fredag den 25. marts 2016

Vild med Wien

Var i embeds medfør igen i udlandet, denne gang Wien. Tæt på hotellet lå en kæmpestor ølbutik, Beerlovers, der reklamerer med 800 forskellige øl på lager, og det tror jeg på. Jeg plukkede en stor håndfuld østrigske ned fra hylderne.

Dry stout, 5,8 % fra Forstner Handbrauerei. Dufter af læder, tobak og en smule chokolade. Den tørre, og ganske lette bryg smager meget let af chokolade og der er noget læder, bark og røg i smagen. Der er en ultralet syrlighed og en pæn nøddebitterhed i eftersmagen. Ganske fint med den næsten fraværende sødme - 4 skumfiduser.


Vintage imperial stout, 9,2 % fra Biermanufaktur Loncium. En bryg der har lagret 12 måneder på single malt- og bourbonfade. Duften er da også tydelig fadpræget, med træ, vanilje, syrlighed og rosiner. Smagen er vammel, og det er ikke på en god måde; bryggen er forbavsende tynd. Der mærkes ikke megen smag fra udgangsproduktet. En lidt skærende syrlighed som jeg gætter er fra bourbon deler opmærksomhed med røg og underliggende træ og læder. Altsammen resulterende i det jeg ikke helt forstår ved fadlagring. Jeg synes at opholdet har fjernet for meget af øllet og tilført for meget af whiskyen/bourbonen/fadene. Det ender følgelig ud med en karakter, der afspejler min begrænsede glæde og respekt for den behandling af mørkt øl - 2 skumfiduser.


Weizenbock 6,8 %, også denne fra Biermanufaktur Loncium. Svag duft af brød og banan. Smagen er meget henad hvede med lysr brød og en rimelig frugtig banan smag, med nellike og koriander. Den er også dejlig blød i munden. Bocken giver højere alkohol der mærkes og en kende mere bitterhed i bagkanten af smagen. Der er også en lidt mørk tone og en let syrlig afslutning. Ok men jeg kan nok ikke bælle den i litervis. 3-4 skumfiduser.


Shower beer, 8,3 % double IPA fra Brauhaus Bevog, en øl i en Who Cares editions. En halvtung maltet duft fra den dobbelte IPA. Den har også en pæn fylde i munden, hvortil flere elementer bidrager. Malten er der selvfølgelig, men meget af den er omdannet til alkohol, som mærkes en del - lang tid siden jeg har fået så meget alkoholfornemmelse med i smagen fra en dIPA. Dernæst er der humlen, som smager markant mere end normalt i en dIPA og som giver en næsten olieret, klistret følelse, samtidig med at den er sprængfyldt med ananas, passionsfrugt og grape, samtidig med at det slutter knastørt og bittert. I følge anmeldere på Ratebeer, er Bevog det bedste bryggeri i Østrig og udover denne anmeldte, fik jeg smagt tre andre på forskellige barer. Jeg synes også de gør det rigtig godt, og denne dIPA kan ikke slippe af sted med færre end de maksimale 6 skumfiduser.


Dunkle Materie, 6,9 % black IPA fra BrewAge. Sort som natten, skriver de på etiketten. Dufter lidt af chokolade, lakrids og røg. Meget porteragtig i smagen, med ret kraftig brændte noter, kaffe og lakrids. Spædt, til sidst, kommer noget syrligt indspark fra humlen (Amarillo, Cascade og Columbus). Tør og kaffe bitter afslutning. Hælder mere over mod porter end IPA og savner lidt en midterposition som findes i de bedste af slagsen. Som porter er den rigtig fin og den ville ha fået en rigtig pæn samlet karakter, havde humlesmagen været bare en smule mere fremtrædende. Nu ender det på 4 skumfiduser. 


Dark, 6,9 % dunkel fra Brauerei Frastanz. Maltet og let brændt duft. Den er også meget maltet i smagen, men ikke af den særlig søde slags, mere en dybere og især brændt tone. Der er lidt let sveskefrugt og noget let syrligt i bagkanten, men især mærkes en masse bitterhed (harsk nøddesmag), der giver en snerpende afslutning. Let mundfylde og de halvpæne procenter mærkes ikke. Dette er ikke en genre, der har optrådt særlig ofte på bloggen, og det er måske lidt af en skam. Det er let drikkelig undergæret øl, men som smager af mere, og derfor fortjener lidt større opmærksomhed fremover. Her og nu tildeler jeg fire skumfiduser.


Baja, 5,8 % hvedemels stout fra Bevog. Let røget duft, og noget chokoladesød malt. Den har en let mælkechokolade bund, hvorpå der er bygget let røg, brændt træ, kaffe og en ret udtalt tør bitterhed. Fylden lader noget tilbage at ønske, men det er ikke værre end så mange indenfor stilen. Jeg synes jo nok, at de beskrevne smagselementer fortjener en lidt mere fyldig bund til at bakke op bag de ellers interessante indtryk. Det fader ligesom for hurtigt ud her og jeg efterlades kun med en tør snerpende bitterhed. Kritikken går nok mere på stilen end på den aktuelle bryg. Men den er ikke helt så god som den første i indlægget. Så den ender på 3 små skumfiduser.

#1313-1319

torsdag den 24. marts 2016

Tjekkisk firkløver

Læsere af bloggen der har været med nogle år vil måske huske, at jeg i 2012 var i Prag på en øldannelsesrejse. Der lærte jeg at smage og til dels værdsætte helt frisk pilsnerøl men også erfare, at der var lidt grøde i ølmiljøet dernede. Sidstnævnte repræsentanter ser man ikke meget til på disse breddegrader, mens man nemmere kan få fat i de mere traditionelle tjekkiske øl. Jeg var så heldig at få et firkløver i fødselsdagsgave som efterfølgende er blevet drukket og nu anmeldes samlet. De er alle fra Rodinný pivovar Bernard og købt i Systembolaget i Sverige.

Celebration, 5 % lager. Kraftigt og opbrusende skummende ved åbning; kan være resultat af en voldsom behandling undervejs til min ydmyge bolig eller af den flaskefermentering som der omtales på etiketten, hvilket i så fald har været lidt overdoseret i denne batch/flaske! Helt klar øl med en klassisk duft af lyst brød, græs og med en metallisk kant. Det er mest malten der giver smag, uden at det på nogen måde er en maltbombe; der er igen det samme lyse brød som fra aromaen, let sødme som fra labre larver (diacetyl) og faktisk også en svag krydret kant med græs, peber og noget mere blødt henad koriander, faktisk! Humlebitterheden mærkes ikke straks men den er der og kommer snigende. Helt klassisk pilsner, ikke overraskende, med en lidt stærkere maltprofil end de typisk/gængse danske typer. Det må indløse tre skumfiduser.


Bohemian, 4,5 % lager. Også her noget skummende, så mon ikke firkløveret har fået nogle knubs på et tidspunkt? Meget typisk pilsner duft, let krydret, græs og lyst brød. Smagen er også hvad man forventer af en pilsner, med kiks, græsagtige noter, noget krydret, lidt mere end den foregående og også noget mere bitter end den - i hvert fald mærkes bitterheden hurtigt. Der er ikke megen sødme i glasset, noget der ellers kendetegner en tjekkisk pilsner. Den fornemmes en smule renere i smagen, hvis det giver nogen mening, end de store kommercielle mega-mærker, men forskellen er kun på det subtile niveau. Som pilsner/lager fejler den ikke noget, men som ølnydelse vinder den ikke mange point her, men dog nok til 2-3 skumfiduser.



Amber, 4,7 %. Let malt, let karamel og noget friskhed. Opvaskevand siger min medsmager. Let ristet maltsmag, ikke megen sødme. Bitter, fornemmer at noget af den ristede malt bidrager hertil. Men selvfølgelig også humlen, der til gengæld ikke har megen aroma. De skriver på etiketten om den fine gær der er brugt, og jeg smager nogle frugtige estere som normalt kommer frem ved overgæring. Samlet en noget mere kompleks smag end almindeligvis fra undergærede lagerøl. Den sniger sig lige op på fire skumfiduser.



Dark, 5,1 %. Malt og røg i duften. Rimelig tyndbenet mundfylde, det er som om der slet ikke vil være plads til nogle smage. Men det passer selvfølgelig ikke helt. Der er mørkt brød, og bitre noter med en røget/brændt tone henover. Ikke nogen humlesmag at notere. Den fremstår desværre ret vandig og mangler indhold og dybde, bare nogle flere indtryk. I 2012 i Prag smagte jeg en mørk lager, men den var kun på nogle og 3 %. Den fik spøjst nok en fin karakter - denne er jævnt kedelig og får kun 2 skumfiduser.


Tak til søster og svoger for den fine gave!

#1309-1312

tirsdag den 8. marts 2016

Special Holiday Ale

Special Holiday Ale, 8,5 % fra Nøgne Ø. Samarbejdsopskrift mellem Stone Brewing, Jolly Pumpkin Artisan Ales og Nøgne Ø, premierebrygget tilbage i 2008. Her er det norske Nøgne Øs egen udgave. Er brygget med kastanjer, amerikansk salvie, enebær og kommen. Så lidt af et kryddersammenrend i flasken, hvori der også er mæsket på byg, rug og havre. Duften er nu mest tungt maltet, med karamel og lidt mørke frugter. Ligeledes er smagen meget maltdrevet, med tung fylde, lækker karamel, der er lidt brændt. Så er der en frugtig-krydret undertone, som må være resultatet af de mange tilsætninger; jeg smager bl.a. lakrids og enebær. Det accentuerer malten, giver modspil til den relativt megen sødme, der dog ikke bliver sparket til hjørne, og det fører over i en bitterhed, der næsten ikke er der. Der mærkes også let en varmende alkohol. På en måde smager det af jul, men det er ikke Underlig Jul men en noget mere afdæmpet version. Speciel, men også rar og en nydelse, men nok kun en flaske. 4-5 skumfiduser.

#1308

søndag den 6. marts 2016

Dobbelt Brett

Lidt tilfældigt stødte jeg ind i to øl fra To Øl, der udover ikke at have været testet før på bloggen, også begge var Brettanomyces-fermenterede. Så for jeg ved ikke hvilken gang præsenteres to øl fra To Øl:

Fuck art - the heathens are coming, 5,4 % saison. En dejlig frisk landlig idyl blandet op med en kraftig humlet fyr - allerede i næsen aner jeg en god kombination af en godt humlet øl gæret med Brettanomyces. Smagsindtrykket domineres også af gæren og humlen, med malten som en noget undertrykt partner. Sidstnævnte er let brødlig i karakter; mens humle-gær dysten udkæmpes af en klassisk Brett på den tørre, krydrede og let landlige måde på den ene side, og noget spids mandarin, passionsfrugt og let tør fyr. Jeg fornemmer ingen egentlig bitterhed. En dejlig øl med en noget påtrængende Brett, men det kan jeg godt li'! 4-5 skumfiduser.


Snowball, 8 % saison. Denne er mere diskret i duften, fanger kun lidt halvtung maltet. Den så også mere fyldig og cremet ud allerede ved ophæld. Det mærkes også som en blid måtte der lægges på tungen. Der er lyst brød, en blid appelsinsmag med en anelse bitterhed som fra skaller, en del varmende alkohol, noget let krydret og en kende mere bitterhed end den foregående. Bretten er meget mere afdæmpet - den er også først kommet i til flaskefermenteringen, om det så er det, der gør den mindre udpræget i karakter skal jeg ikke kunne sige. Noget mere pleasende men samtidig også delikat skruet sammen, hvor malt-, alkohol-, gær- og humleindtrykkene er i harmoni. 4-5 skumfiduser.

#1306-1307

torsdag den 3. marts 2016

Klassisk imperial stout

Speedway stout, 12 % imperial stout fra Alesmith Brewing. En klassiker, som med over 2500 anmeldelser på RateBeer stadig har en pointsum på 100. Den har en dejlig vinøs, svesket og kaffepræget aroma, hvori jeg også fanger mørk chokolade. Den starter blidt i munden, uden at være voldsomt fyldig. Den smager af karamel, mørk chokolade, en smule kaffe og næsten noget mynte! I eftersmagen dukker pludselig noget meget ren kaffe op. Den slutter tørt og en smule bittert og det får bundet en fin sløjfe på de mange og diverse smagsindtryk. Den er faktisk ret elegant ved at den lykkes at omfavne så mange smage, uden samtidig at føles som en tyggeøl, med vildt mange kalorier (de skal nu nok være der!). Jeg tror nu nok at de de allerbedste for mig er de virkelige tunge og kæbemuskelkrævende - derfor ender denne på 5 skumfiduser.


#1305

onsdag den 2. marts 2016

Tysk gaveøl

Ved samme lejlighed som jeg fik de tre kanariske øl fra forleden på bloggen, modtog jeg en tysk øl til bedømmelse. Jeg har smagt noget fra Braumanufaktur før, men ikke denne type.

Hell, 4,8 % dortmunder fra Braumanufaktur. En ret frisk duft med noget citrus indover. Har en ret speciel maltet-frugtet smag, med lidt frisk humle som krydderi. Har ikke så stor erfaring med øltypen; den er på en måde lidt for kvalm til at være helt behagelig, men den friske humle vejer det til nogen grad op. 3-4 skumfiduser. Vielen dank, Claudia!

#1304

tirsdag den 1. marts 2016

Forårsøl på bloggen

India Pale Ale, 7,5 % fra Almanac Beer. Dyb duft hvor der kommer mindelser frem af abrikosmarmelade og let fyrreskovbund. I munden ret sød initielt, med en fin fylde og karamel-malt. Så begynder humlekombinationens forskellige frugt- og andre smage at gøre indtog, og jeg synes at kunne sætte tunge til/ navn på abrikos, mango, bitter appelsin og let fyr, førend en ret let, men alligevel vedvarende slutbitterhed runder løjerne af. En vis mængde alkohol der varmer bidrager til det samlede billede. Er vel i udtryk og alkoholstyrke tæt på at være en imperial IPA med dens sødme, der dog ikke her helt formår at dræbe humlens smag. Alt i alt en fin, sødlig og frugtet IPA, som måske i længden det vil være svært at tylle ned i litervis. 4 skumfiduser.

#1303