For tredje år i træk deltog mange af de danske ølbloggere i Danish Beer Blogger Award. Jeg var ikke med første år, deltog sidste år, mens jeg igen i år ikke følte, at jeg havde haft fingeren nok på pulsen til at kunne udse vindere i kategorierne Årets Udenlandske Bryggeri, Årets Øloplevelse, Årets Ølbar, Årets Nye Øl samt Årets Danske Bryggeri. Muligvis skulle jeg skrue ambitionsniveauet lidt ned, for jeg gætter at mange af de andre bloggere blot udser vindere baseret på deres egne oplevelser, og ikke ud fra en forestilling om, at de har dækket alle kategorier 100 % i året der gik. Men, jeg leger lidt med og laver her et samlet skriv over mine oplevelser i år 2017.
Jeg har i årets øl fået smagt på og noteret om godt 400 øl. Lidt over halvdelen af dem er omtalt her på bloggen, mens de resterende kun er blevet bogført og vurderet på RateBeer. Jeg
har i årets løb forsøgt at tematisere indlæggene på bloggen mere end jeg plejer og
enkeltanmeldelser af øl er derfor blevet henvist til min konto på
RateBeer.
På RateBeer fik 25 øl 4 points eller mere (ud af de maksimale 5), mens lidt over 40 øl anmeldt på bloggen fik 5 rene skumfiduser eller mere. Bedste nye danske øl tror jeg må gå til Ølsnedkeren og deres jubilæumsøl, 5 med snedkeren. Jeg var så heldig at smage den fire dage efter den var blevet tappet på flaske og så fremstod de rigeligt tilsatte humler i al deres friske pragt. Sådan skal man drikke sine IPAer! Men også Amager Bryghus' samarbejdsbryg med Trillium fra Boston, Sigtebroad, scorede godt. Det var som om at New England IPA stilen for alvor kom til landet i 2017. På det absolutte faldereb kom et samarbejdsbryg mellem BRAW og Dry&Bitter med i det tætte opløb med deres Braw and Bitter. En øl så tætpakket med humle at man kan undre sig over, at der er plads til væske. Også Beer Heres Himonussija, en baltisk porter der var virkelig cremet og lækker med masser af smag var en seriøs kandidat, der blev smagt allersidst på året.
Der har været en del udenlandske temaer, herunder oplevelser fra Stockholm (godt nok indsamlet over en længere periode end blot 2017), Lissabon, Athen (kun på RateBeer), og endelig lidt polske øl, ved den nyere butik Ninkasira. Udover disse udenlandske rejser var der også enkelte hjemlige oplevelser. Danske Ølentusiaster holdt deres årlige festival og jeg var forbi førstedagen og fik også besøgt restaurant Højt Skum. Der kom hele to skriv ud af det. Et hvor jeg fortalte om festivalen generelt, og et hvor de øl jeg fik smagt, blev bedømt. En anden oplevelse var da jeg gæstede åbningen af Ugly Duck/Tribecas beer and pizza lab i nordvestkvarteret.
Jeg lærte at kende flere nyere fine bryggerier, heriblandt Røde Port, Hoppe.Beer og endelig super-hypede svenske Stigberget, der lever op til de fine omtaler der følger dem overalt. Ebeltoft Gårdbryggeri gjorde et fint comeback i min mund og Nørrebro bryghus' sideprojekt BRAW fortsatte at lave gode øl.
2017 var også årets hvor de sure og syrlige øl fik det endelige gennembrud til mine smagsløg og her venter der fremover masser af uopdyrket terræn. Jeg har eksempelvis allerede en mindre flok fra svenske Brekeriet linet op til smagning først i 2018.
Det nye år på bloggen kommer nok i høj grad til at ligne de foregående, så hvis du kære læser befinder dig godt med det, så hæng på. Godt nytår.
lørdag den 30. december 2017
lørdag den 23. december 2017
Endnu en omgang fra Ebeltoft
Efter at jeg for nylig genopdagede Ebeltoft Gårdbryggeri og erkendte, at de var blevet bedre, tog jeg igen forbi Østerbro Vin og Spiritus og købte nogle flere af deres flaskeophældte produkter.
Deep Blue, 9,8 % mørk ale. Dufter meget af malt og karamel, med lidt rådden frugt nederst. En på samme gang sød og tør smag, med malt, karamel, træ, og sherry og nogenvarmende alkohol. Minder en del om barley wine, men bevarer samtidig et belgisk præg pga. den krydrede gærsmag. Absolut en nydeøl, der ikke skal drikkes hvis tørsten skal slukkes, jeg bliver mere tørstig af at drikke den! 4-5 skumfiduser.
Wildflower I.P.A. batch 500, 7,1 %. Smagte den almindelige Wildflower sidst og den begejstrede. Kender ikke historien bag denne udgave men man kan jo gætte på, at det er bryggeriets 500 bryg som de så fejrer med en ekstra god Wildflower. Duften er grape, passionsfrugt og fyrrenåle. I munden er det stadig en ret god ipa, med en næsten olieret fornemmelse fra den gode humle. Den er så tilpas krasbørstig at den mere minder om en westcoast IPA end en NE IPA som jeg fik association til med lillesøsteren. Men den er stadig en ganske dejlig øl, og får ligeledes 5 skumfiduser.
Mesa like it sweet, 11 % barley wine. En voldsom vinøs sødme vælter ud af flasken som første duftindtryk lige så snart kapslen blev lettet. Den har rødvinskarakter. Den har en rig, meget sød maltet smag, med ren sukker eller kandis oveni. Der er træsmag, og noget krydring men den har det svært i sødmen. Spiritussen, som også i smagen bærer referencer henad rødvin, ligger som varmende element og sørger lige akkurat for, at det ikke bliver alt for klistret. Det er stadig en meget sød øl. Der findes dessertvine og her er en øl, der må være yderst velegnet som alternativ. Som ren nydeøl bliver det lidt for meget af det gode. Vi ender på 3-4 skumfiduser.
#1663-1665
Deep Blue, 9,8 % mørk ale. Dufter meget af malt og karamel, med lidt rådden frugt nederst. En på samme gang sød og tør smag, med malt, karamel, træ, og sherry og nogenvarmende alkohol. Minder en del om barley wine, men bevarer samtidig et belgisk præg pga. den krydrede gærsmag. Absolut en nydeøl, der ikke skal drikkes hvis tørsten skal slukkes, jeg bliver mere tørstig af at drikke den! 4-5 skumfiduser.
Wildflower I.P.A. batch 500, 7,1 %. Smagte den almindelige Wildflower sidst og den begejstrede. Kender ikke historien bag denne udgave men man kan jo gætte på, at det er bryggeriets 500 bryg som de så fejrer med en ekstra god Wildflower. Duften er grape, passionsfrugt og fyrrenåle. I munden er det stadig en ret god ipa, med en næsten olieret fornemmelse fra den gode humle. Den er så tilpas krasbørstig at den mere minder om en westcoast IPA end en NE IPA som jeg fik association til med lillesøsteren. Men den er stadig en ganske dejlig øl, og får ligeledes 5 skumfiduser.
Mesa like it sweet, 11 % barley wine. En voldsom vinøs sødme vælter ud af flasken som første duftindtryk lige så snart kapslen blev lettet. Den har rødvinskarakter. Den har en rig, meget sød maltet smag, med ren sukker eller kandis oveni. Der er træsmag, og noget krydring men den har det svært i sødmen. Spiritussen, som også i smagen bærer referencer henad rødvin, ligger som varmende element og sørger lige akkurat for, at det ikke bliver alt for klistret. Det er stadig en meget sød øl. Der findes dessertvine og her er en øl, der må være yderst velegnet som alternativ. Som ren nydeøl bliver det lidt for meget af det gode. Vi ender på 3-4 skumfiduser.
#1663-1665
fredag den 22. december 2017
Allersidste juleøl
Jeg kan jo ikke lade være, når jeg ser en ensom flaske stå og kede sig ...
Christmas Ale, 5,6 % fra Ladager bryghus. Det lille lokale bryghus fra Viby Sjælland. Meget maltet duft, egentlig ikke så sød, men med lidt mørke frugter i. Blomme, svedske, malt, nellike, og lidt syrlighed fra appelsinskallerne, afsluttende med nød og let bitterhed. Fint afstemt bryg, der måske er en anelse tyndbenet men den holder sammen på smagsindtrykkene. 4 skumfiduser.
Baltazar, 6,9 % ale fra Ebeltoft gårdbryggeri. En lidt sur-syrlig duft som fra gammel karklud sammen med mere behagelig mørkt brød. Der er også en mere ubehagelig undertone af solvent eller fusel. Smagen er heldigvis mere stilren ale, med lys chokolade, nødder, let krydring (peber) og kun en svag humlesmag og let -bitring. Den lidt syrlige smag ligger og lurer underneden. Det minder i stil om engelsk brown ale med dens dyder og unoder og så er der den let stikkende duft, der slet ikke må være der. Jeg er ikke helt sikker på om det er en fejl eller blot min aversion mod øltypen, men det er samlet set ikke helt godt. Jeg må derfor nøjes med to skumfiduser som er lavt for det "nye" Ebeltoft.
#1661-1662
Christmas Ale, 5,6 % fra Ladager bryghus. Det lille lokale bryghus fra Viby Sjælland. Meget maltet duft, egentlig ikke så sød, men med lidt mørke frugter i. Blomme, svedske, malt, nellike, og lidt syrlighed fra appelsinskallerne, afsluttende med nød og let bitterhed. Fint afstemt bryg, der måske er en anelse tyndbenet men den holder sammen på smagsindtrykkene. 4 skumfiduser.
Baltazar, 6,9 % ale fra Ebeltoft gårdbryggeri. En lidt sur-syrlig duft som fra gammel karklud sammen med mere behagelig mørkt brød. Der er også en mere ubehagelig undertone af solvent eller fusel. Smagen er heldigvis mere stilren ale, med lys chokolade, nødder, let krydring (peber) og kun en svag humlesmag og let -bitring. Den lidt syrlige smag ligger og lurer underneden. Det minder i stil om engelsk brown ale med dens dyder og unoder og så er der den let stikkende duft, der slet ikke må være der. Jeg er ikke helt sikker på om det er en fejl eller blot min aversion mod øltypen, men det er samlet set ikke helt godt. Jeg må derfor nøjes med to skumfiduser som er lavt for det "nye" Ebeltoft.
#1661-1662
torsdag den 14. december 2017
Juleølshængeparti
For et par dage siden offentliggjorde jeg dette års gennemgang af jule- og vinterbryg. Jeg havde dog ikke fået købt eller smagt på årets nye fra Amager bryghus tids nok, og da de tilhører en eksklusiv skare, der altid kommer på bloggen med deres nye øl, så får de her et eget lille indlæg om dette års to nye juleøl fra dem.
Amager julebryg 2017, der i år er en 6,5 % american dark ale som de har valgt at kalde den. Hvis jeg havde haft min øldommerhat på ville den nok ikke passe ind i nogle kategorier; american brown ale er vel det nærmeste, men denne er der lidt for meget alkohol i til stilarten. Men, på disse sider er jeg blot en ydmyg ølnyder og behøver kun at forholde mig til, hvordan glasset påvirker mig. Duften er på en og samme gang både lidt sødlig-vammel samt virker lidt støvet. Lidt karamel, lidt humle og ganske let alkohol bemærkes. Smagen er noget mere pågående, med karamel fra malten, krydring fra gæren, herunder muskat og kanel, mens humlesmagen er tropecitrus i let til medium grad. Afslutningsvis er den ret bitter. Der er en rigtig fin balance mellem sødme, krydring og bitre noter, der gør øllet ganske velegnet til nydelse, både før, under og efter julen. 5 skumfiduser.
Reindeer Fuel, 10 % barley wine. En opskrift, som de efter sigende forsøger at forbedre hvert år. Her er det så anden udgave - sidste år syntes jeg at den nok lige var en anelse for sød. 2017 udgaven er underligt nok ret svagt duftende, med anelse af mørkt brød og ikke så meget andet. Men også denne øl er i munden mere prangende end i næsen. Kraftig maltet smag, som er sød men ikke klistret. Sødmen er kandisagtig. Derefter mærker man en smule til noget varmende alkohol og der afsluttes med let bitterhed. Selv om der måske er skruet en smule ned for sødmen i forhold til sidste år, forekommer den stadig at være en smule for enstrenget, selv om de amerikanske barley wines, som denne nok er modelleret efter, er kendetegnet ved megen maltsødme og mindre kompleksitet. Jeg tror nok jeg mere er til de vinøse barley wines, hvis det skal være. Dette er nok de voksnes udgave af ungernes fredagsslik! 3-4 skumfiduser.
Så tror jeg nok, at juleølskavalkaden bliver lukket for i år.
#1659-1660
Amager julebryg 2017, der i år er en 6,5 % american dark ale som de har valgt at kalde den. Hvis jeg havde haft min øldommerhat på ville den nok ikke passe ind i nogle kategorier; american brown ale er vel det nærmeste, men denne er der lidt for meget alkohol i til stilarten. Men, på disse sider er jeg blot en ydmyg ølnyder og behøver kun at forholde mig til, hvordan glasset påvirker mig. Duften er på en og samme gang både lidt sødlig-vammel samt virker lidt støvet. Lidt karamel, lidt humle og ganske let alkohol bemærkes. Smagen er noget mere pågående, med karamel fra malten, krydring fra gæren, herunder muskat og kanel, mens humlesmagen er tropecitrus i let til medium grad. Afslutningsvis er den ret bitter. Der er en rigtig fin balance mellem sødme, krydring og bitre noter, der gør øllet ganske velegnet til nydelse, både før, under og efter julen. 5 skumfiduser.
Reindeer Fuel, 10 % barley wine. En opskrift, som de efter sigende forsøger at forbedre hvert år. Her er det så anden udgave - sidste år syntes jeg at den nok lige var en anelse for sød. 2017 udgaven er underligt nok ret svagt duftende, med anelse af mørkt brød og ikke så meget andet. Men også denne øl er i munden mere prangende end i næsen. Kraftig maltet smag, som er sød men ikke klistret. Sødmen er kandisagtig. Derefter mærker man en smule til noget varmende alkohol og der afsluttes med let bitterhed. Selv om der måske er skruet en smule ned for sødmen i forhold til sidste år, forekommer den stadig at være en smule for enstrenget, selv om de amerikanske barley wines, som denne nok er modelleret efter, er kendetegnet ved megen maltsødme og mindre kompleksitet. Jeg tror nok jeg mere er til de vinøse barley wines, hvis det skal være. Dette er nok de voksnes udgave af ungernes fredagsslik! 3-4 skumfiduser.
Så tror jeg nok, at juleølskavalkaden bliver lukket for i år.
#1659-1660
tirsdag den 12. december 2017
Fællesøl
Jørgen Fogh Rasmussen har hjertet på det rette sted og giver gerne udtryk for sine politiske og menneskelige holdninger på etiketterne til hans øl. Der er ikke så langt hverken geografisk eller holdningsmæssigt til Svanholm. Fra Svanholms marker er der anvendt hvede, rug og en pæn mængde valnødder i denne fællesøl.
Svanholm, 5,8 % fællesøl (mørk belgisk ale) fra Hornbeer i samarbejde med Svanholm Storkollektiv. Den dufter en del af maltene og den anvendte gær; det resulterer i en let syrlig, surdejslignende duft med sødme og krydderier. Det er let sødmefuldt i smagen initielt, det bakkes op af syrligheden men jeg fornemmer mere den er malt- end humledreven. Valnødderne giver en egen, bitter smag, der også indeholder antydningen af nød. Endelig er der også en svag humlesmag over i det frugtige - melon måske. Det er en fin og sympatisk øl, ikke blot i tanke men også i udførelse - 4 skumfiduser.
#1658
Svanholm, 5,8 % fællesøl (mørk belgisk ale) fra Hornbeer i samarbejde med Svanholm Storkollektiv. Den dufter en del af maltene og den anvendte gær; det resulterer i en let syrlig, surdejslignende duft med sødme og krydderier. Det er let sødmefuldt i smagen initielt, det bakkes op af syrligheden men jeg fornemmer mere den er malt- end humledreven. Valnødderne giver en egen, bitter smag, der også indeholder antydningen af nød. Endelig er der også en svag humlesmag over i det frugtige - melon måske. Det er en fin og sympatisk øl, ikke blot i tanke men også i udførelse - 4 skumfiduser.
lørdag den 9. december 2017
Årets jule- og vinterølsindlæg
Dude Beering blev i sin tid fisket op af en juleølstønde, og man kan ikke udelukke at jeg ligefrem blev undfanget deri. Men modsat Obelix har det ikke afholdt mig fra at hvert år, i større eller mindre systematisk omfang, at genbesøge den ædle drik. Stilarten juleøl er ikke klart defineret og i de seneste år er spændvidden og fortolkningen øget dramatisk, så eneste fællesnævner efterhånden kun er tre bogstaver. Bloggens læsere skal heller ikke i år forskånes for min uforblommede meninger, der egenmundigt er hevet op fra flaskernes bundfald. Der er også røget enkelte øl med, der lidt mere bredt er brygget til/opkaldt efter den mørke årstid.
Black Ice, 9,5 % imperial stout fra Flying Couch. Dejlig mørk frugtig duft af rosin og figen, med let røg og bitter chokolade. Ret sødlig smag, uden at være klistret eller kvalm, og det ender på en måde ret tørt alligevel. I mellemtiden er der røg, træ, og en pæn bitterhed, men mindre af den frugt, der var at bemærke duftmæssigt. Den tilsatte kaffe giver lige et lille diskret pift nu og da. Der er desuden smagsnoter fra lakrids, kakao og måske lige det allermest diskrete vanilje. Samlet set er den komponeret ret fint - den er ikke vulgært sød (langt fra), har en masse fine indtryk men holder det hele pænt samlet. 5-6 skumfiduser.
Pime ÖÖ, 13,6 % imperial stout fra Põhjala. En øl fra Estland, brygget til den mørke vinter og de depressioner, der følger deraf. Også i denne imperial stout en gæret duft af rosiner, figner men også chokolade og alkohol. Super fløjlsblød i munden og tyk olieret substans. Chokolade, frugter, både de tidligere nævnte men også noget syrligere, der dog hurtigt forsvinder. Kaffe og tobak i eftersmagen og det ender bittert. Har en varmende, men ikke spruttet alkohol. Her er vi over i en sødere variant af imperial stout og det er indsmigrende og svært ikke at holde af. Når det så ydermere serveres i 33 cl, bliver det aldrig for meget førend bunden er nået. 5 skumfiduser.
Hop Sneeze, 7 % vinter IPA fra Flying Couch. Der stiger en tør, stram duft af citrusfrugter op fra glasset. Der er også kommet både appelsin, lime og desuden abrikos i brygget. Det er måske dem bryggerne har associeret til jul, da de kreerede opskriften? Smagsmæssigt er det en ganske fin IPA, med nogen frugtsmag som så må stamme fra tilsætningen og en ganske tør humleafslutning, der tørrer ud og giver fin bitterhed. Fin øl, ja, jul - ikke udover salgstidspunktet. Men OK, de kalder den også for en vinterøl. 4 skumfiduser.
Hoppy X-mas, 6 % ipa fra Det Lille Bryggeri. Opskriften/brygningen/alkoholindholdet varierer tilsyneladende fra år til år. I år er den endt på 6 % (men der mangler brygge- og tappedato på etiketten, noget som de ellers er flinke til at oplyse). Duften er sådan generisk ale, uden nogle specielle træk. Det samme kan desværre siges om smagen. Selv med bedste vilje er det svært at erkende, at der er anvendt flere slags karamelmalte, mere humle (jo, den er bitter, men ikke på nogen måde ekstremt) mens den tilsatte abrikossirup godt kan pilles ud og nikkes genkendende til. Men det resulterer samlet ikke i en mindeværdig øl - snarere ligegyldig, og lettere uharmonisk. Sådanne øl som denne, og der er mange i landskabet, bekræfter mig i, at julen bringer kræmmermentaliteten frem i selv den ædleste mikrobrygger, der lige flikker en opskrift sammen, designer en julet etiket og sender den på markedet i måneden op til jul. Folket elsker jo juleøl! Dude Beering er mere kritisk og stanger to lunkne skumfiduser ud til den.
Frosted Frog, 8,6 % jule ale fra Hoppin' Frog. Markant duft af ingefær. Og samme knold dominerer den stærkt krydrede drik, der er et sammensurium af indtryk. Ingefær, appelsin, kanel og muskat, med en syrlig-besk tone, der slet ikke er behagelig. De har puttet alt for meget ingefær i og det bliver næsten udrikkeligt. En skumfidus, der ellers kun stanges ud til fejlbehæftede øl, men jeg tror desværre nok, at de mener det.
Myrraskær, 7 % belgisk ale fra Røde Port. En ganske typisk duft fra belgiske ales; rugbrød, karamel og noget let krydret. Smagen er sød, sukker og karamel, nellike, lakrids og afsluttes med en let bitterhed. Krydderierne er i den lette ende af skalaen, og en anvendt sød appelsinskal synes jeg ikke sætter noget aftryk i det samlede produkt. Den er i den boldgade, hvor jeg synes øllet spiller bedst i tiden op til jul, men det er lidt for anonymt. Jeg er glad for at have stiftet bekendtskab med Røde Port men denne er i min mund det svageste led i deres portefølje, uden at den dog på nogen måde er dårlig. 3-4 skumfiduser.
Christmas Pudding, 4,7 % toffee milk stout fra Amundsen bryggeri. Dem kender jeg kun fra et besøg på deres brewpub i Oslo for fem år siden, hvor jeg måtte nøjes med at lade mig vederkvæge med et af deres egne produkter. Her er der en øjeblikkelig duft af vanilje, labre larver og mælk og smagen følger ganske godt de første olfaktoriske indtryk. Det er blødt op i en ikke særlig voldsom væske, der er på kanten til at føles vandig. Det gør så også at de fleste smage damper hurtigt af, herunder vaniljen, som notorisk er på min most wanted bag-tremmer liste og her desuden virker syntetisk. Der er også angivet "aroma" i indholdsfortegnelsen og så kan man frygte at det ikke en gang er ægte vanilje, der er kommet i. Det er samlet for sødt på en for tyndvæsket baggrund så med vaniljesmagen stadig i frisk erindring ender den på 2 skumfiduser.
Super Santa, 4,7 % christmas coffee stout fra Amundsen. Det er åbenbart et juletema hos dem, alkohol"svage" stouts. Her er duften mørk chokolade, kakaonibs, kaffe og vel også noget vanilje, men lettere end i den foregående. Brygget forekommer lige så vandigt-tyndt som julebuddingen, og det afslutter efter nogle smage, der efterligner duften, med noget let syrligt-metallisk, der ikke virker helt harmonisk. Selv om jeg ikke kan lide alle smagsindtryk er jeg sikker på, at de ville have haft det bedre pakket ind i noget mere fylde og alkohol. Nu bliver det alt for flygtigt. To beskedne skumfiduser også til denne dåses indhold.
Hoppy Lovin Christmas, 7,8 % ipa med ingefær og fyrrenåle. Fin duft med humle og ingefær. Dejlig smag med fin blanding af let sødme, tør humlet smag, antydning af ingefær og fin bitterhed med slutantydning af fyrrenålene. Dejlig øl, året rundt. 4-5 skumfiduser.
Stjerne Bryg, 10 %, fra Herslev bryghus. Denne version er en speciel fadlagret jubilæumsudgave. Brygget i 2011 og en tur i whiskyfade for at markere bryggeriets ti års jubilæum. Så gør det lidt mindre ondt, at jeg ikke nåede forbi en seriel smagning af samme bryg fra fem forskellige år forleden på Taphouse. Stærk fadpræget duft med træ, rødvin, karamel men ikke ret megen sprut. Smagen starter med malt og karamel der er præget af fadlagringen, der tilfører noter af træ, og igen vil jeg hellere sige rødvin end whisky, mens de krydrede islæt af den tilsatte koriander og stjerneanis er dampet lidt af og/eller sikkert overdøvet efter turen i tønden. Alderen og fadlagringen giver øllet en perfekt kant og nye dimensioner, så det ender med at jeg kommer til at holde ret meget af den. Ikke at jeg ikke brød mig om den originale, der i sin tid fik fem skumfiduser, men denne kravler øverst op på skamlen til fortjente seks skumfiduser.
Black Ice, 9,5 % imperial stout fra Flying Couch. Dejlig mørk frugtig duft af rosin og figen, med let røg og bitter chokolade. Ret sødlig smag, uden at være klistret eller kvalm, og det ender på en måde ret tørt alligevel. I mellemtiden er der røg, træ, og en pæn bitterhed, men mindre af den frugt, der var at bemærke duftmæssigt. Den tilsatte kaffe giver lige et lille diskret pift nu og da. Der er desuden smagsnoter fra lakrids, kakao og måske lige det allermest diskrete vanilje. Samlet set er den komponeret ret fint - den er ikke vulgært sød (langt fra), har en masse fine indtryk men holder det hele pænt samlet. 5-6 skumfiduser.
Pime ÖÖ, 13,6 % imperial stout fra Põhjala. En øl fra Estland, brygget til den mørke vinter og de depressioner, der følger deraf. Også i denne imperial stout en gæret duft af rosiner, figner men også chokolade og alkohol. Super fløjlsblød i munden og tyk olieret substans. Chokolade, frugter, både de tidligere nævnte men også noget syrligere, der dog hurtigt forsvinder. Kaffe og tobak i eftersmagen og det ender bittert. Har en varmende, men ikke spruttet alkohol. Her er vi over i en sødere variant af imperial stout og det er indsmigrende og svært ikke at holde af. Når det så ydermere serveres i 33 cl, bliver det aldrig for meget førend bunden er nået. 5 skumfiduser.
Hop Sneeze, 7 % vinter IPA fra Flying Couch. Der stiger en tør, stram duft af citrusfrugter op fra glasset. Der er også kommet både appelsin, lime og desuden abrikos i brygget. Det er måske dem bryggerne har associeret til jul, da de kreerede opskriften? Smagsmæssigt er det en ganske fin IPA, med nogen frugtsmag som så må stamme fra tilsætningen og en ganske tør humleafslutning, der tørrer ud og giver fin bitterhed. Fin øl, ja, jul - ikke udover salgstidspunktet. Men OK, de kalder den også for en vinterøl. 4 skumfiduser.
Hoppy X-mas, 6 % ipa fra Det Lille Bryggeri. Opskriften/brygningen/alkoholindholdet varierer tilsyneladende fra år til år. I år er den endt på 6 % (men der mangler brygge- og tappedato på etiketten, noget som de ellers er flinke til at oplyse). Duften er sådan generisk ale, uden nogle specielle træk. Det samme kan desværre siges om smagen. Selv med bedste vilje er det svært at erkende, at der er anvendt flere slags karamelmalte, mere humle (jo, den er bitter, men ikke på nogen måde ekstremt) mens den tilsatte abrikossirup godt kan pilles ud og nikkes genkendende til. Men det resulterer samlet ikke i en mindeværdig øl - snarere ligegyldig, og lettere uharmonisk. Sådanne øl som denne, og der er mange i landskabet, bekræfter mig i, at julen bringer kræmmermentaliteten frem i selv den ædleste mikrobrygger, der lige flikker en opskrift sammen, designer en julet etiket og sender den på markedet i måneden op til jul. Folket elsker jo juleøl! Dude Beering er mere kritisk og stanger to lunkne skumfiduser ud til den.
Frosted Frog, 8,6 % jule ale fra Hoppin' Frog. Markant duft af ingefær. Og samme knold dominerer den stærkt krydrede drik, der er et sammensurium af indtryk. Ingefær, appelsin, kanel og muskat, med en syrlig-besk tone, der slet ikke er behagelig. De har puttet alt for meget ingefær i og det bliver næsten udrikkeligt. En skumfidus, der ellers kun stanges ud til fejlbehæftede øl, men jeg tror desværre nok, at de mener det.
Myrraskær, 7 % belgisk ale fra Røde Port. En ganske typisk duft fra belgiske ales; rugbrød, karamel og noget let krydret. Smagen er sød, sukker og karamel, nellike, lakrids og afsluttes med en let bitterhed. Krydderierne er i den lette ende af skalaen, og en anvendt sød appelsinskal synes jeg ikke sætter noget aftryk i det samlede produkt. Den er i den boldgade, hvor jeg synes øllet spiller bedst i tiden op til jul, men det er lidt for anonymt. Jeg er glad for at have stiftet bekendtskab med Røde Port men denne er i min mund det svageste led i deres portefølje, uden at den dog på nogen måde er dårlig. 3-4 skumfiduser.
Christmas Pudding, 4,7 % toffee milk stout fra Amundsen bryggeri. Dem kender jeg kun fra et besøg på deres brewpub i Oslo for fem år siden, hvor jeg måtte nøjes med at lade mig vederkvæge med et af deres egne produkter. Her er der en øjeblikkelig duft af vanilje, labre larver og mælk og smagen følger ganske godt de første olfaktoriske indtryk. Det er blødt op i en ikke særlig voldsom væske, der er på kanten til at føles vandig. Det gør så også at de fleste smage damper hurtigt af, herunder vaniljen, som notorisk er på min most wanted bag-tremmer liste og her desuden virker syntetisk. Der er også angivet "aroma" i indholdsfortegnelsen og så kan man frygte at det ikke en gang er ægte vanilje, der er kommet i. Det er samlet for sødt på en for tyndvæsket baggrund så med vaniljesmagen stadig i frisk erindring ender den på 2 skumfiduser.
Super Santa, 4,7 % christmas coffee stout fra Amundsen. Det er åbenbart et juletema hos dem, alkohol"svage" stouts. Her er duften mørk chokolade, kakaonibs, kaffe og vel også noget vanilje, men lettere end i den foregående. Brygget forekommer lige så vandigt-tyndt som julebuddingen, og det afslutter efter nogle smage, der efterligner duften, med noget let syrligt-metallisk, der ikke virker helt harmonisk. Selv om jeg ikke kan lide alle smagsindtryk er jeg sikker på, at de ville have haft det bedre pakket ind i noget mere fylde og alkohol. Nu bliver det alt for flygtigt. To beskedne skumfiduser også til denne dåses indhold.
Hoppy Lovin Christmas, 7,8 % ipa med ingefær og fyrrenåle. Fin duft med humle og ingefær. Dejlig smag med fin blanding af let sødme, tør humlet smag, antydning af ingefær og fin bitterhed med slutantydning af fyrrenålene. Dejlig øl, året rundt. 4-5 skumfiduser.
Stjerne Bryg, 10 %, fra Herslev bryghus. Denne version er en speciel fadlagret jubilæumsudgave. Brygget i 2011 og en tur i whiskyfade for at markere bryggeriets ti års jubilæum. Så gør det lidt mindre ondt, at jeg ikke nåede forbi en seriel smagning af samme bryg fra fem forskellige år forleden på Taphouse. Stærk fadpræget duft med træ, rødvin, karamel men ikke ret megen sprut. Smagen starter med malt og karamel der er præget af fadlagringen, der tilfører noter af træ, og igen vil jeg hellere sige rødvin end whisky, mens de krydrede islæt af den tilsatte koriander og stjerneanis er dampet lidt af og/eller sikkert overdøvet efter turen i tønden. Alderen og fadlagringen giver øllet en perfekt kant og nye dimensioner, så det ender med at jeg kommer til at holde ret meget af den. Ikke at jeg ikke brød mig om den originale, der i sin tid fik fem skumfiduser, men denne kravler øverst op på skamlen til fortjente seks skumfiduser.
Skt. Peter, 7 % belgisk dubbel fra Thisted Bryghus. Let belgisk gærduft iblandet kanel. Også ret klassisk belgisk dubbelsmag, med lakrids/anis og kanel som ekstraelementer der sikkert begge er med til at legitimere brygget som juleøl. Det er forbavsende, at den ikke føles mere fyldig end den gør, med tanke på de 7 % der er i, men sådan er det jo med klassiske belgiske ales. Jeg ender med at synes den er ganske udmærket og tildeler derfor fire skumfiduser.
Norsk Jul, traditional Christmas ale, 4,5 % fra Nøgne Ø. Brygget med enebærkvist, porse og honning, og porsen træder duftmæssigt frem sammen med kiks og let malt. I sagens natur fremtræder den ikke voldsomt i munden og porsen, enebærrene og honningen er der flygtigt, men forsvinder hurtigt igen. Der er en lidt underlig slutsmag, hvis jeg skal beskrive det bliver som tørt og metallisk og det giver sikkert ikke en gang mening for mig om et par dage, men det er lige det, jeg kan få associationer til. Ikke uinteressant krydring men det bliver lidt parfumeret. Ydermere er brygget for tyndt til at kunne favne det. Tre skumfiduser får den lige sneget sig op på. Der var en to-tre andre varianter af juleøl fra Nøgne Ø i den kælder jeg besøgte, hvor de fleste indkøb til dette opslag blev gjort. Jeg kender God Jul og Underlig Jul men skulle nok have valgt en af de andre i stedet for denne.
Yolomælk, 14 % imperial stout fra To Øl. Den er såmænd lavet med både kaviar og champagnegær, og selv kalder de den for imperial salty milk stout. Duften er rimelig normal, med medium kaffe, røg og chokolade. Den er også krasbørstig og kraftig som typen og alkoholprocenten forlanger, med en del alkohol, der næsten virker sprittet, sammen med mørk chokolade, kaffe, mørke frugter og kun en anelse salte noter, som hvis ikke jeg var blevet præsenteret for ingredienslisten måske ikke ville have bemærket. Jeg synes alkoholen er lidt for dominerende i ellers fint balanceret øl, der ikke har overdreven sødme, men tværtimod er ret slutbitter. 4 skumfiduser kan det blive til her.
Black Bauble, 8 % sort ale med kardemomme og appelsinskal fra To Øl. Appelsinen både dufter og smager godt igennem i dette bryg, som vel er noget porter, i en pæn fyldig udgave - lækker og cremet. I smagen fanger jeg lidt røg, bitter chokolade og en tør eftersmag, hvor kardemommen til sidst røber dens tilstedeværelse på en behagelig tilbagelænet måde. Der er også lidt parfumeret henad porse men det fremgår ikke, at denne urt skulle være kogt med. Lidt anderledes mørk øl, uanset hvilken kategori man vil putte den i. Kardemommen og den øvrige krydrede smag skulle ikke være meget mere tilstede førend det kammede over, men her synes jeg at man får en god, eksperimenterende og anderledes øl. Fire skumfiduser.
Julesæsonen, 11 % saison fra Humleland. Det er vist en noget højere procentsats end hvad stilarten ellers foreskriver. Duften er stilren brød, sødme og gær med en let parfumeret note. Særdeles fyldigt og blødt bryg, med sød brødsmag, krydret islæt af i hvert fald peber og koriander. Granskuddene som er julens specifikke bidrag, smager parfumeret igennem til sidst. Humlen giver let citrus og medium bitterhed, der blander sig med gærens krydring, men koglerne har det svært i den malttunge bryg, hvor også alkoholen har en varmende virkning, på kanten til sprittet aftryk. Jeg blev lidt taget på sengen idet jeg regnede med en normalstyrke saison. Her får man på en måde mere af det hele og så lidt ekstra. Granskuddenes parfumerede aftryk er nok med til at være udslagsgivende hvorvidt denne øl behager forbrugeren. Jeg er lidt midt imellem det positive og halvvejs opgivende og ender sammenlagt med at give denne lyse nydeøl tre-fire skumfiduser.
#1643-1657
Abonner på:
Opslag (Atom)