Bloggen er i dag lidt som det sixtinske kapel; her stiger der dog både sort og hvid røg op af glasset ...
Black smoke, 9,6 % imperial stout med røgmalt, fra Det Lille Bryggeri. Der
er tydelig røgduft i aromaen, delvist iblandet spirituosa, hvilket må
skyldes den tørverøgede whiskymalt. Den anden røgmalt i brygget stammer
fra tyske Bamberg, og så bliver det ikke meget bedre eller mere
autentisk. I munden er der en noget rodet slåskamp om min opmærksomhed.
Stoutens tyngde og chokoladesødme kæmper med den ligeledes lidt søde og
røgede whiskymalt om min opmærksomhed. Jeg synes røgen ender med at
blive af den mere fugtige slags og ikke en tør, frisk røgsmag.
Spiritussen føles som spiritus og ikke som en varmende og supplerende
ingrediens. Røgen vinder, men ikke på en elegant måde og måske er det
sværere at samkoge røgmalt med
øvrige ingredienser i de mørkere og tungere øl stilarter. Der afsluttes ret bittert, som ikke virker som om
det stammer fra humle, men mere har en træagtig karakter. Ikke helt
behagelig oplevelse. Jeg kan snige mig op på to skumfiduser, og sende sort røg op.
Smoking
Rye, 6,2 % røgøl fra Det Lille Bryggeri. Igen er der både tysk røgmalt
og whisky malt i flasken, og som noget andet, rugmalt. Håber det ender
bedre end forgængeren.
Duften antyder en noget
lettere og luftig omgang røg, som fra tørt brænde. Samtidig så kraftig,
så malt- og humleaftryk i aromaen skjules. Røgen er også det første og
kraftigste i smagen, men optræder på en meget mere behagelig og trods
alt mere diskret måde, end i Black Smoke. Malten understøtter og den
store andel rugmalt giver en lidt mere rå profil. Whiskymalten er
heldigvis næsten fraværende i smagsbilledet. En lille anelse humlesmag
bemærkes til sidst. Røgen er stadig ikke subtilt udtrykt, og kan sikkert
virke skræmmende. Jeg kan godt klare mosten og hoster op med fire
skumfiduser til en noget mere harmonisk øl. Så en pave/vinder er kåret, og hvid røg stiger sagte op ...
#2301-2302
Ingen kommentarer:
Send en kommentar