen skade sket, men ikke særlig interessant. Det er set bedre indenfor genren. To-tre skumfiduser.
India Pale Ale, 6,5 %. Igen i denne øl varierer humletilsætningen, her er brugt Columbus, Citra og Simcoe. Der er klart mere malt og humleduft med passionsfrugt og fyrrenåle i både duft og smag. Humlen virker næsten klæbrig selv om den smagsmæssigt ikke er voldsom på nogen måde. Ender medium bittert, stadig med en vis humlesmag. Fire skumfiduser.
Samlet forekommer bryggeriet mig baseret på disse to øl som ganske fredsommelige og ikke særlig rebelske.
#1694-1695
Ingen kommentarer:
Send en kommentar