Vikingeøl

Heorot, 6 % røgøl fra Herslev i samarbejde med Sagnlandet Lejre. Heorot er navnet på den hal, som danernes konge Hroðgar havde ved Lejre. Øllen er i følge oplysninger på nettet brygget sådan som man tror, at vikingerne kan have brygget øl, og indeholder bygmalt, rugmalt, røget malt, perikon, porse, malurt og honning.  Frisk røg og træ i duften. Halvtynd krop, hvor røgsmagen ligger og ulmer på grænsen til det vamle men holder sig på den pæne side. Under den mærkes de fleste tilsætninger fint afstemte - eksempelvis er hverken malurten eller porsen for dominerende. Det munder ud i en fin krydring med en svag syrlighed. Det var næppe denne drik vores urnordiske forfædre gik bersærk af, men en fin oplevelse. Fire skumfiduser.

 #1404

Kunst og øl

Iconoclast quad, 9,5 % fra Lervig Aktiebryggeri i deres Art Collection serie, som er et samarbejde mellem dem og forskellige kunstnere, der leverer etiketten. Denne er designet af Error!Design. Om navnet ikonoklast hentyder til, at kunstneren ødelægger de klassiske helgenbilleder ved sin fortolkning skal jeg lade være usagt. Jeg vil nøjes med at forsøge at finde hoved og hale på indholdet af flasken. Umiddelbart er der en metallisk duft, jern og næsten blod. Indtrykkene genfindes ikke på samme måde i smagen, der er rig og kompleks. En del sødme af mørk sukkerkarakter, varmende alkohol, bær, tobak og peber er det jeg først kommer i tanke om. Der er en tørhed og svagt smagsaftryk fra Brettanomyces, men underligt at den ikke er gæret længere ned, med mindre det sukker, der er tilsat har været uforgærbart. En dejlig nydeøl, hvor den initielle sødme ender med at blive balanceret af den vilde Brett. Lidt hårdt at skulle gennem 750 ml alene, men på den anden side var det ren forkælelse. 4-5 skumfiduser. Det er således ikke kun på det ydre, at der er noget at komme efter - indholdet er værdigt den fine indpakning.

#1403

Nyt fra Ugly Duck

Det er muligvis, ja endda grænsende til sandsynligt et godt stykke tid siden at en eller flere af nedenstående øl blev frigivet, men for den ydmyge blogbestyrer var det nye bekendtskaber, næsten. Obama har fundet vej til Ratebeer, men får lige en omtale her også.

Obama, 4,6 % amerikansk pale ale. Først kom Putin, endda i flere udgaver. Så måtte der jo næsten også komme en Obama. Hvor Putin var mørk er Obama en lys øl. For typen en pænt aggressiv humleduft af fyr og harpiks. I smagen typisk lidt tyndere hvor malten er svag. Der er så heller ikke så meget krop for humlen at hægte sin gode smag op på, hvorfor den fordamper lidt hurtigt. Om man kalder det apa eller session ipa er vist hip som hap, den er dejlig, frisk og letdrikkelig. 4-5 skumfiduser.

Bi-coastal, 5,1 % schwartzbier. Et samarbejdsbryg med Fanø. Malt og mørkt rugbrød i duften. Let ristet smag med bitter chokolade og kun meget svag antydning af de tilsatte vanillebønner. Tør, næsten astringent mundfølelse. Stort set ingen bitterhed, er også kun angivet til 10 IBU. Ok for typen, men den er som udgangspunkt ikke så sprælsk. Alligevel en småfin oplevelse til 4 skumfiduser. Jeg får næsten lyst til at udforske genren mere.

Celebration, 8,6 % imperial red ale, fadlagret på rødvinsfade. Brygget i anledning af moderbryggeriets 10-års jubilæum. Der er godt med malt og fad i næsen, hvor karamel, mørke frugter og træ og alkohol mærkes. Det er samme indtryk munden modtager, hertil kommer der en smule frisk humlesmag fra Amarillo, El Dorado og Mosaic. Det smelter sammen i en digel hvor maltsødmen, fadpræget og humlefriskheden byder ind og hinanden op til dans, med et ikke helt ringe rødvinspræg som anstandsdame, så det ikke bliver for løssluppent. Stramt komponeret og en nydelse. 6 skumfiduser.

Miami Weiss, 4,6 % fusion mellem american pale ale og hvedeøl. Ja, når nu moderbryggeriet er et hvedeølsbryggeri, og man selv har haft succes med Miami Vice, så var det jo nærliggende at brygge en ordspilsøl. Hertil fik ænderne hjælp fra Østrig i form af Bierol, Loncium og baren Tribaun. Den færdige blanding hælder mest over mod apa. Malten og fylden i øllet har let præg af hveden, men ellers er der en frisk og lettere grovfilet humleprofil, som mest er tør og raspende, med ananas, grapefrugt og passionsfrugt, alt som antydningens kunst. Ret forfriskende, men her i efterårets rusk vil den ikke blive førstevalg som trøster. Det kan den jo så ikke gøre for, så den høster 4 små skumfiduser.

Alle øl opsnappet i gårdbutikken. Et tidligere indlæg berettede om visse problemer med friskheden af det solgte øl derfra, men det oplevede jeg ikke med dette firkløver.

#1399-1402

Ichtegem's Grand Cru

Syrlige og sure øl har igennem bloggens levetid været sjældent forekommende i glasset, så når det sker, skal oplevelsen dokumenteres behørigt. I dag således en belgisk variant opskænket.

Ichtegem's Grand Cru, 6,5 % flamsk red ale, fra Brouwerij Strubbe. Modnet på egefade. Jeg bemærker en let syrlig duft med indslag af træ, og lidt vin. Den smager, lidt overraskende, let sødligt initielt med smag af æble. Derefter kommer mere forventeligt en let syrlig, men ikke sur smag, der dog hurtigt fortager sig. Det ender med noget let træ og en bitterhed, der nok kan tilskrives fadlagringen. Ikke særlig fyldigt bryg, men det føles alligevel blødt og lækkert i munden, uden for megen karbonering. Nok i den mere publikumsvenlige ende af spektret, men så bliver jeg jo heldigvis ikke skræmt væk! 4 skumfiduser.

#1398

At bedømme øl

Dude Beering har eksisteret siden december 2011 og efterhånden fået smagt sig igennem og skrevet om næsten 1.400 øl. Det hele baseret på at få den ægte amatørglæde ved at drikke øl og de indtryk det giver mig, transskriberet til noget andre måske kan få noget ud af. Jeg synes selv, at jeg i løbet af årene er blevet bedre til at beskrive, hvad det er jeg synes om det smagte produkt. Alligevel savnede jeg en slags mere systematisk, professionel tilgang til det. Det findes næppe nogle tilgængelige kurser om ølskriverier, så det nærmeste jeg kom var Danske Øldommeres kursus. Tanken var mest at få noget teoretisk viden om hvordan man smager på øl. Så i november 2014 drog jeg til Midtfyns bryggeri i Årslev og deltog i et-dages kurset. Udover at lære om hvordan øl evalueres, bestod meget af teorien (og pensum til den efterfølgende eksamen) af hvordan øl brygges og hvad der kan gå galt. En øldommer skal nemlig også kunne angive hvad årsagen er til mangler og fejl ved en øl indenfor en given kategori. Størstedelen af de omkring 40 kursister bryggede da også selv øl derhjemme. Efter kurset dannede jeg sammen med tre andre storkøbenhavnske deltagere en lille smagegruppe, der i dag 2 år senere fortsat mødes med mere eller mindre jævne mellemrum og smager på øl sammen.

At smage på øl i det regi handler ikke om, hvad man kan lide af øl, men om en smagt øl lever op til den stilart, den er brygget som. Duft, udseende, smag og krop samt helhedsindtryk skal vurderes og tildeles hver en delkarakter i forhold til, hvor stiltro den bedømte øl er. De gældende stilarter kan downloades her. Hvis noget ikke passer, skal man som sagt kunne komme med råd og vejledning til den håbefulde hjemmebrygger om hvordan problemet afhjælpes. For hjemmebryggere giver det nok mening at kunne præstere og bedømmes indenfor givne rammer, mens det for professionelle nok ikke er så vigtigt, om et produkt passer ind i en kategori -  det er snarere tilpasningsevnen til kundernes ganer, der er det vigtigste!

I kursusafgiften fulgte også retten til at gå til eksamen. Jeg fik tilmeldt mig eksamen i januar 2016 og bestod - den teoretiske del, der som sagt rigtig meget bestod af bryggetekniske spørgsmål kun lige med minimumspoint, mens den praktiske smagsdel heldigvis blev klaret noget bedre. Så var jeg eksamineret øldommer og kunne lige pludselig vælge at tilmelde mig som dommer til Danmarksmesterskabet i Håndbryg - og det gjorde jeg! Jeg blev sammen med to meddommere tildelt at bedømme 14 øl i kategorien Lys Ale. Det var en lærerig proces - hver øl fik næsten en halv times opmærksomhed førend bedømmelsen var færdiggjort. Samtidig var der indsendt så mange øl i kategorien at en anden gruppe smagte resten, og vi skulle derfor også mødes og finde en samlet vinder. Det ekstra sjove var, at den øl vi endte med at kåre som den bedste Lys Ale, både vandt det endelige Danmarksmesterskab samt det Skandinaviske Mesterskab!

Med dommerhatten på kan jeg bruge de efterhånden mange skrevne beskrivelser af smagt øl som figurerer på bloggen i min evaluering af aroma og smag. Med blogpennen i hånden kan jeg bruge en teoretisk baggrund for hvordan øl smager som de gør. Det er heldigvis sjældent, at professionelle (mikro)bryggerier laver fejl i deres øl. Når de gør det, så drejer det sig ofte om forurening. Men jeg håber at jeg kan udvikle mig i begge roller, selv om de skrevne anmeldelser her på bloggen ikke er så talrige som under de første to-tre år af bloggens levetid.

Urimelig forventning?

Som jeg tidligere har diverteret bloggens læsere med, ynder jeg at aflægge Indslev/Ugly Duck et besøg når jeg passerer Fyn. Fornøjelsen og forventningerne er tredelte: jeg har mulighed for at finde varianter, jeg (endnu) ikke har fundet i København, jeg har mulighed for at købe øllet en tredjedel billigere samt ikke mindst chancen for at få helt frisk øl. Selv om vort land ikke er stort, så skal velhumlet øl drikkes så frisk som muligt. Således var jeg forbi for et par uger siden og udover nogle nye varianter, der snart vil blive behørigt omtalt, røg en håndfuld Hop Devil i posen. En af de allerbedste danske ipa. Da vi nød den første flaske om aftenen gik det op for os, at det var en rimelig tam udgave som vi havde fået fat i, og et kig på flasken afslørede også, at den kun var lidt over en måned før udløbsdato og dermed formentlig produceret et lille år tidligere. Hermed var tredje ben af min forventningstrekant ikke opfyldt. Måske er det blot blogbestyreren, der har urimelige forventninger og jeg kunne selvfølgelig bare have tjekket bedst før datoen, men alligevel følte jeg mig en kende snydt. Bør et bryggeris egen butik ikke have de ypperste produkter på hylden? Jeg vil fortsat kigge forbi næste gang muligheden tilbyder sig, men Ugly Duck, hvis I ser en kunde i gårdbutikken undersøge Hop Devil og andre flasker grundigt, kunne det sagtens være mig.

Flasken med den triste dato

Rouge Farms

Jeg har før smagt på øl fra Rogue men først nu sat mig lidt ind i bryggeriet. De er bosiddende i Oregon, som i tidligere tider har været et mekka i USA for dyrkning af humle. Siden skiftede scenen og vin og vinplantager overtog området, og humlen var på vej ud. Rogue, som har brygget øl siden 1988, kom til Independence i Oregon i 2008 og begyndte at dyrke humle til eget bryggeri. Siden er der kommet byg (til malt) samt flere andre produkter til fra Rogue Farms, nogle slet ikke relateret til øl. På deres hjemmeside er der en beskrivelse af de geologiske forhold, der giver jorden i området dens sammensætning, og de taler om dirt-oir og det føles helt Nyt Nordisk køkken -agtigt at læse om. Således fremstår de særdeles sympatiske, men hvordan smagte de to IPA, jeg havde fået fat i?

4 Hop IPA, 4,44 %. En session IPA med fire humlevarianter, de selv har dyrket: Rebel, Freedom, Yaquina og Alluvial - helt egne sorter. De giver en fantastisk fin duft, der føles tung og olieret, med fyr, harpiks og passionsfrugt. Forventeligt en ret let maltbund, der er tæt på prædikatet tynd, men den formår alligevel at holde nogenlunde fast på humlesmagen, der dog ikke er helt så håndgribelig som den var i duftindtrykket. Der en en smule sødme tilbage, der virker mere som marmelade end karamel. De 55 IBU er ikke ret krasbørstige. En temmelig god session IPA til 5 skumfiduser.

8 Hop IPA, 8,88 %. Her er der udover de fire fra ovenstående bryg anvendt humlerne Liberty, Newport, Revolution og Independent. Alle selv-dyrkede, naturligvis. Så har de ikke flere varianter på deres marker. Der er også mæsket på 6 forskellige malte. I duften fornemmede jeg sødlige frugtaromaer som mango og melon og som jeg først tilskrev humlen. Efter nogle minutter var der kun en halvvammel og -stærk karamelliseret malt at inhalere. Smagen er også fuldstændig maltdomineret med karamel og klister. Underneden mærkes en cocktail af abrikos, alkohol, passionsfrugt og det slutter temmelig uharmonisk besk af. Jeg skal ikke afvise at et mere frisk eksemplar af flasken ville kunne have indeholdt mere aromatiske elementer fra humlerne, men her fungerer brygget ikke. 2 skumfiduser.

Det var både halvskidt og noget ret godt fra Rogue og deres egen gård. Jeg vil dog gerne fortsætte med at udforske øl fra dem. Gerne on location!

#1396-1397