lørdag den 11. maj 2013

Oppe at ringe

Har en ret lang back-log af anmeldelser der venter på at blive uploadet. Når man så ryger ind i en top-øl, ønsker man at dele denne oplevelse hurtigst muligt. Derfor får dagens smagte øl lov til at omgå alle normale venteprocedurer og præsenteres her.
 
A Little Sumpin', 7,5 % pale wheat ale (kalder de den selv) fra Lagunitas. Frisk frugtig og fyrret duft. Smager let og alligevel med en maltfylde, der indeholder honning, grape, fyr. Under det hele en frisk tørhed, der dog ikke vedbliver alt for længe. En meget fin kombination, med flest anelser til IPA og ikke så meget til hvede. Anbefalet af ølpusheren hos Mikkeller shop i Stefansgade da jeg nævnte mine favoritøl. Den skulle kunne blive lidt mere kedelig hvis den bliver for gammel, i følge samme kilde, der dog forsikrede mig om at denne var frisk. Jeg skal ikke klage og må hoste op med 6 skumfiduser.

Dejligt med endnu en topscorer-IPA!
#319

1 kommentar:

  1. Ja Lagunitas laver generelt nogle dejlige øl! Især deres DIPA´er, MAXIMUS og HopStoopid, er i den grad humleheftige! Peters øl vil jagte "A Little Sumpin"!

    SvarSlet