Danske Ølentusiasters Festival 2017 - øllene

I et foregående indlæg skrev jeg lidt om mine generelle oplevelser, men det vigtigste er jo øllet. Da det var en torsdag og jeg skulle på arbejde dagen efter, måtte udskejelserne begrænses lidt. Det blev til lidt over 20 smagsprøver, der kort omtales nedenfor.

Amazing Haze, 6,5 % ipa fra Stigbergets bryggeri. En af deres hypede New England ipa som står til 100 på RateBeer. Masser af trope i duft og smag. Meget juicy og det er næsten som om den megen humlearoma giver en bitter fornemmelse, hvis det giver mening. Dejlig uklar som stilen foreskriver det. 5 skumfiduser.

Journalisten, 5,4 % breaking pale ale (amerikansk pa) fra Syndikatet. Svage dufte. Rimelig fyldig krop med en del maltsmage (brød, karamel). Til gengæld er humlen underspillet i smagen, men giver dog nogen bitterhed. 4 skumfiduser.

Havfruen, 6 % ocean pale ale (amerikansk pa) fra Syndikatet. Masser af dild og citrongræs i duft og smag. Brygget til at ledsage fiskeretter og dertil vil den sikkert være god. Lidt for voldsom dildkarakter, når den drikkes alene. 3-4 skumfiduser.

Diplomaten, 9 % dobbeltmæsket imperial IPA fra Syndikatet. Tung, maltet og alkoholisk. Humlen giver bitterhed, men formår ikke at give megen smag i malttyngden. 3 skumfiduser.

Ud over stepperne, 3,5 % ale fra Svaneke, gæret med både en champagnegær og derefter med Svanekes egen vilde husgær. Har en let champagnefunk over sig, men det er en noget krydret bund, der giver mest i smagen - træ, måske mere specifikt bark kan det måske beskrives som. Ikke synderlig mindeværdig - 3 skumfiduser.

La Petite Morte, 5 % øl/cider hybrid fra Svaneke. Denne spøjse hybrid dufter af mest af æble men også brett og farmhouse. Smager dels af æble/cider, men også mælkesyre, brød og jeg fornemmer kanel?! Samlet mere frugtsød end mælkesyresur. Frisk og fin - 4 skumfiduser.

Jollefiskeren, 5 % ale med tang og trætjære fra Svaneke. Del af projektet de 12 årstider, repræsenterende januar måned. Den dufter stærkt af røg fra det tilsatte trætjære. Fin maltbund med mørkt brød og så en ganske markant røgsmag. Den slutter sødlig og krydret. Fire skumfiduser.

De tre smagte øl fra Svaneke, side ved side

Hanging with the Spy, 7 % sort ipa, samarbejdsbryg mellem Bad Luck Brewing og Spybrew. En fin duft af kaffe og chokolade. I smagen giver humlen friske frugtnoter, der fint balancerer chokolade, kaffe og røg fra den mørke halvpart. 4-5 skumfiduser.

Old School IPA, 7 % fra Bad Luck Brewing. Fin tropisk duft med mango og passionsfrugt. I munden udløser den en fin frugtekplosion og jeg synes næsten den er mere New England stil, men en fyrret humle følger derpå og bringer det tilbage på rette klassisk West Coast kurs. 4-5 skumfiduser.

10 hops, 5,7 % american pale ale fra polske Browar Birbant. Selv om den er lidt duftsvag og ikke fremstår synderlig maltfyldig, er denne pale ale sprængfyldt med humlesmag. Der skulle være anvendt Amarillo, Simcoe, Citra, Mosaic, Equinox, Cascade, Chinook, Centennial, Zeus og Sorachi Ace Det giver mango, passionsfrugt, grape, fyr og en fin slutbitterhed. 4-5 skumfiduser.

Hopsbant Citra IPA, 6,5 % fra Browar Birbant. Det påstås fra min ledsager at den dufter og smager af vanilje! Jeg synes mere jeg kan finde noget funk i smagen, hvis noget skal være skævt. Ellers en fin citrussmag i en fin, men lidt ordinær IPA. 4 skumfiduser.

Havre tang, 5 % ale fra DTU bryghus smagte jeg på for to år siden ved samme lejlighed og derfor skal den ikke omtales yderligere.

Undertoad, 7 % ipa fra Ugly Duck. Endnu en NE ipa, helt uklar, med masser af frugt (mango, passionsfrugt, grape) og ikke så megen bitterhed, men en frisk harpikssmag giver en form for riven i halsen. Dejlig. 5 skumfiduser.

Kvass, 3 % russisk brødøl (!) fra Spybrew. Skulle være efter gammel russisk tradition, hvor brød bliver lagt i vand for at trække sukkerstoffer ud og derefter fortsættes der på normal vis i bryggeprocessen. Forventeligt ret tynd i krop og smag, jeg fanger kun en let brødsmag. Mere interessant som eksperiment end som nydelse - 2 skumfiduser.

Agent Putte, 4,5 % session ipa fra Spybrew. Fint bitter og lettere frugtig session ipa, der formår at holde på en frisk humlesmag på en noget letbenet maltbund. 3-4 skumfiduser.

Holmén, 7,5 % dobbelt ipa fra Spybrew. Rigtig dejlig tyktflydende og tyk olieret, humleinficeret væske! Appelsin, mango, og ikke så megen bitterhed, men den anvendte humle er heller ikke kogt med, men kommet i på varierende tidspunkter senere i processen. 5-6 skumfiduser. Var med i en konkurrence om bedste festival ipa og fik vores stemmer, men vandt, det gjorde den ikke. Dybt underligt.

No 23, 10 % imperial stout fra Abelgren & Ramvad. Et nyt dansk bekendtskab som jeg længe har ønsket at møde i min mund. Her er der choklade, kaffe og ristet malt i duften. Det smager af mørk chokolade, kaffe, let brændt brød og har en svag bitterhed. Måske lidt kraftigt karboneret? Samlet skiller den sig ikke ud fra mængden af gode imperial stout'er - fire skumfiduser.

Old Guardian, 11 % barley wine fra Stone har jeg så sandelig også smagt før, så den kaster jeg ikke flere ord efter.

Tangerine Express, 6,7 % ipa fra Stone Brewing var til gengæld ny. Fine frugtige smagselementer på en fyrrig baggrund. Føles lidt let i maltbunden, men er en fin ipa. Fire skumfiduser.

Hoppy Vintage, 10 % barley wine fra Herslev. Del af en ny serie, secret garden. Har ligget i vintønde og suget til sig af fadets træ-agtige smagskarakteristika, der fint blandes med den grundliggende sødme og nogle funky noter. 4-5 skumfiduser.

Mystic Plumb, 11 % sour fra Herslev, fra samme nye serie som foregående. Her er det en Mark Hø øl der har ligget i whiskytønde i to år sammen med kræger (blommelignende frugt). Den dufter syrligt med en tone af laktose. Der er en del blommesmag sammen med træ og syrlighed fra fadet, funk, mælk og stenfrugt. Det fungerer - 5 skumfiduser.

Vormor, 6,6 % blåbær lambic fra håndbrygger Martin Klausen. Let frugtig, men ikke særlig syrlig smag. Synes ikke rigtig det er en klassisk lambic og den byder heller ikke på noget ekstra. To skumfiduser.

Flower Power, 6 % rød ipa fra Herodes brygklub og Martin Klausen. En meget tør og bitter ipa, hvor der stort set ikke er nogen restsødme tilbage. Lidt hidsig (ikke kun pga de tilsatte hibicusblomsters rødfarvning), men god - fire skumfiduser.

Det giver næsten fire skumfiduser i snit, så jeg har ikke været helt uheldig med de øl, jeg på forhånd, samt også på dagen, endte med at vælge at smage på.

#1518-1538

Bakunin - russisk mikrobryggeri

Russisk mikrobryg er vist ikke smagt før, så da jeg hos Høkeren så disse flasker fra Bakunin, måtte jeg prøve. Hvis man søger på navnet dukker Mikhail Bakunin op - en revolutionær anarkist - mon det er ham, bryggeriet er opkaldt efter? På deres hjemmeside oplyses det, at de er etableret tilbage i 2013. De er hjemmehørende i Sankt Petersborg, men de to flasker jeg bedømmer nedenfor, var brygget i Letland.

Red Maniac, 6,8 % røget chili ipa. I duften en spøjs blanding af frisk chili og frugtig humle. Den er endnu mere spøjs i smagen, med en blanding af maltsødme og sødmefyldt røg, en pæn dosis aromahumle med karakter af mango og passionsfrugt og en afsluttende chilivarme. Chilien er som i en god omgang chili con carne vel inkorporeret i drikken og stikker ikke ubehageligt ud. Det er dog lige før at man brænder lidt i mundhulen efter et par slurke og der kunne nok have været anvendt en anelse mindre. Men stadig en overraskende god oplevelse. 4-5 skumfiduser

Burevestnik, 10,5 % imperial stout. Initielt en ret vammel-røget duft, der hurtigt forsvinder hvorefter det mest markante er en lidt skarp kirsebær. Ret sød smag, med chokolade, kaffe, og både ristede og røgede noter. Underneden, og endda noget påtrængende, er en lidt underlig, skarp frugtsmag, der også er vinøs og varmende. Den er ikke tæmmet helt og forstyrrer en ellers rimelig udmærket imperial stout i den søde ende. 3 skumfiduser. 

Burevestnik har mange betydninger i Rusland, men en af dem er en anarkistisk avis. Har de andet på hjertet end gode mikroøl, bryggerne fra Bakunin?

#1516-1517

Nyt fra Nørrebro bryghus

Nørrebro bryghus har startet en egen lille legeplads med brandet BRAW - hvor jeg har været forbi med mine smagsløg et par gange. De laver åbenbart også lidt nyt under eget navn, med kraftig reference til en spaghetti-western klassiker. Her smages hvorvidt øllene har mulighed for at opnå samme kultstatus. * helt nyt er det ikke; det er kun for den ydmyge blogbestyrer, at øllene er nye *

Forfærdeligt overbelyst billede - serien var faktisk noget mere grafisk elegant end hvad fremstillingen lader antyde

The Good, 5 % økologisk pale ale. Meget diskret og tilbagelænet duft og smag. Der skulle være anvendt fem humler af bedste kvalitet og smagspotentiale men enten har mængden været begrænset, maltkroppen for svag til at holde på smagen eller også er flasken ikke nytappet. Det bliver kun lige ved antydningen af noget godt med sød tropefrugt og let bitterhed. Tre skumfiduser.

The Bad, 7,5 % økologisk tripel. Ser mig noget mørk ud for at være en tripel. EBC er angivet til 22 men jeg synes, at den virker mørkere end det. Dufter en del af malt, karamel og i mindre grad af rosiner. Samme lidt maltbolche-agtige indtryk fra smagen, med lakrids, og hvor rosinerne er tydeligere end i duften. Tydelig gærsmag og noget let syrligt inden afslutningen. En ganske fin øl men er meget mere en dubbel end en trippel. Havde jeg haft min øldommerkasket på var den dumpet men heldigt for den, er den smagt til nydelse, og jeg kan generelt bedre lide dubler. Fire skumfiduser.

Måske er det bare mig, men jeg synes den virker mørkere end den varedeklarerede EBC på 22? Smagsmæssigt synes jeg også den ender mere som en dubbel

The Evil, 10 % imperial porter. Let røget duft, på den gode måde, foruden noget kaffe. Mørk bitter chokolade, tørret frugt, røg, kaffe, meget let lakrids og tør slutbitterhed. Efter et stykke tid gør en humlesmag sig bemærket og giver svag antydning af noget sort ipa. Meget blød og fyldig i munden. Den er skruet godt sammen, hvor det søde element er godt pakket ind i de øvrige ingredienser. Fem skumfiduser.

The Good, The Bad and The Evil, trip-trap-træsko, 3-4-5 skumfiduser - det hele hænger sammen og ender samlet, trods visse betænkeligheder, som en positiv oplevelse.

#1513-1515

Danske Ølentusiasters Festival 2017

Igen i år var jeg blevet inviteret dels i kraft af denne blog, dels fordi jeg havde dømt i DM i Håndbryg. Så derfor gik turen sammen med kæresten til Lokomotivværkstedet på åbningsdagen af DØF 2017. Der er givet mere gang i den på de andre åbningsdage, til gengæld er det nemt at komme rundt og få en snak med bryggerne i standene.

Vi havde i år valgt at prøve restaurant Højt Skum. Den var vel kun halvfyldt under vores session mellem kl. 19 og 20.30, hvor vi fik serveret tre rigtig fine retter. Ret godt klaret at de logistisk formår at servere maden næsten samtidig. Det glippede lidt med at få et ølglas til den ledsagende ølmenu, men så var det godt at der var ledige, fuldt dækkede pladser på bordet bag os, hvorfra en selvhenter blev organiseret.

Den ledsagende øl til forretten ølbagt torskefilet med IPA skum

Men inden vi kom så langt havde vi haft tid til at smage lidt øl. Første stop var Kvickly Allerøds stand og øl fra Stigberget. De er med god grund super hypede og det må siges at være et scoop, at have to øl på fad derfra. Derefter gik vi til Syndikatet, som præsenterede fem nye øl. Svaneke havde nogle interessante øl med, der skulle prøves. Det er måske her på sin plads at nævne, at en (kort) omtale af øllet og den tilhørende skumfidustildeling er at finde/kommer sidst i indlægget.

Svanekes menukort

Bad Luck har jeg kun set lidt til før og de reklamerede med, at de havde en steam beer med, en sjældent set øltype. Desværre var den ikke blevet som forventet, og den var derfor ikke taget med. Ninkasira er en ny butik, der efter planen åbner i starten af juni og som specialiserer sig i polsk øl. Sidste år fik jeg en delikat øl med bisongræs, hvorfor vi lige skulle teste hvad der ellers rører sig.

DTU forsker i, hvordan man kan trække sukker ud af malten uden den varmekrævende mæskning. De prøver også at have andre ingredienser med. Indtil videre er jeg ikke blevet overbevist om projektets ølmæssige kvaliteter. Et af mine absolutte danske favoritbryggerier Ugly Duck var næste stop på ruten. Spybrew kunne også nemt blive en favorit. Online butikken Humledrik var også med og jeg smagte noget fra både Stone og Abelgren & Ramvad. Sidstnævnte havde jeg set frem til. Det er vist meget lokalt og i lille målestok de producerer, så det var en premiere.

Herslev har jo vist vejen frem med andre ingredienser, primært hø er de blevet kendt for. Måtte naturligvis forbi og smage på hvad der var af mystiske blandinger i hanerne. Havde set frem til at smage på hvad Kissmeyer havde gang i med nogle annoncerede gruit øl, men de kom desværre først på hanerne om fredagen. Den unge knægt hos Braunstein prøvede at dupere os med at ginen havde vundet guldmedalje og whiskyen (der kostede 1000 kr for en flaske) var blevet nr. 2 i en anden konkurrence. Han kunne dog ikke oplyse noget om, hvor mange der fik medalje og hvor stor konkurrencen havde været. Vi fik en smagsprøve på deres gin, men heller ikke i spiritus afdelingen af Braunstein formår de at gøre indtryk. Det er jo ellers der, overskuddet fra ølproduktionen skal bruges.

Hvad var så godt, og var der noget mindre godt? Det godt at man fortsat kan holde så stor en festival med over 12.000 besøgende, der forhåbentlig kan finde masser af øl efter deres smag og måske også vover at prøve noget nyt. Der er rig mulighed for det. Som måske en anelse mere nørdet end den gennemsnitlige gæst kunne jeg godt savne nogle af de vigtige spillere på det danske mikrobryggeri- marked. Amager var klart største mangel, selv om der var fire haner at finde hos Det Belgiske Hus. De går jo i flytteplaner derude, og det var vist meningen at de skulle være midt i flytterod denne den pågældende weekend, så de er lovligt undskyldt. Men hvor var Ghost Brewing, Beer Here, Munkebo, Rocket Brewing, Gamma Brewing Company, Ølsnedkeren for bare at nævne nogle af dem, jeg savnede? Flere af dem var ligesom Amager godt nok repræsenterede på andre stande, men det er ikke helt det samme. På den anden side, min største anke falder tilbage på mig selv: Jeg kom slet ikke rundt i den grad som jeg havde planlagt og ønsket. Til gengæld tror jeg min lever er taknemmelig for, at det kun blev til 24 smagsprøver (af 5 cl). Tak til Danske Ølentusiaster for at invitere mig.

Smagsnoterne følger i næste indlæg.

Cantillon - igen

Der må være ved at ske et eller andet med mig og min ølsmag for efter foregående ganske fine oplevelse måtte jeg ud i endnu et surt indkøb fra Cantillon, denne gang en vildtgæret med hindbær!

Rosé de Gambrinus, 5 % lambic med hindbær. Denne opskænkning byder på noget mere kulsyre end Bruocsellaen. Duften er meget henad den samme, mindre træ, mere mødding, næsten noget svovl og så lidt hindbær. Den indleder skarpt, en blanding af sur eddike og træet bitterhed, hvorefter hindbærsmagen bløder lidt op. Det er dog slet ikke sødt eller overdrevent frugtvammelt, kun lige en diskret antydning om, at der er kommet hindbær i. Det ville man jo nok ane på farven. I bagkanten mærkes den vilde mikrobielle flora som syre, yoghurt og masser af funk. Det skulle tage mig nogle år at nå så langt, at jeg med velbehag kunne nyde lambic, men nu ved jeg hvilken retning flaskehalsen peger i det næste stykke tid. 5 skumfiduser.

#1512