Darkside, 10,2 % quadrupel. Der stod noget skum klar til at forlade flasken af sig selv, da jeg fik åbnet den. Ophældt fyldte skummet initielt meget, men ret hurtigt var det svundet ind til næsten ingenting. Der bør nok være et mere kraftigt skum i typen, skriver jeg, undtagelsesvist med min øldommerpen i hånden. Jeg kan ikke rigtig blive klog på duften. Der er nogle af de rigtige elementer som malt og karamel, men det vinøse fra alkohol og estere mangler, eller er svagt til stede. Til gengæld er der en let syrlig tone som nærmer sig noget eddike. Sammenholdt med den lystige start kan jeg her godt begynde at mistænke en let inficeret øl. Jeg tror nu ikke det er tilfældet, for der er næsten ikke noget af det at genfinde i smagen. Den samler lidt mere op på manglerne i duften, men byder også ind med noget underliggende næsten metallisk og førnævnte syre. Det er tørt og det er bittert og det er ikke specielt fyldigt. Jeg synes ikke det er lykkedes for Frederik i denne flaske, om det så er opskrift eller forurening undervejs der er skylden. Af tilsætningerne rosiner, appelsinskal, koriander og vaniljebønner er det mest appelsinen jeg kan mærke. Jeg kan godt lide hans jordbærlambic Lacto Love og den rødvinsfadlagrede Woody Delight, hvor jeg er sikker på, at den fremkomne syrlighed er tiltænkt. Denne fortolkning af de tungeste og mørkeste belgiere ender uharmonisk ud og på skuffende 2 skumfiduser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar