Vi kender det godt fra vinens verden, begrebet terroir, der dækker over de klimatiske og geografiske forhold, der sammen med jordbunden giver en drue dens karakter. Og skal det være rigtig fint, så kan man få enkeltmarksvine. Men det er vist ikke rigtig undersøgt om de samme forhold spiller ind på de afgrøder, der bruges til øl. Før nu, hvor Mikkeller har kastet sig ud i et eksperiment. Fire slags humler, der har groet to/tre forskellige steder i verden, og kastet i den samme bryg, en IPA på 7 %.
Taphouse havde i dag sat de to gange to øl med Sorachi Ace og Centennial på hanerne og jeg kikkede forbi til fire små samplere for at se om jeg kunne smage forskellen.
Første sæt var de to Sorachi Ace, hvor den ene bestod af humlen dyrket i Belgien og den anden med humle fra det nordvestlige USA (ikke nærmere specificeret mærkeligt nok). Allerede udseendet røbede en mindre forskel. Den belgiske var meget plumret og havde et let grønligt skær, mens den amerikanske var knap så uklar, uden at det på nogen måde var gennemsigtigt, og havde en mere gullig tone. Den belgiske var meget frisk og prikkende, med en klar og ren citron og lime smag, og med en antydning af dild. Den amerikanske forekom på en måde lidt fyldigere i smagen, der var mere lime end citron, knap nok noget dild men til gengæld en svag antydning af koriander. Jeg fornemmede en anelse mere slutbitterhed, der også indeholdt noget appelsinskræl. Men begge med meget aroma.
Andet sæt var så Centennial fra Belgien og fra staten Washington i USA. Der var ikke nogen synlig forskel på de to glas. Begge var klart mere bitre end de to foregående, men indbyrdes var der forskel i hvordan jeg oplevede bitterheden og smagen. Der var smag af fyr og harpiks i den belgiske, men ikke pågående. Der var en smule tropiske frugter (mango og passionsfrugt) og blomster, hvilket næsten gjorde den en anelse parfumeret. Den amerikanske overraskede kraftigt med en hurtig antydning af peanut!? Jeg fik det indtryk flere gange undervejs i tømningen af glasset. Gad vide om de har brugt samplerglasset til nødder tidligere på dagen? Derudover adskilte den sig ved at være en smule mildere i udtrykket, med mere ren citron i smagen og knap så mange blomster.
Mikkeller har naturligvis ønsket at demonstrere sin pointe og har hældt store mængder humle i øllene, formentlig på alle mulige tænkelige tidspunkter. Selv en smagsdøv blogger som undertegnede havde således ikke store problemer med at smage terroiret. Forskellen havde måske været mindre tydelige, hvis ikke øllene havde været så voldhumlede som de var. Men hvor langt kan man drive det? Kan man smage forskel fra år til år, fra mark til mark? Og hvad med byggen (hveden, rugen, havren ...)? De må da også påvirkes i en eller anden grad af terroiret? Kan bryggerne kompensere for forskellene - og ønsker de at gøre det? Smagning og brygning af øl er ikke blevet mindre kompliceret efter denne øvelse - og tak for det. Projektet var en øjenåbner, både for mig som konsument, men burde så sandelig også være det for producenterne, store såvel som små.
Læs mere om projektet hos Mikkeller og und dig selv at foretage øvelsen hvis du har mulighed derfor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar