Det er jo sååå populært med årskavalkader, så Dude Beering forsøger her at gøre status over livets gang på bloggen anno 2015.
Der blev lagt anmeldelse af 320 øl ud på bloggen. Det pæne antal blev godt hjulpet på vej af to smagssessioner jeg var inviteret med til i januar, som hver bød på en 45-50 øl. Ved de lejligheder smages der kun 5 cl, mens de øvrige par hundrede øl er drukket i naturlig størrelse. Det sætter en mindre begrænsning for antallet.
Ellers rundede bloggen i fin stil de første 1000 anmeldelser og jubilaren blev lagt på 7. februar. Nok ikke helt tilfældigt (!) sendte Amager Bryghus kort tid derefter deres Batch 1000 på gaden, som mange af mine medbloggere bedømte til at være årets danske ølnyhed. Jeg er ikke utilbøjelig til at give dem ret. Se hvad Stovt, Beertalk, Humle og Mad, Ousen om øl, Triplealehead og Ulkløbben begrunder deres valg med.
Indlæg nr. 500 kom på 18. marts. Den ærefulde plads tilfaldt Herlev Mark Hamp øl og netop Herslevs nye Mark serie, med hø, hamp og andre utraditionelle ingredienser var nok det mest nyskabende og lovende, der blev smagt i årets løb.
Af andre gode øloplevelser må nævnes, at Ølsnedkeren begyndte at hælde noget af deres omfangsrige produktion på flaske, Ghost Brewing fortsatte med at lave gode, tunge, mørke øl og viste, at der også er en fadlagret stout eller to som selv en forskrækket blogbestyrer kan lære at holde af. Der blev smagt en fortrinlig mørk tre-trins raket fra Mikkeller, Nøgne Ø og Brewdog. Rocket Brewing var også fine med deres varianter af Brettanomyces-øl. Fra udlandet fik jeg smagt to fra Port Brewings nye Hop Freshener serie og de var, naturligvis fristes man til at sige, fremragende. Der blev også stiftet bekendtskab med, og udstedt advarsel om, Odden bryg, som formåede at levere to ud af fire øl inficerede. Nørrebro Bryghus blev et dyrt bekendtskab da deres limited release kom på gaden og ned i min indkøbspose. Der var ikke helt fuld valuta for pengene.
Dude Beering var lidt ude at rejse i årets løb, og der blev indkøbt og smagt lokalt og semilokalt øl fra Acorerne, Australien og Grækenland, med varierende grad af fornøjelse. En anden "rejse" var til Lokomotivværkstedet og Danske Ølentusiasters Ølfestival - med mestendels fint udbytte af timerne brugt der.
Amager Bryghus imponerede igen, som tidligere nævnt. Udover deres jubilæumsøl kom der flere samarbejder på gaden. Noget chokerende måtte blogbestyreren stryge flaget og gå ned (på to skumfiduser) på en af dem. Et senere bryggeribesøg hos dem mens amerikanske Cellarmaker gæstebryggede var meget hyggeligt og var et stort sammenrend af danske ølbloggere og meget andet, der rør sig i ølverdenen her i andedammen.
Med disse ord vaskes tavlen ren og et nyt år på bloggen kan snart begynde. Læg gerne vejen forbi!
onsdag den 30. december 2015
torsdag den 24. december 2015
Julehygge
Soft DK, 10,4 % imperial stout fra Evil Twin. Synes kun jeg fanger noget let mælkechokolade i duften. Smagen er heldigvis anderledes spækket. Mørk chokoladesødme, der ikke er specielt overvældende. Tør kaffe, lakrids og stærke ristede noter. Markant bitterhed, der virker ganeudtørrende. Let spiritus underneden. Mere karboneret end de fleste andre. Er i min mund ikke "utterly sweet" som lovet/truet på etiketten - her var I love you with my stout meget mere ekstrem. Igen-igen en fin tyk satan fra Evil Twin - 4-5 skumfiduser.
#1287
onsdag den 23. december 2015
Glædelig jul!
Denne ydmyge blog blev grundlagt på en gennemsmagning af juleøl december 2011, og fulgt op de følgende år med daglige anmeldelser i december måned. Denne tradition er blevet fravalgt de seneste år, men der skal da, i anledning af den nært forestående højtid, bringes et par anmeldelser. Der blev allerede i november måned bragt et par bud på juleøl, en "gammel" flaske samt en, der ikke imponerede
Julefyr, 6,5 % belgisk ale fra Svaneke. Markant karamelsødme og generelt belgisk medicinskab. Smagen er overraskende nuanceret i en ikke for fyldig øl. Karamellen er knap nok sød i smagen, der er nødder, maltbolche, peber, ren lakrids (svagt) og let spruttede noter. Appelsinskallerne i bryggen giver nok mere bitterhed end frugtsødme, mens fyrrenålene fornemmes som en "grøn" smag, men ikke som den fyrre/harpikssmag brug af aromahumler kan give. Øllet skænkede pænt skummende op, men fladede desværre hurtigt ud. Men jeg kan nu godt lide øllet og i mængden af normalt søde/sødlige juleøl, er denne en fin undtagelse. Mere lig en rigtig belgier, end lig en normal dansk juleøl. 5 skumfiduser.
Santa's Nightmare, 8 % belgisk ale fra Nordic Brewing Company. Det på duftetidspunktet måske stadig lidt for kølige bryg har en noget renskuret duft, uden at jeg rigtig kan komme det nærmere hvad jeg mener. Det er måske den tilsatte appelsinskal, der i kombination med en lidt mørkere malt giver mig den association, der sådan set ikke ændres ved stigende temperatur. I smagen er den ganske tilbageholdende. I forhold til Svanekes bud på en julebelgier, er den lige en tand sødere og har lige lidt mere appelsinskal i smagen, men det foregår på en endnu tyndere baggrund/maltbund. Der er heller ikke megen bitterhed at hente på bagkanten af tungen, højst en let antydning. Så samlet bliver den en noget tyndbenet og lidt for ensidig sødlig oplevelse, især i sammenligning med Svanekes udgave. Den får halvkarakteren 3-4 skumfiduser, som betyder bedre end ok, uden at kunne bære prædikatet god fra Dude Beering. Men pæn ond etikette - er der andre, der tænker på Stephen Kings It?
#1285-1286
Julefyr, 6,5 % belgisk ale fra Svaneke. Markant karamelsødme og generelt belgisk medicinskab. Smagen er overraskende nuanceret i en ikke for fyldig øl. Karamellen er knap nok sød i smagen, der er nødder, maltbolche, peber, ren lakrids (svagt) og let spruttede noter. Appelsinskallerne i bryggen giver nok mere bitterhed end frugtsødme, mens fyrrenålene fornemmes som en "grøn" smag, men ikke som den fyrre/harpikssmag brug af aromahumler kan give. Øllet skænkede pænt skummende op, men fladede desværre hurtigt ud. Men jeg kan nu godt lide øllet og i mængden af normalt søde/sødlige juleøl, er denne en fin undtagelse. Mere lig en rigtig belgier, end lig en normal dansk juleøl. 5 skumfiduser.
Santa's Nightmare, 8 % belgisk ale fra Nordic Brewing Company. Det på duftetidspunktet måske stadig lidt for kølige bryg har en noget renskuret duft, uden at jeg rigtig kan komme det nærmere hvad jeg mener. Det er måske den tilsatte appelsinskal, der i kombination med en lidt mørkere malt giver mig den association, der sådan set ikke ændres ved stigende temperatur. I smagen er den ganske tilbageholdende. I forhold til Svanekes bud på en julebelgier, er den lige en tand sødere og har lige lidt mere appelsinskal i smagen, men det foregår på en endnu tyndere baggrund/maltbund. Der er heller ikke megen bitterhed at hente på bagkanten af tungen, højst en let antydning. Så samlet bliver den en noget tyndbenet og lidt for ensidig sødlig oplevelse, især i sammenligning med Svanekes udgave. Den får halvkarakteren 3-4 skumfiduser, som betyder bedre end ok, uden at kunne bære prædikatet god fra Dude Beering. Men pæn ond etikette - er der andre, der tænker på Stephen Kings It?
onsdag den 9. december 2015
Fynsk fiasko
Var på arbejdsrelateret mission på Fyn for nylig. Tiden var desværre knap, så jeg nåede kun ind hos en enkelt lokalbutik. Der fandt jeg noget fra Undercover Brewing Company - som ved opslag viste sig at være et brand fra Coisbo. Det bryggeri har jeg normalt ikke megen fidus til, men valgte i min ensomme landsflygtighed alligevel forsøge at finde trøst.
Pale ale, 5,3 % engelsk pale ale. Maltet duft med let karamel. Let karamelsødlig smag, blød (måske pga. delvist anvendt hvedemalt) og så slet ikke mere. Ingen bitterhed, ingen humlearomaer. Sådan laver Coisbo øl i forvejen, så hvorfor han nu skal til at lave det samme igen under et andet brand forstår jeg ikke (jo, der kan vel sælges lidt mere til ikke ondt-anende tørstige sjæle). Ikke dårlig, men kedeligheden står i kø langt rundt om hjørnet. To meget små skumfiduser.
Brown ale, 5,4 %. Typisk brown ale duft af ren malt, gær og karamel. Den intra-ganøse oplevelse fuser dog ud, da brygget er usædvanligt tyndt og slet ikke formår at rumme eller bevare de indtryk, der blev gengivet fra duften. Jo da, jeg kan smage meget let karamel; jeg kan smage den lidt kedelige nøddebitterhed, der ikke er fremmed i øltypen. Men mest af alt smager jeg for at smage efter noget - der skal kæmpes hårdt i det næsten vandige bryg. 1-2 skumfiduser, og ikke flere ord til Coisbo - end ikke Undercovers etiketter er særligt elegante, hvilket man dog må medgive, at Coisbos normale øl/mærke er prydet med.
#1283-1284
Pale ale, 5,3 % engelsk pale ale. Maltet duft med let karamel. Let karamelsødlig smag, blød (måske pga. delvist anvendt hvedemalt) og så slet ikke mere. Ingen bitterhed, ingen humlearomaer. Sådan laver Coisbo øl i forvejen, så hvorfor han nu skal til at lave det samme igen under et andet brand forstår jeg ikke (jo, der kan vel sælges lidt mere til ikke ondt-anende tørstige sjæle). Ikke dårlig, men kedeligheden står i kø langt rundt om hjørnet. To meget små skumfiduser.
Brown ale, 5,4 %. Typisk brown ale duft af ren malt, gær og karamel. Den intra-ganøse oplevelse fuser dog ud, da brygget er usædvanligt tyndt og slet ikke formår at rumme eller bevare de indtryk, der blev gengivet fra duften. Jo da, jeg kan smage meget let karamel; jeg kan smage den lidt kedelige nøddebitterhed, der ikke er fremmed i øltypen. Men mest af alt smager jeg for at smage efter noget - der skal kæmpes hårdt i det næsten vandige bryg. 1-2 skumfiduser, og ikke flere ord til Coisbo - end ikke Undercovers etiketter er særligt elegante, hvilket man dog må medgive, at Coisbos normale øl/mærke er prydet med.
#1283-1284
mandag den 7. december 2015
Norsk mikro
Ægir er et mikrobryggeri ved flækken Flåmsbrygga ved Aurlandsfjorden i Norge, sådan lidt mellem Bergen og Oslo. Fandt en IPA og et samarbejdsbryg fra dem hos Høkeren.
Ægir IPA, 6,5 %. Der er passionsfrugt og grankogle i duften. Meget frugtig smag, abrikos og bitter appelsin. Rimelig meget varmende alkohol - så stærk er den ellers ikke. Malten er karamel under frugten, som næsten er marmelade. Der er humlebitterhed, i pæn mængde. Men ikke særlig meget aroma. Minder i udtryk næsten mere om dIPA. Men 4 skumfiduser til den.
Bæver double white IPA, 8 % witbier/ipa samarbejdsbryg mellem Ægir og Beaverton Brewery, London. Der mærkes både esteriske og humlede frugtnoter i duften; banan og passionsfrugt og tør fyr. Smagen er en fin kombination af de to øltyper. Kraftig frugtet-spruttet malt, som har smag af abrikos og appelsin. En ret krydret smag fra gæren (gærresterne fra flasken skal drikkes med anbefaler de) med bitre noter. Humlen er lidt i baggrunden, men det er også dobbelt styrke. Der er dog en fin fyrret tør afslutning. På papiret måske svært, men i glasset velfungerende. Fire skumfiduser.
#1281-1282
Ægir IPA, 6,5 %. Der er passionsfrugt og grankogle i duften. Meget frugtig smag, abrikos og bitter appelsin. Rimelig meget varmende alkohol - så stærk er den ellers ikke. Malten er karamel under frugten, som næsten er marmelade. Der er humlebitterhed, i pæn mængde. Men ikke særlig meget aroma. Minder i udtryk næsten mere om dIPA. Men 4 skumfiduser til den.
Bæver double white IPA, 8 % witbier/ipa samarbejdsbryg mellem Ægir og Beaverton Brewery, London. Der mærkes både esteriske og humlede frugtnoter i duften; banan og passionsfrugt og tør fyr. Smagen er en fin kombination af de to øltyper. Kraftig frugtet-spruttet malt, som har smag af abrikos og appelsin. En ret krydret smag fra gæren (gærresterne fra flasken skal drikkes med anbefaler de) med bitre noter. Humlen er lidt i baggrunden, men det er også dobbelt styrke. Der er dog en fin fyrret tør afslutning. På papiret måske svært, men i glasset velfungerende. Fire skumfiduser.
fredag den 4. december 2015
Allersorteste fredag
Denne triplet er resultatet af en samarbejdsopskrift mellem Mikkeller, Brewdog og
Nøgne Ø, baseret på hvert bryggeris tungeste stout. Fortolket/udført af
hver især. Opskriften lavet da Nøgne Ø og Mikkeller besøgte BrewDog en mørk og stormfuld nat i november 2010.
Black Tokyo Horizon, 16 % imperial stout fra Mikkeller. Brygget hos Lervig. Chokolade (mørk), svedsker, vanille (svag) i duften. Ekstremt fyldig og olieret øl, med stærk kaffe, brændte noter, maltsødme, og ikke overraskende noget alkohol, der trods procentsatsen kun er netop varmende og ikke påtrængende. I eftersmagen mærkes procenterne dog sammen med en god mørk bitterhed. Alkoholen er alligevel lidt for fremtrædende i eftersmagen. Næsten som havde øllet været en tur i tønden. "Kun" 5-6 skumfiduser.
Horizon Tokyo Black, Nøgne Øs take på opskriften. Denne er brygget i slutningen af 2012, så den har nogle år i flasken på bagen. Malt, kaffe og rosiner i duften. En fyldig, næsten dejligt klæbrig øl cremer tungen ind. Der er mørk chokoladesødme, kaffe, tobak men ikke decideret ristethed eller røg, svesker, varmende alkohol, der synes at være mindre fremtrædende end i Mikkeller udgaven. Den slutter således en tand mindre skarpt uden dog at Mikkellers var specielt aggressiv. Denne har slagside tiltet en anelse mod sødmen, uden at bitterheden er kastet ud med gyde-vandet. Her synes jeg at det føles som en ren sekser - 6 skumfiduser.
Black Tokyo Horizon, BrewDogs udgave, der kun er på sølle 15,2 %! Puttet på flaske i maj 2013, så det er 2½ år siden. Smagt noget tidsmæssigt forskudt i forhold til de to første. Igen en tungtduftende øl, med rosiner, kirsebær, svesker, lakrids, ristethed og alkohol. Mørk chokolade, der får en sødere eftersmag, rosiner, alkohol, kaffe, tørt og let brændt træsmag, let portvinssyrlighed og kirsebær er blandt de smagsindtryk, jeg formår at adskille i en kompleks øl. Bitterheden bliver i den fyldige øl følt mere som noget tørt og blandet op med en meget fint doseret sprut. Øllet er naturligvis lige så klistret fyldigt som de to øvrige. Formentlig i udtryk en mellemting mellem Mikkeller og Nøgne Ø - med lidt mindre sprut og lidt mindre sødme, henholdsvis. Det må også her give 6 skumfiduser.
Samlet set er det et voldsomt projekt - som i voldsomt godt. Og trods fælles opskrift, så bilder jeg mig selv ind, at jeg kunne erkende små nuanceforskelle, der selvfølgelig også kunne være forårsaget af forskellige brygdatoer og dermed lagringstider. Øllene burde naturligvis have været smagt samtidig, men 15-16 % øl skal man omgås med respekt!
#1278-1280
Black Tokyo Horizon, 16 % imperial stout fra Mikkeller. Brygget hos Lervig. Chokolade (mørk), svedsker, vanille (svag) i duften. Ekstremt fyldig og olieret øl, med stærk kaffe, brændte noter, maltsødme, og ikke overraskende noget alkohol, der trods procentsatsen kun er netop varmende og ikke påtrængende. I eftersmagen mærkes procenterne dog sammen med en god mørk bitterhed. Alkoholen er alligevel lidt for fremtrædende i eftersmagen. Næsten som havde øllet været en tur i tønden. "Kun" 5-6 skumfiduser.
Horizon Tokyo Black, Nøgne Øs take på opskriften. Denne er brygget i slutningen af 2012, så den har nogle år i flasken på bagen. Malt, kaffe og rosiner i duften. En fyldig, næsten dejligt klæbrig øl cremer tungen ind. Der er mørk chokoladesødme, kaffe, tobak men ikke decideret ristethed eller røg, svesker, varmende alkohol, der synes at være mindre fremtrædende end i Mikkeller udgaven. Den slutter således en tand mindre skarpt uden dog at Mikkellers var specielt aggressiv. Denne har slagside tiltet en anelse mod sødmen, uden at bitterheden er kastet ud med gyde-vandet. Her synes jeg at det føles som en ren sekser - 6 skumfiduser.
Black Tokyo Horizon, BrewDogs udgave, der kun er på sølle 15,2 %! Puttet på flaske i maj 2013, så det er 2½ år siden. Smagt noget tidsmæssigt forskudt i forhold til de to første. Igen en tungtduftende øl, med rosiner, kirsebær, svesker, lakrids, ristethed og alkohol. Mørk chokolade, der får en sødere eftersmag, rosiner, alkohol, kaffe, tørt og let brændt træsmag, let portvinssyrlighed og kirsebær er blandt de smagsindtryk, jeg formår at adskille i en kompleks øl. Bitterheden bliver i den fyldige øl følt mere som noget tørt og blandet op med en meget fint doseret sprut. Øllet er naturligvis lige så klistret fyldigt som de to øvrige. Formentlig i udtryk en mellemting mellem Mikkeller og Nøgne Ø - med lidt mindre sprut og lidt mindre sødme, henholdsvis. Det må også her give 6 skumfiduser.
Samlet set er det et voldsomt projekt - som i voldsomt godt. Og trods fælles opskrift, så bilder jeg mig selv ind, at jeg kunne erkende små nuanceforskelle, der selvfølgelig også kunne være forårsaget af forskellige brygdatoer og dermed lagringstider. Øllene burde naturligvis have været smagt samtidig, men 15-16 % øl skal man omgås med respekt!
#1278-1280
onsdag den 2. december 2015
Eel River IPA
IPA, 7,2 % fra Eel River brewing company. 100 % økologisk. Klar karamel duften, mens humlen ikke gør sig bemærket. Samme sødlige karamelsmag mærkes fra malten og der er lidt frugt som fra mørkere melonsorter. Let blomstret-krydret humlesmag og der er en vis bitterhed med over i eftersmagen. Et vis alkoholpræg over en bryg, der er nærmere en dobbelt end en single IPA. Dualiteten giver et fint samspil mellem maltsødme og humlebitterhed. 4 skumfiduser.
#1277
#1277
Abonner på:
Opslag (Atom)