Klassisk lambic

Så fik jeg en øl for en vennetjeneste, som jeg mange gange er gået forbi på hylderne, idet jeg endnu ikke er fuldbefaren nok til fuldt ud at værdsætte syrlige øl. Det har jeg i hvert fald troet indtil dags dato.

Kriek, 5 % lambic fra Brasserie Cantillon. Økologiske ingredienser, dog ikke humlen. Der stiger umiskendelig landlige dufte op fra det lyserøde fluidum. Der er sandelig også våd mødding at spore, udover generel råddenskab og en eddike-antydning. Smagen er primært syrlig og det heldigvis mere end den er eddikesur, selv om det også kan smages. Det syrlige har eftersmag af de anvendte kirsebær og der er noget mandel iblandet, samt en god portion træ. En udpræget tørhed dukker hastigt op efter at munden har sagt farvel til den sidste dråbe. På ingen måde klassisk ølbitter, men det er syrligheden der varer ved langt ind i eftersmagen. Øllet er mere komplekst end jeg havde regnet med, og jeg evner både at kunne fange andre elementer end det syrlige samt at ane en spirende forståelse og accept for typen. Der kan godt forskes mere i den. 4 skumfiduser.

#1366

Ny ølbar på Østerbro

På det yderste Østerbro (København) blandt almennyttigt boligbyggeri åbner nu en ny ølbar, Kompasset. Da dens adresse er cirka 200 meter fra Dude Beerings ydmyge hybel fandt jeg det naturligt at tage en elektronisk snak med Andy om, hvad vi lokale kan forvente.

Andy er efter mange år på søen gået i land og synes, at der mangler en ordentlig ølbar i området. Kompasset vil, som navnet antyder, få en maritim-hyggelig indretning og det er ikke umiddelbart planen, at der skal installeres fjernsyn, der viser sport konstant. Som Andy siger: ”De planer blev opgivet, da England tabte til Island i fodbold EM”. Han har et ønske om at servere et godt og solidt udvalg af øl i et afslappet miljø.

Der vil være øl fra 10 haner og et udvalg på cirka 40 flaskeøl. Blandt de sidstnævnte vil man kunne købe eksempelvis Tuborg Classic og enkelte andre fra mastodonten. Andy siger, at han bliver nødt til at være en smule forsigtig og ikke gå all-in med specialøl. Lokalerne husede tidligere Vibenhus bodega, som var et meget klassisk værtshus og måske skal nogle af de gamle kunder lokkes indenfor. Det definerede kundesegment er bredt, ”alle som sætter pris på et godt glas øl, et originalt glas cider og godt selskab”. Det at kunne servere noget anderledes bliver også vigtigt.

Det er planen at åbne nu på lørdag, den 23. juli, med mindre der opstår nogle katastrofer. Der er stadig fuld gang i ombygningen. Andy tør næsten love, at det i starten vil være en smule hektisk! Det bliver spændende at se, om der er et kundepotentiale i området og hvilke øl, der efterhånden kommer på hanerne. Bliver det primært beskæggede ølhipsters eller mere klassiske gammeldags værtshustyper, der kommer til at udgøre stamgæsterne? Dude Beering skal nok kigge forbi en af de første dage.

Kompasset
KBH Ø.LBAR
Østerbrogade 103
2100 København Ø

Åbner 23. juli.

Mere info på deres Facebook side

Årets amar-ikanske samarbejdsbryg

Som sædvanligt har Amager lavet et sæt bryg med forskellige amerikanske bryggerier. Og som sædvanligt bliver de frigivet, mens jeg er til Roskildefestival. Så er det godt, at de er tilgængelige i en butik tæt på min bopæl. Det er nogle særdeles dygtige folk de har allieret sig med i år.

Den første er den, jeg var ude og se blive brygget, og som fik navnet The Lady of Cofitachequi, 7 % IPA, i samarbejde med Fonta Flora. Opkaldt efter en kvindelig høvding for en lokal stamme fra Appalacherne for 500 år siden. I opbygning som en af de mange gode IPAer Amager har beriget danske og udlandske ganer med. Meget blomstret, næsten frugtig i både næse og initiel smag. God maltbund, der bærer aromahumlingen fint. Den slutter pænt, men ikke overmåde bittert. Rigtig dejlig - men måske lidt synd, at Amager ikke fik lært noget om alternative ingredienser, som Fonta Flora mest er kendt for? 4-5 skumfiduser.

Den anden er et samarbejdsbryg som Amagerdrengene lavede med Three Floyds hos dem under navnet Swole Patrol. Her er den version, der er lavet i det gamle bibellager og som hedder Swole Mole, 7 % imperial dryhopped pilsner. Den lugter ganske fint af humle, men underneden er der en lidt svovlet duft. I smagen fornemmer jeg en lidt underlig sødme, der ikke helt spiller sammen med en god dosis humler, blandt hvilke der er anvendt Jarrylo, som jeg ikke er stødt på før. Pilsner, som jo det vi stakler er vokset op med før ølrevolutionen kom hertillands, er i masseproduceret udgave ikke spændende. Jeg er heller ikke helt sikker på, at en god spand humle er det rette til at vende den skude. Der må være noget som en overgær er bedre til i samspil med humler end en undergær. Her ender det med 3 skumfiduser.

Linda - the Axe Grinder, 9 % oaked imperial red IPA, i samarbejde med Linda Haug. Linda og Todd Haug er tæt forbundet med Surly Brewing company. For et par år siden blev Todd the Axeman brygget, i år var turen kommet til at hylde Linda. Der er en ret tyk, sødlig duft, men så er der også kommet hvidt sukker i. Brygget er også ret tyktflydende i munden, klæber til mundhule og gane, med karamel og vinøse indtryk. Der er også mørke frugter, og bitre noter fra humlen. Der er tilsat noget egetræ som nok også får givet sit aftryk. I styrke og smag tenderer det hen mod barley wine, omend den ikke er helt så flad. Det er en kompleks øl, måske lidt for sød til virkelig at blive elskelig, men ret fin alligevel. 4 skumfiduser.

Game of Arms, 8,2 % imperial lakrids porter, i samarbejde med Cigar City. Oprindelig brygget i Tampa under navnet Top Roll, som fandt vej til min gane under ølfestivalen. Her så i dansk udgave, samme opskrift formoder man og så med nyt navn. En noget spruttet-frugtig duft møder min næse, sammen med røg og kaffe. Smagen er mange-facetteret; jeg smager først samme let vinøse frugtsmag, måske blomme-i-madeira eller lignende? Så kommer en del mere klassiske træk som kaffe, brændt karamel, der giver antydning af sødme og så en snert af lakrids. Lidt mere af sidstnævnte end jeg syntes at kunne opfang i den amerikanske variant, men ikke så det stjæler al opmærksomhed. Det slutter med et skud røg og en pæn bitterhed. Mundfylden er medium og med en noget prikkende karbonering, så selv om øllet ser fladt ud ved ophæld, bliver der givet let massage til smagsløgene. Rigtig dejlig porter - 5 skumfiduser.

Darkest of Suns, 6,5 % sort sæson, i samarbejde med Brian Strumke fra Stillwater Artisanal. De er kendte for deres twist af belgiske øl. Sort saison har jeg vist kun prøvet en gang før. Her en bryg, hvori der er puttet enebær og hele peberkorn. Jeg synes ikke den dufter af vildt meget, med stor koncentration fanger jeg noget stillestående, varm luft og noget mælk - nok begge stammende fra den belgiske saison gær. Smagen begynder lidt som en sort ipa, med en citronsmag fra humlen, der er svag men ligger langt fremme i smagsbilledet. Med til at give det indtryk er også en let brændthed. Så kommer der noget mere diskret saisongær ind i billedet - gæren har sværere ved at sætte et aftryk i den mørke baggrund. En let til medium bitterhed afrunder. Enebær og peber fanger jeg ikke et selvstændigt udtryk af, men bærrene er nok med et eller andet sted, især i eftersmagen. Jeg tror nok, at jeg foretrækker mine saisons lyse, men denne er slet ikke nogen dårlig udgave. 4-5 skumfiduser.

Amager fik som sædvanligt lavet en omgang spændende øl, og de kom da ud i nogle afkroge, hvor de ikke færdes så tit selv - det må jo være en af årsagerne til, at man som brygger ønsker at lege sammen med andre. Hvis man ydermere er direktør i samme foretagende, er der sikkert også nogle økonomiske overvejelser med ... Men Amager beviser endnu en gang klasse.


#1361-1365

Tema Kongebryg

Kongebryg fra Næstved har optrådt et par-tre gange på bloggen, bedst smagte deres Deerhunter mig. Til gengæld har en Ratebeerian vist oplevet at få en direkte henvendelse fra bryggeriet, der frabad sig yderlig omtale, nu hvor den stakkels mand ikke kunne lide deres øl. Jeg vover pelsen og laver et lille tema med tre øl, jeg fik i værtindegave for nylig.

Münchner Hell, 4,7 %. Lidt spøjst hyldes en tysk ubådskaptajn fra første verdenskrig på etiketten og næsten lovprisende nævnes det antal tonnage han var med til at sænke - der må også have gået nogle sømandsliv til spilde også på de både. Det "modige" mandskab drak tilsyneladende denne øl (type) ombord. Nå, det skal handle om indholdet. Stilarten er sjælden her på bloggen. Jeg kan dufte græs og brød, typiske undergærsdufte. Den føles ret blød i munden, der er også anvendt rugmalt, måske ikke helt efter bogen. Der er lyst brød og sødlig bismag, som majs og det skyldes DMS (dimethyl-sulfid) som der gerne må være i denne type. Stort set ingen bitterhed at spore. Formentlig ret stiltro, men som oplevelse er den en kende for sødlig. Tre skumfiduser.

Knud den Store, 4,7 % pale ale. Voldsomt skummende ved ophæld, men det er tyndt og fiser hurtigt af. Duften er frisk, med let citrus over en brødlig bund. Smagsmæssigt domineres den af malten, med lyst brød, og medium bitterhed, der egentlig er ret behagelig. Ikke så megen humlesmag, det der er har karakter af citrus. Vi, min medsmager og jeg, er enige om, at den er letdrikkelig og måske endda ikke så ringe endda, for nu at være en pale ale. Men hvis man lige synker væsken og sunder sig et minut, og lader hjernen vinde over tørsten, så er den ikke noget vidunder. Den ganske hæderlige øl ender derfor med at få tre skumfiduser og prædikatet OK.

Det fem centimeter høje skum anes stadig efter halvandet minut

Christian 4, 7,3 % smoked ale. Der er vammel bålrøg i duften. Der er også fyldt med røg i smagen og den tilsatte whisky anes let. Sødlig grundsmag, men ikke rigtig nogen humlesmag eller bitterhed til at friske op. Til forskel fra røgøl fra Brauerei Heller, er den lidt for enstrenget og for "våd" i røgsmagen til min personlige smag. Derfor må den nøjes med 2-3 skumfiduser.

Kongebryg slutter sig til rækken af danske mikrobryggerier, der nok laver bedre øl end de få tiloversblevne store, men som ikke udmærker sig blandt de små.


#1358-1360

Hallegaard Small Batch Brewery

Bornholms mindste bryggerier med et uharmonisk navn er et nyt bekendtskab. De skriver på etiketten, at de bruger lidt mere af det hele og masser af det andet, og at de dagligt udfordrer sig selv - kun det bedste kommer på flaske. Nu må vi se, hvorvidt det holder. Jeg har smagt to øl derfra:

Hallegaard Brown, 5,2 % engelsk brown ale. Den dufter af nødder, sherry, karamel og lidt mælk. En let sødlig karamelsmag er første mundindtryk, efterfulgt af noget let vinøst, lidt trækul, en anelse lakrids og en afsluttende medium bitterhed. Dermed ikke helt så sød som man ellers nemt risikerer i denne stilart, omend den ikke opnår at blive en mouth-pleaser, mere en nyder. Fin brown ale - 4 skumfiduser.

Hallegaard No. 1, 4,8 % american pale ale. Har en noget overraskende tung maltduft, næsten helt over som en dobbelt IPA. Jeg fornemmer noget abrikos og noget hengemte dufte. Dog er den yderst frisk og let i munden, med lyst brød, meget svag aromahumle, herunder lakrids og let slutbitterhed. Jeg havde i lang tid svært ved at se berettigelsen af en apa, når nu man er et humlehoved og denne flaske lever desværre fuldt op til mine tidlige erfaringer. Slet ikke dårlig, kan kastes let i hovedet, men ingen decideret nydelse. Det ender på 3 små skumfiduser.

Samlet må vurderingen af Hallegaard blive, at de laver drikkelige øl, men specielt udfordrende indenfor de to genrer kan man ikke kalde dem.


#1356-1357