onsdag den 23. marts 2022

Mission session #1

Kan du huske gamle dage? Øl var ikke noget man smagte på, man lukkede bare flaske og mund op og hældte i. Virkningen var det man søgte, og selv om man kunne rumme meget, levede man ofte op til sloganet fra studenterbaren: kold før tolv …

Nutildags er situationen en helt anden. Men jeg savner nogle lette øl, der smager af noget, selv om de ikke rummer en næsten standard 6-7 % alkohol eller det, der er værre. Derfor vil jeg i den kommende tid/måneder fokusere på øl, hvor alkoholprocenten er under 5 %. Første kategori er måske den sværeste, nemlig ale af forskellig slags, men nok primært de humlede. De dejlige humlearomaer og -smage gør sig bedre i de lidt tungere øl, men det må være muligt at finde noget, hvor det hele ikke fordufter med det samme. Har været heldig tidligere ved enkelte lejligheder, men nu går jeg systematisk og målrettet til værks. Der vil her udelukkende blive smagt på danske øl.

Flåneur, 5,3 % hazy session ipa, i serien Sorcerer's Lab fra Amager bryghus. Allerede ved første ophæld går det galt, da jeg har læst forkert på dåsen og den indeholder øl, der er stærkere end forudsætningen. Duften er let og frisk ananas og passionsfrugt, og ved let omryst dukker lidt spøjst noget solbær frem. Det er lige så fint og frugtrigt i munden, med samme smagsindtryk og også i den anden afdeling af det olfaktoriske system finder jeg solbær. Det hazy giver en vis mundfylde af den bløde slags som formår at holde på de fine smage, uden at det ender som det rene frugtsaft. Dertil er slutbitterheden for stor. Meget fin øl til 4-5 skumfiduser, men den falder desværre udenfor serien og dens eventuelle slutkåring af noget man vil kunne kalde vinder. Dette indlæg må derfor ses som et første nedtrapningsskridt, førend det går løs for alvor. 


Helios, 4,4 % session IPA fra Slowburn Brewing. Helios er i græsk mytologi og religion solens gud og personificering. Derfor passende med en fin solsikke på dåsen. Ikke voldsom megen duft fra den klare øl, lidt grapefrugt og samme, lidt spøjse, skarpe solbær som foregående. I smag en mere klassisk tilgang til IPA, med en tydelig, tør bitterhed, "grøn" humlesmag (de skriver selv floral på dåsen), og lyst brød. Fint med en øl, der skiller sig ud fra det store uklare, hazy IPA-hav, uanset hvilken styrke farvandet måtte rumme. Men som session mangler den naturligt nok lidt rygrad, som en voksen west coast IPA ville kunne tilbyde. Men 4 pæne skumfiduser til den.


#2206-2207




Ingen kommentarer:

Send en kommentar