Syret Brett

Seizoen Bretta, 8 % farmhouse ale fra Logsdon Farmhouse Ales (Oregon). Nyt bekendtskab - men pænt bedømt på RateBeer: 10 af de 17 listede øl har 95 points eller mere! Belgisk inspirerede, og brygger øl i laden på gården! Bryggeren, David Logsdon, er medstifter af Wyeast Laboratories, leverandør af flydende gærkulturer til hjemmebryggere. Markant saison/Brett duft. Og der er sørme smæk for skillingen i smagen. Der er Brett fra start af, på en stærkere vis end tidligere erfaret - meget læder og mere alkohol. Der er intens krydring som formentlig også hidrører fra gæren(e); peber, muskat, nellike. Der leveres også en tydelig bitterhed, som til dels er efterhæng af den kraftige gær, men også ren humle. En meget diskret frugtsmag, men uden nogen sødme, erkendes også - bitter appelsin? Nelliken og den bløde mundfylde indikerer måske, at der både er hvedemalt og en hvedeølsgær blandt ingredienserne? Det er voldsomt og måske lidt for vildt, men med en klar intention. 4-5 skumfiduser.

#1225

Nordenfjords IPA

IPA, 5,7 % fra Nordenfjords Håndbryg. Det er tre kammerater, der brygger hjemme i garagen og som så en gang imellem, når det er godt nok, hælder på flaske og sender ud til almuens konsum og glæde ("leverandør til udkantsdanmark")! Denne brygget på Løkken Bryghus. Har en blandet duft af brød og mælk. Det smager også lidt gæret inden humlen byder ind med noget koglet aroma og mellem bitterhed. Ikke megen sødme tilbage i glasset. I en verden, fyldt med mikrobryggerier, der satser på IPA og gør det godt, så skiller denne sig ganske vist lidt ud med sin gærede smag og smalle humleprofil, men det bringer den ikke op i eliten. 3-4 skumfiduser.

#1224

På det jævne

Indian Pale Ale, 6,4 % fra Det Lille Bryggeri. Endnu en øl, der blev smagt sammen med kolleger en fredag eftermiddag, og derfor er noterne ekstra kortfattede. Mellemfyldig med nogen appelsinsmag. Mellemkraftig bitterhed, men uden den store humle smag. Jævn habil til 3-4 skumfiduser. Der mangler desværre også et billede af dagens upload.

#1223

Havre IPA

Oat IPA, 7,2 % fra Lervig. Jeg er stadig noget dufthæmmet; heldigvis kan jeg smage den fine bløde krop, der er bakket op med knastør fyr og meget grape. Ret tung fylde og der er fin alkohol, der ikke virker spruttet, på trods af den nærmest dobbelt IPAede mængde. Dejlig i sommervarmen, men man bør dog nok passe på! 4-5 skumfiduser.

#1222

Ahornøl

Canadian Forest Ahorn Ale, 7,2 % fra Det Lille Bryggeri. Der skrives om store mængder ahornsirup og belgisk gær om denne øl på etiketten, og duften er da også ganske sødlig, med et lidt overraskende præg af sherry. Den smager meget som en god belgier, med alle de gærsmage og -produkter, der forefindes i sådan en fætter, men med det samtidigt sødlige og sherryagtige henover. Der er både æble og pære, kandis og en klar sprutsmag, der er inkorporeret og ikke virker flygtig og spids. En lidt anderledes belgier med sherrysmagen, men ellers et fint bryg i stilen. Jeg er normalt ikke til sherry, men her går det i spænd med det øvrige bryg. 4 skumfiduser.

#1221

Fadlagret hø-øl

Mark fadlagret, 11 % høøl fra Herslev. Den normale høøl lagret på portvinsfad. Duften er komplex med mælk/yoghurt, frugt (jordbær) og lidt råddenskab. En noget mere fyldig bryg end den ulagrede og også meget mere alkohol rig. Men sprutten mærkes ikke. Der er frisk og syrlig frugtsmag med en mælket undertone. Der er noget bittert træ indover og noget bitter mandel med i smagen. Fadlagringen mærkes med noget portvin. Samlet er det ret godt, med frugtsødme, vild syre og gæret fadsmag. Øl, nja ikke i traditionel forstand, men det er skisme godt. Seks skumfiduser.

#1220

Øl downunder

Dude Beering var på familiesommerferie i Australien i år. Forventningerne til, hvad der kunne opstøves af øl var ganske små, og i starten sås der intet. Men midt ude på bøhlandet mellem Sydney og Melbourne kørte vi igennem Bruthen, der med sine 624 indbyggere (2006 tal) ikke just kan kaldes en metropol. Her lå der sørme et mikrobryggeri (Bullant brewery), og derefter vendte lykken og det måtte erkendes, at også Australien oplever en mindre ølrevolution. Der blev i alt smagt på 17 øl, og på trods af nogle tekniske kommunikationsproblemer, lykkedes det at få i det mindste nogle enkelte ord med om dem, der kan berettige en tildeling af skumfiduser.

Første øl var alle dem jeg kunne opstøve fra Bullant. Da vi ankom til campingpladsen lige uden for byen om tirsdagen, var bryggeriet/restauranten lukket, men den nærliggende convenience store havde en lille håndfuld på lager. Og dagen efter da vi forlod byen, var jeg lige inde og kigge og snakke, samt købe yderligere forsyninger.

De første fire anmeldelser forsvandt et sted i cyberspace (formentlig forårsaget af tastaturinkompetence fra den drikkende anmelder), og smagsnoterne blev derfor yderst kortfattet rekonstrueret, lige så snart misæren var opdaget.

Bark Sheds, 5 % hvedeøl. Der er en del banan og meget nellike i smagen. Tysk stil. 4 skumfiduser.

Mossiface, 4,8 % pale ale. Der var en fin humlesmag og fylde i denne pale ale, der derfor blev tildelt 4-5 skumfiduser.

Double bridges, 5,8 % ipa. Der udlovedes på etiketten fin humlearoma og -smag samt en fin bitterhed, men jeg fandt at humlen var rimelig afdampet, og kunne derfor kun tildele 3skumfiduser til indholdet i denne flaske.

Pig & Whistle, 4,7 % brown ale, engelsk stil. Det jeg kunne huske var, at den egentlig var ret behagelig (behagesyg) med en del sødme og ikke det mindste metallisk i smagen, som jeg (ofte) oplever typiske engelske BA være. Det resulterede i 4 skumfiduser.

Hells gate, 6,8 % ipa. Efter dette tidspunkt er smagsnoterne fuldt bevarede. Til gengæld var en forkølelse brudt kraftigt ud, så det var begrænset, hvor meget jeg kunne opfange af dufte. Denne ipa er brygget efter engelsk forbillede, og er således rimelig humlearoma fattig, men dog med krydring og let citrus. Der er en mere udpræget bitterhed, der varer ved. Den har en pæn blød fin mundfylde med let prikkende karbonering. De engelske ipa'er plejer generelt at være for rent bitre til mig, men her er der lige det mere af humlesmag end typisk. Det resulterer i fire af de mindre skumfiduser.

Bruthen special bitter, 4 %. De kalder det selv en forfriskende sommerøl og der  er ganske rigtig stor drinkability over den med let humlecitrus og let bitterhed. Når det så er sagt, så byder sådan en engelsk bitter ikke ind med meget. Men nu ikke en dårlig en af slagsen. Tre skumfiduser.

Munich Dunkel, 4,7 %. Der er en del karamel i smagen og den er af en lidt spruttet-gæret karakter. Det bliver aldrig vildt sødmefuldt, for der en syrlighed i smagen, som har en snert af eddike over sig og dermed ikke er helt behagelig.  Det er såmænd tilsigtet nok og ingen fejl, men harmonerer ikke helt. To-tre skumfiduser.

Piano bridge stout, 6,7%. En øl der indeholder mere smag, end der burde være plads til. Malt, karamel, lakrids med en anelse røg. Ikke megen bitterhed i det bløde bryg. Stouts har det med at stå i skyggen af deres muskuløse kejserlige fætre, men denne behøver ikke skamme sig. 4-5 skumfiduser.

Derefter blev næste oplevelse Rusty Water Brewery, hvor vi en aften spiste i den tilhørende restaurant. Havde forinden opnået en internetforbindelse og set, at ratebeerianerne ikke bedømmer dette bryggeri særlig højt, omend antallet af smagninger var meget beskedent. Så jeg prøvede en anden en fra hanen:

Black Panther, 6,2 % India Black Ale fra Prickly Moses Handcrafted Beer. Lakrids og let røg fra porterdelen og dejlig fin afbalanceret citrus fra humlen. Se, dette er en rigtig fin black ipa. Utrolig megen smag i en rimelig letbenet øl. 5-6 skumfiduser.

Oven på denne succes, holdt jeg øje i butikkerne efter flere øl fra Prickly Moses og fandt yderligere et par:

Spotted ale, 4,5 %. En tynd lysegul farve indikerer ikke noget specielt, men bryggen er mere fyldig end procenterne antyder. Der er frugtige noter af mango og citrus. I eftersmagen er der ingen bitterhed, men en lidt uharmonisk sur, gæret undertone. Den starter således meget lovende, men det ender ikke helt som i en lægeroman. 3-4 skumfiduser.


Otway ale, 4,9 %. Rig maltet smag (6 typer), karamel, frugt marmelade. Let humlearoma og ditto -bitterhed.  Kan godt lide malten, som ikke bliver for dominerende, men bevarer kompleksiteten. Fire skumfiduser.

Sidste del af turen foregik i noget mere civiliserede dele af landet, og der var en del bottle shops at købe ind i. Men det var nu ikke fordi, der var store udvalg af specialøl at vælge imellem. Det blev dog til lidt forskelligt:

Beechworth pale ale 4,8 % fra Bridge Road Brewers. En i fylden karakteristisk let øl mens smagen er fyldt af masser af humle der giver citrus, fyr og tørhed, men ikke megen bitterhed. Det må være svært at sammenligne anmeldelser af denne, da de twister opskriften gennem sæsonen for at opnå den bedste humleprofil. Denne batch resulterer i fire-fem skumfiduser.

Sleeping giant, 5,4 % ipa fra Gage Roads Brewing. Brygget efter engelsk forbillede. Noget frugtet malt, let aromatisk humle der giver nogen bitterhed. Stiltro men lidt kedelig ift. amerikanske. Tre skumfiduser.

Lazy Yak, 4,2 % pale ale fra Matilda Bay. Denne og næste drukket fra flaske på et lavpris budgethotel i Melbourne, uden glas på værelserne! Tilmed direkte fra køledisk. Så det er måske ikke så mærkeligt, at den fremstår temmelig kønsløs. Kun noget korn/brød smag og ikke nogen antydning af de humler, der ellers reklameres med. Her og nu to skumfiduser.

Dark ale, 4,9 % fra White Rabbit. Selv om den føles lidt tynd, er der godt med smag i: chokolade, lakrids, sveske. Let nøddebitterhed til sidst. Under  de givne omstændigheder rigtig fin - 4 skumfiduser.

Jeg fik også smagt Fat Yak, 5 % pale ale fra Matilda Bay. Det skulle jeg ikke have gjort! Selv om det var muligt at drikke den fra glas og under rette temperaturforhold, var den mindst lige så kønsløs som den dovne ølbroder. 2 skumfiduser til den også (intet billede).

Yenda, 5,4 % ipa fra Australian Beer Company. Endelig en ipa, der nærmer sig noget af det bedre indenfor genren. Tungt maltet, med en næsten dryppende harpikssmag, der giver en klistrende bitterhed i ganen. Uden at det dog bliver superbittert. Enstrenget humle yeps, men det smager nu fint. 4-5 skumfiduser- en karakter der glad blev givet for noget der var bedre end mængden af pale ales.

Samlet set så ser det ud til, at de meget gerne brygger lette pale ales, mens det var sværere at finde "ordentlige" ipa'er af den mere moderne slags. Måske gør varmen i Australien, at der ikke er så meget afsætning på de lidt sværere tilgængelige øltyper, men at de mere har brug for tørstslukkere? Det lykkedes dog heldigvis at finde gode øl, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg kun fik skrabet overfladen.

#1203-1219

Dawn of the Red

Dawn of the Red, 7,0 % india-style red ale fra Ninkasi Brewing Company. På trods af det næsten japansk-klingende navn fra Eugene, Oregon. Smag: mange tropiske frugter, søde såvel som syrlige. De balancerer fint og humlen bidrager også med en ren bitterhed. Bitterheden er det smagsindtryk, der varer ind i eftersmagen. Måske lidt for kraftigt, på en metallisk måde. 4 skumfiduser.

#1202

Amagers amerikanske (og andre) samarbejdsbryg - 6

Så nåede jeg til enden af denne serie, og den eneste "anden" fra overskriften - et brasiliansk mikrobryggeri.

Marry Me in Rio, 5,5 % cream ale, i samarbejde med brasilianske 2cabeças. Denne stil kendte jeg ikke; øl brygget med alegær, men efter primær fermentering lagret koldt. Ofte bruges der både ris og majs i øllet, hvilket også er tilfældet her. Duft af kirsebær, mandel, og noget lidt skarpt terpentin! En rimelig blød bryg, med brødsmag og en noget frugtig undertone. Typisk for en Amagerøl, er der brugt fint med humle, hvilket man ellers traditionelt holder lidt igen med i stilen. Det giver også fine tropiske frugtsmage fra humlen, en knastør men ikke overvældende fyr og en medium bitterhed til sidst. En noget mere blød og maltfrugtig øl end f.eks. ipa'er som den med dens humleprofil godt kan sammenlignes med. Den lave alkohol gør den næsten til en sessionsøl og som sådan byder den ind med megen fylde og smag. Fem skumfiduser.

Som sædvanligt en rigtig fin omgang nye øl fra Amager og deres legekammerater.


#1201

Amagers amerikanske (og andre) samarbejdsbryg - 5

Arizona Beast, 7,0 % havre IPA, i samarbejde med Arizona Wilderness (Gilbert, Arizona). Opkaldt efter et sagnuhyre fra Arizona. Historien på etiketten lader også forstå, at de to bryggere fra AW er nogle farligt tørstige sjæle, man bør undlade at drikke om kap med. Øllet de sammen har frembragt dufter en del af appelsin og lidt mere eksotiske frugter; lidt tungt marmeladeagtigt, som er mere typisk for de dobbelte IPAer. Fylden er da også noget over en almindelig IPA, men resten af bryggen får mig ikke til at tænke dobbelt. Som sagt en pæn fylde og en eksplosion af tropiske frugter fra humlerne (de lidt mindre brugte Herkules og Polaris, sammen med Citra og Amarillo). Der er sødme, syre, bitterhed og blomstret krydring for alle pengene og mere til. Det bitre er blot starten på slutbitterheden, der er knastør og fin. Den bløde fylde skyldes måske til dels brugen af havre - det virker i hvert fald fint. Igen har Amager været indblandet i en super IPA - man forbavses ikke længere! 5-6 skumfiduser.

Sidste indlæg i serien 6. august

#1200